VINK: Hvem er vi? Vi giver viden om kultur, religion, konflikter, radikalisering og ekstremisme. Vi tager ud på skoler, klubber og taler med unge og forældre.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
 Om os  EMU Global Undervisning  Andre folkelige organisationer  Kompetencer.
Advertisements

At have øje for alle tanker om børn og palliation 15. november 2013
Frihed og ytringsfrihed hos religioner og i det sekulære samfund
Målrettet og forsvarlig træning af børn og unge Ledertræf på tværs De gode idrætsoplevelse – engagerede forældrene på sidelinjen DBU´S bud -på involvering.
Chat og SMS på den fede måde!
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
Børns udvikling Af Sasja og Caroline.
”Udsatte unge med Sjældne Diagnoser” Oplæg til Sjældne Diagnosers repræsentantskabsmøde d. 15.september 2006.
En konflikthåndterende kultur
En roman af Niels Rohleder
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Gælder loven i den virtuelle verden?
6. Lektion: Ligestilling med politologiske briller
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Bente Bondebjerg, workshop - lokalt fortalerarbejde Side 1 Workhop: Lokalt fortalerarbejde Oplæg Bente Bondebjerg Årsmøde for frivillige d.28.september.
Integrationsinitiativer på børne- og familieområdet. Hvad ved vi
Esam og Fareeza Mine forældre vil tiden vide, hvad der sker i mit liv. Problemet er, at de ikke altid kan forstå min realitet. Jeg må tage en beslutning.
Facebook Ung i Grenå.
Forebyggelse af radikalisering gennem tværfaglig indsats
SSP- hvad er det? Skolerne Socialforvaltningen / Fam.afd. Politiet
Procesværktøjer.
Etnisk konsulent Produktionsskolerne i Danmark Tværkulturelt seminar.
Børn og unges sociale liv online
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Systematisk risikovurdering
- Global islamistisk terrorisme
Tryghed blandt unge nydanskere Tryghed med brune øjne – indblik i unge nydanskeres håb og ønsker. Resultater fra en undersøgelse gennemført af CeFU og.
Fællesskab og relAtioner i fdf
Mod en fælles indsats Netværksarbejde til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier Mette-Louise Johansen, Tina Mouritsen,
Fritidspas på det kommunale budget Merete Scheelsbeck Formand for Fritids- og Kulturudvalget Høje-Taastrup Kommune (HTK)
Thea, Line, Amanda, Jacob, Dan og Nicoline
VELKOMMEN.
2200Kultur - Nørrebro Bibliotek & Medborgercenter Præsentere Bydelsmødrene på Nørrebro.
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Vædderen Af Cecil bødker.
Ideologiske holdninger og meninger
Realisternes territorium – magt og konflikter.
Er foreningerne for alle – eller bare for de fleste?
Hvordan man bekæmper mobning
Socialismen Jan Christiansen.
Kærestevold ’Vold er ikke løsningen’, Nuuk 26. November, Nina Schütt.
NQMV 2006 LOKK  LOKKs børnestatistik 2005 En undersøgelse om 1681 voldsramte børn på danske krisecentre.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Hvad er VINK En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Styrker kontakt og dialog med udsatte unge, der kan være tiltrukket.
MATCHFIXING: EN TRUSSEL MOD SPORTEN... OGSÅ I DANMARK.
Isbjergmodellen. Isbjergmodellen Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at.
"Stigma betyder ’miskrediterende særtræk’. Stigmatisering rammer mange grupper i samfundet, der på en eller anden måde skiller sig ud fra normen eller.
LANDSKONFERENCE 2006 Hvordan kan kommunerne hjælpe børn med særlige behov bedst muligt fra start? Børn med særlige behov - og dagplejen V/ John Andersen,
Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Lov ” med lov skal land bygges” Jan Christiansen Sosu Fyn.
Komme dit rige iblandt os
DIIS ∙ DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Crossover og gråzone-ekstremisme Temadag om rocker- og bandeforebyggelse 23/ Ann-Sophie Hemmingsen.
I kan begynde med at fortælle om det! Den måde, I vejleder på efterskolerne, er unik! I gør det i ”det skjulte” – og taler ikke højt om det Få det frem.
- Med fokus på konkrete eksempler fra arbejdet i FU
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Diskrimination på arbejdspladsen
Sociale Medier Er min virkelighed digital? Og er det digitale virkeligt? SØS idrætsefterskole 28/
Stærke, lokale samarbejder mod radikalisering og voldelig ekstremisme
- Når integration begynder i børnehøjde
Indvandring og Integration
99 ud af 100 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken
Ligebehandling: principper og begreber
Marianne Skytte RIFT konference 13. November 2017
Forløbet: Unge - identitet, socialisering og sociale medier
Frivillig - Alle vil elske dig…også kommunen.
VoksenBadminton… Er det noget for jer?
Emner Konsekvenser af valg Straffeloven Straffeattest
TÅRNBY KOMMUNE SSP Nyhedsbrev Billede- og videodeling.
Forebyggelse - dilemmaer og handlemuligheder
Præsentationens transcript:

VINK: Hvem er vi? Vi giver viden om kultur, religion, konflikter, radikalisering og ekstremisme. Vi tager ud på skoler, klubber og taler med unge og forældre. Især efter Omars angreb.

Hvad tænker i, når I ser disse billeder?

Hvad er det første I tænker, når i hører ordene: Terrorisme? Ekstremisme? Demokrati? Radikalisering?

Radikalisering og ekstremisme – hvad er det? Radikalisering: Proces hvor en person i stigende grad accepterer anvendelsen af voldelige midler i et forsøg på at opnå et bestemt politisk eller ideologisk mål Ekstremisme: Indebærer intolerance over for andres synspunkter, fjendebilleder, opdeling i dem/os samt anvendelsen af vold. Holdninger vs. handlinger

Radikalisering og ekstremisme – hvad er det? Radikalisering: Proces hvor en person i stigende grad accepterer anvendelsen af voldelige midler i et forsøg på at opnå et bestemt politisk eller ideologisk mål Ekstremisme: Indebærer intolerance over for andres synspunkter, fjendebilleder, opdeling i dem/os samt anvendelsen af vold. Holdninger vs. handlinger

Hvad er ulovligt? 1.At gå med Hitler eller Osama Bin Laden t-shirt 2.At skrive ”Jeg hader muslimer/danskere” 3.At sætte plakater op ”bekæmp muslimer/jøder med alle midler”. 4.At heile på stadion og råbe skældsord efter en mørk spiller. 5.At træne kampsport før man skal være med i en demonstration 6.At brænde Dannebrog flaget og trampe på det

2 former for radikalisering Religiøs radikalisering. Politisk radikalisering.

Ekstremister? Var Breivik ekstremist? – Hvis ja, hvorfor – hvis nej, hvorfor ikke?

Ekstremister? Var Breivik ekstremist? – Hvis ja, hvorfor – hvis nej, hvorfor ikke? Var Omar ekstremist? – Hvis ja, hvorfor – hvis nej, hvorfor ikke?

Hvad med hate-crimes og hadetale?

HADFORBRYDELSE jf. § 266 b, stk. 1 HADEFULD TALE §: Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

HADEFULD TALE RETSPRAKSIS eksempel Gerningsmanden sendte en til 44 medlemmer af Folketinget og fremsatte forhånende og nedværdigende udtalelser om flygtninge og indvandrere. Straf jf. § 266 b, stk. 1.

HADEFULD TALE RETSPRAKSIS eksempel Under fodboldkamp råbte en spiller racistiske ord og ordsammensætninger ad en modspiller. Straf jf. § 266 b, stk. 1. Gerningsmanden omtalte forurettedes to børn, der var mulatter, som »perkerafkom« i overværelse af ca. 10 personer. Straf jf. § 266 b, stk. 1.

HADEFULD TALE PROPAGANDAVIRKSOMHED Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed. Opslag i opgangene i boligområde Facebook eller andre sociale medier

HADEFULD PROPAGANDAVIRKSOMHED RETSPRAKSIS eksempel Fire medlemmer af en politisk ungdomsorganisation indrykkede en annonce, hvori de fremsatte hadefulde udtalelser om personer af muslimsk observans. De publicerede annoncen på internettet og fremstillede plakater med samme indhold. Straf jf. § 266 b, stk. 2.

Hvorfor tror I, nogle unge bliver radikaliseret?

What’s in it – for den unge Respekt – bl.a. for ortodoksi Mening med det hele (egne problemer bliver en del af en større plan) Den ultimative provokation Drøm om utopia Anerkendelse Vold Venner og fællesskab

Hvad tilbyder ekstreme miljøer? Handlemuligheder Spænding ”En ny start” Løsning af frustration Identitet Giver svar og et brugbart samfundsbillede Ideologisk livssyn Sociale fællesskaber Mulighed for vold

Hvad gør en sårbar? Manglende kontakt til samfundet. Ingen job, ingen uddannelse. Ensomhed, - man tager de venner der giver en opmærksomhed. Manglende evne til at tænke kritisk. Depressioner og psykiske lidelser.

Case 1: Kenneth Sørensen - 30 år gammel -Dansk konvertit -Familiefar - Opvokset i Ishøj - Problematisk opvækst -Del af islamistisk miljø i København i mange år -Anholdt i flere lande -Dræbt i marts 2013 i Syrien

Case 2: Shiraz Tariq -34 år gammel -Pakistansk familie -Opvokset i Avedøre -Veluddannet familiefar -Del af islamistisk miljø i København i mange år -Involveret i flere terrorsager -Dræbt i sep. 2013

Case 3: F.K år gammel - Tyrkisk familiebaggrund - Moderat familie - God opvækst i Randers -Velfungerende -Kom i moske i Aarhus -Dræbt i november 2013 i Syrien

Case 4: XX - 17 år gammel -Familie fra Libanon -Opvokset på Københavns Vestegn - Moderat familie - God opvækst, men fik problemer i nærområdet -Blev radikaliseret i kendt miljø på Nørrebro -Stadig i Syrien

Hvordan kunne man have stoppet de to 17 årige? Hvad kan I som venner gøre?