Tingsretlige konflikter

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Nye danske regler om rekonstruktion (”gjeldsforhandling”)
Advertisements

Anmelderdatabasen Hvem kan få tilladelse til at tinglyse for andre?
Digitale pantebreve Hvad er nyt?.
Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs
Sagsomkostninger Udstykningsafgift og gebyrer Lovgrundlaget
Sektorstandardisering for Tinglysning
Matrikulær sagsudarbejdelse Sagsomkostninger Udstykningsafgift og gebyrer *Lov om afgift ved udstykning m.m (LAU) Lovgrundlaget * Bekendtgørelse om matrikulære.
OPP-projektet – Vildbjerg Skole. Opstart af udbudsproceduren Offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i EF-tidende med opfordring til at deltage i.
Fuldmagtsdatabasen Digitale fuldmagter.
Ny friplejeboligordning. Evaluering af friplejeboligordningen pegede på: Uhensigtsmæssigt med genudbud hvert 10. år Et ufleksibelt afregningssystem Nogen.
Kapitel 22 Familie- og arveret. Familie- og arveret kapitel 22 I kapitel 22 gennemgås: Ægtefællernes rådighed under ægteskabet Formueordninger i ægteskabet.
Kapitel 23 Forsikring og pension. Forsikring og pension kapitel 23 I kapitel 23 gennemgås: Forsikringsaftaler Pensioner Begunstigelser (Aftaler – se kap.
Kapitel 20 Handel med fast ejendom. Handel med fast ejendom kapitel 20 I kapitel 20 gennemgås: Lovgivning og aktører Gennemgang af en ejendomshandel Mangler.
Kapitel 19 Pant og sikkerhed. Pant og sikkerhed kapitel 19 I kapitel 19 gennemgås: Parter, regler og definitioner Pant som sikkerhed Hvilke aktiver kan.
Kapitel 18 Fordringer, gældsbreve og pantebreve. Fordringer mm. kapitel 18 I kapitel 18 gennemgås: Generelle regler for fordringer Forskellige typer af.
Kapitel 16 Kreditaftaler. Kreditaftaler kapitel 16 I kapitel 16 gennemgås: Krav til kreditaftaler Trepartsforhold Køb med ejendomsforbehold Køber misligholder.
Kapitel 21 Pant. 1.Pant og vigtige begreber 2.Hvad kan kreditor få pant i? 3.Misligholdelse af pant i ejendommen 4.Dobbeltoverdragelse – prioritetsvirkning.
DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE Kapitel 25 Forsikring og pension.
Kapitel 15 Insolvens og rekonstruktion. Insolvensret kapitel 15 I kapitel 15 gennemgås: Inkasso Tvangsinddrivelse i Fogedretten Tvangsauktion Konkurs.
DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE Kapitel 21 Pant og sikkerhed.
Kapitel 21 Rådgiveransvar. Rådgiveransvar kapitel 21 I kapitel 21 gennemgås: Regler og definitioner Professionsansvar Erstatning for dårlig rådgivning.
Kapitel 17 Kaution.
Kapitel 24 Konkurs, rekonstruktion og gældssanering.
DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE Kapitel 15 Insolvens og rekonstruktion.
Kapitel 5 Forsikring. 1.Parter i forsikringsaftaler 2.Former for forsikring 3.En forsikringsaftale indgås 4.Når skaden sker Kapitel 5 Forsikring.
Kapitel 4 Fuldmagt og mellemmænd. Kap. 4 Fuldmagt og mellemmænd I kapitel 4 gennemgås: Fuldmagt Fuldmagt med særlig tilværelse Fuldmagt uden særlig tilværelse.
Kapitel 18 Kreditaftaler. 1.Hvad er en kreditaftale? 2.Sikkerhed i kreditkøb 3.Misligholdelse af kreditaftaler 4.Købers indsigelse i kreditaftaler Formålet.
DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE Kapitel 23 Rådgiveransvar.
Kapitel 27 Bolighandel. 1.Parter i en bolighandel 1.Sælgers aktører 2.Købers aktører 2.Forløbet i en bolighandel 3.Mangler ved fast ejendom Kapitel 27.
Kapitel 19 Kaution. 1.Hvad er kaution? 2.Sådan bliver aftalen indgået 3.Hvornår kan kreditor kræve gælden indfriet? 4.Hvor meget skal kautionisten betale?
DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE Kapitel 20 Ophør af fordringer.
DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE Kapitel 19 Overdragelse af fordringer.
Vejledning til efterskoler om EFI I denne præsentation har vi samlet lidt information om EFI og hvordan skolen kan blive oprettet i systemet. Først fortæller.
Kapitel 20 Fordringer, gældsbreve og pantebreve. 1.En fordring – hvad er det? 2.Overdragelse af krav 3.Debitors indsigelser mod kravet 4.Hvem kan tage.
DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE Kapitel 16 Kreditaftaler.
Kapitel 24 Familie- og arveret.
Kapitel 26 Forsikring og pension.
Kapitel 24 Rådgiveransvar.
Holdingselskaber - oprettelse og generationsskifte
Kapitel 21 Pant og tinglysning.
Kapitel 16 Kreditaftaler.
Lokale arbejdstidsaftaler
Kapitel 16 Kreditaftaler.
Insolvens og rekonstruktion
Kapitel 20 Ophør af fordringer.
Fordringer, gældsbreve og pantebreve
Fordringer, gældsbreve og pantebreve
Kapitel 12 Forbrugerkøb Kapitel 12 handler om:
Kapitel 17 Kaution.
Overdragelse af fordringer
Handel med fast ejendom
Kapitel 17 Kaution.
Fuldmagt og mellemmænd
Fuldmagt og mellemmænd
Kapitel 15 Pant.
Kapitel 18 Bolighandel.
Kapitel 17 Familieret.
Kapitel 14 Kaution.
Ekspropriation Grundlovens § 73, stk. 1:
Kapitel 13 Kreditaftaler.
1. Købeloven om forbrugerkøb
Kapitel 16 Pant og tinglysning.
Overdragelse af fordringer
Kapitel 21 Forsikring og pension.
Fordringer, gældsbreve og pantebreve
Handel med fast ejendom
Kapitel 15 Ophør af fordringer.
Tingsretlige konflikter – hvem har ret til aktivet?
Kapitel 11 Kreditaftaler.
Kapitel 12 Kaution.
Præsentationens transcript:

Tingsretlige konflikter Kapitel 22 Tingsretlige konflikter

Tingsretlige konflikter kapitel 22 I kapitel 22 gennemgås: Parter og forskellige rettighedskonflikter Dobbeltoverdragelser Fast ejendom Bil Løsøre Børsnoterede værdipapirer Kædeoverdragelse

1. Parter og forskellige rettighedskonflikter Aftaleerhverver har indgået en aftale om overdragelse af aktivet fx salg eller pantsætning Retsforfølgende kreditor tvinger sit krav igennem uden aftale fx udlæg Arv - en arving er hverken aftaleerhverver eller retsforfølgende kreditor Lovbestemt pant er fx Skats førsteprioritet til ejendomsskat, jf. TL § 4 Dobbeltoverdragelse – når samme rettighedshaver disponerer over samme ret mere end en gang Kædeoverdragelse – når rettigheden først overdrages til B, som overdrager den videre til C

1. Parter og forskellige rettighedskonflikter Hvem har ret til den pågældende rettighed i tilfælde af konflikt? Følgende skal afklares, før konflikten kan løses: Aktivtype Rettighedstype Sikringsakt Type af konflikt

2. Dobbeltoverdragelse Hvis en rettighedshaver (A) disponerer mere end en gang over den samme rettighed, er der en rettighedskonflikt mellem de to erhververe (B og C) (se fig. 22.2)

5.1 Dobbeltoverdragelse HR: Først i tid bedst i ret – B fik en rettighed over aktivet før C gjorde, og derfor har B som udgangspunkt bedst ret U: C kan fortrænge Bs ret, hvis: B ikke har foretaget sin sikringsakt C har selv foretaget sikringsakt Er C aftaleerhverver, skal C være i god tro om Bs ret på det tidspunkt han foretager sikringsakten Nogle aktivtyper behandles efter særlige regler

2.1 Fast ejendom Konflikten mellem B og C skal løses efter TL § 1, stk. 2(se fig. 22.3): HR: Først i tid bedst i ret – B har indgået aftalen med A først og har derfor først fået rettighed over ejendommen U: C kan fortrænge Bs ret hvis: B ikke har tinglyst sin ret C har tinglyst sin ret Hvis C er aftaleerhverver skal C være i god tro om Bs ret på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning

2.2 Bil Konflikten mellem B og C skal løses afhængig af, om parterne er køber, panthaver/ har ejendomsforbehold eller er udlægshaver C kan fortrænge Bs ret: Som køber, hvis C får udleveret bilen først i god tro (se fig. 22.4) Som panthaver eller indehaver af ejendomsforbehold, hvis C først har tinglyst rettigheden i Bilbogen i god tro om Bs ret (Se fig. 22.5) Som udlægshaver, hvis C først har tinglyst rettigheden i Bilbogen

2.3 Løsøre HR: Først i tid bedst i ret U: Pant skal tinglyses for at være beskyttet mod senere rettigheder, jf. TL § 47 Udlæg er beskyttet uden tinglysning Særskilte rettigheder over løsøre skal tinglyses før det kommer ind i virksomheden, hvis der også er givet flydende pant i virksomhedens aktiver Køber af aktiver, som er omfattet af flydende pant, kan fortrænge panthavers ret, hvis han er i god tro om panthavers ret Udlæg fortrænger virksomhedspant, hvis udlægshaver har sendt meddelelse til panthaver inden tre dage.

2.4 Fast ejendom og løsøre Konflikter mellem rettigheder over fast ejendom (tilbehør) og rettigheder over løsøre (Se skema afsnit 4): Særskilte rettigheder over løsøre, skal aftales før løsøret kommer ind på ejendommen og sikringsakten skal foretages med det samme TL § 37 vinder altid over virksomhedspant Ingen særskilte rettigheder over løsøre omfattet af TL § 38

3 Kædeoverdragelse Hvis B overdrager en rettighed over et aktiv til C. A havde oprindeligt rettigheden over aktivet og har en indsigelse mod Bs ret. Nu er konflikten om rettigheden mellem A og C (Se fig. 22.7)

3. Kædeoverdragelse HR: Kan A gøre indsigelsen gældende overfor B, kan samme indsigelse gøres gældende overfor C U: C kan fortrænge As ret, hvis: C er aftaleerhverver A har ikke foretaget sikringsakt fx tinglyst indsigelsen C er i god tro om indsigelsen C har selv foretaget sikringsakt As indsigelse er ikke en stærk ugyldighedsgrund Nogle aktivtyper behandles efter særlige regler

3.1 Fast ejendom Konflikten mellem A og C løses efter TL § 27, stk. 1. C kan fortrænge As ret over ejendommen, hvis: Aftalen mellem A og B er tinglyst C er aftaleerhverver C har tinglyst sin ret C er i god tro om As ret på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning As indsigelse ikke er en stærk ugyldighedsgrund, jf. TL § 27, stk. 2 Hvis C mister sin ret til ejendommen efter TL § 27, stk. 2, kan han søge erstatning af staten, jf. TL § 31

3.2 Bil HR: Konflikten mellem A og C løses som udgangspunkt til As fordel. As indsigelse mod B kan også gøres gældende overfor C U1: Hvis A har været uforsigtig eller meget passiv overfor B, kan C fortrænge As ret U2: Hvis A har ejendomsforbehold i bilen men ikke tinglyst det, vil C fortrænge As ejendomsforbehold

3.3 Løsøre HR: Konflikten mellem A og C løses som udgangspunkt til As fordel. As indsigelse mod B kan også gøres gældende overfor C U1: Hvis A har været uforsigtig eller meget passiv overfor B, kan C fortrænge As ret Ejendomsforbehold i løsøre skal som udgangspunkt respekteres af senere rettighedshavere – selvom det ikke er tinglyst