Kredsløbssystemet Blodkarsystemet: Hjertet. Blodkarrene: Arterier:

Præsentationer af emnet: "Kredsløbssystemet Blodkarsystemet: Hjertet. Blodkarrene: Arterier:"— Præsentationens transcript:

1 Kredsløbssystemet Blodkarsystemet: Hjertet. Blodkarrene: Arterier:
Elastiske arterier (aorta, a. subclavia mm.) Muskulære arterier (alle synlige arterier, der ikke er elastiske arterier). Mikrovaskulære system: Arterioler. Kapillærer. Postkapillære venoler. Muskulære venoler. Vener: Små og mellemstore vener. Store vener.

2 Blodkars struktur Opbygningen af den vaskulære væg (i alle kar større end kapillærer): Tunica intima består af et enkelt lag endothelceller, evt. omgivet af et lag subendothelialt bindevæv. Tunica media er opbygget af koncentrisk arrangeret bindevæv og glatte muskelceller. Tunica adventitia er et bindevævslag, der går over i det omkringliggende bindevæv.

3 Elastiske arterier Luminal diameter > 10 mm: Tunica intima:
Aorta, truncus pulmonalis, pulmonalarterierne, a. carotis communis, a. subclavia og aa. coronariae. Tunica intima: Affladede endothelceller m. basallamina. Løst subendothelialt bindevæv. Tunica media: Lamina elastica interna Ca. 50 fenestrerede elastiske membraner (cirkulære) Glatte muskelceller eneste celletype i media. Lamina elastica externa. Tunica adventitia: Relativt tynd og består af bindevæv. Vasa vasorum. Funktion: Udvides ved hver systole og trækker sig sammen ved diastolen → Dæmpning af tryksvingninger og jævnere blodstrøm.

4 Muskulære arterier Fra 0,1 til 10 mm i diameter (luminal).
Alle synlige arterier, der ikke er elastiske arterier. Relativt tyk væg i forhold til lumen. Tunica intima: Affladede endothelceller, der hviler direkte på lamina elastica interna. Tunica media: Veludviklet lamina elastica interna. Flere lag koncentrisk ordnede glatte muskelceller. Mindre veludviklet lamina elastica externa. Tunica adventitia: Tyk og består af løst bindevæv, med vasa vasorum og mange nerver. Funktion: At regulere blodtilførslen til væv og organer ved kontraktion af muskulaturen.

5 Arterioler Histologi Luminal diameter 10-100 µm. Tunica intima:
Affladede endothelceller med udposninger gennem basallamina og lam. elast. int. til underliggende muskulatur. Tunica media: Lamina elastica interna er nogenlunde veldefineret. 1-3 lag glatte muskelceller. Lamina elastica externa ikke sammenhængende. Tunica adventitia: Løst bindevæv.

6 Arterioler Funktion Relativt tyk muskulær væg; er hovedansvarlig for modstanden mod blodstrømmen. Reducerer blodtrykket → beskyttelse af kapillærvæg Modstandskar. Sidste del af arteriolen kaldes metarteriolen eller prækapillær sphincter. Iltbehov regulerer de prækapillære sphinctere → der løber mere/mindre blod til kapillærgebetet.

7 Kapillærer 1 Diameter på ca. 10 µm.
Anastomoserer → dannelse af et netværk (gebet). Kapillærvæg: Endothelcellelag (1-3 celler) Omgivet af et varierende antal pericytter (aflange celler, der menes at være kontraktile og have fagocyterende egenskaber) Funktion: Udveksling af ilt, CO2, vand og næringsstoffer.

8 Kapillærer 2 Kontinuerlige kapillærer er den mest udbredte type og findes bl.a. i muskelvæv, hjernen og bindevæv. Har sammenhængende cytoplasma og basallamina. Har mange vesikler (transcytose) Fenestrerede kapillærer findes bl.a. i tarmkanalen, nyrerne og nogle endokrine kirtler. Har fenestrationer lukket af et diaphragma i endothelet. Kontinuerlig basallamina. Sinusoider findes i lever, milt, knoglemarv, hypofyse og binyrer. Større gaps end i fenestrerede kapillærer. Ufuldstændig eller manglende basallamina.

9 Venoler Postkapillære venoler : Muskulære venoler:
Karlumens diameter er µm. Dannes ved sammenløb af kapillærer. Den mindst tætte endotheliale kontakt i blodkarsystemet. Væggen består af endothellag m. basallamina og omgivende pericytter. Funktion: Udveksling af ilt, CO2, vand og næringsstoffer (ligesom kapillærer) Muskulære venoler: Karlumens diameter er µm. 1-2 lag muskelceller, der omgiver endothelet. Lumen er ofte sammenklappet. (Postkapillær venole)

10 Små og mellemstore vener
Luminal diameter 0,1-10 mm. F.eks. superficielle vener i ekstremiteter. Tunica intima: Endothelceller. Evt. tyndt subendothelialt bindevævslag. Tunica media: Langt tyndere end i arterier. 3-4 lag glatte muskelceller (cirkulært). Tunica adventitia: Tykt lag løst bindevæv. Funktion: Transport af blod til hjertet.

11 Store vener Karlumens diameter > 10 mm. F.eks. vv. cavae.
Tunica intima: Endothelceller Evt. tyndt subendothelialt bindevævslag. Tunica media: Er meget tynd, mangler evt. Tunica adventitia: Er meget tyk. Bindevæv og longitudinelt forløbende muskelceller. Ofte betegnet Muskulær adventitia. Vener over 2 mm har klapper. Muskelpumpen har stor betydning i underekstremiteterne.

12 Udarbejdet af Mie Brüel

13 Udveksling Foregår i kapillærerne og de postkapillære venoler, også kaldet udvekslingskarrene Vand presses ud i karrene i den arterielle ende og suges ind igen i den venøse Gasser og små upolære molekyler diffunderer passivt Den primære udveksling sker igennem zonula occludens/tight junctions, hvis tæthed varierer vævene imellem Udveksling kan også ske ved transcytose Leukocytter trænger ud i vævet over de postkapillære venoler vha. selektiner Lymfocytter anvender dog de særlige høj-endotheliale-venoler til at trænge ud i de sekundære lymfoide organer

14 Specielle vaskulære arrangementer
Portale karsystemer: Karsystem indskudt imellem 2 kapillærgebeter. Arterielt portalt system i nyren. Venøst portalt system i leveren og hypofysen. A-V Anastomoser: Særlig mange i huden. Betydning for varmeregulering.

15 Lymfekarsystemet Lymfekapillærer → Samlekar → Ductus Thoracicus eller Ductus lymfaticus dxt. Lymfekapillærer: Stærkt affladede endothelceller. Ingen basallamina. Ingen kontaktkomplekser mellem endothelcellerne. Samlekar: Minder om små vener uden tydelige vægzoner. Klapper. Ductus Thoracicus (brystgangen): Ca. 5 mm i diameter. Funktion: Tilbagefører overskud af vand og opløste bestanddele, der er filtreret og ikke reabsorberet i kapillærerne. 2-3 liter lymfe pr. døgn.

16 Lymfekarsystemet: Lymfekapillærer. Lymfekar. Ductus thoracicus.

17 Lymfekarsystemet

18 Dyb venøs trombose, DVT Er en trombedannelse i et dybt kar i en ekstremitet, oftest benet, findes typisk ved en klap 5000 behandles på sygehus om året Symptomer: rødme, hævelse, smerte, feber Prøver: D-dimer, ultralyd Risikofaktorer: operationer, alder, dehydrering, infektion, kræft, hjerteinsufficiens, P-piller Behandling: heparin, vitamin K-antagonist. Tromber kan fjernes med trombolytika eller evt. med trombektomi Komplikationer: Lungeemboli, gangræn, venøs insufficiens

19 Progeria Også kendt som Hutchinson-Gilford Progeria Syndrome, HGPS og er kendt for for hurtig aldring 1/ får sygdommen. 1 dansker har den Skyldes en mutation i genet for lamin A, som er et komponent i nucleolemma. Det defekte produkt progerin ophobes i nucleus og får den til få en irregulær form Progerin ophobes gennem cellegenerationer Glatte muskelceller i arterier er særligt sårbare Døden indtræffer ved ca. 13 års alderen, grundet apopleksi eller AMI pga. atherosclerose