Bygningsfysik - fugt © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar 2015. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Installationer Ventilationsanlæg.
Advertisements

Opvarmning i Mikrobølgeovn:
SKIMMELSVAMPE.
klik her for næste billede
Skimmelsvamp Helbredsproblemer Olav Grønn Hansen.
Vejret Vandet i luften.
Vand 2 Nedbør.
Vinden dannes.
Ventilation og tæthed.
Byggeri og Teknik.
Tagformer i forskellige lande
Fugt og skimmel i bygninger
Klimastyring ved lagring af kartofler til granulat
Ideen bag Startede i forbindelse med COP15 i 2009
1 COWI BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR 1 Seminar 4 Øvelse Tæt-på ulykker Seminar 4 - Forebyggelse af ulykker Øvelse,
Termisk energi -varmeenergi.
Vind og vejr - klima Klimaet er et gennemsnit af temperatur, vind og nedbør målt over 30 år.
Helhedsløsninger eller Integrerede energispareløsninger
Fugt og bygninger.
Varmeteori.
Udvikling af varmegenvinding til naturlig ventilation
Energirenovering klimaskærm
Sådan energitjekkes indeklimaet
Sådan energitjekkes klimaskærmen
Rengørings- og desinfektionsprojekter under Salmonellahandlingsplanen Temadag om Salmonella-sanering i konsumægsstalde, Torsdag d. 25. Januar 2001, Landbrugets.
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem? Klimaforandringerne EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009.
* Højeffektivt isoleringsmateriale til en attraktiv pris * Isoleringsevne blandt markedets bedste * Varmt om vinteren / koldt om sommeren * Fugtregulerende,
Kilder, måling og sikring af nye bygninger
Randers, Viborg og Vildbjerg. Indretning af kartoffellager Et kartoffellager skal indrettes ud fra kartoflernes krav til lagring, så flest mulige af kartoflernes.
Meteorologi.
I dansk nybyggeri er der særlige fugtproblemer, som maleren skal tage med i sine overvejelser: Materialer der er født våde, fugtige eller tørre Hvordan.
Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri.
Energioptimering af boliger 06 og 08_Energiløsninger.
Grundlæggende fugtteori Introduktion Kapitlet omhandler fugt i luft og materialer, og hvilken betydning det har for udførelsen og holdbarheden af malerens.
ISOLERING AF KIRKEHVÆLV
26. November Anvendelse af PCB kortlægningen i praksis Præsentation af fingerprint analyse og vurdering af primær kilder Majbrith Langeland, Teknisk.
Innovation og kreativ idégenerering AMU-kursus © Ministeriet for Børn og Undervisning. Marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
© Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan.
© Ministeriet for Børn og Undervisning, marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan.
Plantedyrkning under glas Del 1 Kendskab til faktorer med indflydelse på planternes vækst, Del 2 Grundlæggende klimastyring Del 3 Monitering af skadedyr.
Lærervejledning varme. Hvor taber en bygning varme? Ledning gennem bygningskonstruktioner. Afhængig af U værdi. Strålings-tab. Flader mod verdensrummet.
Det kan gå galt, hvis det ikke er personsikkerhedsglas...!
Velkommen til BR-10 spillet Bygningsreglementet © Undervisningsministeriet. Marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg.
Energioptimering af boliger med udgangspunkt i enfamiliehuse Kurset er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri af Videncenter.
Velkommen til Sikkerhed i.f.m rebunderstøttet arbejde © copyright 2012 © Undervisningsministeriet. December Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget.
Vands kredsløb. Vands kredsløb - principskitse Vands kredsløb - skydannelse.
Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
Bygningsfysik - fugt © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri.
Klimatologi (2/3) Vejledning til klimaklassifikation og klimaanalyse opgaven mv ligger på
Skimmelsvamp i kolde og varme tage
Huset er opført 1926 Huset er opført 1926.
Tagformer i forskellige lande
Varmeteori.
Typer af stiklinger Stikkemetoder Vækstmedier Dækning
Let ydervægskonstruktion.
Udvalgte måleinstrumenter
Polarklima.
Lærevejledning - damptryk
2. Metode – indhold i kompendium
Disse tre tegninger bruges som udgangspunkt for gennemgangen af kapitel 9. Kursisterne bedes byde ind med hvor og hvordan, der isoleres, placeres dampspærre.
Tagformer i forskellige lande
Fjernvarmeafkøling i Stævnen
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Opsætning og fugning og af fliser m. epoxyholdige produkter
Montage af murkonsoller
Velkommen BR-10 Seminar.
Blodglukosemåling Antallet af målinger og tidspunktet for disse er afhængige af individuelle behov og mål. For patienter, der er i behandling med multiple.
Fugtsikring af kældre © Undervisningsministeriet. November Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde.
Fugtsikring af kældre © Undervisningsministeriet. November Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde.
Præsentationens transcript:

Bygningsfysik - fugt © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan Hyldgaard Christensen, Hansenberg. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: ”Dette materiale indeholder en bearbejdning af ”Bygningsfysik – fugt”, Januar 2013, udviklet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan Hyldgaard Christensen, Hansenberg. Foto i PP er venligst udlånt af Goritas og ISOVER. Øvrige billeder og grafik, Jan Hyldgaard Christensen

Foto: JHC

Fugt transport: – Via materialer – Vind – Kapillarsugning – Materialers fugtligevægt

Fugt i indeluft – Kondens – Diffusion – Konvektion – Byggefugt

Ved en given temperatur kan luften kun indeholde en begrænset mængde vanddamp Jo højere temperatur desto mere vanddamp kan luften indeholde.

Det aktuelle indhold af vanddamp i luften beskrives som ”relativ luftfugtighed” eksempel: O°C RF = 100% 4,5 g/m³ 20°C RF = 100% 17,3 g/m³ 20°C RF = 50% 8,65 g/m³ Hæves temperaturen til 25º C, vil den relative luftfugtighed falde til ca. 38 % RF. Hvis temperaturen sænkes til 15º C, vil den relative luftfugtighed stige til ca. 67 % RF.

8,65 gram vand 17,3 gram vand

Sænkes temperaturen til 100 % RF, når man til Sænkes temperaturen yderligere, udskilles vand

Vi isolerer vores huse for at opretholde en behagelig temperatur indendørs om vinteren Minus 10 0 C – RF 90 %Plus 22 0 C – RF 40 % 2 gram vanddamp – 234 Pa vanddamptryk7,7 gram vanddamp – 1060 Pa vanddamptryk Foto: JHC

Højere temperaturer indendørs, skaber et højere vanddamptryk inde i forhold til ude.

Hvis vi har områder i vore bygninger som er dårligt isoleret, opstår der de såkaldte kuldebroer Ved 20 °C og RF på 50%, Er dugpunktstemp. ca. 9 °C Foto: Goritas

Man bør ikke have uopvarmet rum i huset/lejligheden i fyringssæsonen. Foto: Goritas

Temperaturen ude: 5 ºC - R.F. 90 % - 6 g/m³ Lukker vi den luft ind i bygningen, og opvarmer den til 20º C vil den relative luftfugtighed falde til ca. 35 % Selv om det regner uden for – er det en god ide at lufte ud!

Vanddampdiffusions-modstand er en materialeegenskab der beskriver et materiales gennemtrængelighed overfor vanddamp. Betegnes også som Z-værdi

En bygningsdels modstand mod vanddampdiffusion, tolkes som den trykforskel i Pa, der skal virke i 1 s på 1 m² for at drive 1 kg vanddamp igennem bygningsdelen 1 Pa = 1N ≈ 100 gram (fladetryk/m²)

Diffusionsmodstande for dampspærrer. Dampspærremateriale Z-værdi GPa s m 2 /kg Fugtadaptive dampspærrer1,4-600 Alu-baseret>1700 0,15 mm PolyEthylen350 0,20 mm PolyEthylen450 Tagpap>2000 Special tagpap med alu-belægning>5000

MaterialeZ-værdi PE-folie 0,20 mm500 Aluminiumsfolie5000 Asfaltpap 2,5 kg m²1700 Gipsplade 13 mm0,4 Letbeton 100 mm1,5 Metaller Glas∞ Mursten 100 mm5,0 Plastmaling2,5 Let mineraluld 100 mm 0,6 Silikatmaling1,0 Vindpap1,4 - 8

Tæthed er også vigtig for at hindre skadelig fugtophobning af vore konstruktioner

Forholdet mellem konvektion og diffusion

Fugtbelastningsklasse Fugttilskud ved -5 til 0 o C ude* Bygningskategori** 12 g/m 3 Tørre lagerhaller, idrætshaller uden tilskuer, industribygninger uden fugtproduktion 24 g/m 3 Kontorer, forretninger, boliger med normal beboelsestæthed og naturlig ventilation 36 g/m 3 Boliger med ukendt eller høj beboelsestæthed, idrætshaller med mange tilskuere 48 g/m 3 Storkøkkener, kantiner, bade-og omklædningsrum 510 g/m 3 Specielle bygninger, f.eks. vaskerier, bryggerier, svømmehaller

I fugtklasse 1 må dampspærren lægges 2/3 ind i isoleringslaget I fugtklasse 2 må dampspærren maks. Lægges 1/3 ind i isoleringslaget I fugtklasse 3, 4 og 5 må dampspærren ikke lægges ind i isoleringslaget 20 C⁰ 0 C⁰ 1/3 1/3 1/3

Den varme luft vil søge ud mod den kolde luft Hvis der ikke er dampspærre på isolerings varme side, vil der kondenser vand inde i væggen Dampspærre skal være 10 gange så tæt som vindspærre 20°C RF 50% 8,65 g/m³ 0 °C RF 90% 4,36 g/m³ Ved ca. 8 °C kan luften maks. indeholde 8,3 g/m³ - dvs. dugpunktet er overskredet