Familien Hvordan opleves det i familien, når spiseforstyrrelsen flytter ind?

Program Siden sidst – 14.30Oplæg Samtale i Gruppe Opsamling – 14.40Pause – 15.20Oplæg Samtale i gruppen Opsamling – Afslutning

3 Omorganisation i familien Tilpasning til sygdom/problem kræver ↓ Omlægning af familiens rutiner ↓ Beslutninger udsættes ↓ Fordelingen af ressourcer bliver skæv ↓ Familiens ritualer forstyrres ↓ Familiens identitet forvrides ↓ Sygdommen bliver omdrejningspunkt i familien Kilde: Ivan Eisler

4 Forældre reaktioner Fornemmelse af at miste overblikket –Trang til at kontrollere Angst, Sorg, Vrede Skam og skyldfølelse Fortvivlelse og afmagtsfølelse

At være pårørende Er som at få en billet til en rejse, du ikke selv har valgt og ikke kan sige nej tak til. Er en ofte presset hverdag, med flere og andre bekymringer. Er løbende op og nedture, følgende den syges forløb. Er adgang til viden og indsigt, som man ellers ikke ville have fået.

Faldgruber som pårørende Risiko for stress. Miste evnen til at ”give slip” på den syge. Miste evnen til at fastholde egne interesser og behov. Miste kontakt med sociale netværk. Miste tillid til ”samfundet”, forskellige instanser, m.m.

Parforhold Rollerne trækkes op Parforhold på ”stand by” I følelsernes vold Risiko for at falde i hver sin grøft, og hermed vanskeligheder ved at finde fælles fodslag

8 Søskende Søskende er bekymrede Tilsidesætter egne behov Bliver ”søde og nemme” – usynlige Bliver vrede Påtager sig forældreansvar

Den ubudne gæst Spiseforstyrrelsen Familien

Eksternalisering Problemet er problemet!

Eksternalisering Teknik, et redskab, der gør det muligt at tale om og lære spiseforstyrrelsens sande væsen bedre at kende. Viden om: – at spiseforstyrrelser angriber familier og individer i sårbare perioder. – at spiseforstyrrelser forfører og indespærrer sine ofre, lover at hjælpe, men holder ikke sine løfter. Fremkalder selvbebrejdelser og skyldfølelse, gør den angrebne sårbar for udnyttelse osv. Formålet er: at forbedre familiens chance for at skabe et fælles udgangspunkt for modstand mod spiseforstyrrelsen.

Eksternalisering Spiseforstyrrelsen elsker: Når pårørende, behandlere og andre hjælpere ikke er helt enige. Når spiseforstyrrelsens angst lammer pårørende, behandlere og andre hjælpere. Når forældre, behandlere og andre hjælpere synes det er synd for den unge. Spiseforstyrrelsen suger næring af isolation. Spiseforstyrrelsen suger næring af mangel på struktur og forudsigelighed.

Hjælpsomme strategier Være tydelig med at tage afstand imod spiseforstyrrelsen Spørg ind til hvad den unge selv mener Hold fast i og giv udtryk for eget syn på spiseforstyrrelsen og den unge Spørg, hvad den unge ønsker for sit liv, pas på både håb og fremtidsdrømme – især når hun ikke selv kan passe på det Mind den unge om, hvad hun har sagt ved andre lejligheder

Hjælpsomme strategier Styrk den unges mod til at føle vrede og moralsk afstand til spiseforstyrrelsen Bemærk og anerkend glimt af modstand mod spiseforstyrrelsen, fx glimt af egenomsorg og antiperfektionisme, spontanitet, risici og egne valg Peg på ting, den unge gør godt, så hun husker, at andre ser hende mere positivt end hun selv Udtryk kærlighed til den unge – også når du bliver afvist. Sig ”Jeg kan se, at det er hårdt for dig” uden at planlægge løsningen Spørg, hvordan du kan hjælpe. Inviter til, at den unge kan kritisere dine forsøg på hjælp, bed hende om hjælp til at udvikle en effektiv anti-spiseforstyrrelses behandling

Samtale i gruppen Forslag til refleksioner i gruppen Hvordan hjælper du barnet med at adskille sig fra spiseforstyrrelsen ? Hvordan har spiseforstyrrelsen påvirket din/jeres familie ? Lader du dig tyrannisere af spiseforstyrrelsen ?

Sygdomsvedligeholdende mønstre Lader du dig tyrannisere af spiseforstyrrelsen?

Sygdomsvedligeholdende mønstre Baggrund for din adfærd Spiseforstyrrelsens opførsel og konsekvenser er uudholdelige for dig og familien. Adfærd Du rydder op efter Spiseforstyrrelsen, dækker over den uacceptable adfærd. Vender det døve øre til Spiseforstyrrelses adfærd. Konsekvenser Den unge bliver beskyttet fra at lære af konsekvenserne af sine egne handlinger. De langsigtede konsekvenser er at Spiseforstyrrelsen ikke stoppes. Skaffer du plads og rum til spiseforstyrrelsen?

High Expressed Emotion: –Fjendtlighed, kritiske kommentarer, følelsesmæssig overinvolvering Øget riciko for at forværre symptomer eller tilbagefald En reduktion i ”high expressed emotion” giver mere plads til –Varme, ro og et støttede miljø Reducere riciko for at forværre symptomer og for at få tilbagefald

Samtale i Gruppe Forslag til refleksioner Kender I jer selv ud fra dyre metaforen ? Hvilke automatiske reaktionsmønstre kan du bedst genkende fra dit eget liv. Kan disse metaforer give mening i din egen praksis og hvordan? Hvad betyder det at stå fast ? Hvor hård skal man være ? Hvor længe skal man stå fast ? Hvad siger man ? Hvordan reagere man ? –Overfor anoreksiens krav –Overfor anoreksiens tricks