SPØRGSMÅL 1 - FAKTAVIDEN Lovgivningen siger, at man skal være 16 år for at købe alkohol (under 16,5 %), og man være 18 år for at købe stærkere spiritus. Det er ulovligt for butikker at sælge alkohol til unge under 16 år. Danmark og Albanien er de eneste lande hvor man må købe alkohol når man er under 18 år.

SPØRGSMÅL 1 - DIALOG Hvad tænker I om at unge drikker, inden de bliver 16? Hvad har haft indflydelse på, om du drak før eller ventede? Hvad synes I om lovgivningen på området?

SPØRGSMÅL 2 - FAKTAVIDEN Den danske alkoholkultur er en blanding af den nordiske (hvor man drikker fuldskabsorienteret) og den sydeuropæiske (hvor man drikker lidt men ofte). Det har resulteret i, at vi i Danmark har et meget højt alkoholforbrug. Det er når man indtager mere end 5 genstande ved samme lejlighed, at alkohol er mest skadeligt. Sundhedsstyrelsen har i dag to gentandsgrænser den lave på hhv. 7 (for kvinder) og 14 (for mænd) - lav risiko for at blive syg af alkohol. Den høje er på 14 / 21 genstande om ugen, højrisiko grænsen.

SPØRGSMÅL 2- DIALOG Hvad tænker I om det antal, I selv har drukket? Hvad synes I forskellen er på at være beruset og fuld? Er der en tendens til at unge overdriver, når de fortæller om, hvor meget de drikker til fest?

SPØRGSMÅL 3 - FAKTAVIDEN En undersøgelse har vist at unge oplever at blive i bedre humør, når de drikker, men kun op til et vist niveau. En promille på 1 svarer til at en kvinder på ca. 60 kg drikker 3-4 øl på en gang eller at en mand på 70 kg. Drikker 4-5 øl på en gang.

SPØRGSMÅL 3 - DIALOG Hvornår man har det sjovt, når man har drukket? Hvad synes I om undersøgelsens resultater?

SPØRGSMÅL 4 - FAKTAVIDEN Når vi drikker alkohol, bliver det via mavesækken optaget i vores tarmsystem. Herfra optages det i blodet og føres op til hjernen. Det betyder, at hjernen begynder at fungere dårligere. Først bliver de mest avancerede funktioner i hjernen sat ud af kraft. Vores hjerner glemmer hvordan vi skal opføre os, når vi er sammen med andre, derfor bliver vi mere løsslupne. Hvis vi fortsætter begynder følelserne at tage over, og vi kan blive rigtig irriterede på de andre til festen. Vi kan fx begynde at græde helt uden grund eller erklære de store følelser over for nogen. Bliver vi meget fulde, er der ikke ret meget hjernefunktion tilbage. Så opfører vi os mere primitivt og dummere, end vi ellers ville have gjort. Vi kan finde på at hidse os op over ingenting, og det kan let blive farligt og ende med slagsmål. Vi tænker mere på sex og roder os måske ud i situationer, vi fortryder dagen efter. Fortsætter vi med at drikke alkohol, får vi svært ved at kontrollere kroppen og begynder at kaste op, tisse i bukserne eller ligefrem besvime.

SPØRGSMÅL 4 - DIALOG Case: I holder klassefest, og det er rigtig hyggeligt. Men endnu engang er det ”Josefine” der har drukket alt for meget. Hun bliver ked af det og låser sig inde på toilettet, hvor hun også kaster op. Hvad stiller I op? Hvad tænker I om, at 25 % af de unge i Nordvestsjælland har haft sex under fuldskab, som de efterfølgende har fortrudt?

SPØRGSMÅL 5 FAKTAVIDEN Overgangen til alkoholmisbrug er flydende. Der er stor forskel på, hvor meget alkohol man kan klare, inden man bliver afhængig af stoffet. Det gør grænsen mellem forbrug og misbrug med afhængighed til et broget område, som man ikke kan sætte et antal genstande på. Overgangen fra at drikke socialt til at udvikle afhængighed er glidende, og kan tage fra måneder til år. Ofte tænker man måske ikke over hvorfor man drikker alkohol, man gør det bare fordi sådan gør vi jo når vi er til fest eller lign.

SPØRGSMÅL 5 - DIALOG Har I før tænkt over, hvorfor I drikker alkohol, når I gør? Hvorfor, hvordan og hvornår kan man bruge alkohol i forskellige situationer? Hvornår er det afhængighed/ misbrug? Hvad er overforbrug og skadeligt forbrug? Hvad betyder det når man overskrider sundhedsstyrelsens genstandsgrænser? Hvornår er det det okay og hvornår er det for meget?

SPØRGSMÅL 6 - FAKTAVIDEN Flere undersøgelser viser, at unge mister status på kontroltab (derfor er det ikke længere sej at være meget fuld). Citat: ”Det er plat at være for fuld” - Frederik drikker indimellem til privatfester, men det skal være med måde, mener han. - Du behøver ikke at drikke, så du ikke kan tale eller gå. Det synes jeg er lidt plat, siger han. Man kan drikke med stil. Han har heller ikke høje tanker om dem, der faktisk drikker sig fra sans og samling. - Jeg tænker, at han er lidt en idiot. Du kan sagtens drikke med stil og styre dig lidt. Frederik tænker også over, at det ikke er sundt at drikke for meget.

SPØRGSMÅL 6 - DIALOG Hvad tænker I om de ovenstående citater? Eksempel: Tre piger er i byen og har drukket en del hjemmefra så de er i forvejen ret fulde. I byen møder de en gruppe drenge, de køber en masse shots, som de giver til pigerne. Selvom pigerne egentligt ikke har lyst til mere at drikke, vil de ikke sige nej tak. Hvornår er det svært at sige nej?

SPØRGSMÅL - 7 FAKTAVIDEN Der er 12 % af de unge, der ikke drikker alkohol. De fleste af dem siger, at de ikke gør det pga. manglende lyst, og fordi det er usundt. Der kan være forskellige grunde til, at unge ikke drikker alkohol som fx deres sport, religion, alkoholproblemer i nærmeste familie, dårlige oplevelser etc. (Ungeprofilen 2013)

SPØRGSMÅL 7 - DIALOG Case – en virkelig historie: Nikolaj dyrker meget sport og drikker derfor ikke alkohol, og selvom han har mange gode venner i klassen, så gider han ikke tage med, når de holder fest, for de andre prøver altid at få ham til at drikke. De siger f.eks.: ’vil du ikke bare have en enkelt øl?’ eller ’hvor er du bare kedelig!’. Efter sidste klassefest, hvor han blev hjemme, spurgte han mandag morgen sin kammerat, om det havde været en god fest. Kammeraten svarede: ’det gider jeg da ikke fortælle dig om - du gad jo ikke komme!’. Diskuter evt. hvorfor Nikolaj ikke gider komme til festen? Hvad tænker I om dette? Hvordan kan unge, der ikke drikker, være en del af en god fest?

SPØRGSMÅL 8 - FAKTAVIDEN Alene i løbet af 2008 var unge så berusede eller forgiftede af alkohol, at det krævede hospitalskontakt. I løbet af syv år har 25 unge mistet livet på grund af alkohol. Dermed dør hvert år 3-4 unge i alderen år som følge af alkoholindtag om året. (Sundhedsstyrelsen 2010) 2,5 millioner mennesker dør hvert år af alkoholmisbrug på verdensplan. I Danmark er det mindst 6300, der dør af alkoholrelaterede årsager om året. 17 % af de unge har været i slagsmål, været udsat for vold, udøvet vold mod andre.

SPØRGSMÅL 8 DIALOG Kender I nogen, der er kommet galt afsted, eller som er døde i forbindelse med at have drukket? Hvordan kunne det være undgået?

SPØRGSMÅL 9 FAKTAVIDEN Ifølge lovgivningen er man ansvarlig for sine handlinger, når man er påvirket i samme grad, som hvis man er ædru. Problemet er at man ofte sætter sig selv i flere ulovlige situationer, når man er fuld/ påvirket, end når man er ædru.

SPØRGSMÅL 9 - DIALOG Case: Jonas og Casper har været i byen, og de er godt fulde, de skal sove hos Casper, der bor lige om hjørnet. Men da de går fra baren har Casper smidt sine nøgler væk. De sætter sig derfor i Jonas’ bil for at sove, men da det er koldt udenfor, sidder de og fryser, så de vælger at køre de 15 km hjem til Jonas. På vejen falder Jonas i søvn bag rattet, men når lige at vågne op inden han kører ind i en modkørende, men i det han rettet op kører han ind i en parkeret bil og smadre en væg. De ringer til nogle venner, der kan hjælpe dem med at få bilen fjernet, så de ikke bliver opdaget af politiet. Kan I godt forstå, at de vælger at køre frem for at sove i bilen? Hvad tænker I, om at drengene stikker af? Hvad tænker I om folk, der gang på gang bliver så fulde, at de ikke kan styre sig? Er det fedt at fortælle om, at man har brækket sig, er kommet til skade eller har smadret noget ved et uheld?

SPØRGSMÅL 10 - FAKTAVIDEN Unge i dag drikker mindre end for 5 år siden. Der er bl.a. sket en halvering af andelen af danske unge, der har været fulde mere end 1-2 gange sidste måned (fra 2007 til 2011 er der sket et fald fra 24 % blandt drengene og 16 % blandt pigerne til 12 % blandt drengene og 7,5 % blandt pigerne. ESPAD 2011). Man taler mere om de unges alkoholforbrug nu, dels fordi man ved man meget mere om sundhedsskaderne, og dels fordi man er mere opmærksom på de følgeskader, alkoholindtag medfører (ulykker, uønsket sex, vold, dødsfald).

SPØRGSMÅL 10 - DIALOG Hvorfor tror I, at unge i dag drikker mindre? - Lovgivning - Kultur - Viden - Normer

SPØRGSMÅL 11 - FAKTAVIDEN Hash: første skridt er den psykiske afhængighed: man kan lide rusen, har lyst til at prøve den igen. Man får det bedre, med at nogle af de ting man kæmper med. Efter en periode hvor, hashen får en plads i ens hverdag (flere joints om dagen), udvikler man tolerans over for hashen. Ved langvarigt og massivt hashmisbrug, udvikles der en FYSISK afhængighed, med abstinenser, som søvnbesvær, irritation, rystelser, diarre og mavesmerter. Når man skal holde op, skal der både kæmpes med de før nævnte bivirkninger, det psykiske velbefindende, hvor det er ”dejligt”, man belønner sig selv, støtter sig selv når, det er svært – og så er der også den sociale afhængighed, hvor det kan være svært at lade være med at ryge når man er sammen med de venner, som man plejer at ryge med. Hash er det stof der bliver længst tid i kroppen efter indtagelse (mellem 6 – 12 uger). Det kan spores i urinen i op til 12 uger. Hvis man ryger det to gange om ugen, vil du være kronisk påvirket. Hash er i dag op til 10 gange stærkere end det var for 20 år siden. Det er ikke alle der er opmærksomme på dette, og mange voksne kan derfor finde på at negligere brugen af hash. Man kan høre dem sige ”det gjorde vi også, da vi var unge, og det skete der jo ikke noget ved”. Men hash i dag forfines og koncentrationen af det aktive stof THC er højere.

SPØRGSMÅL 11 – DIALOG Case: Rasmus bruger hash i stedet for alkohol, fordi han synes, at der er rigtig sjovt og behageligt. Han elsker at ryge hash og vil helst gerne fortsætte. Rasmus ved meget om brug af hash og læner sig ofte op af research, der ”beviser” at alkohol er mere skadeligt og farligt end hash, og at det ”farlige” ved hash i realiteten ikke er hashen selv, men de hårdere stoffer som hash kan føre til, hvis du er inde i det forkerte miljø. Han synes, at det er en del sjovere at ryge hash end at drikke, og hvor farligt kan det være? Hashen har helt erstattet hans måde at feste på med alkohol. Han har ikke drukket alkohol i et halvt år og har slet ikke brug for at slå sig løs med sprut, da han kan hygge sig med en joint. Hvad tænker I om Rasmus’ oplevelse af at bruge hash? Hvad har påvirket jeres holdning til hash?

SPØRGSMÅL 12 - FAKTAVIDEN 10 misforståelser om hash 1. ”Man bliver ikke afhængig af hash” 2. ”Hash fører ikke til misbrug af andre narkotiske stoffer” 3. ”Hash er ikke mere skadeligt end alkohol” 4. ”Det kan sagtens lade sig gøre at have et fornuftigt forhold til hash, dvs. ryge hash som mange voksne drikker alkohol” 5. ”Jeg føler mig normal og frisk, lige efter at jeg har røget hash” 6. ”Jeg bliver ikke dum af at ryge hash” 7. ”Som hashryger føler jeg mig ofte misforstået” 8. ”Det er tilladt at have hash på sig til eget forbrug” 9. ”Selvom jeg ryger hash, har jeg stadig ambitioner og planer for mit liv - jeg er faktisk altid i gang med et eller andet projekt” 10 ”Hvis jeg fik en kæreste, der sagde at jeg skulle holde op med at ryge hash, ville jeg godt kunne stoppe”

SPØRGSMÅL 12 – DIALOG Hvad tror I, det kan skyldes, hvis nogle vælger at ryge hash dagligt? Kan man nemt bare skifte sine venner ud, hvis det er det der er behov for, for at man kan stoppe med at ryge hash? Hvad tror I kan skyldes, at nogen har hang til at ryge mere hash end andre? Hvad kan man som ung gøre for at få det, bedre, hvis man er nede?