1 Undersøgelse af potentielle købere af varmepumper Dansk Energi november 2010.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

EJERSKIFTE Statistik om ejerskifter i Danmark baseret på resultater fra spørgeskemaundersøgelse Okt./nov for Erhvervs- og Byggestyrelsen og INSEAD.
Århus Kommune Undersøgelse på tilsynsområdet Telefonundersøgelse foretaget november respondenter.
Evaluering af Projekt Unge
klik her for næste billede
Hvordan tiltrækker Rudersdal nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut.
Intro – små anlæg Klassificering af energibesparelser
BL – Danmarkspanel - oktober A&B ANALYSEs Danmarkspanel - BL − Danmarks Almene Boliger - Oktober 2011.
A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen ”Odinstårnet” -
Vinduer Case og opgaver – løsninger.
Installationer Introduktion.
Klassificering af energibesparelser Case til enfamilieshuse Udgangspunkt:
Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse: Cykel, cykelhjelm mv Rapport Marts 2010.
Simon Sjørup Simonsen Kolding 25. September
Hjælpemidler og adgang til læring blandt børn og unge med ordblindhed / svære læsevanskeligheder NOTA Præsentation d. 28. februar 2011.
Boligselskabernes Landsforening – Danmarkspanel - Januar A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Boligselskabernes Landsforening - Januar 2010.
Jobrådgivernes Brancheforening Brugertilfredshed hos ”anden aktør” København 30. november 2011.
VE-anlæg Valg af vedvarende energikilder (case).
Danskernes viden om Blu-ray Udarbejdet af IUM april 2010.
Side 1 © 2008 Zapera.com A/S – Ryesgade 3A, 1.tv. – 2200 København N - Tel – Fax – Enhver offentliggørelse af disse.
Lederforeningen for VUC:
Senior Festival Hvor ord svigter, ”taler musikken” Udarbejdet af: Peter, Younas, Katarina og Nina.
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
FORSIDE FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. HVORDAN FAGPROFESSIONELLE PÅVIRKES AF NEDSKÆRINGER.
Vildledningssager - Frisk Undersøgelse om ”Vurdering af vildledningssager” Gennemført af CEM Institute – Voxmeter for Fødevarestyrelsen.
Vildledningssager – Oprindelse Undersøgelse om ”Vurdering af vildledningssager” Gennemført af CEM Institute – Voxmeter for Fødevarestyrelsen.
Kundetilfredshedsanalyse – [måned år] Kundenavn. 2 Overblik.
Resultater fra: Diskriminationsundersøgelsen blandt mennesker med psykisk sygdom Som et led i EN AF OS kampagnen er der gennemført en undersøgelse af oplevet.
Borgerservice Undersøgelse af brugertilfredsheden med Borgerservice Marts
Rejsekort Rejsekort undersøgelse blandt brugere af rejsekort 8. december 2015.
-En undersøgelse, hvor mange personer stilles de samme spørgsmål med et standardiseret spørgeskema. -Respondenterne er typisk udvalgt som en stikprøve,
#DCHårsmøde2016 #DCHårsmøde2015 Afstemning. #DCHårsmøde2016 Så længe afstemningen er åben, kan du ”skifte mening”. #DCH-Årsmøde2015 bruges ikke blinker.
Energioptimering af boliger 06 og 08_Energiløsninger.
1 Undersøgelse blandt tekniske forvaltninger i kommunerne Dansk Energi oktober 2010.
3.14 X AXIS 6.65 BASE MARGIN 5.95 TOP MARGIN 4.52 CHART TOP LEFT MARGIN RIGHT MARGIN Gallup for Region Sjælland © TNS 17. marts
AKTIV HELE LIVET HJEMMEPLEJEN UNDERSØGELSE AF BRUGERTILFREDSHEDEN MED HJEMMEPLEJEN APRIL 2015.
Langtidsledighed i Midtjylland. Langtidsledighedsanalysen Langtidsledigheden har vist en svagt faldende tendens de seneste måneder – men: Der er fortsat.
Temamøde om flowet mellem a-dagpenge og sygedagpenge Roskilde Hallerne 22. Oktober 2013.
Ungdomsliv.
Kapitel 24 Rådgiveransvar.
Digitaliseringsstyrelsen
TILBUD TIL STÆRKE ELEVER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE
BrancheIndexTM Bank 2016.
Behovsundersøgelse Blandt håndboldklubber – opsummeret resultater, identificerede behov og mulige udviklingstiltag.
SUF - gevinstrealisering
Resultater af BedreBolig Bornholm opgjort februar 2016
4. Indsamling og behandling af oplysninger
Styrk rådgivningen over for eksportkunderne
Om analysen Vil du vide mere? Metode Univers & stikprøve Tidsperiode
Kommunerne - Kommunernes boligplacering af flygtninge 2016
Danmarkspanel uge BL - Boligstøtte.
2. Metode – indhold i kompendium
Om analysen Vil du vide mere? Metode Univers & stikprøve Tidsperiode
Hovedtal og konklusioner for branchen
Den kriminelle fødekæde i bander og
Hovedtal og konklusioner for branchen
Energierhvervsanalyse
MEDLEMSTILFREDSHED Januar 2018.
Ida Gå-hjem-møde: Branchen har brug for reelle energiberegninger
Program – dag 2 (11. april 2011) Dag 2:
Den kriminelle fødekæde i bander og
Dialogmøde Dagtilbud Svendborg d
Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014
Hovedtal og konklusioner for branchen
Hovedtal og konklusioner for branchen
Danmarkspanel uge
Det regionale område Udviklingen i fordelingen af ansatte, årsværk og lønsum, 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2018 Kilde: Egne udtræk fra KRL.
UNDERSØGELSE VEDRØRENDE UNGES BRUG AF KONDOM
Danmarkspanel uge
Brugernes praksis – betyder det noget for indeklimaet?
Præsentationens transcript:

1 Undersøgelse af potentielle købere af varmepumper Dansk Energi november 2010

2 Indhold Hovedkonklusioner Baggrund for undersøgelsen Kendskab til varmepumper Hvor stammer folks viden om varmepumper fra? Overvejelser om at investere i en varmepumpe Viden om varmepumper Investeringsvillighed i varmepumper Barrierer forbundet med investering i varmepumper Hvilke investeringer har folk foretaget inden for de seneste 5år? Hvilke investeringer ønsker folk at foretaget i den nærmeste fremtid? Investeringsvillighed i varmepumper Investeringsvillighed i oliefyr Rådgivning om varmepumper Metode

3 Hovedkonklusioner Generelle undersøgelsesresultater 84 procent af deltagerne i undersøgelsen er bekendte med, hvad en varmepumpe er. Derudaf er 77 procent bevidste om, at der er flere forskellige typer af varmepumper. De primære varmepumper, som folk er bekendte med, er: jordvarmepumpen og luft til vand varmepumpen. Kendskabet til varmepumper kommer primært fra to oplysningskilder: Dels fra skrevne medier og dels fra venner og bekendte. 39 procent af deltagerne i undersøgelsen har på et givent tidspunkt overvejet at investere i en varmepumpe, men er gået fra ideen igen. Den primære grund til at fravælge købet af varmepumpen er, at etableringen af varmepumpen er en stor økonomisk udgift. Barrierer forbundet med investeringen i varmepumper Den største barriere der er forbundet med investeringen i varmepumper er, at det er en stor udgift på kort sigt. Derudover er det en barriere, at flere vurderer, at de først udskifter deres nuværende varmekilde, når denne går i stykker. 33 procent af deltagerne i undersøgelsen vil overveje at investere i et nyt oliefyr, når deres nuværende skal udskiftes. Heraf har 17 procent allerede fået tilbudt at købe et nyt oliefyr. Information og rådgivning om varmepumper Når deltagerne skal investere i en ny varmekilde til huset, henter de primært deres viden fra følgende steder: Taler med venner/bekendte, søgning på internettet og kontakter installatører. 61 procent vurderer, at det vil være en god ide, at der var steder, hvor man kunne se en varmepumpe i drift.

4 Hovedkonklusioner Investeringsvillighed i varmepumper 37 procent af deltagerne i undersøgelsen kunne godt overveje at investere i en varmepumpe, og 7 procent af deltagerne har allerede besluttet sig for at anskaffe sig en varmepumpe. De investeringsvillige deltagere i undersøgelsen fremhæver følgende faktorer som de mest indflydelsesrige, såfremt de skal investere i en varmepumpe: o Hvis de kan spare penge o Hvis de skal investere i et nyt varmeanlæg o Hvis varmepumpen er mere gavnlig for miljøet o Hvis deres nuværende varmekilde går i stykker / skal udskiftes pga. alder. 25 procent af deltagerne er interesseret i en varmepumpe, hvis de skulle udskifte deres radiatorer, og 35 procent er interesseret i en varmepumpe, hvis de skal renovere huset. Hvem er de potentielle kunder til køb af varmepumper? Særligt to faktorer har indflydelse på, at de potentielle kunder vil investere I en varmepumpe. Disse er: at man I forvejen skal investere I et nyt varmeanlæg, eller at man bliver vejledt af en installatør/producent til at investere I varmepumpen. Mænd er I højere grad investeringsvillige, når det omhandler køb af en varmepumpe, hvis man sammenligner med kvinder. Oliekunder i alderen 35-55år er mere investeringsvillige sammenlignet med oliekunder, som enten er yngre eller ældre.  Det viser, at investeringsvilligheden i varmepumper er forbundet med livssituationen.

5 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen har til formål at undersøge, hvordan det er muligt at få flere til at investere i en varmepumpe. De potentielle kunder af varmepumper bliver vurderet som folk, der på nuværende tidspunkt har et oliefyr i huset. Kontakten til oliefyr-kunder er etableret på baggrund af dels BBR-data og OSAK-adresseregister data. Erfaring viser, at BBR-data ikke bliver opdateret i tilstrækkeligt omfang. Derfor er det valgt at indlede undersøgelsen med at spørge efter, hvilke varmekilder folk har i deres huse for at sikre, at alle deltagere har oliefyr som en af deres opvarmningskilder. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af telefoninterview med 1000 oliekunder. Foruden oliefyr har en stor del af informanterne i undersøgelsen samtidig en brændeovn. Endeligt har enkelte fastbrændselsfyr, Elvarme, træpiller eller en varmepumpe. N = 1000 oliekunder

6 Kendskab til varmepumper Dette slide viser folks kendskab til varmepumper. I den første figur ses det, at 84 procent af alle, som deltager i undersøgelsen er bekendte med, hvad en varmepumpe er. De 84 procent som er bekendte med, hvad en varmepumpe er, er efterfølgende blevet stillet spørgsmålet, om de er bevidste om, at der findes flere forskellige typer af varmepumper. Her tilkendegiver 77 procent, at de kender forskellige typer. Dem som er bekendte med, at der findes forskellige typer af varmepumper er derefter blevet spurgt til, hvilke typer af varmepumper de kender til. Her ses det, at jordvarmepumpen er den type varmepumpe, som flest kender til. Derudover ses det, at 57 procent har kendskab til luft til vand varmepumpen, som er i stand til at opvarme hele huset. Den varmepumpe som færrest kender til er bolig ventilationen, som opvarmer hele huset. N = 1000 oliekunder N = 843 oliekunder N = 650 oliekunder

7 Hvorfra stammer folks viden om varmepumper? I forlængelse af slide 6, som præsenterer informanternes kendskab til varmepumper, viser ovenstående figur, hvorfra folk primært har deres viden til varmepumper. Figuren viser, at de to primære oplysningskilder til information om varmepumper dels er fra skrevne medier (33 procent) og dels fra venner og bekendte (29 procent). Derudover ses det, at flere kender til varmepumper fra andre medier heriblandt tv, radio eller internettet. Der er ligeledes en større del, som kender til varmepumper fra deres arbejde eller uddannelse. N = 843 oliekunder (Dem som har svaret ”Ja” til spørgsmålet: ”Ved du hvad en varmepumpe er?”

8 Overvejelser om at investere i en varmepumpe 39 procent af deltagerne i undersøgelsen har på et tidspunkt overvejet at investere i en varmepumpe, hvorefter de er gået væk fra ideen igen. De 39 procent som på et tidspunkt har overvejet at investere i en varmepumpe er efterfølgende blevet spurgt til, hvilke årsager der lå til grund for at de valgte at gå fra ideen om at investere i en varmepumpe igen. Den primære årsag til at investeringen i varmepumpen bliver fravalgt er, at den er for dyr. Dette mener hele 40 procent af dem, som på et tidspunkt har overvejet at investere i en varmepumpe. Derudover er der flere, som begrunder deres fravalg med, at husets grund er for lille. Endelig er det væsentligt at bemærke, at 8 procent stadig overvejer at investere i en varmepumpe. Ud af gruppen, som på et tidspunkt har overvejet at investere i en varmepumpe, men som er gået fra det igen, svarer 75%, at de er bekendte med, at de kan spare 25% af deres varmeregning ved at skifte til en varmepumper. Derudover svarer 58% af samme gruppe, at de godt kunne overveje at investere i en varmepumpe. Til trods for at gruppen tidligere var gået fra ideen om at investere i en varmepumpe er de altså stadig investeringsvillige, når man spørger dem i dag. N = 777 oliekunder N = 303 oliekunder

9 Viden om varmepumper Som det tidligere blev præsenteret, er 84 procent af deltagerne i undersøgelsen bekendte med, hvad en varmepumpe er. Dette afspejler sig i de to ovenstående figurer, hvor der bliver spurgt til folks viden om varmepumper. 57 procent er bekendte med, at man typisk kan spare 25 procent af varmeregningen ved at udskifte sin nuværende varmekilde med en varmepumpe. Ved at sammenlignet dette med dem, som på slide 8 svarer, at årsagen til at de fravalgte at investere i en varmepumpe Når der spørges til, hvad folk mener, er den mest miljøbevidste varmekilde besvarer, 77 procent dette spørgsmål med en varmepumpe. Dette er særligt interessant, når man ser på andel, som mener, at oliefyr er det mest miljø- og klimavenlige. Dette mener kun 1 procent af de adspurgte.  Til trods for at samtlige deltagere i undersøgelsen er oliefyr-kunder, er de af den overbevisning, at denne varmekilde ikke er den mest miljø- og klimavenlige. N = 1000 oliekunder

10 Investeringsvillighed i varmepumper Hele 37 procent af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de kunne overveje at investere i en varmepumpe. Derudover viser ovenstående figur, at 7 procent af deltagerne i undersøgelsen allerede har truffet beslutningen om at anskaffe sig en varmepumpe.  Dette resultat viser i høj grad, at der findes en potentiel kundegruppe for køb af varmepumper. De to næstkommende slides opdeler deltagerne i undersøgelsen i to grupper: o 1. Potentielle købere af varmepumper – dem som svarer ja til, at de kunne overveje at investere i en varmepumpe. o 2. IKKE-potentielle købere af varmepumper - dem som svarer nej til, at de kunne overveje at investere i en varmepumpe. De to grupper bliver behandlet en for en, hvor der bliver fokuseret på, hvilke tiltag der kan medvirke til, at folk vil investere i en varmepumpe.  Dette sker ud fra spørgsmål, hvor deltagerne i undersøgelsen vurderer på en skala fra 1-10, hvor stor indflydelse forskellige faktorer har på, at de vil investere i en varmepumpe. N = 1000 oliekunder

11 Investeringsvillighed i varmepumper (IKKE-potentielle købere af varmepumper) På en skala fra 1-10, hvor stor indflydelse har følgende for, at du vil investere i en varmepumpe? Samlet gennemsnit KønAlder MandKvinde18-34år35-55år56-94år Hvis jeg får den anbefalet fra venner eller bekendte 3,13,03,23,83,52,8 Hvis jeg kan spare penge 5,15,34,86,35,74,6 Hvis jeg skal investere i et nyt varmeanlæg 4,44,34,45,04,74,1 Hvis denne form for opvarmning er gavnlig for miljøet 4,74,65,15,54,94,6 Hvis min tidligere varmekilde gik i stykker / var meget gammel 4,54,25,25,65,14,1 Hvis kommunen forlanger/forlangte at min tidligere varmekilde skulle udskiftes 4,44,24,95,1 4,0 Hvis jeg blev vejledt af en rådgiver til at købe en varmepumpe 3,53,33,94,84,03,0 Hvis jeg blev vejledt af en installatør/producent 3,33,13,64,53,82,9 Hvis mine naboer begyndte at skifte til varmepumper 2,52,62,53,02,82,3 Hvis jeg fik mere information omkring varmepumper 3,13,03,34,13,62,7 Hvis det var muligt at se en demonstration på varmepumper 3,13,03,24,13,32,8 N = 562 oliekunder (Dem som har svaret ”Nej” eller ”Ved ikke” til spørgsmålet: ”Kunne du overveje at investere i en varmepumpe?”

12 Investeringsvillighed i varmepumper (Potentielle købere af varmepumper) På en skala fra 1-10, hvor stor indflydelse har følgende for, at du vil investere i en varmepumpe? Samlet gennemsnit KønAlder MandKvinde18-34år35-55år56-94år Hvis jeg får den anbefalet fra venner eller bekendte 5,04,85,74,85,34,9 Hvis jeg kan spare penge 8,1 8,28,68,18,0 Hvis jeg skal investere i et nyt varmeanlæg 7,2 7,47,37,47,0 Hvis denne form for opvarmning er gavnlig for miljøet 7,26,97,97,17,37,1 Hvis min tidligere varmekilde gik i stykker / var meget gammel 7,16,97,97,37,27,0 Hvis kommunen forlanger/forlangte at min tidligere varmekilde skulle udskiftes 6,86,67,26,96,7 Hvis jeg blev vejledt af en rådgiver til at købe en varmepumpe 5,85,66,45,36,15,6 Hvis jeg blev vejledt af en installatør/producent 5,55,45,95,05,75,5 Hvis mine naboer begyndte at skifte til varmepumper 4,0 4,24,1 4,0 Hvis jeg fik mere information omkring varmepumper 5,25,15,64,65,55,1 Hvis det var muligt at se en demonstration på varmepumper 5,3 5,45,05,4 På en skala på 1 til 10 hvor stor vurderer du sandsynligheden er for, at du vil investere i en varmepumpe inden for en kommende årrække? 5,95,86,15,86,15,6 N = 367 oliekunder (Dem som har svaret ”Ja” til spørgsmålet: ”Kunne du overveje at investere i en varmepumpe?”

13 Investeringsvillighed i varmepumper På slide 11 og slide 12 er der foretaget gennemsnitsberegninger på baggrund af spørgsmålet, hvor stor indflydelse har (en given faktor) på, at du vil overveje at investere i en varmepumpe. Slide 11 viser analysen af gruppen, som kaldes for ”IKKE-potentielle købere af varmepumper”. Denne gruppe har svaret ”Nej” eller ”Ved ikke” på spørgsmålet: ”Kunne du overveje at investere i en varmepumpe?” Slide 12 viser analysen af gruppen, som kaldes for ”Potentielle købere af varmepumper”. Denne gruppe har svaret ”Ja” på spørgsmålet: ”Kunne du overveje at investere i en varmepumpe?” Gennemsnitsberegninger (IKKE-potentielle købere af varmepumper) Det forhold som har den største indflydelse på at få folk til at overveje at investere i en varmepumpe er, at de kan spare penge ved at udskifte deres nuværende varmekilde med en varmepumpe. Det forhold som har den mindste indflydelse på at få folk til at investere i en varmepumpe er, hvis deres naboer begynder at skifte til varmepumper. Dem som er i aldersgruppen 18-34år tiltrækkes i højere grad af følgende forhold: At de kan spare penge, hvis deres nuværende varmekilde går i stykker eller, hvis de bliver vejledt af en installatør/producent sammenlignet med dem, som er i de to øvrige aldersgrupper. Gennemsnitsberegninger (Potentielle købere af varmepumper) Når man ser på gennemsnitberegningerne for dem, som kunne overveje at investere i en varmepumpe er det de samme forhold, som har betydning: Det forhold som har den største indflydelse på at få folk til at investere i en varmepumpe er, at de kan spare penge ved at udskifte deres nuværende varmekilde med en varmepumpe. Det forhold som har den mindste betydning er, at ens naboer begynder at skifte til varmepumper.

14 Investeringsvillighed i varmepumper (IKKE-potentielle købere af varmepumper) Regressionsanalyse For at opnå en dybere forståelse for, hvad der har indflydelse på, at folk vil investere i en varmepumpe, er der foretaget en logistisk regressionsanalyse, som har undersøgt hvilke faktorer, der har indflydelse på, at informanterne vil investere i en varmepumpe. Regressionsanalysen er foretaget på den gruppe, som svarer, at de enten ikke kunne overveje at investere i en varmepumpe eller at de ikke ved, om de kunne overveje at investere i en varmepumpe. På baggrund af regressionsanalysen kan der foretages følgende konklusioner: o Der er to primære faktorer, som kan drive folk til at overveje at investere i en varmepumpe: 1: Hvis man fik mere information omkring varmepumper, og 2.: Hvis det var muligt at se en demonstration på varmepumper. o Der er større sandsynlighed for, at mænd vil overveje at investere i en varmepumpe fremfor, hvis man er kvinde. Hvad har indflydelse på, at man vil investere i en varmepumpe? Hvis jeg fik mere information omkring varmepumper Hvis det er muligt at se en demonstration på varmepumper

15 Investeringsvillighed i varmepumper (Potentielle købere af varmepumper) Regressionsanalyse For at opnå en dybere forståelse for, hvad der har indflydelse på, at folk vil investere i en varmepumpe, er der foretaget en lineær regressionsanalyse blandt de potentielle købere af varmepumper. Regressionsanalysen har haft til hensigt at undersøge hvilke faktorer, der har indflydelse informanterne vil overveje at investere i en varmepumpe. På baggrund af regressionsanalysen kan der foretages følgende konklusioner: o Der er to primære faktorer, som kan drive folk til at investere i en varmepumpe: 1 = Hvis man skal investere i et nyt varmeanlæg, 2 = Hvis man bliver vejledt af en installatør/producent. o Mænd er i højere grad villige til at investere i en varmepumpe sammenlignet med kvinder. o Folk i alderen 35-55år er mere investeringsvillige sammenlignet med både unge i alderen 18-34år og ældre i alderen 56-94år. Dette kan i høj grad forklares med, at der kan gå flere år førend den økonomiske fordel viser sig ved købet af varmepumper. På den baggrund er det væsentligt, at man bliver boende i et hus en væsentlig årrække. Dette gør folk i alderen 35-55år i højere grad sammenlignet med de to øvrige aldersgrupper, da de i højere grad dels er etableret på arbejdsmarkedet, og dels har etableret en familie. Hvad har indflydelse på, at man vil investere i en varmepumpe? Hvis man bliver vejledt af en installatør /producent Hvis man skal investere i et nyt varmeanlæg

16 Barrierer forbundet med investering i en varmepumpe Når der spørges til, hvilke barrierer folk oplever der er forbundet med at anskaffe sig en varmepumpe ses der en generel enig om dette. Hele 47 procent af de adspurgte mener, at den største barriere forbundet med at anskaffe sig en varmepumpe er, at det er en stor udgift på kort sigt. Derudover svarer 12 procent, at de oplever den største barriere, at de ikke har i sinde at udskifte deres nuværende varmekilder førend de nuværende går i stykker. N = 929 oliekunder (Stilles til dem, som har svaret ”Ja”, ”Nej” eller ”Ved ikke” på spørgsmålet: ”Kunne du overveje at investere i en varmepumpe?”

17 Investeringsvillighed – Investeringer som er foretaget inden for de seneste 5år I ovenstående figur ses det, hvilke renoveringer folk typisk har foretaget de seneste 5år. De mest hyppige investeringer folk foretager er: Isolering af huset og udskiftning af vinduer. Når man sammenligner hvilke investeringer der er foretaget inden for de seneste 5år med, hvor gamle folk er viser det sig, at dem som er i aldersgruppen 18-34år har foretaget langt flere investeringer sammenlignet med dem, som er ældre. Unge som er i aldersgruppen 18-34år har gennemsnitligt foretaget 2,8 investeringer indenfor de seneste 5år, hvorimod dem som er ældre kun har foretaget omkring 1,7 investeringer. Når man tager dette resultat med videre viser det sig, at unge i alderen 18-34år typiske foretager følgende investeringer: Nyt køkken, nyt tag eller nyt badeværelse. Dette resultat er væsentligt at sammenligne med resultat fra regressionsanalysen. Dette skyldes, at undersøgelsesresultaterne viser, at unge i højere grad foretager renoveringer, som på kort sigt er gavnlige, hvorimod folk i alderen 35-55år i højere grad er interesseret i at foretage langsigtet investeringer som eksempelvis etableringen af en varmepumpe. N = 1000 oliekunder

18 Investeringsvillighed – Investeringer som har størst interesse Denne figur viser, hvilke investeringer deltagerne i undersøgelsen ønsker at foretage inden for den nærmeste fremtid. Her ses det, at hele 22 procent vil være interesseret i at investere i nye varmekilde. Dette viser igen, at der er en potentiel kundegruppe for købet af varmepumper, og at folk er orienteret mod at foretage sådanne en investering. Derudover ses det i figuren, at folk endvidere har interesse i at foretage følgende investeringer: Isolering af huset, nye vinduer eller nyt tag.

19 Investeringsvillighed i varmepumper På denne slide viser det sig, hvor stor investeringsvilligheden for at investere i en varmepumpe er blandt deltagerne i undersøgelsen. o 25 procent er interesseret i at investere i en varmepumpe, hvis de skulle udskifte deres radiatorer. o 35 procent er interesseret i at investere i en varmepumpe, hvis de skulle renovere deres hus. Dem som enten svarer ja til, at de enten er interesseret i at investere i en varmepumpe, hvis de skal udskifte deres radiatorer eller, hvis de skal foretage renoveringer af deres hus, er efterfølgende blevet spurgte til, hvor meget de vil være parat til at bruge på en varmepumpe. Her viser analysen, at omkring halvdelen ikke har et bud på, hvor meget de til bruge. Imidlertid tilkendegiver den næststørste andel af deltagerne, at de er parate til at bruge kr., og 13 procent fortæller, at de er parate til at bruge eller mere på en varmepumpe. Hvis man fokuserer på den gruppe, som svarer, at de kunne overveje at investere i en varmepumpe viser det sig, at gennemsnitligt svarer de, at de vil være parat til at bruge mellem kr. på en varmepumpe. Derimod er de som ikke vil overveje at investere i en varmepumpe kun parate til at bruge mellem kr. N = 407 oliekunder N = 1000 oliekunder

20 Investeringsvillighed i oliefyr 33 procent af deltagerne i undersøgelsen vil overveje at investere i et nyt oliefyr, når deres nuværende skal udskiftes. Imidlertid svarer hele 55 procent, at de ikke vil overveje at investere i et nyt oliefyr, når deres nuværende skal udskiftes. Dette resultatet betyder, at der er en potentiel kundegruppe, som med de rette initiativer, kan påvirkes til at rette fokus mod fordele ved at udskifte deres oliefyr med en varmepumpe i stedet for at skifte til et nyt oliefyr. De 33 procent af deltagerne som vil overveje at investere i et nye oliefyr, når deres nuværende skal udskiftes, er efterfølgende blevet stillet spørgsmålet, om de har fået tilbudt at købe et nyt oliefyr. Her tilkendegiver 17 procent, at de allerede har fået tilbudt et nyt oliefyr. 83 procent tilkendegiver dog, at de ikke har fået tilbudt et nyt oliefyr. Denne gruppe udgør den faktiske potentielle kundegruppe for købet af en varmepumpe, da de stadig kan påvirkes til at investere i en varmepumpe. N = 328 oliekunderN = 1000 oliekunder

21 Rådgivning om varmepumper Når der skal investeres i en ny varmekilde henter deltagerne primært viden fra følgende informationskilder: o 42 procent henter viden om varmekilder til huset gennem kontakt til installatører. o 40 procent henter viden om varmekilder til huset via søgning op internettet. o 24 procent henter viden om varmekilder til huset ved at tale med familie/venner eller naboer. Hele 61 procent af deltagerne vurderer, at det vil være en god ide, hvis der er steder, hvor det er muligt at se varmepumper i drift. Dette resultat markerer et behov hos oliekunderne.  Såfremt informationen omkring varmepumper bliver skærpet kan man derfor med rette formode, at investeringsvilligheden kan øges for en stor del af de potentielle købere af varmepumper. N = 1000 oliekunder

22 Metode Undersøgelsen af potentielle købere af varmepumper er baseret på 1000 interview med personer, som har oliefyr som opvarmningskilde i deres hus. Interviewene er foretaget på baggrund af et BBR-udtræk over samtlige oliefyrs kunder i Danmark og OSAK-adresseregister data som har beriget BBR-dataudtrækket med kontaktinformationer på informanterne. Som tidligere nævnt viser erfaring, at BBR-data ikke bliver opdateret i tilstrækkeligt omfang. På den baggrund er undersøgelsen indledt med at spørge til, hvilken opvarmningskilde informanterne har. I interviewprocessen er der således blevet frasorteret adskillige interviewpersoner, da det har vist sig, at flere ikke har oliefyr, som der står registreret i BBR-data. For at få 1000 interview med personer, som har oliefyr som opvarmningskilde i huset, er der foretaget i alt 1816 interview. De 1000 personer som har oliefyr, og som deltager i undersøgelsen fordeler sig på følgende måde: o Køn: Mænd = 68 procent / Kvinder = 32 procent. o Alder: 18-34år = 9 procent / 35-55år = 39 procent / 56-94år = 51 procent / Ønsker ikke at oplyse = 1 procent. o Region: Region Hovedstaden = 11 procent / Region Sjælland = 11 procent / Region Midtjylland = 27 procent / Region Syddanmark = 27 procent / Region Nordjylland = 24 procent

23 Afslutning