Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning Konsulent Erik Sandal Side 191-203 i Oversigten. 302-303 (Majs) og 254-255 (Kartofler) Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004

Derfor er forsøg med præcis udbyttebestemmelse nødvendige Husk jordbearbejdning er ikke en skønhedskonkurrence. Der afregnes ikke efter udseendet, men efter udbyttet. Derfor er forsøg med præcis udbyttebestemmelse nødvendige

Pløjning contra ikke pløjning Der kan opnås de samme udbytter Risiko for tab ved brist i dyrkningsstrategi Høst og halmhåndtering Tilpasset stubbearbejdning Modvirke græsukrudt Angreb af sygdomme Dårlig jordstruktur Forsøg skal vise, hvordan systemerne optimeres Individuel vurdering af fordele og ulemper

Fastliggende forsøg med reduceret jordbearbejdning 100 Hvede Hvede 90 Vårbyg 80 70 Hkg pr. ha 60 Vårbyg 50 40 30 2000 2000 2001 2002 2003 Pløjning Tallerken Kultiseeder Horsch Köckerling

Vinterhvede 2003 100 90 80 Udbytte hkg pr. ha 70 60 50 Fs. 001 Fs. 002 Pløjning Tallerken Kultiseeder Horsch Köckerling

Ingen forskelle i etableringen - tværtimod 2 Pløjet Upløjet Ingen forskelle i etableringen - tværtimod

Opsamling Reduceret jordbearbejdning har klaret sig fuldt på højde med pløjning Ingen sikre forskelle mellem typer af såmaskiner Dårlig etablering af vårbyg reduceret 2002 – dårligt såbed I 2003 forskel i angreb af goldfodsyge i to forsøg – store merudbytter for undladt pløjning

Nye fastliggende forsøg hos DJF (Foulum og Flakkebjerg) 1. Pløjning 2. Intenstiv stubbearbejdning (Dyna-drive) 3. Øverlig stubbearbejdning (Halmstrigle) 4. Direkte såning

DJF – Værkstedsarealer Vinterhvede 2003 hkg pr. ha 100 90 80 70 60 50 Fjernet Snittet Fjernet Snittet Flakkebjerg Foulum Pløjet Stubb. 8-10 Stubb. 3-4 cm Direkte sået

DJF-Værkstedsarealer 2003 (halm snittet) hkg pr. ha 70 65 60 55 50 45 40 Flakkebjerg Foulum Foulum Vinterbyg Vårbyg Pløjet Stubb. 8-10 Stubb. 3-4 cm Direkte sået

Efterårsgødskning af vintersæd Mindre mineralisering om efteråret Kvælstof til omsætning af halm og stub Fremme rodudviklingen Fratrækkes kvoten til foråret Hvor er der evt. behov?

Efterårsgødskning af vintersæd 75 15 N efterår, 70 normal N, (-15 N) 65 Normal N 60 Udb. hkg pr. ha 15 N efterår, 65 N 55 under norm forår 50 50 N under norm 45 40 2003, 6 fs. 2002, 2 fs. Tabel 5 side 197

Discount dyrkning af vårbyg Lave kornpriser i 2002 – hvad med fremtiden? Afkoblet støtte – udbyttet skal dække samtlige omkostninger Strategi på jord med lavt udbyttepotentiale

Discountdyrkning af vårbyg Forsøgsled Behandlinger Led 1: Traditionel Pløjet + sået kombisæt Indkøbt bejdset udsæd Norm kvælstof Svampebekæmpelse Led 2: Discount etablering Udsæd spredt og nedharvet Ellers som led 1 Led 3: Discount dyrkning Udsæd taget af fodersiloen 90 kg kvælstof pr. ha Nedsat dosis herbicid Ingen svampebekæmpelse

Discount dyrkning af vårbyg Hkg pr. ha 4 fs. 2003 Omk. Hkg. pr. ha v. 75 kr. pr. hkg Netto Resultat Led 1 50,2 57,8 hkg1 -7,6 hkg1 Led 2 48,0 49,8 hkg2 -0,8 hkg2 Led 3 43,0 42,8 hkg3 0,2 hkg2 Omk. Hkg. pr. ha v. 95 kr. pr. hkg Netto Resultat 45,6 hkg 4,6 hkg 39,3 hkg 8,7 hkg 33,7 hkg 9,3 hkg 4 forssøg, med tre led, hvor 1 er den tradtionelle og 3 er den absolut skrabede, hvor man tager eget korn drysser det ud, og tilfører ca. 25 ton svinegyller foretager en minimal ukrudtsbekæmpelse og så høster det. Led 2 er en slags mellem ting. På disse jordtyper ikke betaling for den intensive indsats. Passer med at der med gns. Udbytter i DK kun lige er plads til omkostningerne så hektarstøtten bliver til jorden. Jorde med lavere udbyttepotentiale der skal andre boller på suppen – altså tilpassede omkostnigner. På sådanne jorde kunne et discountsystem atltså være interessant. Disse forsøg arbejder vi videre på. 1. Budgetkalkuler, 2 Fuld tilpasning, 3 Fuld discount dyrkning Tabel 6 side 198

Discount dyrkning Kan være aktuel på jord med lavt udbyttepotentiale Kræver tilpasning – alternativ anvendelse af arbejdskraft og maskiner Kræver fornuftig planlægning/omtanke

Efterafgrøder og reduceret jordbearbejdning Ingen pløjning om foråret, kun harvning Aktuelt på sandjord med husdyrgødning Hvad med etableringen? Hvad med udbyttet ?

Efterafgrøder og reduceret jordbearbejdning Efterår 2002 Udb. og Vårbyg NO3-N Kar. for merudbytte, plantebestand kg pr. ha hkg pr. ha 2003. 3 forsøg Udlæg af alm. rajgræs i dæksæd 8,5 4 40,3 Såning af olieræddike før høst 5,5 4 0,0 Stubharvet efter høst 2002 12 -2,4 Ingen stubharvning 7 -1,3 LSD ns Tabel 7 side 199

Efterafgrøder - erfaringer Rajgræs skal i vækst inden nedvisning – eksempler på spirehæmning Udbyttenedgang og størst risiko for kvælstofudvaskning, hvor harvet lige efter høst God etablering af olieræddike ved udstrøning før høst Nedvisning af rajgræs sent efterår?

Andre forsøg Stubbearbejdning forud for vintersæd Harvning lige efter høst – bedre fremspiring af spildkorn Generelt ikke merudbytte for intensiv stubbearbejdning Hvorfor minimere stubharvningen? Økonomisk belastning Øget risiko for kvælstofudvaskning Øget omsætning af organisk stof Mindre stabil jord

Andre forsøg Stubbearbejdning forud for vintersæd Harvning lige efter høst – bedre fremspiring af spildkorn Generelt ikke merudbytte for intensiv stubbearbejdning Ved skiveskær og halm – harvning før såning nødvendig Ingen sikre forskelle mellem redskabstyper – dybderegulering nødvendig

Andre forsøg Stubbearbejdning forud for vintersæd Pløjefri etablering af vintersæd efter frøgræs Kræver intensiv harvning Direkte såning mislykket i efterår 2002 Et forsøg med stribesyge Det er vanskeligt/omkostningskrævende – vårsæd er et godt alternativ

Andre forsøg Stubbearbejdning forud for vintersæd Pløjefri etablering af vintersæd efter frøgræs Langtidseffekter af pløjefri dyrkning Alvorligt udbyttetab i 2 tilfælde (vårbyg og vinterhvede) på samme lokalitet Merudbytter i to tilfælde (sukkerroer og vårbyg) Græsukrudt breder sig i upløjede Ingen systematik i udbytteforholdet

Tak for opmærksomheden! HUSK! Det er udbyttet der tæller Så lidt som muligt men så meget som nødvendigt Men derfor må det gerne se godt ud! Tak for opmærksomheden!