Videndeling og IPR Livslang Læring kursus

Præsentationer af emnet: "Videndeling og IPR Livslang Læring kursus"— Præsentationens transcript:

1 Videndeling og IPR Livslang Læring kursus
20. August 2012 Kursusleder: Birgitte Krejsager Juridisk Institut,

2 Videndeling og IPR Program
9-12 Videndeling og IPR – Hvad er IPR? Hvad er IPR? De immaterielle værdier? Lovgrundlagene Retten til ophavsretlig beskyttet viden 13-16 IPR Beskyttelsen Beskyttelsens indhold og udstrækning Særligt om patenter Forskningsbaseret viden Overdragelse af IPR

3 Videndeling og IPR Program
9-12 Videndeling og IPR – Hvad er IPR 9 Velkomst, program og målsætning 9.10 Øvelse: Præsentation, Viden jeg deler Plenum 9.40 Hvad er immaterielle værdier? Lovgrundlagene 10 Pause Retten til ophavsretlig beskyttet viden Øvelse: Kategorisering af viden efter lovområder Plenum 12 Frokost

4 Videndeling og IPR Program
13-16 Beskyttelsen af IPR 13 Beskyttelsens indhold Særligt om patenter Rettighedsoverdragelse Pause Øvelse Walk and Talk: Videndeling 15. Plenum Forskningsbaseret viden Open Source Afrunding

5 Videndeling og IPR Hvad er IPR?
Immaterielle rettigheder: Ophavsrettigheder, varemærker, design, patenter og brugsmodeller Intellectual property rights = IP(R)

6 Videndeling og IPR Videnssamfundet og IPR
I videnssamfundet er forskning en stadig vigtigere nøgle til samfundsmæssig vækst. Det har betydet stærkt fokus på kommercialisering af forskningsresultater

7 Videndeling og IPR Immaterialrettens love
Retsbeskyttelsen af – Litteratur og kunst – Videnskab og teknik – Industriel formgivning og design – Varemærker – O.a. beslægtede forhold Eneretslovene – Ophavsretsloven – Patentloven – Brugsmodelloven – Designloven – Varemærkeloven Struktuelle fællestræk (eneretskonstruktionen) og praktiske berøringsflader

8 Videndeling og IPR Sammenhæng med den teknologiske udvikling:
Frem til middelalderen Middelalderen – opfindelsen af bogtrykkerkunsten – afgørende for immaterialrettens udvikling Industrialiseringen ( tallet) ’Digitaliseringen’ Immaterialrettens samfundsmæssige berettigelse Individualitetshensyn Almene samfundsinteresser Ad begge: Sondre mellem ophavsret og patentret

9 Samfundsmæssige afbalancering
Videndeling og IPR Samfundsmæssige afbalancering Tidsbegrænsning – Ophavsrettigheder: Hele ophavsmandens livstid + 70 år – Rettigheder beslægtet med ophavsretten: 50 år – Patentretten: 20 år – Varemærkeret: ÷ tidsbegrænsning – Særlige undtagelsesregler – Begrænsede dispositioner over ellers retsbeskyttede værker Regler om tvangslicens – Rettighedshaver giver anden tilladelse til at udnytte rettigheder på nærmere angivne vilkår • Tilladelse gives af DMS/fastsættes i lov – Sikkerhedsventil på patenterettens område – Nyere tid: Aftalelicens (ophavsretten)

10 Immaterialrettens grundstruktur
Subjekt (rettighedsindehaver)– objekt - indhold Ensartet metode: Ved hjælpe af struktureringsbestemte sammenligningsregler fastlægges eneretspositionernes indhold og udstrækning Hvad er immaterialrettens genstande? Ikke-fysiske fænomener Ikke iagttages og berøres Ophavsret: Værket Patentret: Opfindelse Varemærkeret: Varemærke Designret: Ydre fremtrædelsesform

11 Ophavsret I – Retsgrundlaget
Princippet om national behandling? H: Udenlandske værker gives samme beskyttelse, som nationale værker U: Beskyttelsen afhængig af materiel gensidighed (eks. følgeretsvederlag og blankbåndsvederlag samt brugskunst)

12 Ophavsret I – Retserhvervelsen
Hvornår erhverves retsbeskyttelse efter ophavsretsloven? Formløs I og med værket bliver skabt Manifesteret Skitser,forarbejder mv. kan også opnå beskyttelse

13 Ophavsret I – Beskyttelsens objekt Sondringen Værker >< andre beskyttede produkter
Ophavsretsloven kap 1 Originale litterære værker Originale kunstneriske værker Ophavsretsloven kap 5 Naborettigheder: Udøvende kunstneres fremførelser af værker Producentbeskyttelse Fotografiske billeder Kompilationer Pressemeddelelser Titler, pseudonymer og mærker Editio princeps

14 Opsamling: Ophavsret I – Beskyttelsens objekt
Litterære værker, jf § 1 Sprogværker, jf. § 1,stk. 1 Beskrivende værker, jf. § 1, stk. 2 Edb-programmer jf. § 1, stk. 3

15 Opsamling: Ophavsret I – Beskyttelsens objekt
Kunstneriske værker? Kunstværker, ren og anvendt kunst: billedkunst, brugskunst, bygningskunst fotografiske værker og billeder Kunstneriske værker, der ikke er kunstværker Musikværker Sceneværker Filmværker, tv-udsendelser og tv-formater

16 Fotografisk værk Fotografisk billede
Opsamling: Ophavsret I – Beskyttelse af fotografiske værker og billeder? Fotografisk værk Fotografisk billede

17 Yves Klein:. Joseph Marioni, International Klein Blue 191,
Yves Klein: Joseph Marioni, International Klein Blue 191, Blue Painting

18 Ophavsret – Beskyttelsens objekt
Litterære og kunstneriske værker? Kompilationer Bearbejdelser

19 Ophavsret Beskyttelsesværdigt?
Nyskabelse individualitet registreret litterært/kunstnerisk bevidst skabelse værkshøjde Kreativ skabelse personlig skabende indsats opfindelse Subjektivt nyhedskrav formkrav nøjagtig reproduktion Objektivt nyhedskrav håndværksmæssigt særpræg Originalt selvstændig indsats Dobbeltskabelse kunstnerisk kvalitet ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse

20 Ophavsret – Litterære værker?
betænkning forvaltningsafgørelse journalistik pressemeddelelse digt vittighedstegning domssamling landkort skønlitteratur telefonbog paradigme ingeniørtegning forretningsbreve patentansøgning reklamer interview ugebladsartikler patentdokument oversættelse enkelte sætninger edb-program notits menukort enkelt ord globus faglitteratur skelet oprethavsloven responsa programkode skærmbillede

21 Ophavsret – Kunstneriske værker?
statue tv-programformat maleri layout billedkunst farver abstrakt idé pengesedler duft musikværk reklame monokromer smag tegneseriefigur udsmykninger på brugskunst brugskunst bygningskunst logo webdesign af hjemmeside sportspræstation kompilation bronzeafstøbning film Fotografiske værker sceneværk

22 Ophavsret – Beskyttelsens subjekt
Ophavsmand Det menneske, der skaber værket på en original måde Rettighedshaver: Ejer af ophavsrettighed Kan enten være ophavsmanden selv eller andre, fx juridisk person, der har fået overdraget ophavsretten

23 Ophavsret Når ophavsmanden er ukendt? § 7, stk. 1 Formodningsreglen:
”den hvis navn eller alment kendte pseudonym /mærke på sædvanlig måde er påført ex af værket /opgives, når det gøres tilgængeligt for almenheden”

24 Hvor opstår ophavsrettighederne?
Ophavsretsloven kap 1 Originale litterære værker og kunstneriske værker: Rettigheder opstår altid hos ophavsmanden Ophavsretsloven kap 5 Naborettigheder: Udøvende kunstneres fremførelser af værker Producentbeskyttelse Fotografiske billeder Kompilationer Pressemeddelelser Titler, pseudonymer og mærker Editio princeps

25 Kan alle ophavsrettigheder overdrages ? Nej
§ 3 Retten til at blive navngivet på eksemplarer eller at værket ikke må krænke ophavsmandens litterære/kunstneriske interesser kan ophavsmanden ikke frafalde. § 7 Retten til at fremstå som anonym ophavsmand indtil anonymiteten opgives i forbindelse med fx et nyt oplag § 38 Retten til følgeretsvederlag er personlig og uoverdragelig. Ved dødsfald tilfalder følgeretsvederlag afdødes ægtefælle/livsarvinger.

26 Hvordan overdrages en partiel immaterialret?
H: Ved aftale Fx en forlagsaftale, der giver ret til at udgive ophavsmandens kommende værk i bogform på papir og som e-bog i Danmark. Ved immaterialretlige aftaler gælder de alm. aftaleretlige biforpligtelser som loyalitetspligt.

27 Kan en immaterialret videreoverdrages?
Kun hvor sædvanligt eller åbenbart forudsat

28 Specialitetsgrundsætningen i ophavsretsloven:
§ 53, stk 3: Har ophavsmanden overdraget en ret til at udnytte værket på en bestemt måde eller ved bestemte midler, giver overdragelsen ikke erhververen ret til at udnytte værket på andre måder eller ved andre midler” Aftalefortolkning → så den bliver bedst mulig for ophavsmanden.

29 Arbejdstagers ophavsret?
H: Med mindre andet er aftalt, får arbejdsgiveren kun de dele af den ansattes ophavsret, som var nødvendige for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed på det tidspunkt, hvor den ansatte lavede værket U1: Edb-programmer: Alle rettigheder tilhører arbejdsgiver U2: Den ansatte har ikke som en del af sine arbejdsopgaver skabt værket

30 Indholdet af de Økonomiske rettigheder i ophavsretslovens § 2? Eksemplarfremstilling Eksemplarspredning Eksemplarvisning Offentlig fremførelse Indholdet af de ideelle rettigheder i ophavsretsloven § 3? Paternitetsretten Respektretten

31 Hvad skal der til for at et værk krænker et andet værk ?
Identitetsoplevelse Værk 2 er en efterligning af værk 1 Ligheden skal vedrøre selvstændigt, beskyttede, originale aspekter Det som værk 2 har overtaget fra værk 1 skal være konkretiseret og mere end en abstrakt idé.

32 Ophavsretlig beskyttelse af historien om Blekingegadebanden ?
Faktuelle oplysninger er ikke ophavsretligt beskyttet Øvig Knudsen udgiver Blekingegade banden I-II Jørn Moos bog om arbejdet med at optrevle Blekingegadebanden Zentropa vil ikke betale Øvig Knudsen 1,9 mio kr. som konsulent på en film om Blekingegadebanden. Indgår i stedet aftale med Jørn Moos. Øvig Knudsen indgår samarbejde med selskabet Yellow Bird om at filmatisere historien, som sendes på DR. Bastard Film laver Anders Riis Hansens’ dokumentarfilm om banden

33 Indskrænkninger i ophavsretten
Fribrugsret privat eksemplarfremstilling, § 12 og § 22 Tvangslicens begrænset benyttelsesadgang mod vederlag) §§ 17-18 Uenighed om vederlagets størrelse → Ophavsretslicensnævnet Aftalelicens jf, § 50 (kollektiv aftale tillægges virkning for udenforstående) jf. §§ 13, 14, 30 og 35

34 Indskrænkninger i ophavsretsloven
§ 12 Eksemplarfremstilling til privat brug – Hvad må man? Stk. 1: H: Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed.

35 Indskrænkninger i ophavsretten:
§ 12 Eksemplarfremstilling til privat brug – Hvad må man? offentliggjort: Ikke udkast, manuskripter, færdige men endnu ikke udstillede eller afleverede/ stjålne værker enhver: fysiske personer enkelte eksemplarer: Varierer fra værkstype til værkstype, størrelse og omfang Stk. 1: H: Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. privat brug sig selv/nogen knyttet til ved personlige bånd – (restriktiv) ikke i erhvervsøjemed ikke for at genere overskud, mod symbolsk betaling, ok for at bruge på sit arbejde

36 Indskrænkninger efter ophavsretsloven
Digital eksemplarfremstilling til privat brug – Hvad må man? § 11 a: H: Aldrig kopiere ulovlige versioner (fx ulovlige musikfiler downloadet via piratebay.org) Man må gerne på egen pc afspille cd /dvd man har købt § 12, stk. 3 H: Ikke kopiere lejede/ lånte (fx fra AUB eller en kollega) eksemplarer U: lån fra nogen i husstanden § 12, stk.2, nr. 3 Ikke ret til at kopiere edb-programmer og databaser (ex. Computerspil)

37 Indskrænkninger efter ophavsretsloven
Digital eksemplarfremstilling til privat brug – Hvad må man? § 12, stk.2, nr. 5 : Ikke ret til at fremstille enkelte eksemplarer i digital form af andre værker end edb-programmer, med mindre det udelukkende sker til personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand

38 Grundprincipper for retserhvervelsen:
Patentret Grundprincipper for retserhvervelsen: Formbunden retserhvervelse / prioritetsret: Dansk patentansøgning – via Patent- og Varemærkestyrelsen National patent i alle enkeltlande International patentansøgning via PCT Europæisk patentansøgning via EPO Ansøgning skal indeholde: Beskrivelse af patentet § 8, stk.2 Patentkravene § 8, stk. 2 Resume / sammendrag af beskrivelse og patentkravene § 8, stk. 3

39 Grundprincipper for retserhvervelsen
Patentret Grundprincipper for retserhvervelsen Nyhedskravet er objektivt og globalt Offentliggørelse af opfindelse i patenteringsproceduren (datoer) 12 mdr. fra ansøgningsdato – Ansøgerens stillingtagen til patentets videreførsel i udlandet for at undgå nyhedsskadelighed 18 mdr. fra ansøgningsdato – ansøgningen bliver offentlig tilgængelig

40 Indskrænkninger i patentbeskyttelsen
• Ikke-erhvervsmæssige handlinger PTL § 3, stk. 3, nr. 1 • Forsøgsøjemed PTL § 3, stk. 3, nr. 3 • Markedsføringstilladelse, PTL § 3, stk. 3, nr. 4 • Magistrel Ordination PTL § 3, stk. 3, nr. 5 • Samfærdselsmidler PTL § 5

41 Patentret Alternativer til patent: – Brugsmodelbeskyttelse – Patentprofylakse (Bevidst nyhedsskade gennem offentliggørelse) – Hemmeligholdelse – Teknisk knowhow

42 Arbejdstagers opfindelser
– Lov om arbejdstagers opfindelser (patenter og brugsmodeller jf. LAO § 1) HR: Arbejdstager har retten til opfindelsen U: Arbejdsgiver berettiget til at kræve retten overdraget, hvis: – nået til opfindelsen gennem tjenesten og – falder ind under virksomheds arbejdsområde eller – angår en konkret stillet opgave Arbejdstagers underretningspligt – uden ugrundet ophold Arbejdsgiver har 4 måneders frist Rimelig godtgørelse, medmindre dette med rimelighed svarer til lønnen Fratræden (6 mdr. frist) og aftale i ansættelseskontrakter

43 Forskerpatentsloven om arbejdstagers opfindelser
Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutter (ikrafttræden 1/1-2000) Loven gælder for opfindelser, der er gjort af en arbejdstager (TAP og VIP) som led i arbejdet ved en forskningsinstitution samt ophavsrettigheder til edb-programmer med henblik på erhvervsmæssig nyttiggørelse HR: Ansatte § 7 U: Institutionen krav på overdragelse hvis gjort som led i arbejdet § 8

44 Forskerpatentsloven om arbejdstagers opfindelser
Ved opfindelse forstås en opfindelse eller frembringelse, der vil kunne patenteres efter patentloven eller registreres som brugsmodel efter brugsmodelloven. Indberetningspligt og pligt til evt. overdragelse af rettigheder mod kompensation ved kommercialisering – Arbejdstager skal give meddelelse § 10 – formkrav! – Arbejdsgiver har 2 mdr. til at give svar tilbage – Godtgørelse, hvis opfindelsen udnyttes erhvervsmæssigt

45 Rettigheder til forskningsresultater
Ansatte forskere ved universiteter og andre højere læreranstalter bevarer normalt retten til forskningsmateriale. Det hører ikke til disse institutioners “sædvanlige virksomhed” at udgive lærebøger, afhandlinger m.v. eller publicere tidsskriftsartikler. Udgangspunktet er: at forskningsresultater i form af artikler og lignende er ophavsretligt beskyttet, at retten tilkommer den ansatte og at den ansatte kan overdrage den fulde ophavsret. Der skal indgås aftaler med de ansatte forskere om udnyttelse af materiale i forbindelse med techtrans

46 Forskningsbaseret viden i samarbejdsaftaler
Forsker Institution Virksomhed Overdrages jf. forskerpatentloven → Ikke overdragne patent-/brugsmodelrettigheder Overdrages ved aftale → Opfindelser (patent/brugs-modelbeskyttet) Edb-programmer Ophavsretligt beskyttet værk → Overdraget ophavsretligt beskyttet værk Egen skabelse af ophavsretligt beskyttet værk Registrerede plantenyheder, design- og varemærke rettigheder overdrages ved aftale

47 Hemmeligholdelse af forskningsbaseret viden
Konkrete erhvervshemmeligheder (beskyttelse efter MFL § 19) Know how (Ej beskyttelse efter MFL § 19) Forskningshemmeligheder (Ej beskyttelse efter MFL § 19) → Beskyttelse i form af hemmeligholdelseserklæring (NDA),

48 Offentlighedsloven Undtagelse fra aktindsigt
§ 12. Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om 1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, 2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes. Stk. 2. Omfattes kun en de af et dokument af bestemmelsen i stk. 1, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.

49 Offentlighedsloven Undtagelse fra aktindsigt
§ 13. Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til … 5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, eller 6) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Stk. 2. Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende for en del af et dokument, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.

50 Erhvervshemmeligheder Markedsføringsloven § 19
§ 19. Den, der er i tjeneste- eller samarbejdsforhold til en virksomhed eller udfører et hverv for denne, må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder. Stk. 2. Har den pågældende fået kendskab til eller fået rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder på retmæssig måde, må den pågældende ikke ubeføjet viderebringe eller benytte sådanne hemmeligheder. Forbuddet vedvarer i 3 år efter tjenesteforholdets, samarbejdsforholdets eller hvervets ophør. Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvend- else på andre personer, der har lovlig adgang til virksomheden.

51 Erhvervshemmeligheder Markedsføringsloven § 19
Stk. 4. Den, der i anledning af udførelsen af arbejde eller i øvrigt i erhvervsøjemed er blevet betroet tekniske tegninger, beskrivelser, opskrifter, modeller el.lign., må ikke ubeføjet benytte sådant materiale eller sætte andre i stand hertil. Stk. 5. Erhvervsdrivende må ikke benytte en erhvervshemmelighed, såfremt kendskab til eller rådighed over den er opnået i strid med de ovenfor nævnte bestemmelser

52 Hemmeligholdelse - retshåndhævelse
”Når det gælder muligheden for at straffe for brud på en hemmeligholdelsesforpligtelse er muligheden for at domstolene kan slutte "analogt" mindre. Den type retsbrud kan derfor ikke straffes efter markedsføringslovens § 19. Derimod kan den berettigede få dom for, at aftalen skal overholdes, og denne dom kan gennemtvinges, f.eks. ved tvangsbøder, jf. nærmere reglerne i retsplejelovens kapitel 48. Der findes ingen regler, der specifikt tager sigte på "tyveri" af videnskabelige forskningsresultater. Sker tyveriet i forbindelse med et aftalebrud, kan forholdet muligvis rammes efter en analogi af reglerne i markedsføringsloven om erhvervshemmeligheder.”.Mads Bryde Andersen og Eva Hau: Rettighedsproblemer i forskningssamarbejder - en vejledning fra UBVA, 1998

53 Open Source Videndeling
en række softwarelicenser, der har dét til fælles, at de giver brugeren af softwaren lov til at få adgang til programmets kildekode (man skal have lov til at få det som programmøren skrev). ændre programmets kildekode og lave en ny version af programmet. samt videregive programmet og/eller din nye version af programmet. Desuden må man ikke diskriminere personer, grupper, systemer eller brugen af programmet. Free software. Software udgivet under en fri software-licens giver brugeren mulighed for at redistribuere og ændre softwaren. Freeware kan benyttes lovligt uden, at der skal betales for det. Megen kendt software, specielt med forbindelse til internettet er freeware f.eks. Adobes Reader, eller Microsofts internetbrowser Internet Explorer. En slags underkategori af freeware er adware, hvor noget software er gratis at benytte, men som indeholder reklamer fra 3. part. Andre, mere eksotiske varianter findes også, f.eks. postcardware, hvor brugeren skal sende et postkort fra sin hjemegn/hjemby til skaberen af den pågældende software. Ofte kan man donere penge eller udstyr til mennesker som laver freeware, men det er valgfrit (ellers var det ikke freeware).

54 Creative Commons Videndeling
grundlagt i Almennyttig organisation der tilbyder en række simple værktøjer der giver kunstnere, forskere og andre mulighed for – helt eller delvis – at dele sit værk med andre.Med en Creative Commons licens kan rettighedshaver skræddersy sin ophavsret efter behov, og derved give brugeren en række friheder i forhold til gældende ophavsret, uden at skulle indgå en individuel aftale I Danmark er der fx lavet en formel aftale mellem Creative Commons og KODA (komponisternes indsamlingsfirma) om, at man som KODA-medlem frit kan vælge at bruge Creative Commons-licens og frigive sine non-kommercielle rettigheder, mens man bibeholder sine kommercielle rettigheder, som KODA fortsat vil indsamle på éns vegne. Med andre ord kan man lade brugere dele sin musik lovligt og gratis, så længe de ikke tjener penge på det – mens man stadigvæk tjener penge på kommerciel anvendelse, såsom for eksempel radio airplay og udnyttelse i reklame, film og tv.

55 Creative Commons - Videndeling
Valg af licens og vilkår - En række vilkår sammensættes til en licens: Navngivelse Giver ret til at kopiere, distribuere, vise og udøve værket – og afledte værker baseret på det – men brugeren skal kreditere værket på den måde, rettighedshaver har angivet. Ikke-Kommerciel Giver ret til at kopiere, distribuere, vise og udøve værket – og afledte værker baseret på det – men brugeren må kun bruge værket til ikke-kommercielle formål. Ingen bearbejdelser Giver andre ret til at kopiere, distribuere, vise og udøve værket, men brugeren må ikke ændre, bearbejde eller bygge videre på det. Del På Samme Vilkår Giver andre ret til at ændre, bearbejde eller bygge videre på dette værk, må brugeren kun videresprede det resulterende værk under en identisk licens.

56 Patentret Hvordan stiftes retten og hvor længe varer den?
Enerettens Indhold Stiftelse Formkrav Varighed Opfindelse: Et produkt, stof, apparat, fremgangsmåder (metoder) eller anvendelser Ansøgning Prøvning Meddelelse Skriftlighed Max 20 år fra Indleveringsdato Gennemsnitligt 10 år Årsafgift En praktisk nyskabelse – dvs. man skal kunne præsentere eller forklare en praktisk gennemførelse af en idé – og altså ikke blot idéen i sig selv. opfindelsen skal være ny – ikke kun i Danmark, men i hele verden. Opfindelsen må altså ikke være kendt af en ubestemt kreds af mennesker. Opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra den kendte teknik på området.

57 Ophavsret, Hvordan stiftes retten og hvor længe varer den?
Stiftelse Formkrav Varighed Ophavsrettigheder § 1 Naborettigheder Ideelle rettigheder

58 Viden jeg deler Kollega Ekstern Samarbejds-partner
Uformelt fagligt netværk Offentliggørelse ex. publicering Sociale netværk, blogs mv

59 Viden jeg deler Ophavsret Patent-/Brugsmodel Erhvervs-hemmelighed
Forsknings-hemmelighed Omfattet af undtagelser til aktindsigt?