Immunforsvaret Består af: Hud og slimhinder Immunforsvarsceller Antigen: Skadesforvoldende fremmedlegeme Mikroorganismer Partikler (giftstoffer, allergener)

Hud og slimhinder Danner en effektiv forsvarsbarriere Menneskets mikroflora: Konstante mikroflora: de mikroorganismer som vi konstant har. Kan forstyrres ved: Hyppig afvaskning med sæbe Hyppig brug af antibiotika Fysisk beskadigelse 2. Inkonstante mikrofora: mikroorgamismer som vi af og til har - fortrinsvis fra omgivelserne.

Immunforsvarets celler: De hvide blodlegemer: leukocytter Granulocytter Monocytter Mastceller Lymfocytter Funktion: Fagocytose = Spiseceller eller skraldemænd Antigenet nedbrydes i cellen Cellen har nedbrudt antigenet og udskilt de uskadelige rester Funktion: Frigiver histamin som: Udvider karrene (↑ blodgennemstrømning) Gør karrene lette at gennemtrænge så spisecellerne kan komme til Cellen omslutter antigenet

Lymfocytter (T og B) Aktiveres når de møder et antigen og deler sig til celler der: Danner antistoffer (= immunglobuliner, Ig) Huskeceller Tilkalder spiseceller Immunrespons: Hvis vi har været udsat for antigenet før husker huskecellerne hvordan det så ud og trin 1 og 2 springes over når vi udsættes for det igen = vi når ikke at blive syge.

Immunforsvarets evne til at huske udnyttes ved vaccination: Man sprøjter svækkede eller dræbte mikroorganismer ind i kroppen i så små doser at de ikke skaber sygdom. Herved danner immunforsvaret huskeceller som husker mikroorganismens udseende.

Immunforsvarets funktion: Vævstyper: Vores celler har vores specifikke ”aftryk” som immunforsvarscellerne kan genkende = Alle andre er potentielle ”fjender” Deles i: Uspecifikke immunforsvar: fra fødsel, hud/slimhinder og spiseceller – reagerer på alt Specifikke immunforsvar: erhverves gennem livet, Lymfocytter – reagerer på bestemte antigener

Feber (hypertermi): skaber ugunstige forhold for antigenet Normalt: 38 grader celsius OBS ved: Feber over 41 grader celsius Bevidsthedssløret og usammenhængende person Infektion: Et skadesforvoldende fremmedlegemets indtrængen og formering i en organisme Inflammation: Betændelse Inflammationsproces: Mastceller – histamin Leukocytter Der dannes: C-reaktivt protein (CRP) som udtryk for inflammationsprocessen

Autoimmun sygdom: Immunreaktion mod kroppens egne celler (sclerose, cøliaki og kronisk leddegigt) Allergi: Et harmløst fremmedlegeme opfattes pludseligt som farligt Reaktion: mastceller frigør en masse histamin = hævelser, kløe og rødme (anafylaktisk chok) Definition: Uhensigtsmæssig reaktion fra immunforsvaret på fremmedlegemer som kroppen under normale omstændigheder ikke skal reagere på.

Smitte og smittespredning: Spredning af smitsomme sygdomme kræver: Smittekilde Modtagelig vært Smittevej 4 Smitteveje: Kontaktsmitte Direkte Indirekte Inhalationssmitte Dråbesmitte Støvsmitte Inokulationssmitte (sår, injektioner) Fødevaresmitte (hepatitis, salmonella og kolera)

Repetitionsspørgsmål: Immunforsvaret Hvad er et antigen? Hvad er leukocytter? Hvordan virker en vaccination? Hvornår skal man være særligt opmærksom ved feber? Hvad betyder Inflammation? Hvad måler man for at konstatere om man har en inflammation? Hvad er en Autoimmun sygdom? Hvordan defineres allergi? Nævn de 4 smitteveje?

Svar: repetitionsspørgsmål - immunforsvar Skadesforvoldende fremmedlegeme Hvide blodlegemer Man sprøjter svækkede eller dræbte mikroorganismer ind i kroppen i så små doser at de ikke skaber sygdom. Herved danner immunforsvaret huskeceller som husker mikroorganismens udseende. OBS ved: Feber over 41 grader celsius Bevidsthedssløret og usammenhængende person Betændelse C-reaktivt protein (CRP) Immunreaktion mod kroppens egne celler (sclerose, cøliaki og kronisk leddegigt) Definition: Uhensigtsmæssig reaktion fra immunforsvaret på fremmedlegemer som kroppen under normale omstændigheder ikke skal reagere på. Smitteveje: Kontaktsmitte Direkte Indirekte Inhalationssmitte Dråbesmitte Støvsmitte Inokulationssmitte Fødevaresmitte