Psykoedukation skizofreni Session 4 – Skizofreni, diagnose og fremtidsudsigter Undervisere:

Dagens program Hvordan stilles diagnosen Hvem og hvor mange får skizofreni Hvilke sygdomsfaser er der Hvad er fremtidsudsigterne – og hvad kan påvirke fremtidsudsigterne Ikke medicinsk behandling: Relations behandling Psykologisk behandling Social behandling Psykiatrisk sundsheds- sygepleje

Diagnose Bestemte symptomer giver en diagnose og diagnosen er et arbejdsredskab til brug i behandlingen Diagnosen skizofreni kan (endnu) ikke stilles ved en scanning eller en blodprøve, men kun ved en samtale med en psykiater og ved at høre fra familie og omgivelser. Diagnosen er ikke personen, men et øjebliksbillede af en sygdom patienten har.

Hvordan stilles diagnosen Alle symptomer er ikke lige vigtige for diagnosen! Diagnosen skizofreni stilles ud fra grundige interviews hvor: Mindst 1 af følgende symptomer skal have været tilstede i mindst én måned Tankepåvirkning - tankefradrag - tankepåføring - tankeudspredning - tankehørlighed Tredje-persons hørehallucinationer Styringsoplevelser Vedvarende bizarre vrangforestillinger (forestillinger om, at der sker ting som umuligt kan forekomme i virkeligheden)

Hvordan stilles diagnosen Eller: Mindst 2 af følgende symptomer skal have været tilstede i mindst én måned Vedvarende hallucinationer ledsaget af vrangforestillinger Sproglige tankeforstyrrelser Kataton adfærd Negative symptomer Dog skal følgende udelukkes: Legemlig årsag til symptomerne - skizofreniligende symptomer kan optræde ved stofskiftesygdomme, hjernesygdomme,forstyrrelser i væske-salt balancen m.v. Samtidige depressive eller maniske humørsvingninger

I dagTidligere Mere rummelig diagnose (1 mdr.) Tidlig indsats Syg mange år før diagnose Bedre prognose Forskellige faser Dårlig prognose Fremadskridende, kronisk Forældre som vigtige samarbejdspartnere Stress-sårbarheds model ”Dårlige forældre” = årsag til sygdommen Terapi med fokus på her-og-nu problemløsning og mestring Terapi med fokus på fortid Atypiske antipsykotika Færre bivirkninger Traditionelle antipsykotika Mange bivirkninger Ændret syn på skizofreni og behandling

Hvem og hvor mange har sygdommen skizofreni 1 ud af 100 rammes i løbet af deres liv af skizofreni I Danmark er der personer med skizofreni Hvert år får ca. 500 personer stillet diagnosen skizofreni i Danmark Sygdommen starter oftest i års alderen Sygdommen starter ca. 3 år tidligere hos mænd end hos kvinder Kvinder har ofte et mildere sygdomsforløb end mænd

Hvilke sygdomsfaser er der Præmorbid fase: Perioden fra fødselen til de første tegn på sygdom viser sig Prodromal fase: Perioden lige før psykosen bryder ud. Akut fasen: Sygdommen er i fuld udbrud med mange psykotiske symptomer Stabiliseringsfasen: Tilstanden er er bedre – mere stabil Vedligeholdelsesfasen: Symptomerne er begrænsede, behandlingen virker Recoveryfasen: Symptomerne er yderst begrænsede, tilstanden mere eller mindre som før sygdommen brød ud

Præmorbid fase Perioden fra fødselen til de første tegn på sygdom viser sig. En del har haft forskellige psykiske og sociale problemer under opvæksten, f.eks.: - Følelse af at være anderledes - Opmærksomhedsforstyrrelser - Spring i udviklingen – både psykisk og fysisk (for langsom eller for hurtig udvikling) - Piger kan være mere indadvendte og stille - Drenge kan være mere voldsomme og udadreagerende - Nervøsitet og angst ved kontakt med nye mennesker og situationer - Indlæringsvanskeligheder, især på det sproglige plan - Manglende følelsesmedsving med andre - Tendens til isolation - Angst i sociale situationer

Prodomalfasen Prodromal fase:Forvarselsfasen ~ Perioden lige før psykosen bryder ud. Forvarselsfasen kan vare fra uger til flere år Hvad sker der: - Ændringer i følelseslivet - Manglende interesser - Aftagende initiativ - Nedsat lystfølelse - Depressive symptomer - Tendens til at isolere sig Symptomerne kan være vanskelige at skelne fra almindelig udvikling og andre psykiske lidelser

Akutfasen Akut fasen: - Sygdommen er i fuldt udbrud med mange psykotiske symptomer - Er ofte karakteriseret ved fysisk, psykisk og socialt kaos. - Er ofte det tidspunkt hvor diagnosen stilles. - Kan vende tilbage, når den er overstået ( = tilbagefald). Varighed: Afhænger af behandling. Psykose er en psykisk tilstand med: - en udtalt forandret opfattelse af virkeligheden, som personen fastholder trods alle modargumenter - en opfattelse af virkeligheden, som strider imod den almene opfattelse. Hvad kan man selv gøre?: - Det er svært selv at gøre noget, da hele ens verden ofte er præget af stor angst og kaos. - Det er vigtigt så hurtigt som muligt at tage imod hjælp og beskyttelse, evt. i form af indlæggelse på psykiatrisk hospital og / eller få reguleret eller starte medicinsk behandling.

Stabiliseringsfasen Behandlingen er iværksat – tilstanden er bedre og mere stabil Varighed:Afhænger af behandling; fra uger til måneder - De psykotiske (positive symptomer) er aftaget - Der er ofte stadig en del negative symptomer og kognitive vanskeligheder. - Man har ofte psykologiske problemstillinger f.eks. : Hvad er der sket med mig? Bliver jeg nogensinde rask? Hvordan ser min fremtid ud? Hvad kan man selv gøre?- Fortsætte behandlingen - Lære så meget som muligt om sygdommen (psykoedukation) - Øve sig i de ting, man er blevet dårligere til under psykosen - Øve sig i at stille realistiske forventninger og krav til sig selv i forhold til de kræfter man har her og nu. - Øve sig i at være opmærksom på ”de små sejre” - Være så aktiv som muligt og komme i gang med at bevæge sig, gerne sammen med andre.

Vedligeholdelsesfasen Behandlingen virker - symptomerne er begrænsede Hvad kan man gøre: - Tilbagefaldsforebyggelse og symptomkontrol (motivation) - Øge beskæftigelse/aktiviteter - Aktiv medspiller i alle beslutninger - Arbejde videre med de problemer, man startede på under stabiliseringsfasen - Fokusere på de sunde /raske sider hos sig selv

Fasebehandling Tid Funktionsniveau Evt. ny akutfase pga. tilbagefald AkutfaseStabiliseringsfase Vedligeholdelsesfase Recoveryfase Alliance Medicin Ugeskema Praktiske gøremål Psykoedukation Medicin Sorg / krise arbejde Realistiske fremtidsmål Psykoedukation Social Færdighedstræning Kognitiv adfærdsterapi Overindlæring Tilbagefaldsforebyggelse Samtalehyppighed Medicin Andet behandlingsregi

Forløb og Prognose Resten: 20% bliver raske / velfungerende 30% får mindre funktionsnedsættelser 30% får tilbagefald og faldende funktionsniveau 20% har vedvarende og faldende funktionsniveau 20% kommer ikke i kontakt med behandlingssystemet Husk: Livskvalitet og funktionsniveau følges ikke nødvendigvis ad. Man kan altså godt have et godt liv på trods af et lavt funktionsniveau

Forløb Sygdommen har ofte en snigende debut, ca. 3 år i snit før de første sygdomstegn opstår (prodomalfasen) Kvinder har ofte et mildere sygdomsforløb end mænd Efter udbrud vil sygdomsudviklingen som regel opnå et stabilt niveau efter ca. 5 års forløb Intensiteten af symptomerne afbleges med årerne

Fremtidsudsigterne Hvad påvirker fremtidsudsigterne positivt: God social tilpasning og funktion før sygdommens start Første udbrud i en sen alder Pludseligt udbrud af sygdommen Behandling tidligt efter sygdomsudbruddet Få negative symptomer / kognitive vanskeligheder Være i et miljø med lav grad af ”Expressed Emotions” Hvad kan den sygdomsramte selv gøre: Undgå misbrug Regelmæssig og tilstrækkelig søvn / god døgnrytme Holde sig aktiv ved sport eller gå- og cykelture Godt samarbejde med behandlerne (medicin og psykosocial behandling)

Skizofreni og misbrug Af dem, der lige har fået sygdommen, har ca. 26 % et misbrug Misbruget består oftest af alkohol og/eller hash Misbruget er oftest et forsøg på at dulme symptomer på skizofreni Misbruget kan også være med til at udløse sygdomme (en stress- faktor) Jo længere tid man har været uden behandling, jo større er risikoen for misbrug Misbruget er skadeligt, både fysisk og psykisk Et stort misbrug er mere skadeligt end et mindre misbrug

Næste gang Medicinsk behandling: Forskellige typer medicin Forskellige slags medicin mod psykoser Hvordan virker medicin mod psykoser Bivirkninger ved antipsykotisk medicin Fordele og ulemper ved antipsykotisk medicin Hvorfor kan det være svært at tage sin medicin? Hvilke ikke medicinske behandlingsformer kan psykiatrien tilbyde?