Pleje og observation af Børn Modul D

Læringsmål for pleje og observation af Børn At kursisterne får kendskab til de teoretiske og praktiske færdigheder, som det er nødvendigt at besidde i forbindelse med pleje og observation af børn. At kursisterne får specifikt kendskab til CPAP og ”Olivenknop”.

CASE - RAPPORTEN Du skal passe nyfødt dreng Thomsen på 2 mdr., som har været indlagt i 5 dage. Drengen er indlagt med RS virus og ligger med nasal CPAP, sonde og saturationsmåler(probe) på højre fod. Modtager medicin på maskeforstøver hver anden time. Mor og far sover på stuen og drengen er utilfreds og græder. Da du møder ind på vagten er drengens SAT på 85, puls 140, Tp 38.9 Har tidligere i dag haft udspilede næsebor, cyanose og indtrækninger omkring ribbenene og halsen.

HVORFOR BLIVER MAN KALDT PÅ EN BØRNEVAGT? De børn, I kan blive kaldt på SPV-vagt til, kan fejle forskellige ting (RS-virus, anorexi, retarderede, kræft, traume m.m.), hvorfor opgaverne I skal udføre kan være forskellige. Men det, I som SPV´er hyppigst bliver bedt om er at Observere barnet og reagere på forandringer/adfærd – barnet må ikke være alene Aflaste forældrene – specielt om natten, så disse kan få sovet. Give barnet CPAP, inhalationer, sondemad m.m. Skifte ble Være tilstede - (sygeplejerskens forlængede arm). Tage Jer af den ”lille familie”. Børn, der ligger på intensivafdelinger i respirator eller har brug for at blive suget, tager ventilatørvagterne sig af.

BØRNEAFDELINGERNE VIL GERNE HAVE AT I: Ikke bange for at være der. Ved noget børns forskellige udviklingstrin Har kendskab til børn normale ”værdier” – og kunne måle dem (oftest er det kun SAT, puls og Tp) Kan lide/acceptere at have forældrene ind over hele tiden, og kunne snakke med dem/fornemme hvornår man skal trække sig. Er MEGET opmærksom på håndhygiejne – børnene er meget sårbare! Har børneerfaring!

Værdier Vejledende Voksne Nyfødt 1 år 5 år BT (måles ikke så tit på børn) 120/80 mm Hg 70/45 95/60 100/65 Puls 60-80 / min 125 120 100 Respirationsfrekvens 12-16/min 35-55 25-45 20-25 Saturation 95-100 Temperatur Måles oftest rektalt Vigtigt at handle på ændringer! Værdierne her er kun vejledende. Vigtigt at vide at børn ”vælter” pludseligt!

RESPIRATORISK SYNCYTIAL VIRUS (RS-virus) Hyppigste luftvejsinfektion hos børn under 2 år – hyppigst optrædende i vinterhalvåret Symptomerne: feber, pibende vejtrækning, apnø, cyanose, indtrækninger, udspiling af næseborene og øget slim produktion Rammer børn hårdt og kan være fatal pga. børn har mindre luftveje, færre kræfter til hoste slim op og angriber i højere grad de nedre luftveje. Meget smitsom via dråbe og direkte kontakt. HUSK at anvende isolationsudstyr på stuen. Behandling: CPAP + bronkodilatation + ilttilskud.

NCPAP BØRN Nasal Continuous Positive Airway Pressure SPV-opgaver: Sørge for at lufttrykket er på det anbefalede (ofte 6-8). Trykfald er oftest fordi ”trynen” har forflyttet sig lidt eller der er kondensvand i slangen. Hold øje med at ”trynen” ikke presser næsen flad. Kan godt give tryksår. Hold øje med, at der ikke opstår knæk på slangen, som løber op til næsen. Der vil komme en anderledes lyd, hvis det sker Temperaturen i fugteren ligger på 37 grader. Børn med CPAP får ofte luft i maven og har derfor ventrikelsonde. Forlad IKKE et barn, der får CPAP

INHALATIONSMASKE / FORSTØVER Inhalation til børn foregår på samme måde som inhalation til voksne. Hvis barnet ikke kan undvære sin CPAP, kan inhalationsmasken godt placeres ovenpå CPAP´en. I må gerne give barnet inhalationen, når I får medicinen af sygeplejersken. Ofte er forældrene også oplærte til at give inhalationen. Der anvendes oftest atmosfærisk luft.

SONDE OG BØRN Sondens placering kontrolleres før brug på samme måde som hos voksne. Hvordan var det nu det var? Spørg sygeplejersken om barnet skal ligge ned / have eleveret hovedgærdet / sidde hos forældre ved indgift af sondemand. Giv sondeernæringen langsomt – oftest passiv indløb på en sprøjte. Spørg plejepersonalet om hastigheden. Medicin og sondeernæring: Gives aldrig sammen, risiko for interaktion. Efter medicin/sondemad skylles sonden igennem med vand/sterilt vand Observer barnet nøje for tegn på kvalme. Hvordan? For at undgå kvalme kan der aspireres på sonden. Spørg sygeplejersken.

PLEJE AF BØRN OG FORÆLDRE Vær opmærksom på forældrene. Det er vigtigt, at forældrene inddrages i plejen af barnet. De kender om nogen deres barn bedst. Samtidig er det også vigtigt, at de aflastes og opfordres til pauser. Hav situationsfornemmelse. Tag barnet op, når det græder. Find ud af, hvorfor barnet græder. Spørg evt. forældrene OBS bestemte tidspunkter for mad, medicin, søvn. Lav skema på vagt. Bleskift af børn + barrierecreme. Snak med børnene syng evt. en sang for dem. Feber børn: Giv dem evt. en klud på panden og luft ud – obs. træk.

SUGNING Som SPV må du kun suge det sekret, der sidder rundt om munden og udenfor næsen. Til dette kan man bruge en ”Olivenknop”. Skal der suges længere ned, gør sygeplejersken det, eller der rekvireres en Børne Ventilatør.

SAT MÅLEREN TIL BØRN FOD/HÅND

BLESKIFT