BLOD Blod består af blodceller og en flydende substans (plasma). Hos et voksent menneske udgør blod ca. 5 liter Blod kan derfor betragtes som et ”flydende.

Præsentationer af emnet: "BLOD Blod består af blodceller og en flydende substans (plasma). Hos et voksent menneske udgør blod ca. 5 liter Blod kan derfor betragtes som et ”flydende."— Præsentationens transcript:

1 BLOD Blod består af blodceller og en flydende substans (plasma). Hos et voksent menneske udgør blod ca. 5 liter Blod kan derfor betragtes som et ”flydende bindevæv” Blod koagulerer, hvis ikke antikoagulans tilsættes. Definitioner: – Plasma er den flydende del af blodet (blod minus blodets formede elementer [erythrocytter, leukocytter og thrombocytter]) – Serum er plasma, hvor fibrinogen er fjernet Ved centrifugering eller henstand af blod tilsat antikoagulans (citrat, EDTA), synker blodcellerne til bunds Hæmatokrit: %-del af blodvolumen, der er erythrocytter ≈ 42-47 %

2 Blodets formede elementer Erythrocytter (røde blodlegemer), ca. 5 millioner per mm 3 Thrombocytter (blodplader), ca. 300.000 per mm 3 Leukocytter (hvide blodlegemer), ca. 7.000 per mm 3, inddeles på baggrund af LM-synlige granula 1)Granulære leukocytter: Neutrofile, eosinofile og basofile granulocytter 2)Agranulære leukocytter: Monocytter og lymfocytter

3 Levende blodceller Erythrocytter: – Blodets karakteristiske farve skyldes erythrocytternes indhold af hæmoglobin – Erythrocytter er orangegule, bikonkave skiver, uden egenbevægelighed, men er yderst elastiske – Efter blodprøve samles de ofte i søjler, ”pengerulledannelse” Alle leukocytter er bevægelige Thrombocytter er tilbøjelige til at klumpe sammen

4 Blodcellers morfologi i udstrygningspræparater Efter lufttørring kan præparatet fikseres og farves. Ofte benyttes May- Grünwald-Giemsas blanding med eosin og methylenblåt (Betegnelserne eosinofili og basofili er de samme som ved HE-farvede præparater) Blodudstrygninger farvet med Giemsa er makroskopisk lyserøde, pga. eosins farvning af erythrocytter Diff-tælling: ~ 60 % neutrofile ~ 30 % lymfocytter ~ 5 % monocytter ~ 3 % eosinifile ~ ½ % basofile

5 Erythrocytter Lysmikroskopisk: – Lille, nogenlunde rund celle – 7,5 µm i diameter – Svagere farvning centralt pga bikonkav form Levetid = ca. 120 døgn, optages og nedbrydes af makrofager, så jernet kan genbruges Elektronmikroskopisk: – Helt opfyldt af hæmoglobin, der har et ensartet og fintgranuleret udseende – Ingen organeller i cytoplasma – Bikonkav form skyldes cytoskelet, hvor et netværk på den indvendige overflade af plasmalemma, dannet af proteinet spektrin, bindes til integrale membranproteiner vha. nogle forankringsproteiner Funktion: – Transporterer ilt til vævene og kuldioxid fra vævene. Denne funktion er knyttet til hæmoglobin Spektrin!

6 Neutrofile granulocytter Lysmikroskopisk: – 15-18 µm i diameter – Kernen har 3-5 lapper (immature neutrofile har ingen lapdeling af kernen og kaldes stavkernede) – hypersegmentering kan skyldes aldring og ses ved visse blodsygdomme! Kromatinet danner kraftigt farvede klumper – Ingen synlige nucleoli – Cytoplasma indeholder: 1)Få, store, membranafgrænsede, røde til purpurfarvede granula, azurofile granula (primære granula), indeholdende myeloperoxidase (katalyserer dannelsen af cytotoxiske syrer), lysosomale enzymer og lysozym (antibakterielt agens). Kan betragtes som modificerede primære lysosomer 2)Mange, svagtfarvede, membran-afgrænsede, støvlignende granula, specifikke granula (sekundære granula), indeholdende lactoferrin, kollagenase og lysozym

7 Neutrofile granulocytter Elektronmikroskopisk: – Azurofile granula (primære granula) har en diameter på ca. 0,5 µm, og har et elektrontæt, ensartet indre – Specifikke granula (sekundære granula) er mindre og lysere Funktion: – Neutrofile granulocytter opholder sig kun 10 timer i blodbanen efter dannelse i knoglemarven. Ved inflammation (betændelse) vandrer de fra blodbanen over i det inflammerede område – De udgør sammen med makrofager kroppens ”professionelle fagocytter”, og deres vigtigste funktion er at fagocytere og dræbe bakterier

8 Eosinofile granulocytter Lysmikroskopisk: – 15-18 µm i diameter – Kernen har to store lapper, eventuelt med en kromatinklump indskudt i den sammenbindende kromatinstreng – Grove kromatinkorn, men ingen nucleoli – Mange eosinofile granula indeholdende myeloperoxidase og lysosomale enzymer Elektronmikroskopisk: – Store runde membranafgrænsede granula, ca. 0,5-1,0 µm i diameter, med et homogent indre – granula indeholder en skiveformet elektrontæt krystal Funktion: – Bekæmper parasitter ved at secernere granula med enzymer, der dræber og nedbryder parasitter

9 Basofile granulocytter Lysmikroskopisk: – 15-18 µm i diameter – Kernen har to eller tre lapper – Lysere og mindre grovkornet kromatin end neutrofile og eosinofile granulocytter – Ingen nucleoli – Mange metakromatiske rødviolette granula, indeholdende (som mastcellen) den sulfaterede GAG, heparin, og histamin mm. Elektronmikroskopisk: – granula er membranafgrænsede med en diameter på 0,5 µm – granula er elektrontætte og kan indeholde krystal Funktion: – (Deltager måske i anafylaktiske reaktioner)

10 Monocytter Lysmikroskopisk: – 12-18 µm i diameter – Nyre- eller bønne- formet ekscentrisk kerne – Finkornet kromatin – Gråblåt cytoplasma med vakuoler og azurofile granula, der er modificerede primære lysosomer – I udstrygninger ses ofte en karakteristisk fold i randen Elektronmikroskopisk: – Moderat antal granula, ca. 0,4 µm i diameter, med et elektrontæt indre Funktion: – Differentierer til makrofager

11 Lymfocytter Lysmikroskopisk: – Ca. 7 µm i diameter – 10-15 µm = store granulære lumfocytter – Kernen fylder næsten hele cellen – Afrundet kerne – Grovkornet kromatin – Ingen nucleoli – Tynd bræmme af lyseblåt cytoplasma – Få azurofile granula (lysosomer) Elektronmikroskopisk: – Få granula og organeller Funktion: – Antistofproduktion og drab af fremmede celler. Specifik immunitet!

12 Thrombocytter Lysmikroskopisk: – Skiveformede legemer – Ca. 3 µm i diameter – Klumper sammen, ligger derfor ofte i grupper – Central zone med granuloméret (farves purpur/blå), som omgives af en lysere zone, hyaloméret, der kun farves svagt, hvorfor blodplader synes mindre end 3 µm! – Granuloméret indeholder: 1)Mange alfagranula, der indeholder PDGF, von Willebrand-faktor og fibrinogen 2)Færre deltagranula, der indeholder serotonin og ADP – Thrombocytter indeholder, hos mennesket, ikke kernebestanddele

13 Thrombocytter Elektronmikroskopisk: – Tyk glykocalyx (glycoprotein-polysaccharid beklædning af plasmalemmas yderside) – Invaginationer af plasmalemma – Mikrotubuli – Aktin og myosin – Lidt SER (produktion af TXA2) Funktion: – Standser blødninger – Vedligeholdelse af kar- endothelet Bemærk denne aktiverede thrombocyts mange cytoplasmatiske udløbere.

14 Hæmostase Størkning eller koagulation af blod er afhængig af aktivering af en række koagulationsenzymer og deltagelse af karrenes endothelceller og blodets thrombocytter 1.Karret trækker sig sammen 2.Første trin er dannelse af en hæmostatisk prop (plug) = pladethrombus: 1.Thrombocytter aktiveres ved kontakt med kollagene fibre fra den skadede karvæg 2.De bliver ”klistrede”, får mange cytoplasmatiske udløbere og binder sig til den skadede karvæg, andre thrombocytter (aktiveret af secerneret ADP) og fibrinogen (et protein i plasma) 3.Andet trin er at stabilisere den hæmostatiske prop: 1.Faktorer frigivet fra den aktiverede thrombocyt og karvæggen starter koagulationskaskaden, der medfører omdannelse af plasmaets fibrinogen til fibrin, der momentant danner et netværk af lange fibrintråde, som indvæver flere blodceller  et koagel er dannet 4.Tredje trin er sammentrækning af koaglet pga. aktin-myosin interaktioner i thrombocytternes cytoplasma – Patologi : koronar-thrombose