Podning af lupin – hvor meget betyder det?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin
Advertisements

Energiforsyningen i dag Olieforbruget stiger hurtigere end nye fund af olie, hvilket vil føre til høje oliepriser. Der er derfor behov for at finde en.
Nitrogen kredsløbet.
Plantekongres 2005 Hvad betyder tungmetaller for jordkvaliteten?
Øko- system Regn- skoven Ren kemisk KroppenOrganerDet mindste
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Dyrkning af smalbladet lupin
Miljø- og natureffekt af mekanisk ukrudtsbekæmpelse v. Jørgen Aagaard Axelsen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Terrestrisk Økologi.
Kontrol af kultur- og ukrudtsgræs i sædskifter med græsfrø
Podning af lupin – hvor meget betyder det?
Økologisk Planteproduktion
Økologisk blandsæd - høst og sortering Erfaring med høst af blandsæd
Nye resultater af lokale forsøg – dyrkning af lupin.
Dansk Automation & Analyse A/S Har du styr på dit H2S…? Rørledningernes levetid forkortes markant Metal- og betonkorrosion vil forekomme, na ̊ r svovlbrinten.
GODT LANDMANDSKAB I STEDET FOR DATOREGIME OG UNDERGØDSKNING TEMADRØFTELSE: GODT LANDMANDSKAB I STEDET FOR DATOREGIME OG UNDERGØDSKNING Oplæg v/ Carl Åge.
I dansk nybyggeri er der særlige fugtproblemer, som maleren skal tage med i sine overvejelser: Materialer der er født våde, fugtige eller tørre Hvordan.
Individuel og kollektiv varmeforsyning: Muligheder og begrænsninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd.
Inspiration om fremtidig N-regulering Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Inspirationsmøde den
Planlovsdage Kim Brodersen Planlovsdag 2012.
FORNYELSESFONDEN - Fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse Lone Rosen,
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion - Økologi som en mulighed Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøgsdag.
UNDGÅ AT GRÆSUKRUDT BEGRÆNSER MULIGHEDERNE Poul Henning Petersen, Planter & Miljø Plantekongressen 2016.
Træets vækst Hvordan. Stil spørgsmål 1. Et frø 2.Nærings transporten 3.Vækstperioder i tempereret egne 4.Tværsnit af stammen Disse spørgsmål er vejledende,
Tilskud til fremme af grøn teknologi April 2013 Michael Rasmussen.
Persondata – kortlægning af skolens behandling
Fotosyntese Fokus på energi
Grasp 40SC – nyt græsmiddel mod bl.a. flyvehavre og rajgræs i korn
vækstRegulering og svampebekæmpelse i vinterraps
23.2 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse er også for konventionelle landmænd
Temadag Få succes med efterafgrøder 27. oktober 2015
Økologi: 9,2 Økologisk blandesæd – høst og sortering FarmTest af gårdanlæg til sortering og rensning af økologisk blandsæd Konsulent Jørgen Pedersen Dansk.
FarmTest . Bearbejdning af majsstub
Etablering af Efterafgrøder V. Kasper Holm Kristensen LMO
Hvor gode er efterafgrøder til at forbedre jordstrukturen og reparare pakningsskader? Lars J. Munkholm.
Styr rapsen via gødningen
Roddybde af efterafgrøder
Vælg dyrkningsmetoder, som gavner kvælstofforsyningen
Udvaskningsmodeller Sammenligning af udvaskningens niveau og af respons ved driftsændringer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning.
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem?
Oversigt over metoder til fastsættelse af kvælstofbehov på markniveau
Arbejdspakke 1.
Program for dagen Gennemgang af mål. De næste dage. Hvad er miljø.
Kvier.
Bekæmpelse af skimmel i økologiske kartofler
Kaliumtal og kaliumbalancer som redskaber i planteproduktionen
Slambehandling Udfældning af slam Ved sedimentation
Drift og rensningsteknologier Alfred Jokumsen, DTU Aqua
Repetition, udvalgte slides
Om energiomdannelser, energikilder og energibehov

Tørring Konservering Opbevaring
Om forurening, produktion, forbrug og genbrug
Fødevareproduktion naturgrundlaget.
Hvad er foderkvalitet? Brainstorm
Økologiske sammenhænge
7.Konservering og opbevaring af grovfoder.
GØDNING og grundstoffer
Bestemmelse af markens økonomisk optimale kvælstofbehov
Sygdomme og skadedyr i bælgsæd, effekter af sædskifte og samdyrkning
Mikroorganismers ernæring og stofskifte
Videnskabeligt projekt
Videnskabeligt projekt
CØ SMV – Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV’er
Naturplan for Sydhavnstippen
For skov-/gartnerholdet
Begreber, der anvendes i forbindelse med miljøvurdering
Efterafgrøder - arter og såtidspunkt
Naturplan for Sydhavnstippen
Kulturgræsser i sædskiftet – med vægt på kemisk bekæmpelse
Præsentationens transcript:

Podning af lupin – hvor meget betyder det? . Bjarne Jørnsgaard og Sherow Raza KVL, Institut for Jordbrugevidenskab Projekt financieret af Fonden for Økologisk Jordbrug 2003

Hvad er podning? Tilførsel af Rhizobium bakterier i forbindelse med etablering af planterne, med henblik på at forbedre kvælstoffikseringen Direkte podning - tilførsel af podemiddel til frøene Indirekte podning er tilførsel til jorden

Effekt af podning undersøgt i 21 lupinmarker i 2003 Biomasse efter blomstring +58% Plantehøjde +13% Frøudbytte +31% Antal frø +25% Frøstørrelse +6% Proteinindhold +1% (ikke signifikant)

Hvad er kvælstoffiksering? Samarbejde – symbiose plante*bakterie Planten giver energi til bakterier Bakterie- kvælstof fra luft til plante Atmosfærens Nitrogen omdannes til ammoniak Kvælstoffiksering N2 + 16 ATP + 8e- + 8H+ --> 2NH3 + 16 ADP + 16 Pi + H2

Udvikling af rodknolde på bælgplanter 1. Udvikling af rodknolde på bælgplanter (Salisbury and Ross 1992) 2. 3.

Udviklede rodknolde

Bakterier inde i plantecelle i rodknold på bønne Elektronmikroskopbillede (Courtesy P. Danyanandan)

Hvor kommer bakterierne fra? Rhizobium bakterierne lever i jorden ved nedbrydning af organisk materiale Bakterierne kan inficere planter Bakterie stammen er specifik i sit værtplantevalg Til ært findes R. leguminosarum i 1.000 til 10.000 bakterier per g jord i danske jorde, her er podning ikke nødvendig (Jensen et al 1985)

Podning – introduktion i jorden af levedygtige bakterier Podemiddel levedygtigt indtil planter kan inficeres Podemidlet skal transporterer til rodzonen Podemiddel konkurrere med naturligt forekommende bakterier Effektivitet under varierende miljø betingelser Overleve i jorden til næste afgrøde

Forsøg Markforsøg på 21 lokaliteter i 2003 Podet og ikke podet i 4 gentagelser Forsøget omgivet af lupinmark med samme sort Anvendt podemiddel HiStick® Becker Underwood UK

Forsøgsdesign i lupinmarker 2003     Podet 5m G1 G3 4m Steril kontrol G2 G4

Forsøgssteder i 2003 Podning i lupin 19 18 20 8,9 15 16 17 4 6 5 1 11 . 19 18 20 8,9 15 16 17 4 6 5 1 11 2,3 10 7 21 14 10 13 12

Med podning Uden podning

Sammenligning af podet og ikke lupin

Sammenligning af podet og ikke lupin

Sammenligning af podet og ikke Lupin –udvikling af rodknolde

Markforsøg 2003, 21 lokaliteter

Yderligere observationer I den omgivende lupinmark: var rodknolddannelsen mellem den sterile kontrol og den podede behandling Stor variation fra plante til plante Visuelt bedømt var der mindre ukrudt i de podede parceller end i kontrol parcellerne

Konklusion Naturlig forekomst af rhizobium til lupin er ikke tilstrækkelig Øget vækst og udbytte ved podning i forsøg Biomasse efter blomstring +58% Frøudbytte +31% Antal frø +25% Frøstørrelse+6% Plantehøjde + 13% Reduktion i ukrudtsmængde Podning er vigtig, hvor der ikke har været dyrket lupin før! Er podning nødvendig, hvor der har været lupin før? Hvordan udføres podning korrekt?