Transport & klima – den næste store udfordring Per Homann Jespersen FLUX – Center for transportforskning Roskilde Universitet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Personbiltransportens vækst vækstforudsætning. Personbiltransportens vækst faktisk udvikling.
Advertisements

Hvornår har vi motorveje nok ? Dette spørgsmål stillede JMOM ved møde på Folkemødet på Bornholm den 15. juni Det har vi allerede nu synes jeg, Ivan Lund.
Esbjerg Trafik- & Mobilitetsplan
Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.
Omkostningseffektiv klimapolitik - nogle hovedprincipper Jørgen Elmeskov OECD.
Hvad er trængslens karakter i dag? Otto Anker Nielsen, Professor
Roskilde University ENSPAC Anders Chr. Hansen Transportens CO2-udslip 25% ned i 2030 Hvad skal der til?
Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE Globale klimaændringer Hvordan kan de modvirkes Kirsten Halsnæs.
Kap. 14: Ufordringer og l ø sninger for den offentlige velf æ rdsservice Udfordringer L ø sninger Finansiering af Sundhedsv æ senet (SHV) Diskussion Sp.
DK Klimaforandringer og forsikring. DK Hvem er F&P?
AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Grøn Energi set fra en kommunal forsyningsvirksomhed.
Region Syddanmark Udvalg for trafik om miljø Region Syddanmark 22. november 2007.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Torben Jørgensen Formand for arbejdsgruppen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Baggrund og.
Projekter med støtte fra Statens Trafikinvesteringsplan - erfaringer og visioner / København Cathrine Krogh Keinicke/ Frank Andersen.
Arbejdsmiljø i vandløbene Problemer og løsninger v/ Tine Eggertsen, HedeDanmark Natur og Vand.
Privat beskæftigelse under pres personer Aktuel mangel på arbejdskraft – Demografisk tab af arbejdsstyrke Offentlig finansieret beskæftigelse.
1 Infrastrukturkommissionens arbejde og resultater Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen British Chamber of Commerce.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 2 – Danmarks økonomi.
MiljøForum Fyn 2007 Klima, energi og miljø Anne Grete Holmsgaard.
Inspiration om fremtidig N-regulering Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Inspirationsmøde den
Transport i miljøredegørelsen Industriens Temadag november 2007 i Odense Kurt Meiner Hansen, Fredericia Kommune.
Salg og marketing ved iværksætteri AMU-kursus © Undervisningsministeriet. Marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Handel,
STRATEGI FOR MUDP INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP).
Gas i transport: element i roadmap for en fossilfri transportsektor inden 2050 Temamøde om gas i transport, 9. oktober 2013 v/ Tine Lund Jensen, kontorchef,
Energi-effektivitet & CO 2 -udledning fra personbiler.
Infrastrukturkommissionens seks fokusområder 1.Ringforbindelserne skal sluttes i Hovedstadsområdet på både vej og bane. 2.Der skal udarbejdes en samlet.
Nye analyser Jobcenterchefmødet den 6. september 2011.
Technical University of Denmark FN's Klimapanel IPCC Kirsten Halsnæs.
Introduktion af VDSL2 med frekvensplan 35b (“Vplus” – “Supervectoring”) 1 VULA Videreudvikling – møde 6. november 2015 Vers. 1.0.
Europæiske muligheder
ScaleUp Denmark – Peter Torstensen
VVM-screening ENVINA 1 October 2015 COWI Powerpoint presentation
ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET
Forandringer i kommunerne
Biodiversitet er jordens naturlige kapital
Hvordan vi ser på SAPA i Faaborg-Midtfyn?
Christian Jørn Hansen 4. januar 1991 DAF-regi: BAC: Elite B
Du ser to billeder. Du skal beskrive forbindelsen mellem de to billeder med 6 sætninger. Brug naturfaglige ord i sætningerne. Regler: Første billede er.
Projektgruppe – Projektroller
Samfundsfag E-F Grundforløb ÅLC
(s. 1) De projekterende og udførende sammen med bygherren gennemgår grundigt og udfordrer projektet i overgangen fra projektering til udførelse. Ved projektoptimering.
Ledelse i fremtiden … Betyder ikke vi skal kaste fortiden over bord
Strategisk planlægning:
Kan EU gøres demokratisk?
Landbrugsledernes årsmøde
3. Virksomheden i en markedsøkonomi
Energieffektivisering i boligsektoren - redskaber, metoder og praksis
Selvstyrets klimaarbejde 2009
Daka Denmark A/S Hvorledes genanvendelsen af fosfor skubbes i gang
Køreteknik.
Byplanlægning Bæredygtige byer.
Hvilke punkter vil jeg komme ind på?
Regional udvikling og kollektiv trafik
[Firmanavn] Forretningsplan
TRAFIK OG INFRASTRUKTUR
TRAFIK OG INFRASTRUKTUR
Vision 2050 er vejen til vækst
Placering, orientering og tegngivning
Stiliseret cost-benefit som ”evalueringsmetode”
Hvad ved vi egentlig om trafik?
Room for people.
Nyt fra forskningen – med fokus på kvalitet og kvalitetssikring
CØ SMV – Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV’er
Grøn bioraffinering – Fra miljøudfordring til forretningseventyr
We Are ‘One PPG’ Vores formål We protect and beautify the world
Hvad er det grønne nationalregnskab og hvordan kan det anvendes?
We Are ‘One PPG’ Vores formål We protect and beautify the world
Brydning af lys Introduktion Beskrivelse af aktiviteten
CO2-tiltag her og nu En Grøn Trans- portpolitik
Organisatorisk Implementering af Machine Learning
Præsentationens transcript:

Transport & klima – den næste store udfordring Per Homann Jespersen FLUX – Center for transportforskning Roskilde Universitet

3 myter i dansk trafikpolitik Mobilitet er godt – mere mobilitet er bedre Trængslen på vejene er det store problem og kan imødegås ved vejbygning Klimatruslen kan imødegås med teknologiudvikling, information og fysisk planlægning

Mobilitet er godt – mere mobilitet er bedre Mobilitet skal ikke forstås som et uforanderligt, egendynamisk voksende naturfænomen. Det skal undersøges til hvilke formål, over hvilke distancer og med hvilken hastighed transport af mennesker og gods egentlig er nødvendig og hvordan dette kan ske effektivt, menneskevenligt og miljøskånende. Det interessante er ikke trafikarbejdet, men hvad man får ud af det. Markus Hesse: Verkehrswende: Ökologisch-ökonomische Perspektiven für Stadt und Region. Metropolis-Verlag, 1995

Trængsel Infrastruktur- kommissionen –Fremkommeligheden på vejnettet skal forbedres dér, hvor trængslen er størst

Klimaudfordringen

Klimaudfordringen i Infrastrukturkommissionens version

Dekomponering af CO 2 -emissionens udvikling i EU-15 Kilde: EEA 2007: Greenhouse gas emission trends and projections in Europe 2007

Virkemidler Drivmiddelteknologi Transportmiddelteknologi Adfærdsændringer

Teknologi Drivmidler –Biobrændstoffer –El –Brint Biler –CO 2 -effektivitet (g CO 2 /km)

EUs miljøagentur: Climate for a transport change At nå de ambitiøse mål som er opstillet i strategien fra Bali- topmødet ville indebære at væksten i transportomfanget måtte begrænses til mellem +4 og -2% i perioden , sammenlignet med de 15% man når til i et ’business-as-usual’- scenarie … Hvis ikke vi er i stand til at begrænse efterspørgselen, vil der være brug for teknologisk udvikling af hidtil uset størrelsesorden

Infrastrukturkommissionens prioriteringer Projekter med det største samfundsøkonomiske afkast realiseres først, sådan at ressourcerne udnyttes bedst muligt Fremkommeligheden på vejnettet skal forbedres dér, hvor trængslen er størst

Trængsel Infrastrukturkommissionen om trængsel i Hovedstadsområdet – timer/dag –5,7 mia./år Den slags skøn over omkostningerne er baseret på en falsk forudsætning: at myldretidsrejser disse steder kunne gennemføres uden trængsel hvis bare politikerne tog de rigtige beslutninger… Derfor er det vildledende at sammenligne denne illusion med det der faktisk sker på vejene og udnævne tidsforskellen til et ’spild’ Kilde: Downs, Anthony. Still Stuck in Traffic : Coping with Peak-Hour Traffic Congestion. Brookings Institution Press, 2003.

Regulering af vejtrængsel Kø Påbud Prissætning Samfundsøkonomi inddrager ikke induceret trafik –10% tidsbesparelse giver 5% mere trafik på kort sigt 10% mere trafik på langt sigt (5-10 år) Hanly, M., Dargay, J., & Goodwin, P. 2002, Review of Income and Price Elasticities in the Demand for Road Traffic, University of London, Centre for Transport Studies;ESRC Transport Studies Unit, London

Induceret trafik Ændret rutevalg Snævrere tidsvindue Ændret transportmiddelvalg –og på længere sigt Ændret lokalisering

En langsigtet plan Skal være robust Skal tage udgangspunkt i –overvejelser over mobilitetsbehovet –hvordan dette bedst muligt kan tilfredsstilles af trafiksystemet –hvilke behov for infrastrukturinvesteringer der medfører

Miljøprioritering Passagerer –Cykel & gang –Jernbane –Busser –Biler Gods –Skib –Jernbane –Lastbil

1. Forkæl cyklister og gående

2. Genopret jernbanen

3. Nye skinner

4. Højhastighedstog

5. Kattegatjernbaneforbindelse?

6. Bedre rammer for busdrift

7. Busfremkommelighed

8. Vejudbygning, hvor der ikke er alternativer

& fair and efficient pricing

Tak!