Bindevæv Ekstracellulær matrix Ekstracellulær matrix 1) Fibre: Kollagene fibre Kollagene fibre Retikulære fibre Retikulære fibre Elastiske fibre Elastiske fibre 2) Grundsubstans: Proteoglykaner Proteoglykaner Glykosaminoglykaner (sulfaterede og non-sulfaterede) Glykosaminoglykaner (sulfaterede og non-sulfaterede) Adhæsive glykoproteiner Adhæsive glykoproteiner Vand og salte Vand og salte Celler, ligger spredt i BV Celler, ligger spredt i BV Har betydelige roller i: Har betydelige roller i: Immunologiske og inflammatoriske responser (vandre-celler fra blodet) Immunologiske og inflammatoriske responser (vandre-celler fra blodet) Vævsreparation efter skade (aktiverede fibroblaster) Vævsreparation efter skade (aktiverede fibroblaster) Opbevaringsdepoter (fedtvæv) Opbevaringsdepoter (fedtvæv) De kollagene fibre er farvet røde med Van Gieson De elastiske fibre er farvet sorte med Verhoeff

Fibroblaster ”Den egentlige bindevævscelle” ”Den egentlige bindevævscelle” Ret stor tenformet celle (kernen µm, cytoplasma µm) Ret stor tenformet celle (kernen µm, cytoplasma µm) Cytoplasmaet er svagt eosinofilt. Cytoplasmaet er svagt eosinofilt. Kernen er basofil og affladet og indeholder 1-2 nucleoli Kernen er basofil og affladet og indeholder 1-2 nucleoli Ved sårheling bliver cytoplasmaet langt rigeligere og mere basofilt pga. øget mængde RER samt golgi, og der fremkommer myofibriller (et kontraktionsapparat), som er ansvarlige for kontraktion af såret (myofibroblaster) Ved sårheling bliver cytoplasmaet langt rigeligere og mere basofilt pga. øget mængde RER samt golgi, og der fremkommer myofibriller (et kontraktionsapparat), som er ansvarlige for kontraktion af såret (myofibroblaster)Funktion: Danner ekstracellulær matrix (kollagen, elastin, proteoglykaner, etc.) Danner ekstracellulær matrix (kollagen, elastin, proteoglykaner, etc.)

Monocytter µm i diameter µm i diameter Nyre- eller bønneformet excentrisk kerne Nyre- eller bønneformet excentrisk kerne Finkornet kromatin Finkornet kromatin Gråblåt cytoplasma med vakuoler og azurofile granulae, der er modificerede primære lysosomer Gråblåt cytoplasma med vakuoler og azurofile granulae, der er modificerede primære lysosomer I udstrygninger ses ofte karakteristisk fold i randen I udstrygninger ses ofte karakteristisk fold i randen Dannes i knoglemarv, efter ca. 1 døgn i blodbanen → gennem endothel (karvæg) → over i BV → hurtig differentiering til Makrofag, der lever i ca. 2 mdr Dannes i knoglemarv, efter ca. 1 døgn i blodbanen → gennem endothel (karvæg) → over i BV → hurtig differentiering til Makrofag, der lever i ca. 2 mdr

Makrofager 1) Residente makrofager (ikke-aktiverede og derfor i hvile): vigtig del af uspecifik immunitet Fikse makrofager: er immobile fordi de via adhæsions- prot. er bundet til kollagen Fikse makrofager: er immobile fordi de via adhæsions- prot. er bundet til kollagen Frie makrofager: er mobile, cytopl. indeholder flere vakouler, større end de fikse Frie makrofager: er mobile, cytopl. indeholder flere vakouler, større end de fikse 2) Aktive makrofager: specifik immun-respons (flere vakouler, større celle, bedre fagocyt, dræber mikro- organismer bedre) Generelle karakteristika: Generelle karakteristika: Relativt store celler (15-20 µm) Relativt store celler (15-20 µm) Tenformede eller stjerneformede celler Tenformede eller stjerneformede celler Ligner fibroblaster, men med en mindre og mørkere kerne Ligner fibroblaster, men med en mindre og mørkere kerne Alle er ved stimulering bevægelige, men normalt er de fleste makrofager ubevægelige (fikse) Alle er ved stimulering bevægelige, men normalt er de fleste makrofager ubevægelige (fikse) Tiltrækkes ved kemotaxi Tiltrækkes ved kemotaxi Stor tilbøjelighed til fagocytose (professionel fagocyt), hvorfor der ses mange lysosomer og fagosomer Stor tilbøjelighed til fagocytose (professionel fagocyt), hvorfor der ses mange lysosomer og fagosomer Når makrofager aktiveres, vokser de i størrelse, får øget evne til fagocytose og øget evne til at dræbe mikroorganismer (”respiratory burst”) Når makrofager aktiveres, vokser de i størrelse, får øget evne til fagocytose og øget evne til at dræbe mikroorganismer (”respiratory burst”) Ved indgift af farvestofpartikler (fx kul) optages de i makrofagerne ved fagocytose, hvorved makrofagerne kan adskilles fra fibroblaster Ved indgift af farvestofpartikler (fx kul) optages de i makrofagerne ved fagocytose, hvorved makrofagerne kan adskilles fra fibroblaster Residente makrofager er ved kroppens indgangsporte, og udgør det mononukleære-fagocyt-system: kupffer- celler, alveolære makrofager osv. Residente makrofager er ved kroppens indgangsporte, og udgør det mononukleære-fagocyt-system: kupffer- celler, alveolære makrofager osv.

Makrofagers funktion Kaldes sammen med Neutrofile Granulocytter for kroppens ”professionelle fagocytter” Kaldes sammen med Neutrofile Granulocytter for kroppens ”professionelle fagocytter” Fagocyterer fremmede mikroorganismer (fx bakterier), og da den har Fc- og C3-receptorer fremmes fagocytosen af opsonisering Fagocyterer fremmede mikroorganismer (fx bakterier), og da den har Fc- og C3-receptorer fremmes fagocytosen af opsonisering Fagocyterer aldrende fibre og celler samt ekstracellulært materiale Fagocyterer aldrende fibre og celler samt ekstracellulært materiale Præsenterer dele af fx bakterien for T-lymfocytter og er derved med til at starte et immunrespons (professionel antigen-præsenterende celle!). Dette gør den via MHC-II molekyler på overfladen Præsenterer dele af fx bakterien for T-lymfocytter og er derved med til at starte et immunrespons (professionel antigen-præsenterende celle!). Dette gør den via MHC-II molekyler på overfladen Afgiver cytokiner (lavmolekylære regulationsproteiner), der er involverede i inflammation og immunreaktioner Afgiver cytokiner (lavmolekylære regulationsproteiner), der er involverede i inflammation og immunreaktioner Makrofager med særlig betegnelse: Makrofager med særlig betegnelse: Kupffercellerne i leveren Kupffercellerne i leveren Alveolære makrofager i lungerne Alveolære makrofager i lungerne Mikroglia i centralnervesystemet Mikroglia i centralnervesystemet

Dendritiske celler Oprindelse i knoglemarven Oprindelse i knoglemarven Nært beslægtede med monocytter og makrofager Nært beslægtede med monocytter og makrofager Har et stort antal forgrenede udløbere (”dendritter”) Har et stort antal forgrenede udløbere (”dendritter”) Vigtigste antigenpræsenterende celle (professionel antigen-præsenterende celle!) da de kontinuerlig udtrykker MHC-II og B7 Vigtigste antigenpræsenterende celle (professionel antigen-præsenterende celle!) da de kontinuerlig udtrykker MHC-II og B7 optager materiale ved pinocytose optager materiale ved pinocytose Ikke-lymfoide dendritiske celler : Opfanger antigen med udløberne og bevæger sig med lymfen til lymfeknuder, hvor antigenet præsenteres for T-lymfocytter. Eller også kommer de over i blodbanen Langerhans-cellerne i hudens epidermis Langerhans-cellerne i hudens epidermis Interstitielle dendritiske celler i bindevæv i organer, fx mave-tarmkanal, lunger og nyrer Interstitielle dendritiske celler i bindevæv i organer, fx mave-tarmkanal, lunger og nyrer Lymfoide dendritiske celler: Interdigiterende dendritiske celler i thymus, milt og lymfeknuder (thymusafhængige områder) Interdigiterende dendritiske celler i thymus, milt og lymfeknuder (thymusafhængige områder) Fremmer antigenpræsentationen for T-lymfocytterne Fremmer antigenpræsentationen for T-lymfocytterne Follikulære dendritiske celler i lymfeknuder og milt (knoglemarvsafhængige områder) Follikulære dendritiske celler i lymfeknuder og milt (knoglemarvsafhængige områder) Udtrykker ikke MHC-II  ingen antigen-præsentation Udtrykker ikke MHC-II  ingen antigen-præsentation Stort antal Fc-receptorer  kan fastholde immunkomplekser Stort antal Fc-receptorer  kan fastholde immunkomplekser Fremmer aktivering af B-lymfocytter og udviklingen af hukommelses-B-lymfocytter Fremmer aktivering af B-lymfocytter og udviklingen af hukommelses-B-lymfocytter

Lymfocytter Lille celle (ca. 7 µm i diameter) Lille celle (ca. 7 µm i diameter) Stor, afrundet og kraftigt basofil kerne Stor, afrundet og kraftigt basofil kerne Kernen fylder næsten hele cellen Kernen fylder næsten hele cellen Grovkornet kromatin Grovkornet kromatin Tynd bræmme af lyseblåt cytoplasma Tynd bræmme af lyseblåt cytoplasma På EM ses frie ribosomer men kun lidt RER/Golgi På EM ses frie ribosomer men kun lidt RER/Golgi Er frit bevægelig men ikke fagocyterende Er frit bevægelig men ikke fagocyterende Der findes B- og T-lymfocytter, hvor B- lymfocytterne kan uddifferentiere til plasmaceller Der findes B- og T-lymfocytter, hvor B- lymfocytterne kan uddifferentiere til plasmaceller Findes i lymfoidt væv samt i mave-tam og i luftveje Findes i lymfoidt væv samt i mave-tam og i luftvejeFunktion: Har afgørende betydning for kroppens immunforsvar, og ved igangværende immunreaktioner øges deres antal Har afgørende betydning for kroppens immunforsvar, og ved igangværende immunreaktioner øges deres antal

Plasmaceller µm i diameter µm i diameter Rund eller let oval kerne, der er excentrisk placeret Rund eller let oval kerne, der er excentrisk placeret ”Urskivelignende kromatinmønster” ”Urskivelignende kromatinmønster” Cytoplasmaet er rigeligt og farves basofilt, og der kan forekomme negativ Golgi Cytoplasmaet er rigeligt og farves basofilt, og der kan forekomme negativ Golgi På EM ses meget RER/Golgi samt frie ribosomer På EM ses meget RER/Golgi samt frie ribosomer Opstår ved differentiering af B- lymfocytter Opstår ved differentiering af B- lymfocytter Mobile men ikke fagocyterende Mobile men ikke fagocyterende Forekommer i lymfoidt væv samt mave-tarm kanal Forekommer i lymfoidt væv samt mave-tarm kanalFunktion: Producerer og secernerer antistoffer Producerer og secernerer antistoffer

Eosinofile granulocytter µm i diameter µm i diameter Kernen har to store lapper, eventuelt med en kromatinklump indskudt i den sammenbindende kromatinstreng Kernen har to store lapper, eventuelt med en kromatinklump indskudt i den sammenbindende kromatinstreng Grove kromatinkorn, men ingen nucleoli Grove kromatinkorn, men ingen nucleoli Cytoplasmaet indeholder granulae, der farves kraftigt eosinofile med HE. Disse er en art primære lysosomer Cytoplasmaet indeholder granulae, der farves kraftigt eosinofile med HE. Disse er en art primære lysosomer Frit bevægelige og moderat fagocytotiske Frit bevægelige og moderat fagocytotiske findes især i bindevæv i mave- tarm samt luftveje findes især i bindevæv i mave- tarm samt luftveje degranulation kan give allergi- og astma- anfald degranulation kan give allergi- og astma- anfaldFunktion: Bekæmper parasitter Bekæmper parasitter

Neutrofile granulocytter µm i diameter µm i diameter Kernen har 3-5 lapper (immature neutrofile har ingen lapdeling og kaldes stavkernede) og kaldes polymorf- nukleær Kernen har 3-5 lapper (immature neutrofile har ingen lapdeling og kaldes stavkernede) og kaldes polymorf- nukleær Kromatinet danner kraftigt farvede klumper Kromatinet danner kraftigt farvede klumper Cytoplasmaet indeholder mange svagtfarvede (neutrofile) granulae og få eosinofile granulae Cytoplasmaet indeholder mange svagtfarvede (neutrofile) granulae og få eosinofile granulae ”Professionel fagocyt”, dvs. udtrykker Fc- og C3-receptorer (opsonisering), er især gode til fagocytose af bakterier ”Professionel fagocyt”, dvs. udtrykker Fc- og C3-receptorer (opsonisering), er især gode til fagocytose af bakterier Kan som makrofagen gennemgå en ”respiratory burst” Kan som makrofagen gennemgå en ”respiratory burst” har præfabrikerede granula og er sammen med de fikse makrofager ”1.line of defense”, antal øges i forbindele med inflammation har præfabrikerede granula og er sammen med de fikse makrofager ”1.line of defense”, antal øges i forbindele med inflammation dannes i knoglemarv, cirkulerer i blod (den cirkulerende pulje) og adhærer forbigående til kar-endothel (den marginale pulje) dannes i knoglemarv, cirkulerer i blod (den cirkulerende pulje) og adhærer forbigående til kar-endothel (den marginale pulje) kan ikke regenerere sine granula (som fx makrofagen kan) og derfor kort levetid kan ikke regenerere sine granula (som fx makrofagen kan) og derfor kort levetid Kan exocytere deres lysosom-indhold  drab af bakterier og alm. væv  kan være ophav til kronisk inflammatoriske lidelser Kan exocytere deres lysosom-indhold  drab af bakterier og alm. væv  kan være ophav til kronisk inflammatoriske lidelserFunktion: Fagocyterer og dræber bakterier Fagocyterer og dræber bakterier

Mastceller Store ofte ovale celler på ca. 12 µm Store ofte ovale celler på ca. 12 µm Lille ret kraftigt basofil kerne Lille ret kraftigt basofil kerne Frit bevægelige, og findes især omkring blodkar især i huden, i fordøjelseskanalen og i luftvejenes slimhinder Frit bevægelige, og findes især omkring blodkar især i huden, i fordøjelseskanalen og i luftvejenes slimhinder Dannes i knoglemarven og minder om en basofil granulocyt Dannes i knoglemarven og minder om en basofil granulocyt Cytoplasma indeholder mange granulae, der indeholder heparin og histamin, og disse kan farves metakromatisk pga. deres negative sulfat-gupper Cytoplasma indeholder mange granulae, der indeholder heparin og histamin, og disse kan farves metakromatisk pga. deres negative sulfat-gupperFunktion: Led i den uspecifikke immunitet Led i den uspecifikke immunitet

Mastceller (metakromasi) Cytoplasma indeholder mange granulae, der indeholder histamin (der fremkalder dilation af arterioler og øget permeabilitet af kapillærer) og heparin (der forhindrer blodstørkning) Cytoplasma indeholder mange granulae, der indeholder histamin (der fremkalder dilation af arterioler og øget permeabilitet af kapillærer) og heparin (der forhindrer blodstørkning) Med HE farves granulae basofile, men med toluidinblåt er de metakromatiske (rødviolette) pga polyanionen heparin Med HE farves granulae basofile, men med toluidinblåt er de metakromatiske (rødviolette) pga polyanionen heparin Metakromasi er når vævsbestanddele farves i en farve, der er forskellig fra farvestoffets farve Metakromasi er når vævsbestanddele farves i en farve, der er forskellig fra farvestoffets farve Ved degranulering kan der udløses en allergisk reaktion som høfeber eller astma Ved degranulering kan der udløses en allergisk reaktion som høfeber eller astma

Inflammation (betændelse) Den levende organismes reaktion på vævsbeskadigelse (af enten fysisk/kemisk el fx bakteriel karakter) Den levende organismes reaktion på vævsbeskadigelse (af enten fysisk/kemisk el fx bakteriel karakter) Legemets vigtigste forsvarsmekanisme, og reaktionerne sker i bindevæv  inflammation er en bindevævsreaktion! Legemets vigtigste forsvarsmekanisme, og reaktionerne sker i bindevæv  inflammation er en bindevævsreaktion! Formål: Formål: At ødelægge eller svække skadevolderen At ødelægge eller svække skadevolderen at begrænse vævsskader at begrænse vævsskader samt at genopbygge vævets oprindelige struktur el. danne arvæv samt at genopbygge vævets oprindelige struktur el. danne arvæv Kan være ledsaget af immunreaktioner Kan være ledsaget af immunreaktioner

Inflammation Mekanisme : Mekanisme : en bakterie eller virus trænger ind i organismen (bindevævet) og dette stimulerer de residente makrofager som secernerer cytokiner (IL-1/-6 og TNF-  ) s  en bakterie eller virus trænger ind i organismen (bindevævet) og dette stimulerer de residente makrofager som secernerer cytokiner (IL-1/-6 og TNF-  ) s  forøget karvægs-permeabilitet samt øget blodgennemstrømning hvilket forstærkes af mastcelle-degranulation forøget karvægs-permeabilitet samt øget blodgennemstrømning hvilket forstærkes af mastcelle-degranulation TNF-  og IL-1  endothelceller udtrykker CAM så leukocytter træder udi bindevæv (først de neutrofile, og dernæst monocytter/makrofager)  fagocytose af bakterie, samt evt. aktivering af et specifikt immunrespons TNF-  og IL-1  endothelceller udtrykker CAM så leukocytter træder udi bindevæv (først de neutrofile, og dernæst monocytter/makrofager)  fagocytose af bakterie, samt evt. aktivering af et specifikt immunrespons Kardinalsymptomer: Tumor (svulst), rubor (rødme), calor (varme), dolor (smerte) og functio laesa (funktionstab) Kardinalsymptomer: Tumor (svulst), rubor (rødme), calor (varme), dolor (smerte) og functio laesa (funktionstab) vævsreparation vævsreparation

Bindevævstyper Løst bindevæv: Løst bindevæv: Cellerig og rig på kar og nerver Fibrene løber tilfældigt Cellerig og rig på kar og nerver Fibrene løber tilfældigt Tæt uregelmæssigt bindevæv: Tæt uregelmæssigt bindevæv: fibre dominerer med få celler fibre dominerer med få celler Tykke bundter af tykke kollagene fibre der danner uregelmæssigt netværk Tykke bundter af tykke kollagene fibre der danner uregelmæssigt netværk Findes bl.a. i dermis og organkapsler Findes bl.a. i dermis og organkapsler Tæt regelmæssigt bindevæv: Tæt regelmæssigt bindevæv: Velordnet arrangement af kollagene fiberbundter der typisk løber parallelt, adskilt af ”seneceller” Velordnet arrangement af kollagene fiberbundter der typisk løber parallelt, adskilt af ”seneceller” Findes i sener, ligamenter og fascier Findes i sener, ligamenter og fascier Tæt elastisk bindevæv: Tæt elastisk bindevæv: Tætliggende bundter af elastiske fibre der løber parallelt Tætliggende bundter af elastiske fibre der løber parallelt Findes i ligamentum flava et nuchae og i elastiske arterier Findes i ligamentum flava et nuchae og i elastiske arterier

Tæt bindevæv Seneceller er en form for fibroblaster

Fedtvæv Mænd: Mænd: Ca. 14 % af vægten udgøres af fedtvæv Ca. 14 % af vægten udgøres af fedtvæv Prædilektionssteder: Nakken, nederste del af bug og ryg samt flankerne Prædilektionssteder: Nakken, nederste del af bug og ryg samt flankerne Kvinder: Kvinder: Ca. 25 % af vægten udgøres af fedtvæv Ca. 25 % af vægten udgøres af fedtvæv Prædilektionssteder: Bryster, hofter, og lårenes forside Prædilektionssteder: Bryster, hofter, og lårenes forside Børn: forekomst generelt over hele kroppen Børn: forekomst generelt over hele kroppen Ved langvarig faste afgives lipid fra disse områder Ved langvarig faste afgives lipid fra disse områder Fysiologisk fedtvæv: Fysiologisk fedtvæv: Øjenhuler, knæled, samt håndflader og fodsåler Øjenhuler, knæled, samt håndflader og fodsåler Selv ved langvarig faste afgives lipid ikke fra disse områder Selv ved langvarig faste afgives lipid ikke fra disse områder

Almindeligt (unilokulært) fedtvæv Størstedelen af kroppens fedt Størstedelen af kroppens fedt Celler varierer i størrelse, men kan blive op til 100 µm i diameter, oftest polyhedrale Celler varierer i størrelse, men kan blive op til 100 µm i diameter, oftest polyhedrale Kernen er stærkt affladet og fortrængt til periferien af en stor dråbe lipid, meget lidt cytopl Kernen er stærkt affladet og fortrængt til periferien af en stor dråbe lipid, meget lidt cytopl I almindelige snit opløses lipid, hvorfor fedtcellen kun ses som en tynd bræmme cytoplasma med en affladet kerne. Kan fikseres og farves med Osmiumtetroxid, hvorved lipidet præserveres I almindelige snit opløses lipid, hvorfor fedtcellen kun ses som en tynd bræmme cytoplasma med en affladet kerne. Kan fikseres og farves med Osmiumtetroxid, hvorved lipidet præserveres Er rigt vaskulariseret Er rigt vaskulariseret Er gult (pga. carotener) eller hvidt Er gult (pga. carotener) eller hvidt Funktion: Funktion: Oplagrer og afgiver energi (via triglycerider) Oplagrer og afgiver energi (via triglycerider)

EM: lidt RER, få mitokondrier, lidt golgi, SER, lipiddråben er afgrænset af en ekstern lamina og retikulære fibre

Brunt (multilokulært) fedtvæv Har en gylden til rødbrun farve Har en gylden til rødbrun farve Indeholder i modsætning til det unilokulære fedtvæv mange små lipiddråber Indeholder i modsætning til det unilokulære fedtvæv mange små lipiddråber Temmelig store celler, men betydeligt mindre end unilokulære, rigeligere cytopl. Temmelig store celler, men betydeligt mindre end unilokulære, rigeligere cytopl. Kernen er afrundet Kernen er afrundet Der findes mange mitochondrier (med cristae) i cytoplasmaet, og dette giver den brune/gyldne farve Der findes mange mitochondrier (med cristae) i cytoplasmaet, og dette giver den brune/gyldne farve Overordentlig rigelig vaskularisering og innervering Overordentlig rigelig vaskularisering og innervering Mængden og placering afhænger af species og alder (sparsom hos voksne, hos børn især imellem skulderblade, i axiller og i nakken) Mængden og placering afhænger af species og alder (sparsom hos voksne, hos børn især imellem skulderblade, i axiller og i nakken) Lipid opbevares som triacylglyceroler Lipid opbevares som triacylglyceroler Med alderen omdannes det brune fedtvæv til hvidt fedtvæv Med alderen omdannes det brune fedtvæv til hvidt fedtvæv Funktion: Funktion: Producerer varme Producerer varme

Fedtceller secernerer leptin (et såkaldt mætheds-hormon)  bindes til leptin-receptor Fedtceller secernerer leptin (et såkaldt mætheds-hormon)  bindes til leptin-receptor Indvirkning på central appetit- regulation Indvirkning på central appetit- regulation Ved mutationer i receptoren er der observeret hyperphagi trods høje leptin koncentrationer samt reduceret fysisk aktivitet Ved mutationer i receptoren er der observeret hyperphagi trods høje leptin koncentrationer samt reduceret fysisk aktivitet Derudover giver mangel på leptin-receptor fedme, infertilitet, diabetes og manglende vækst Derudover giver mangel på leptin-receptor fedme, infertilitet, diabetes og manglende vækst Medfødt leptin-mangel kan behandles med leptin- injektioner, idet i dette tilfælde er receptoren intakt Medfødt leptin-mangel kan behandles med leptin- injektioner, idet i dette tilfælde er receptoren intakt