Retinas fysiologi og anatomi

Præsentationer af emnet: "Retinas fysiologi og anatomi"— Præsentationens transcript:

1 Retinas fysiologi og anatomi
Hej og tak for den pæne modtagelse. Jeg vil efter bedste evne undervise jer i nethindens anatomi og fysiologi. For ikke at gøre det hele for højtflyvende og kompliceret, går vi ned i tempo og gør det hele mere håndgribeligt og husmodervenligt – om man vil. * Rigshospitalets Øjenklinik

2 Her ser I øjet – det er dét det hele handler om.
Hvis vi forstørre et lille udsnit af nethinden op, ser det så ledes ud. Hele nethindens funktion er at optage lys og billedinformation hele vejen gennem alle lagene Her bliver lyset bremset af nethindens pigment epitel af nogle små pigmentperler? Lyset og informationen sendes videre op gennem fotoreceptorerne Videre til de bipolære celler og op gennem ganglie cellerne Før de når det optiske nervefibrelag – som sender informationen gennem synsnerven op til hjernen, hvorved vi ser billedet For at lyset kan trænge igennem….. (lisbeth) Nethindens størrelse: Øjet er ca 2,4 cm i diameter. Nethinden beklæder 2/3 af indersiden af øjet gående fra Ora serrata, som ligger ca 6 mm fra limbus (cornea og sclera møder hinanden) hele vejen bagtil indvendigt og er ca 0,33 mm i tykkelse

3 Hvis man kigger i øjet ind gennem pupillen, ser det således ud ->

4 Synsnerve Den gule plet (macula) Dette er øjet baggrund
* Her er synsnerven Den guleplet – eller vores skarpe syn Og det man kalder karbuen, som er de store arterier og vener Makula… (Lisbeth)

5 Cellerne Hvis vi tager billedet fra før og vender det rundt *
Ligner det lidt dette billede * som giver et rigtig fint overblik over cellerlagene i nethinden Yderst ligger RPE, som standser lyset. Fotoreceptorerne, som består af tappe og stave. De er lysfølsomme celler, som optager lys og information og sender det videre til De bipolære celler, som sorterer hvilke informationer, der skal sendes videre op til Gangliecellerne, som afgør hvilke af de sorterede information, som enten skal stoppes ellers sendes videre via Det optiske nerve-fibrelag videre gennem synsnerven og op til hjernen I nethinden findes der ca 120 mio fotoreceptorer hvoraf de ca 7 mio er tappe, resten er stave. Der er ca 1-1,2 mio nervefibre. De 120 mio fotereceptorers informationer/data skal koges ned til info, der kan føres igennem de ca 1,2 mio nervefibre op til hjernen.

6 Nervefibre Ganglieceller Bipolære celler Indersegmenter Ydersegmenter
Altså: *Vi starter yderst i pigment epitelet RPE. Dette lag er sådan et ”omsorgslag” for fotoreceptorerne. Det sørger for at holde receptorerne velernærede og passer især godt på ydersegmentet. Det svarer lidt til curlingforældre, som sørger for at deres teenager får mad og hvile, så de har overskud til deres energikrævende lektier *I ydersegmentet omdanner fotoreceptorerne lys til elektriske impulser Teenagerne bruger deres energi på at læse lektier *De elektriske impulser omdannes i cellekernen af fotoreceptorerne i indersegmentet til elektriske signaler. Teenagerne bruger deres lektier til også at lave afleveringer videre til læreren eller mellemlederen *Signalerne sendes videre gennem både de bipolære celler, mellemlederen, som er en slags første behandling – det svarer til at mine medarbejdere kommer til mig med noget, det behandler jeg og sorterer hvilke informationer, der skal videre til min oversygeplejerske eller i nethindens tilfælde: *gangliecellerne, som laver sidste sortering *For til sidst at bringes til hjernen, eller til hospitalsdirektøren, via nervefibre laget (Lisbeth… undergruppe af ganglie celler er i sig selv lysfølsomme…) Ydersegmenter Pigmentepitel

7 Farvesyn (også i periferi) Ringe lyssensitivitet
TAPPE Høj tæthed i fovea Farvesyn (også i periferi) Ringe lyssensitivitet STAVE Fraværende i fovea Sort/hvid og grånuancer Høj lyssensitivitet Fotoreceptorerne består af tappe og stave – altså de lysfølsomme celler – dem som opfanger lys og omdanner det til elektriske impulser Den elektriske impuls opstår pga at foto… (Lisbeth) De er spredt nænsomt ud over hele nethinden. Tappe er de celler, som opfanger farver – de har en høj tæthed i den gule plet faktisk 7 mio tappe – vores skarpsyn, men er ikke særlig lysfølsomme og det er derfor vi fx ikke kan læse ret godt i mørke I den aller inderste del af fovea – kaldet foveola, findes alene tappe. (Lisbeth: det skarpe syn…) Stave er helt fraværende i den gule plet – fovea – og det er de celler, der opfanger sort/hvidt. De har en meget høj lysfølsomhed og gør os i stand til at bevæge os rundt i mørke områder (Lisbeth: fotoreceptorer vs ganlie…) Dvs i den gule plet ser vi skarpt i farver, men kan ikke læse i mørke I periferien ser vi ikke skarpt, men dog stadig i farver, da der også findes tappe i periferien. Vi kan også se i mørke.