DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE Kapitel 12 Immaterialret

DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE Immaterialret I kapitel 12 gennemgås: 1.Ophavsret 2.Patent 3.Brugsmodeller 4.Design 5.Varemærke

DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE Immaterialret – IP ret Samspil med konkurrenceretten og markedsføringsloven. Beskyttelse af ikke-fysiske værdier fx Industrielle opfindelser, en bog, skuespil, maleri Forretningskendetegn - navn, logo, slogan, domænenavn - Loven ønsker at beskytte mod andres anvendelse eller forsøg på udnyttelse Eneret – indehaverens eneret til kommerciel udnyttelse Krænkelse af en immaterielrettighed kan medføre bødestraf til krænkeren og erstatning til den krænkede Plagiater er i strid med OHL § 2 og MFL § 1, se fx U /2H – Blev ”Myren” krænket – bog s. 315 og U SH – Superellipsebordet, bog s. 316

DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE 1. Ophavsret Ophavsretsloven (OHL) – beskytter bl.a. Litterære værker, musik, sceneværker, film, foto, bygningskunst og brugskunst, billedkunst, kort, tegninger, IT-programmer Ophavsretten kan overdrages og sælges Ophavsretten stiftes ved værkets frembringelse – kræver ikke registrering for at være beskyttet Betingelser: Værkshøjde – særpræg og originalitet

DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE 1. Ophavsret Ophavsmanden: Skaberen af værket Der kan være mere end én ophavsmand til et værk Respektere ”droit moral”- faderskabsret: Navn på ophavsmand skal nævnes ved offentliggørelse/brug af værket Respekt for værket – ikke ændre det på en måde som krænker ophavsmanden Gyldighedstid: Ophavsretten gælder 70 år efter ophavsmandens død Droit moral/navngivning gælder udover de 70 år

DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE 1. Ophavsret Eneretten, jf. OHL § 2 og 3 Eneretten består af: Eksemplar- og ændringsret Spredningsret Fremvisnings- og fremførelsesret Faderskabsret Respektret Hovedregel: Tilladelse fra ophavsmanden skal indhentes, hvis andre ønsker at bruge værket på en måde som berører ophavsmandens rettigheder. Indhentes tilladelse ikke, kan der være tale om en krænkelse.

DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE 1. Ophavsret Eneretten, jf. OHL § 2 og 3 Fravigelse af eneretten kan ske i nogle tilfælde, fx: Kopiering til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1 Kopiering til undervisning iht. aftalelicens, jf. OHL § 13 Kopiering af faglige artikler til intern brug i virksomheder og offentlige institutioner iht aftalelicens, jf. OHL § 14 Fremstilling af lysbøger til syns- og læsehandicappede, jf. OHL § 17 Citere et værk iht. god skik, jf. OHL § 22

DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE 1. Ophavsret Eneretten - ansatte ophavsmænd Ansatte ophavsmænd: Ifølge retspraksis overgår en ansats værk til arbejdsgiveren hvis: Ansættelsesforholdet har en fast karakter – ej freelance Overdragelse/udnyttelsen af værket er nødvendig for virksomhedens daglige drift.

DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE 1. Ophavsret International ophavsret Berner-konventionen – ophavsrettens internationale grundlov suppleret af flere nyere fx WIPO Copyright Treaty WIPO Performances and Phonograms Treaty WIPO har blandt andet til formål at styrke det internationale samarbejde for beskyttelse af immaterielle rettigheder – se

DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE 2. Patent Patentloven (PL) beskytter opfindelser der kan udnyttes industrielt 3 krav til opfindelsen for at opnå patent: Skal være ny Skal have opfindelseshøjde Skal være industrielt anvendelig Ansøgning og registrering sker gennem Patent- og Varemærkestyrelsen – International registrering i hvert land for sig, eller via international ordning, fx PCT, Patentsamarbejdstraktaten EPO, Den Europæiske Patentmyndighed

DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE 2. Patent Eneretten, PL § 3 Eneretten – andre end patenthaveren må ikke udnytte opfindelsen ved: At fremstille, udbyde, bringe i omsætning eller anvende et produkt, der er genstand for patent, eller importere eller besidde produktet med sådant formål, eller At anvende en fremgangsmåde, der er genstand for patent, eller udbyde den til anvendelse her i landet, uden patenthaverens samtykke, eller At udbyde, bringe i omsætning eller anvende et produkt, som er fremstillet ved en fremgangsmåde, der er genstand for patent, eller importere eller besidde produktet med sådant formål.

DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE 2. Patent Lov om arbejdstagers opfindelser (LAO) Hovedregel: Den ansatte har som udgangspunkt ret til sine egne opfindelser Undtagelse: Arbejdsgiveren har ret til at få opfindelsen overdraget, hvis: Opfindelsen er lavet gennem arbejdstagerens tjeneste, og Opfindelsen falder inden for virksomhedens arbejdsområde, jf. LAO §§ 3 og 5. Vurderes om opfindelsen er sket i arbejdstiden, på arbejdspladsen eller med inspiration og med forbindelse til den ansattes daglige arbejde. Godtgørelse: Arbejdstageren har ved overdragelse krav på en rimelig godtgørelse, jf. LAO § 8.

DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE 3. Brugsmodeller Brugsmodelloven (BML) ”Det lille Patent”-tekniske småopfindelser Eneret opnås hvis der er tale om en opfindelse der: Løser et teknisk problem Kan udnyttes industrielt Er ny, dvs nyheds- og opfindelseshøjde Tydeligt adskiller sig fra, hvad der er kendt i forvejen Registrering skal ske hos Patent- og Varemærkestyrelsen International registrering PCT-Patentsamarbejdstraktaten EPO, Den Europæiske Patentmyndighed Beskyttelsestid 3-10 år

DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE 4. Designret Designloven(DEL) beskytter et industrielt eller håndværksmæssigt fremstillet produkts udseende, eller et produkts form. Det handler om beskyttelse af formgivning og udseende. Man kan også kalde det for visuel beskyttelse. Et design kan fx være mønstre, ornamenter, farver(udseende) eller produkter såsom møbler, smykker, legetøj, biler, tøj, værktøj, skrifttyper, elektroniske apparater, emballage (formgivning).

DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE 4. Designret Eneretten giver indehaveren ret til erhvervsmæssig udnyttelse af designet, dvs.: fremstille, udbyde, markedsføre, indføre, udføre eller bruge et produkt som designet angår, jf. DEL § 9. Eneretten opnås hvis, jf. DEL § 3: Designet er nyt, dvs. at der ikke findes et identisk design, som er offentligt. Designet har individuel karakter, dvs. hvis designet ud fra et helhedsindtryk adskiller sig fra andre design, som er offentligt tilgængelige. I bedømmelsen vurderer man både forskelle og ligheder, og ser på designet ud fra den informerede brugers perspektiv, dvs. ikke en fagmand eller specialist.

DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE 4. Designret Registrering: Patent- og Varemærkestyrelsen, Beskyttelsestid 5-25 år International registrering, EU: Patent- og Varemærkestyrelsen eller direkte til Harmoniseringskontoret (OHIM) i Alicante Beskyttelsestid registreret design 25 år Beskyttelsestid uregistreret design: 3 år fra offentliggørelsen Internationale registrering udenfor EU: Patent- og Varemærkestyrelsen eller direkte til

DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE 5. Varemærke Varemærkeloven(VML) – beskyttelse af forretningskendetegn, fx firmanavn, logo, domænenavn, kendingsmelodier eller slogans mod andres udnyttelse. Markedsføringsloven supplerer

DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE 5. Varemærke Et varemærke skal være egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, og skal kunne gengives grafisk, fx: Ord og ordforbindelser, slogans, personnavne, firmanavne fx Vestas, IKEA, Just do it Bogstaver og tal, fx B&O, Q8 Figurer og afbildninger, fx Fætter BR, Pandaen fra WWF eller Varens form, udstyr eller emballage, fx den gamle Coca Cola-flaske Fællesmærker er også beskyttet, fx Svane-mærket og Øko-mærket

DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE 5. Varemærke Eneret til varemærker: Indehaveren kan forbyde andre, der ikke har hans samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af varemærket eller et der ligner, og hvor varerne eller tjenesteydelserne er ens eller i samme kategori. Krav til varemærket: Varemærket må have fornødent særpræg - egnet til at adskille sig Varemærket må ikke være identisk eller forveksleligt med andres tilsvarende mærker – og repræsentere samme eller lignende varetyper Varemærket skal kunne gengives grafisk

DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE 5. Varemærke Beskyttelse af varemærkerettigheder opnås ved: Registrering af varemærket gennem Patent- og Varemærkestyrelsen eller Ved ibrugtagning af varemærket Først i tid, bedst i ret Ved konflikter mellem varemærkerettigheder vil den først stiftede ret fortrænge den senere stiftede ret, jf. VML § 7. Beskyttelse i 10 år ved registrering Kan fornys for 10 år adgangen, jf. VML § 26. International registrering: EU - harmoniseringskontoret i Alicante, OHIM Uden for EU, kan ske i henhold til Madrid-Protokollen WIPO-samarbejdet