Det kan jeg da ik’ Den tabte identitet

Det kan jeg da ik’ Den tabte identitet

Gud ønsker at bruge dig og mig til at 7 Herren fortsatte: „Jeg har set, hvordan mit folk bliver undertrykt i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig. Jeg føler med dem i deres lidelser,  8 og jeg er kommet ned for at befri dem fra egypterne. Jeg vil føre dem ud af Egypten og ind i deres eget gode land, hvor der er masser af plads…  10 Derfor sender jeg nu dig til Farao, for du skal føre mit folk, israelitterne, ud af Egypten.” Gud ønsker at bruge dig og mig til at føre hans plan på Jorden ud i livet

11 „Jamen, det kan jeg da ikke,” indvendte Moses 11 „Jamen, det kan jeg da ikke,” indvendte Moses. „Jeg kan da ikke møde frem foran Farao. Og hvordan skulle jeg kunne føre israelitterne ud af Egypten?” 12 „Jeg vil være med dig! Lad dette være et tegn på, at det er mig, som har sendt dig: Efter at du har ført folket ud af Egypten, skal I tilbede mig på det bjerg, du står ved lige nu.” At Gud er med, er langt mere kvalificerende end vores egen diskvalifikation

Vores mangel på viden er ubetydelig i nærværet af den alvidende Gud 13 „Men,” indvendte Moses, „hvis jeg går til Israels folk og fortæller dem, at deres forfædres Gud har sendt mig, vil de med det samme spørge: ‚Hvad hedder den Gud?’ Hvad skal jeg så sige til dem?” 14 „Jeg er den, som altid er!” svarede Gud. „Du skal fortælle dem, at ‚jeg er’ har sendt dig til dem.  15 Sig til dem, at Jahve, deres forfædre Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, har sendt dig til dem. Det har altid været mit navn, og sådan skal jeg huskes fra slægt til slægt. Vores mangel på viden er ubetydelig i nærværet af den alvidende Gud

Vi har ansvaret for at videregive budskabet „Jamen, hvad nu hvis Israels ledere ikke vil høre på mig?” indvendte Moses. „Hvad nu, hvis de ikke vil tro på, at Herren har vist sig for mig? 4 Men Herren råbte til ham: „Grib den i halen!” Så greb Moses den i halen, og straks blev den igen til en hyrdestav i hans hånd. 5 „Det skal nok overbevise israelitterne om, at det er deres forfædre Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, der har vist sig for dig,” sagde Herren.  Vi har ansvaret for at videregive budskabet Ikke for hvordan det bliver modtaget

10 … „Jamen Herre, jeg er ikke god til at tale 10 … „Jamen Herre, jeg er ikke god til at tale. Det har jeg aldrig været—og det er jeg heller ikke nu, efter at du har talt til mig. Jeg famler efter ordene.” 11 „Hvem skabte menneskets mund?” spurgte Herren. „Har jeg ikke magt til at gøre et menneske i stand til at tale eller ikke at tale, til at se eller ikke at se, til at høre eller ikke at høre?  12 Gå nu og gør, som jeg siger. Jeg vil hjælpe dig til at sige de rette ord—ja, jeg vil fortælle dig, hvad du skal sige.”   Gud bliver aldrig enig med dig i hvad du ikke er, så du kan lige så acceptere hvad Han siger at du er

13 Men Moses protesterede: „Herre, send dog en anden end mig!” Moses overlevede en dødsdom over alle nyfødte drengebørn Moses overlevede en sejltur i en kurv på Nilen Moses bliver reddet af en prinsesse der ikke kan stå for ham, og betaler hans mor for at opfostre ham Moses bliver adopteret at prinsessen og vokser op ved hoffet med alt hvad der indebærer. Moses vokser op med en forestilling om at han skal redde Israel fra fangenskab. Moses undslipper Farao da han udsteder en dødsdom over ham Moses finder tryghed, kærlighed og familie i ørkenen. Moses møder Gud og har nogle ret vilde oplevelser…

Gud ønsker at vi skal samarbejde med Ham Gud vil være med os når vi går ud i det Han kalder os til Gud er den Han er. Han ændres ikke og svigter ikke – herunder Hans grundegenskaber Vi kan ikke påtage os ansvar for det som Gud gør

Har du mødt en brændende tornebusk? Har du haft en oplevelse af at Gud ledte dig ind i noget, som du slet ikke kunne se dig selv i? … og hvordan reagerede du?

Hvem kender mig bedst? Hvem er det i det hele taget der kalder os.. og udruster os? Hvad er vores ansvar og hvad er Guds ansvar? Kan Gud egentlig klare sig uden mig? Kan du genkende nogle af Moses’ undskyldninger i dit liv?