Hvorfor diskutere evidensbegrebet ved evaluering af interventioner? Margit Velsing Groth, DTU Fødevareinstituttet, Afd. For Ernæring Department of Nutrition,

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan navigerer lederen?
Advertisements

AT opgave 2014 Mad og Mennesker
EVIDENSBASERET VIDEN OG CAMPBELL REVIEWS
Tværsektoriel ledelse – hvorfor, hvordan, hvorhen?? Volume II
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Hvad virker for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige?
Diabetes – en sygdom i vækst
Evidens i praksis – det gode samspil mellem forskning og praksisnær viden Ulf Hjelmar.
Hvordan vurderer jeg effekter af indsatser? - workshop om effektmåling
Evaluering af kommunalreformen og den nye nationale koordinationsstruktur Oplæg ved Torben Buse, Vicedirektør, Socialstyrelsen 8. Maj 2014.
Lasse T. Krogsbøll, læge Det Nordiske Cochrane Center
Forskning i socialt arbejde – nu også med Forum Teater
Studietyper Katharina M.Main
Forskellige studietyper
Hvilken viden kan vi få fra progressionsmålinger?
det evidensbaserede og det politisk styrede sundhedsvæsen?
At generalisere ud fra etnografisk feltarbejde og skrive etnografi
Kohorte og interventionsstudier
Evidenspyramiden – kort fortalt
”A review of CASE research methods”. Optik: ”Forskningsmetode” og ”forskningens formål” Redegørelse for forskningsmetoder og –formålene Klassifikationsskema.
Psykologi, Human Factors og HCI
Videnskab vs. praksis Evidens light Virkninger af idealer Prototyper Videnskabelighed i praksis Psyke & Logos 18. Januar 2008 Morten Nissen Københavns.
A Review of Mobile HCI Research Methods Undersøger og review’er forskningsmetoder indenfor feltet ”Mobile HCI” Formål: At få overblik over nuværende praksis.
Teori, metodologi og metode
Biostatistics mm5 SPSS crash course II. But why? Hvorfor læser vi videnskabelig litteratur? Hvordan læser vi?
Forskellige studietyper
Main 2010Forskningstraining Modul I Kritisk Læsning af Litteratur Katharina M.Main Afd. For Vækst og Reproduktion Afsnit GR 5064, Rigshospitalet
Ole Gregersen Afdelingsleder Socialforskningsinstituttet
Udfordringer på evalueringsfronten i Danmark Olaf Rieper forskningschef AKF Anvendt Kommunal Forskning.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
IMODUS Faser og nøglebegreber Karsten Gynther Leder af Educationlab Forskningsprogram for TEKNOLOGI, UDDANNELSE og VELFÆRD Forskning og Innovation University.
1 Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med?
Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer
Nyt fra forskningen – med fokus på kvalitet og kvalitetssikring Lone Kørnøv ’Miljøvurderingsdag 2014’, august /14Lone Kørnøv, DCEA.
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? GRUPPEOPGAVE 1: HVAD ER KVALITETEN AF REDEGØRELSEN? Miljøvurderingsdag
Evidenshierarki eller - typologi
Årskursus for visitatorer 2009 Et blik i krystalkuglen på visitatorernes fremtidige arbejdsområde.
Kohorte og interventionsstudier
1 Marianne Tewes, Hjertecentret Implementering af en klinisk retningslinje – effekt af et uddannelses- & træningsforløb for erfarne sygeplejersker Dokumentationskonference.
Nordisk Evalueringskonference 13. juni 2012
Ministry of Environment and Energy, Denmark The National Environmental Research Institute Problemer ved værdisætning af pesticidanvendelsens natureffekter.
Evaluering af Skandinavisk KompetenceudviklingsNetværk
Evidens, evaluering & dokumentation - skærpet ansvarsfordeling og skærpet faglighed Børne- og Kulturchefernes årsmøde, 15. november 2007 Merete Konnerup,
Carl Winsløv ”Didaktiske elementer”
Modellering af Sundhedsfagligt Indhold
Immunterapi i almen praksis.
Forskningsformidling: Kan det virkelig passe, at forsimpling er uundgåelig? gitte meyer.
Humanistisk sundhedsforskning
Collaborative Practice Research Lars Mathiassen eCommerce Institute, Georgia State University.
Eksperimentel metode.
AT Problemformulering, problemstillinger og innovation.
Kapitel 21 Rådgiveransvar. Rådgiveransvar kapitel 21 I kapitel 21 gennemgås: Regler og definitioner Professionsansvar Erstatning for dårlig rådgivning.
Hvad kan evalueringsteori bruges til i planlægning af et evalueringssystem vedr CME? (30 min) Kolding 29 april 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD.
DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE Kapitel 23 Rådgiveransvar.
Intern audit af psykisk arbejdsmiljø i certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer CAVI-referencegruppemøde 9. marts 2016 Anne Helbo Jespersen.
Aktuel forskning om fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med implementeringen af evidensbaseret praksis Temamøde Implementering af ergoterapeutiske.
KONTROLLEREDE FORSØG EVALUERING AF MENTORFORSØGET 2013 JOACHIM BOLL Alternative title slide.
Kapitel 24 Rådgiveransvar.
Dokumentation, evaluering og evidens
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Comparative Method Uge 38
Hverdag med Handicapkonventionen
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
©Samskabelse og capacity building i den offentlige sektor
Naturfag.
Ny kvalitetsdagsorden og pakkeforløb
Metoden fælles beslutningstagning
Evidenshierarki eller - typologi
FINN AMBY Underviser og forsker ved VIA University College, Aarhus.
Værdibaseret styring FIN, præsentation af resultater
Præsentationens transcript:

Hvorfor diskutere evidensbegrebet ved evaluering af interventioner? Margit Velsing Groth, DTU Fødevareinstituttet, Afd. For Ernæring Department of Nutrition, National Food Institute, Technical University of Denmark Correspondence to: Margit Velsing Groth Evidens kobles i stigende grad som nødvendig betingelse for at igangsætte indsatser og med RCT som bedste metode - fra Verdensbanken til Kommunernes landsforening

Amerikanske myndigheder har udnævnt det eksperimentelle design (Randomised controlled trial, (RCT) til ”Golden standard” for effektevaluering og evidens  Relevant litteratur: Hanne Kathrine Krogstrup. Kampen om evidens Michael Quinn Patton. Developmental Evaluation dette design har i USA fået forrang ved finansiering og størst vægt ved politisk beslutning

Kravet om evidensbaseret viden som grundlag for politiske indsatser/initiativer er ikke forkert!

Problemet er: Hvordan definere/fortolke evidens begrebet? I forskersamfundet diskussion heraf: Kan man overføre kvalitetskrav fra én videnskabelig disciplin (medicin) til en anden (samfundsvidenskab)?

Evidenshierarkiet indenfor samfundsmedicin og ernæringsvidenskab Tværsnitsstudier Case-kontrol undersøgelse Kohortestudier RCTs Randomiserede kontrollerede studier Ekspert vurderinger

Hovedkritik af eksperimentelt design (RCT) anvendt i samfundsforskning:

RCT forudsætter at enkelt elementer i komplekse interventioner kan isoleres på en sådan måde, at man entydigt kan bestemme hvilke dele af interventionen, der fører til hvilke effekter. - dette er sjældent tilfældet/ RCT er kontekstuafhængigt og giver ikke viden, der kan anvendes i kontekstnære sammenhænge

Det kan være vanskeligt at generalisere resultater opnået ved RCT til virkelighedens verden RCT giver ikke viden om: hvorfor en given indsats virker over for hvem, hvornår og under hvilke betingelser?

Kontrolgrupper er ofte ikke mulige Både etiske og metodologiske begrænsninger

Krav om evidensbaseret evaluering (med RCT) medfører ofte fokus på indikatorer, der er enkle at måle fremfor andre centrale elementer af resultater evt. forsømmes fokus på selve interventionen medfører ofte fokus på kortsigtet effekt i stedet for langsigtet kan medføre at indsatser/programmer lukkes eller ikke igangsættes fordi deres effekt ikke kan dokumenteres med RCT

Alternativer til RCT: At kunne håndtere kompleksitet: ”Policy-relevant evaluation”, Realistisk evaluering: Hvad er det i indsatsen, der virker for hvem, hvornår og under hvilke betingelser? ”Mixed methods”, triangulering Kvasi-eksperimentelle design, caseorienteret evaluering, responsiv evaluering, surveys Forskellige former for evidens: sikker vs. sandsynlig effekt/virkning epidemiologisk evidens

Konklusion Intet ”golden standard” evidensbegreb Emnet må diktere metoden – ikke omvendt. Der findes åbenlyse resultater af indsatser, der ikke kræver dyre evalueringer