Plejeparceller på Klostermarken 1 15 Behandlingerne skal ligge i samme rækkefølge per gentagelse– mest sikkert med mange deltagere. Her er de beskrevet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
JEG GIK MIG OVER SØ OG LAND
Advertisements

Kombinatorik, sandsynlighed og statistik
Hvordan håndterer vi frikvartererne?
Plantearter på stranden Jens Reddersen – Fotos af de mest almindelige sensommerplanter på Fuglsø Strand.
Skovøkosystem Målgruppe: Elever i folkeskolen Brugskontekst:
Kombinatorik, sandsynlighed og statistik
Storylinepunkt Nøglespørgsmål Aktiviteter Genopfriskning Hvem er vi? Gruppen finder personerne, id-kortene, jobkatotek og biografier frem og genopfrisker.
Praktiske erfaringer med efterafgrøder
Å.
Sammenligning af to grupper
Sammenligning af to grupper – kapitel 7
Grøn skole. Grøn skole - nationale krav:  Undersøgelse: Undersøg Undersøg naturen omkring skolen. Find ud af hvilke planter og dyr der findes i nærheden.
Reduktion AM 2009.
Lav en tilfældig retvinklet trekant
Preben Brandt Psykiater, dr.med.
Signifikanstest ved (en eller) to stikprøver
Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til en pædagogisk dag.
Tekniske anvisninger for naturtyper 1. april 2003 DMU.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Flora og insekter i økologiske og konventionelle hegn Marianne Bruus 1, Knud Tybirk 2 og Erik Aude 2 Danmarks Miljøundersøgelser 1 Terrestrisk Økologi.
Kombinatorik, sandsynlighed og statistik
Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab
Kombinatorik, sandsynlighed og statistik
Bekæmpelse af rodukrudt i landbrugsafgrøder
Kontrol af kultur- og ukrudtsgræs i sædskifter med græsfrø
Svaleredeøregryde KvK v. Oleflemming Nielsen Svaleredeøregryde KvK v. Oleflemming Nielsen Vikingernes suppegryde Vikingernes suppegryde Har navn efter.
Natur- og vildtpleje på landbrugsbedriften
Status i 2005 for 188 lysåbne naturarealer i Vejle Amt De 188 lysåbne naturtyper er udvalgt ud fra eksisterende viden om naturkvalitet,
Ukrudtsfloraen er forskellig – det skal ukrudtsbekæmpelsen også være Landskonsulent Poul Henning Petersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk.
Statistik II 4. Lektion Logistisk regression.
Formularer (Access, del 3). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi har oprettet en database Vi har defineret en eller flere tabeller Vi.
Dagens program Hvem er jeg Formålet med workshoppen Forskning omkring fysisk aktivitet i undervisningen Formål med fysisk aktivitet i undervisning Hvordan.
Last Planner System V/Erik Jung
KNÆK KODEN. Tidsplan TidspunktAktivitet 12. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 Lodtrækning om område i klasserne 29 april Valg af.
Krogerup Højskole, 19. oktober,  Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning  FFM og matematiske kompetencer  FFM, læringsmålsstyring og.
HVORNÅR ER DER ØKONOMI I AT TILDELE SVOVL OG KALIUM TIL KLØVERGRÆSMARKEN Leif Knudsen, Planter & Miljø Søften d
EVALUERING AF LÆREPLANER REGNBUEN Kulturelle udtryksformer og værdier.
Grundlæggende Statistik af Kenneth Hansen Kapitel 7.
Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Frederikshavn Eva Rønn UCC.
Procent regning.
KNÆK KODEN.
KNÆK KODEN.
KNÆK KODEN.
Fremstillingsprisen på salgsafgrøder
Sådan skal de nye græsblandinger høstes og gødskes
Business Breakfast 7. september 2017
Resistens mod kålbrok i Danmark og i udlandet
TEMA 6 Præsentation: Sælg idéen
Padder 6.b Lavet af Pelle, Lærke, Clausen & Enan.
20. april 2018 Foto: Jens Nygaard Olesen, SAGRO
Men – der er ingen data for 4-oxo-pentansyre
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Videnskabeligt projekt
Bekymringer og faldgruber i tilskudsreglerne
Lektion 5 Formålet med denne lektion er at følge op på, hvordan det går med fællesskabet og klassekulturen samt at afrunde makkerskaberne. Alle rettigheder.
GUIDE TIL EN KLASSES AFLEVERINGER
Søften d Karen Søegaard, AU Torben S. Frandsen, SEGES
Af Per Faurholt Ahle Miljøordninger 2014, 2015 og 2016
Fodring af Bison Vicki Pedersen.
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Lektion 5 Formålet med denne lektion er at følge op på, hvordan det går med fællesskabet og klassekulturen samt at afrunde makkerskaberne. Alle rettigheder.
Skriv til nettet Læringsstie
GUIDE TIL EN KLASSES AFLEVERINGER
KNÆK KODEN.
Jan Christiansen KUU.
Men – der er ingen data for 4-oxo-pentansyre
Præsentationens transcript:

Plejeparceller på Klostermarken 1 15 Behandlingerne skal ligge i samme rækkefølge per gentagelse– mest sikkert med mange deltagere. Her er de beskrevet med nr. 1-15, startende fra NV til SØ. Der er tre gentagelser med fem felter på 10 x 10 m og 2 m brede gange imellem. N

Ube- handlet Slæt - Hø bliver liggende Slæt - Hø bliver liggende Ube- handlet Slæt - Hø fjernes Slæt - Hø fjernes Afskrab - Ingen frø Afskrab - Ingen frø Af- skrab - Lokale frø Af- skrab - Lokale frø Afskrab - Ingen frø Slæt - Hø bliver liggende Slæt - Hø fjernes Af- skrab - Lokale frø Plejeparceller på Klostermarken Gentagelse 1 Gentagelse 2 Gentagelse 3 Fem forskellige behandlinger af vegetationen på Klostermarken sammenlignes i felter på 10 x 10 m: 1.Slæt hvor høet (og næringsstoffer) fjernes 2.Slæt hvor høet (og næringsstoffer) bliver liggende 3.Ubehandlet 4.Afskrabning af overjord og ingen frø tilføres. Når der efterhånden vokser noget op tages slæt. 5.Afskrabning af overjord og lokale frø tilføres (frø af naturmæssigt gode arter findes forskellige steder på Klostermarken, bl.a. i frahegning i fårefold). Når der efterhånden vokser noget op tages slæt N

Plejeparceller på Klostermarken Udviklingen i plantebestand følges i plejeparcellerne. Det gøres ved at notere, hvilke planter, der er i 1 m2 (to steder per felt). Både antal arter og planternes artsscore beregnes. Der benyttes pløkker og en snor med tre løkker, så felt på 1 m2 er let at placere. To tommestokke til afmærkning af lille felt. N

Plantebeskrivelse i felter på Klostermarken Med snor findes den samme placering af felter hver gang. Med to tommestokke markeres 1 m2 hvor planter beskrives ved hjælp af fotoflora.

Plantebeskrivelse i felter på Klostermarken To-tre elever kan samarbejde om hvert felt. Ud fra fotos finder de navne på de planter, som de finder i 1 m2, og de kan vurdere hvor meget arterne fylder (giver point). Desuden kan de finde arternes score i en tabel og få en talværdi for naturkvalitet, se De store elever kan vægte et gennemsnitstal med planternes pointværdi.

Plantebeskrivelse i felter på Klostermarken Når planter er beskrevet i felten kan der arbejdes videre med tallene hjemme i klassen. Hvis der laves tilsvarende beskrivelser hvert år, kan eleverne se hvordan arealet udvikler sig – om antal arter og naturscore bliver højere eller lavere ved de forskellige plejestrategier. Eleverne kan også se, at det ikke bare er et spørgsmål om mange arter, men også hvilke arter det drejer sig om, for at arealet får en høj score værdi med hensyn til naturkvalitet.

Høst af felter på Klostermarken Der er udført første plejerunde 8. juli Her er fjernet træer (stubbe dog efterladt), slået græs og afskrabet overjord. Fotos er fra første gentagelse før og efter pleje.

Fotos fra aktiviteter 8. juli - etablering

Udbyttebestemmelse i felter på Klostermarken Prøve til tørstof Når prøven er vejet udtages en repræsentativ prøve, dvs. små håndfulde tilfældige steder i bunken af vejet materiale. Hjemme neddeles prøven ved at materialet drysses jævnt i en stribe, lag på lag, og herfra udtages en lille andel til tørstofbestemmelse. Inden prøven tørres klippes materialet i mindre stykker. Tørres ved 100 grader i ca. et døgn.