Kaliumtal og kaliumbalancer som redskaber i planteproduktionen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Poul Erik Lærke Institut for Jordbrugsproduktion og miljø, Foulum
Advertisements

Efterafgrøder og miljøet
Flerårige energiafgrøder
Planteproduktion og miljø på store økologiske kvægbrug Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Karen Søegaard & Elly Møller Hansen A A R H U S U N I V E R.
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
DJF Beregning af behov for eftergødskning med DAISY Tove Heidmann, Hans S. Østergaard og Iver Thysen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Planteproduktion.
Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen
Hvor dybt skal der harves?
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.
Nye strategier for kvælstofgødskning i kartofler
Lokalitetens og dyrknings- vilkårenes betydning for
Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Jørgen Eriksen Tilførsel af organisk stof og jordens aktuelle udbyttepotentiale 11,7.
Jordbearbejdning og trafik Effekt på jordstruktur og jordens funktion
Perspektiver i nye forskningsresultater vedr. N-omsætning Ingrid K. Thomsen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum.
Optimal udnyttelse af vandingsvandet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Mathias N. Andersen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Dampmaskinens comeback til Ukrudtsbekæmpelse Planteproduktíon 2004 Projektforsker.
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Eksempler på grundvandsbeskyttelse med energiafgrøder
Efterafgrøder i konventionelt landbrug – chikaneafgrøder eller et værdifuldt dyrkningstiltag? Elly Møller Hansen Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø,
Udvaskning før og efter ompløjning af kløvergræs
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Resultater med efterafgrøder i økologiske forsøg Margrethe Askegaard, Henning.
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe.
Bygsorter med mange rodhår udnytter fosfor bedre Tara S Gahoonia Plant and Soil Sciences Faculty of Life Sciences Copenhagen University.
Denitrifikation i rodzonen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Hvordan udnyttes kvælstof bedst i alm. rajgræs og strandsvingel?
Resultater af to års forsøg med mellemafgrøder Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Milj ø, Foulum.
Specialiserede driftsformer og jordens indhold af organisk stof
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2016 Alle tabeller og figurer fra artiklen DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE.
FORSØG MED FOKUS PÅ UDNYTTELSE AF NÆRINGSSTOFFER I HUSDYRGØDNING ANNETTE V. VESTERGAARD, SEGES.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion - Økologi som en mulighed Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøgsdag.
LANDSFORSØG MED DYRKNING AF VINTERRAPS JON BIRGER PEDERSEN SEGES.
Kvælstofeffekt af Fødevare og Landbrugspakken (FLP) på grundvandet
Den bedste effekt af de højere kvælstofkvoter på bundlinjen
23.2 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse er også for konventionelle landmænd
Temadag Få succes med efterafgrøder 27. oktober 2015
Gødskning af kartofler
Landsforsøg med svovl til kløvergræsmarker
Afgræsningsmarker med længere holdbarhed
Mulige modeller for ”omsættelige kvælstofkvoter”
Podning af lupin – hvor meget betyder det?
Økonomien i frøsædskiftet
Etablering af Efterafgrøder V. Kasper Holm Kristensen LMO
Hvor gode er efterafgrøder til at forbedre jordstrukturen og reparare pakningsskader? Lars J. Munkholm.
Forsøg med fokus på udnyttelsen af næringsstoffer i handelsgødning
Fokus på økonomi og bundlinje
Styr rapsen via gødningen
Roddybde af efterafgrøder
Vælg dyrkningsmetoder, som gavner kvælstofforsyningen
Udvaskningsmodeller Sammenligning af udvaskningens niveau og af respons ved driftsændringer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning.
Oversigt over metoder til fastsættelse af kvælstofbehov på markniveau
Arbejdspakke 1.
Nyt fra gødningsforsøgene 2013 Annette V. Vestergaard:
Husdyrefterafgrødekravet Efterafgrødeordningerne
Kvier.
Daka Denmark A/S Hvorledes genanvendelsen af fosfor skubbes i gang
Hartkornsboniteringen fra 1844

Fødevareproduktion naturgrundlaget.
Michael Brockenhuus-Schack, Formand for Landbrug & Fødevarer
Bestemmelse af markens økonomisk optimale kvælstofbehov
Sygdomme og skadedyr i bælgsæd, effekter af sædskifte og samdyrkning
Økonomi i etablering af markvanding
For skov-/gartnerholdet
Økonomi i grovfoder sædskifter
Emissionsbaseret regulering baseret på N-min målinger
Efterafgrøder - arter og såtidspunkt
Kulturgræsser i sædskiftet – med vægt på kemisk bekæmpelse
Præsentationens transcript:

Kaliumtal og kaliumbalancer som redskaber i planteproduktionen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kaliumtal og kaliumbalancer som redskaber i planteproduktionen Margrethe Askegaard Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum

K-mangel Kløver Vårbyg

Hvad ske der hvis K mangler ? Væksten hæmmes Større følsomhed over for tørkestress Større følsomhed over for frostskade Større modtagelighed over for svampeangreb Formindsket udnyttelse af N

K-fraktioner i jorden 30.000 – 60.000 kg K/ha

Standard jordprøven (Kt) ombyttelig K (Kt) langsomt ombyttelig K mineral K

Det økologiske kvægbrugssædskifte i Foulum

Kalital (Kt) og afgrøde i sædskiftet Gennemsnit af 3 år og 4 behandlinger Sædskifte Medium Lav Høj Vårbyg 1års kløvergræs 2års kløvergræs Byg/ært helsæd Vinterhvede Foderroer

K-gødning til byg/ært-helsæd

Kalital og K-balancer 1993 1994 1995 1996 1997

Kalital og K-balancer 2,5 mg/100 g =73 kg K/ha 169 kg K/ha

K-mangel i ært på Jyndevad (JB1)

Udbytter (ton ts/ha) med og uden K-tilførsel ved lavt Kt på Jyndevad (JB1):

K-udvaskning fra den lerblandede sand på Foulum Forventet udvaskning ifølge litteraturen: 25 kg K ha-1 Målt i de økologiske kornsædskifter: 12-18 kg K ha-1 Målt i det økologiske kvægbrugssædskifte 1.5 kg K ha-1

Kalital og K-udvaskning på Jyndevad

Nogle konklusioner K må ikke være den begrænsende faktor Kt er utilstrækkelig i styring af K-tilførsel Datagrundlaget for beregning af K-balancer bør forbedres K-strategier med afsæt i jordtypen K-strategier bør inddrage andre dyrknings-faktorer med væsentlig indflydelse på K-optagelsen

Faktorer med indflydelse på K-optagelse: Jordfugtighed Andre næringsstoffer Afgrødearter K-optagelse +K -K Jordstruktur Underjord Temperatur