Fosterovervågning. Første del Sandbjerg d. 21.-23. januar 2016 Gruppens medlemmer: Anne-Katrine Bertelsen, Mette Calundann Noer, Hanne Brix Westergaard,

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Forskning, formidling og andre færdigheder
Advertisements

Kodevejledning for igangsættelse af fødsel.
Danmarks Jordemoderskole, Aalborg
Door-step CTG Sandbjerg 2014 Forfattere:
Håndtering af endometriomer hos kvinder uden aktuelt graviditetsønske.
Active management of risk in pregnancy
Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Dokumentation og implementering – før, nu og i fremtiden Yrsa.
Koder til klinisk forskning og kvalitetssikring
Sandbjerg 2013: Tidligere Sectio
Fremtidens bistand - DIIS 21. januar FREMTIDENS BISTAND Er der et alternativ til Paris-erklæringen? Easterly om Sachs: ”An aid wall” har erstattet.
Critical appraisal ” All scientific work is incomplete – whether it be observational or experimental. All scientific work is liable to be upset or modified.
Forretning og Ledelse – Lektion 7
Dystoci National Klinisk Retningslinje Kan vi leve med den ?
Forebyggelse af sphincterruptur
Sandbjerg Guideline Møde
Risikofødende – Hvad er en lavrisikofødende?
Monitorering af gravide efter gestationsalder 41+0
Center for Kliniske retningslinjer
Celeston: rescue & før sectio efter uge 34+0 Sandbjerg guideline 2016 Jeanette Tranberg Christensen, Christina Cramer, Line Winther Gustafson, Anna-Karina.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Torben Jørgensen Formand for arbejdsgruppen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Baggrund og.
Graviditet og thyroideasygdom Thomas Heiberg Brix Endokrinologisk Afdeling Odense Universitetshospital.
Fokuserede spørgsmål og søgestrategier Et er et søkort at forstå, et andet et skib at føre… Ludvig Holberg, Den Politiske Kandestøber, 1722 Forskningstræning:
Systemisk samtaleteknik og håndslag Ilulissat den 11. februar 2016 Jakob Munk Jensen Danmarks Lærerforening Organisationsuddannelsen – modul 11.
Postpartum blødning - misoprostol eller ej? Sandbjerg 2016 En opdatering af guideline Hellen Edwards, Jesper Friis Petersen, Eva Ostenfeld Birgit Bødker.
2016: Gudeline gruppe: Marie Søgaard (tovholder), Axelina Eriksson, Richard Farlie, Ida Sejersdahl Kirkegaard, Ida Thagaard POLYHYDRAMNIOS.
Børn og Unge Århus Kommune 1 Børn /unge med særlige behov Oplæg d til Projekt KRUT Alice Klinge,psykolog.
PPROM – Hvornår skal vi sætte fødslen i gang Tom Weber, DSOG's guidelinemøde, januar 2016.
Sectio På/efter mors ønske – maternal request – forespørgsel om kejsersnit- kejsersnit uden medicinsk indikation ?
Tobak og Graviditet DSOG guidelinemøde 19. januar 2017
Ny obstetrisk registreringspraksis fra 2017
Aflastning i graviditeten
Fosterovervågning under fødsler – indikationer
Afnavling Revision af guideline fra 2010
Leverbetinget graviditetskløe
Drug/Device Combination Products IFF erfagruppemøde
Folkehelsekonferansen Oslo oktober 2015
Den vanskelige luftvej - Hvordan kommer vi fra A til B
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
PPROM – justering efter ny viden
Føtal og neonatal alloimmun trombocytopeni Opdatering og oplæg til screeningsindsats Arbejdsgruppe: Morten Dziegiel, Morten Hedegaard, Caroline Madsen,
Forskningstræning: Fra evidens til guidelines
Overvægtige gravide Revision - 1. version godkendt i 2012
Politisk næstformand i Scleroseforeningen
Nyt fra kodeudvalget (5 min) DSOGs udvalg for obsterisk kvalitetssikring Medlemmer: Jens Langhoff-Roos (formand) Lene Eskildsen, Hanne Brix Westergaard,
Hyperprolaktinæmi Revision af guideline fra 2006 Harpa Snædal
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
AGREE 2008 Dorte Rørmann SVS.
Titel på naturvidenskabsprojekt
Afd. A Akut faglig fællesvisitation Claus Chr. Vinther
Sygeplejerske Kirsten Gotfredsen Masterclass på Demensområdet
Præterm forløsningsmetode Opdatering af Præterm fødsel: Forløsningsmetoder (2007) Christiansminde 19/
Kan vi forudsige genindlæggelser efter hjerteklapoperation?
Historien om Ib Madsen er skrevet af: Mette Eike Neerlin
Dansk Sygepleje Selskab (dasys) 16.november 2011
Faldnørden møder de studerende Involvering af studerende i forskning gennem træning af faldudredning Lotte Evron, Ph.d. adjunkt Professionshøjskolen Metropol.
Basislinje: Variabilitet: Normalområde mellem 110 og 160 bpm
Påvirker Methergin det brysternærede barn?
Velamentøs navlesnorsinsertion & Vasa prævia
Feber under fødslen (Revision af guideline fra 2003)
Foetus Magnus Suspicio
Lattergas/N2O - som smertelindring ved fødsler
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
Sectio Sandbjerg 2008 Danske afdelinger
Antenatal corticoSteroid
Præsentation af arbejdet.
Tobak og graviditet DSOG guideline
Fosterovervågning under fødsel - Metoder
Præterm fosterovervågning
Ny guideline – Latensfasen
Ændring af IR M&R Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Præsentationens transcript:

Fosterovervågning. Første del Sandbjerg d januar 2016 Gruppens medlemmer: Anne-Katrine Bertelsen, Mette Calundann Noer, Hanne Brix Westergaard, Line Thellesen, Malene Andersen, Diana Riknagel, Kristina Renault, Ane Cecilie Nordentoft, Anne Cathrine Hoffgaard Munk, Margrethe Møller, Lone Hvidman og Charlotte Brix Andersson (tovholder )

Dagens præsentation Gennemgang af guideline - Baggrund - Afgrænsning - Anbefalinger – skema Metoder til fosterovervågning - Intermitterende CTG/ kontinuerlig CTG - Intermitterende auskultation (IA) Fosterovervågning ved igangsættelse uden kendte risikofaktorer - Igangsættelse med prostaglandin - Igangsættelse med mekaniske metoder Hvornår skal overvågningen påbegyndes?

Baggrund Stor forskel på fosterovervågning i Danmark anno 2014 Men ved hvilke tilstande er fosterovervågning med CTG egentlig relevant?

Afgrænsning Intrapartum fosterovervågning Overvågningsmetode Ikke: - Fosterovervågning i graviditeten - Skalp-pH/skalp-laktat eller STAN Nedenstående spørgsmål ønskes besvaret: 1) Hvilke antenatale og intrapartale tilstande er forbundet med risiko for fosteret? 2) Hvilken overvågningsmetode anbefales? 3) Hvornår skal overvågningen påbegyndes?

Antenatale og intrapartale tilstande forbundet med høj risiko

Andre tilstande med uafklaret risiko for hypoksi Opdateret evidens-søgning inden endeligt guidelineoplæg i 2017.

Metoder til fosterovervågning

Monitorering med CTG HvornårIntermitterende CTGKontinuerlig CTG Udvidelsesfasen20 min. minimum hver 2. time og med IA I mellemtiden Kontinuerlig Nedtrængningsfasen20 min. minimum hver 2. time og med IA i mellemtiden Kontinuerlig PressefasenKontinuerlig Ref.: FIGO consensus guidelines on intrapartum fetal monitoring: Cardiotocography, 2015

Metode: Intermitterende auskultation Træstetoskop eller doptone i mindst 60 sekunder, - der lyttes under og mindst 30 sekunder efter en kontraktion. I udvidelses- og nedtrængningsfasen: Hvert minut. I pressefasen: Hvert 5 minut eller under/efter hver kontraktion. Registrering: Beats per minute (bpm), accelerationer og decelerationer. Kontraktioner tolkes (interval og varighed) Hvis ikke bpm er indenfor normalområdet ( bpm), skal der overvåges med CTG. Ref.: FIGO consensus guidelines on intrapartum fetal monitoring: Intermittent auscultation, 2015

Fosterovervågning ved lavrisiko fødsel – internationale guidelines FIGO, 2015“… approximately half of the panel members believe that continuous CTG should be the option during the second stage of labor, although there is no direct scientific evidence to support this.” NICE, 2014 ” Do not perform cardiotocography for low ‑ risk women in established labour” Norsk, 2008”For friske kvinner med ukompliserte svangerskap bør me tilby overvaking i aktiv fødsel ved hjelp av intermitterande auskultasjon.” RANZCOG, 2014”Intermittent auscultation is an appropriate method of intrapartum fetal monitoring in women without recognised risk factors.” SOGC, 2007”Intermittent auscultation following an established protocol of surveillance and response is the recommended method of fetal surveillance.” Spansk, 2010”Both CEFM and IA are valid and recommended methods for checking fetal well-being during labour.”

Forsterovervågning ved igangsættelse uden kendte risikofaktorer

Fosterovervågning - igangsættelse Metoder til igangsættelse: Medikamentel Misoprostol, dinoprostone og/eller Mekanisk Ballonkateter, hindesprængning (HSP) Opgave: Udgør igangsættelsesmetoden i sig selv en potentiel risiko for maternel og/eller føtal morbiditet, der vil kunne opdages med CTG? Søgestrategi: Fosterovervågning ved igangsættelse uden kendte risikofaktorer (ex. bækkenløsning, tidl. sphincterruptur, maternal request) Sparsom evidens (små case-kontrol og kohorte-studier) DERFOR kiggede vi på …

Internationale guidelines

Igangsættelse m. prostaglandin – anden evidens Cochrane-review 2012 (1) (22 RCTs, n= 9383): pp.med. ved terminen/post-termin vs. afventende spontan fødsel. - perinatale dødsfald (RR 0.31 ( )) - nyfødte med mekonium aspirationssyndrom (RR 0.50( )) - akut sectio (RR 0.89 ( )) - ingen forskel i indlæggelser på neonatalafd. eller Apgar<7/5 Cochrane Review 2014 (2) (9 RCTs, n=1109): Pp.med. med oral misoprostol vs. placebo. - risiko for sectio (RR 0.72 (CI 0.54 to ingen forskel i de neonatale og maternelle morbiditetsmål i øvrigt 1. Induction of labour for improving birth outcomes for women at or beyond term 2. Oral misoprostol for induction of labour

Igangsættelse m. prostaglandin - Anbefaling Ved igangsættelse med prostaglandin uden kendte føtale risikofaktorer anbefales overvågning med intermitterende CTG Baseret på: 1) Konsensus fra internationale guidelines 2) Medikamentel igangsættelse er et iatrogent tiltag med risiko for hyperstimulation.

Mekanisk igangsættelse - Evidens Igangsættelse med ballonkateter Systematisk review 2015 (1) (26 RCTs, n=5563) Risiko for neonatal eller maternel morbiditet Akut sectio Chorioamnionitis/endometritis Igangsættelse med HSP Cochrane review 2013 (2) (15 RCTs, n= 5583) Navlesnorsfremfald, Apgar <7/5, pH<7.20, kramper, abnorm FHR Akut sectio Infektion 1. Evaluation of a Transcervical Foley Catheter as a Source of Infection 2. Amniotomy for shortening spontaneous labour

Mekanisk igangsættelse - Anbefaling Ved mekanisk igangsættelse uden kendte risikofaktorer kan der overvåges med intermitterende auskultation Eventuelle komplikationer til mekanisk igangsættelse, kan opdages, og i nogen grad forebygges, ved at følge god klinisk praksis for proceduren.

Praksis på fødeafdelingerne - spørgeskemaundersøgelse nov. 2014

Hvornår skal overvågningen opstartes? Der er ikke litteratur som belyser, hvornår fosterovervågningen skal påbegyndes Ej heller internationale guidelines Anbefalingerne beror på ”almindelig sund fornuft” Vi ønsker at identificere de fostre/kvinder – for hvem veer udgør en risiko

Smertefulde kontraktioner Regelmæssige kontraktioner Smertefulde, regelmæssige kontraktioner Kontraktioner, der varer mere end 30 sekunder Kontraktioner med tiltagende regelmæssighed, intensitet og frekvens, som medfører dilatation (Spansk guideline) Hvornår skal overvågningen opstartes?

Anbefaling CTG bør senest opstartes, når kvinden er i aktiv fødsel = regelmæssige veer der fører til progression og orificium ≥ 4 cm. CTG-overvågning er indiceret tidligere ved: - Tidligere sectio Ved smertefulde kontraktioner, uafhængigt af om de er regelmæssige eller ej. - Erkendt truet foster: Eks. SGA/IUGR/påvirket flow Ved regelmæssige kontraktioner

Spørgsmål til diskussion Er salen enige om, hvordan man foretager auskultation? Intermitterende auskultation ved lavrisiko fødsel – kan eller bør? Igangsættelse lavrisiko – Prostaglandin: Intermitterende CTG? Igangsættelse lavrisiko – Mekanisk: Intermitterende auskultation? Er salen enige i anbefalingen omkring, hvornår overvågning skal opstartes?

Metode: Intermitterende auskultation Træstetoskop eller doptone i mindst 60 sekunder, - der lyttes under og mindst 30 sekunder efter en kontraktion. I udvidelses- og nedtrængningsfasen: Hvert minut. I pressefasen: Hvert 5 minut eller under/efter hver kontraktion. Registrering: Beats per minute (bpm), accelerationer og decelerationer. Kontraktioner tolkes (interval og varighed) Hvis ikke bpm er indenfor normalområdet ( bpm), skal der overvåges med CTG. Ref.: FIGO consensus guidelines on intrapartum fetal monitoring: Intermittent auscultation, 2015

Spørgsmål til diskussion Er salen enige om, hvordan man foretager auskultation? Intermitterende auskultation ved lavrisiko fødsel – kan eller bør? Igangsættelse lavrisiko – Prostaglandin: Intermitterende CTG? Igangsættelse lavrisiko – Mekanisk: Intermitterende auskultation? Er salen enige i anbefalingen omkring, hvornår skal overvågning skal opstartes?

Fosterovervågning ved lavrisiko fødsel – internationale guidelines FIGO, 2015“… approximately half of the panel members believe that continuous CTG should be the option during the second stage of labor, although there is no direct scientific evidence to support this.” NICE, 2014 ” Do not perform cardiotocography for low ‑ risk women in established labour” Norsk, 2008”For friske kvinner med ukompliserte svangerskap bør me tilby overvaking i aktiv fødsel ved hjelp av intermitterande auskultasjon.” RANZCOG, 2014”Intermittent auscultation is an appropriate method of intrapartum fetal monitoring in women without recognised risk factors.” SOGC, 2007”Intermittent auscultation following an established protocol of surveillance and response is the recommended method of fetal surveillance.” Spansk, 2010”Both CEFM and IA are valid and recommended methods for checking fetal well-being during labour.”

Spørgsmål til diskussion Er salen enige om, hvordan man foretager auskultation? Intermitterende auskultation ved lavrisiko fødsel – kan eller bør? Igangsættelse lavrisiko – Prostaglandin: Intermitterende CTG? Igangsættelse lavrisiko – Mekanisk: Intermitterende auskultation? Er salen enige i anbefalingen omkring, hvornår skal overvågning skal opstartes?

Igangsættelse m. prostaglandin - Anbefaling Ved igangsættelse med prostaglandin uden kendte føtale risikofaktorer anbefales overvågning med intermitterende CTG Baseret på: 1) Konsensus fra internationale guidelines 2) Medikamentel igangsættelse er et iatrogent tiltag med risiko for hyperstimulation.

Spørgsmål til diskussion Er salen enige om, hvordan man foretager auskultation? Intermitterende auskultation ved lavrisiko fødsel – kan eller bør? Igangsættelse lavrisiko – Prostaglandin: Intermitterende CTG? Igangsættelse lavrisiko – Mekanisk: Intermitterende auskultation? Er salen enige i anbefalingen omkring, hvornår skal overvågning skal opstartes?

Mekanisk igangsættelse - Anbefaling Ved mekanisk igangsættelse uden kendte risikofaktorer kan der overvåges med intermitterende auskultation Eventuelle komplikationer til mekanisk igangsættelse, kan opdages, og i nogen grad forebygges, ved at følge god klinisk praksis for proceduren.

Spørgsmål til diskussion Er salen enige om, hvordan man foretager auskultation? Intermitterende auskultation ved lavrisiko fødsel – kan eller bør? Igangsættelse lavrisiko – Prostaglandin: Intermitterende CTG? Igangsættelse lavrisiko – Mekanisk: Intermitterende auskultation? Er salen enige i anbefalingen omkring, hvornår skal overvågning skal opstartes?

Anbefaling CTG bør senest opstartes, når kvinden er i aktiv fødsel = regelmæssige veer der fører til progression og orificium ≥ 4 cm. CTG-overvågning er indiceret tidligere ved: - Tidligere sectio med smertefulde kontraktioner, uafhængigt af om de er regelmæssige eller ej. - Erkendt truet foster: Eks. SGA/IUGR/påvirket flow og regelmæssige kontraktioner

Vel vidende at denne guideline vil blive ret omfattende..... …..vil vi gerne komme igen næste år

Tak for opmærksomheden!