PBL… PokkersBesværligLæreformeller…?

Præsentationer af emnet: "PBL… PokkersBesværligLæreformeller…?"— Præsentationens transcript:

1 PBL… PokkersBesværligLæreformeller…?
Introduktion til PBL-modulet på humaniora, efterår09 Marianne Georgsen, hum.inf.

2 Dagens program Kort om kurset – indhold, arbejdsform, prøveform
Læring – grundlæggende forståelser Hvad er pædagogik og problemorienteret projektpædagogik? Hvorfor har vi valgt det på AAU? Hvad kan man lære af problemorienteret projektarbejde? Og hvordan gør man?

3 1. Om modul i PBL Modulet udgøres af: en forelæsningsrække en workshop
en prøve I alt 5 ECTS, dvs. 5 x 28 timers arbejds-/studiebelastning for jer

4 1.1 Oversigt over kursets indhold
1. kursusgang Problemorienteret projektarbejde som læringsform – hvorfor og hvordan? Forelæsning, 2 timer, v. Marianne Georgsen, hum.inf. 2. kursusgang Problemformuleringer – hvad er det, og hvordan laver man en? Forelæsning + workshop, 2 x 2 timer, v. Claudine Haza Jensen, sprog og kultur 3. kursusgang Informationssøgning i projektarbejdet Forelæsning + demonstration, 2 timer, v. Thomas Vibjerg Hansen, AUB, og kolleger: 4. kursusgang Om akademisk skrivning og opbygningen af problemorienterede projekt-rapporter Forelæsning, 2 timer, v. Janne Bang, hum.inf. 5. Kursusgang Vejledning og gruppearbejde, herunder konflikter og løsning af dem Forelæsning, 2 timer, v. Mariann Sørensen, psykologi 6. kursusgang Social medier i projekt-samarbejde Forelæsning med præsentation af værktøjer, 2 timer v. Brian Møller Svendsen, eLL og hum.inf.

5 1.2 Mål for modulet (studieordning)
Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden og forståelse: grundlæggende viden om problembaseret læring grundlæggende viden om metodevalg. Færdigheder i at: identificere og formulere et problem inden for det humanistiske område beskrive og begrunde metodevalg med henblik på det valgte problem indsamle og anvende relevant materiale i forhold til det valgte problem. Kompetencer: at designe og reflektere over et problembaseret projektforløb at indgå i fagligt samarbejde om at løse et valgt problem.

6 1.3 Hvordan består man? En intern mundtlig prøve i: Problembaseret læring (Problem Based Learning). Prøven aflægges samtidig med prøve 2. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Den mundtlige samtale skal demonstrere de læringsmål, som er angivet ovenfor. Prøve 2 = prøve i projekt/pilotprojekt

7 2. Læring – grundlæggende forståelser
En moderne definition af læring 5 modeller, som viser forskellige læringsforståelser i ”praksis”

8 2.1 Hvad er læring? Fire hovedforståelser af begrebet (Illeris, 2000):
1. Resultaterne af læreprocesser hos individer (det der er lært) 2. Psykiske processer i individet (som fører til ændringer eller resultater) 3. Samspilsprocesser mellem individet og dets materielle og sociale omgivelser (som kan føre til ændringer/resultater) 4. Undervisning (baseret på en antagelse om at det der undervises i, er det der læres) Læreprocesteorier handler om hvordan man kan forstå refleksionens betydning for udviklingen (Hermansen, 1996)

9 2.2 Pædagogiske modeller Formidlingsmodellen Vækstmodellen
Dialogmodellen Den kritiske model Mesterlæremodellen

10 2.3 Formidlingsmodellen Læreren formidler til eleven
Envejskommunikation Viden som genstand, der kan flyttes og/eller overføres Forelæsningspædagogik

11 2.4 Vækstmodellen Eleven aktivt opsøgende
Eleven finder selv frem til sine læringsopgaver Eleven er et subjekt og læring er subjektiv

12 2.5 Dialogmodellen Læreren og eleven som ligeværdige partnere
Læreren tilrettelægger ud fra elevens interesser Gruppearbejde meget anvendt Stoffet må have med elevens virkelighed at gøre

13 2.6 Den kritiske model Bygger på elevens forhold til samfundet som motivation og afsæt Eleverne vælger selv hvad de vil arbejde med Fokus på skævheder eller anomalier i samfundet Ofte projektorienteret

14 2.7 Mesterlæremodellen Forskellig fra formaliseret skoleuddannelse, men ikke uden struktur og planlægning Den praktiske opgave, observation, deltagelse og feedback Eleven del af et arbejdsfællesskab

15 3. Hvad er problemorienteret projektpædagogik?
Definition på pædagogik Hvad karakteriserer problemorienteret projektpædagogik?

16 3.1 Pædagogik… Pædagogik er:
Læren (videnskab) om opdragelse, undervisning, pasning af mennesker Sprogliggørelse af en nærmere bestemmelig måde at organisere og tilrettelægge opdragelse, undervisning, pasning af mennesker på En pædagogik omfatter hensigt, principper, metoder og begrundelser

17 3.2 Hvad er projektpædagogik?
Et bud på en metode, der ”sammen med bevidst anvendelse af andre uddannelsestiltag kan bidrage til at både almen samfundsmæssige og arbejdsmarkedsrettede kvalificeringsbehov kan dækkes, og at mere personlige, kreative og kritisk distancerende kompetencer udvikles” (Krogh, 2002).

18 3.3 Karakteristika/hovedprincipper
Problemorientering Tværfaglighed Deltagerstyring Det eksemplariske princip

19 3.4 Problemorientering Problemformuleringen formuleres som en række spørgsmål eller hypoteser, som projektet bliver dernæst at undersøge og besvare/afklare disse spørgsmål IKKE primært et problem som udgangspunkt, men derimod den/de studerendes interesser og undren over fænomener (i samfundet/verden) som danner udgangspunkt for projektarbejdet.

20 3.5 Tværfaglighed Problemer løses ved hjælp af teori, metode og viden fra forskellige fag og områder Det er problemstillingerne og de konkrete problemformuleringer, der bliver afgørende for hvilke teorier, metoder og empiriske elementer der bringes ind for at løse/behandle dem.

21 3.6 Deltagerstyring Deltagerne i projektarbejdet = studerende, vejleder og evt. samarbejdspartner Deltagerne styrer i fællesskab projektforløbet under de rammer der gælder for uddannelsesaktiviteten Rammerne = studieordning + evt. tilføjelser hertil; evt. samarbejdsaftale med ekstern partner

22 3.6.1 Deltagernes roller og opgaver
De studerendes opgaver: At være ansvarlige og aktive i styringen af egne uddannelsesforløb At udtrykke og præcisere deres interesserer At foretage konkrete valg vedrørende problemstillinger, metode- og teorivalg At opsøge vejledning ved behov

23 3.6.2 Deltagernes roller og opgaver
Vejleders opgaver: At være en professionel igangsætter, rammesætter, facilitator At varetage den faglige ”kvalitetskontrol”

24 3.7 Det eksemplariske princip
Der arbejdes med ”eksemplariske eksempler” Dvs. problemer der er mere end kun specifikke problemer De er også eksempler på problemer, der findes i lignende form i andre udgaver Der er således mulighed for overførsel af læring til andre områder Relevansspørgsmålet er forbundet hermed

25 4. Hvorfor har vi valgt det på AAU?
Historien bag AAU – det pædagogiske valg Læringsteoretiske begrundelser for projektpædagogikken

26 4.1 Historien bag… AAU ville nå nye typer af studerende
Særlig pædagogisk tilgang Stor interaktion og samarbejde med det omgivende samfund Filosofien afspejlede sig i bygningerne

27 4.2 AAU’s valg af projektpædagogik
De studerende udvikler gennem projektarbejde især 3 kvalifikationstyper: Samarbejdskvalifikationer (forhandlingsevne, lydhørhed, tværfaglighed, etc.) Projektarbejdskvalifikationer (problemidentifikation, problemløsning, projektstyring, dokumentation, etc.) Faglige kvalifikationer (afhængige af det fag man studerer) Kan også beskrives som dobbeltkvalificering, dvs. man opnår både faglige kvalifikationer og handlingskompetencer, dvs. de kvalifikationer der efterspørges på arbejdsmarkedet. Arbejdsformen/læringsformen fremmer (og forudsætter) en selvstændig erkendelsesproces

28 4.3 Læringsteoretiske begrundelser for projektpædagogikken
Læring er både social og individuel Det nye kobles til det eksisterende (erfaringerne) Den lærendes livshistorie har betydning for hvordan man lærer Læring har tre sider: social, kognitiv, psykologisk Læreprocessen er eksemplarisk Læringen er både rutiniseret og overskridende

29 4.4 Læring er både social og individuel
En forståelse for, at læring ikke alene er en indre subjektiv proces eller ikke alene er en social proces. Læring er begge dele: både sociale processer og indre subjektive tilegnelsesprocesser.

30 4.5 Kobling mellem eksisterende og nye erfaringer
Individer i læreprocessen trækker på tidligere erfaringer og psykisk indlejrede strukturer Det vil sige individet kobler det nye til tidligere læringsresultater

31 4.6 Livshistorien har betydning for læringen
I forlængelse heraf en forståelse for de livshistoriske forudsætningers betydning for læreprocessernes karakter og for at organisere læreprocesser

32 4.7 Læring er en sammensat aktivitet
En forståelse af læreprocessens helhedskarakter af dens tre integrerede delprocesser Læringens tre ”sider”, som tilsammen betinger, hvilken læring der finder sted: den indre psykiske bearbejdningsproces den kognitive indholdsmæssige proces den sociale samspilsproces Den individuelle erfaring er altid indlejret i en social sammenhæng, der er medbestemmende for erfaringen og kan føres tilbage til samfundsmæssige forhold

33 4.8 Balance mellem rutine og overskridende læring
Indeholder både rutiniserede og overskridende læreprocesser. Rutiniserede læreprocesser er forløb, hvor ny viden og nye muligheder for erkendelse lægges til eksisterende erfaringer og fortolkningsskemaer om verden. Overskridende læring er forløb, hvor ny viden bryder med eksisterende viden og fortolkningsskemaer og herigennem opnås nye forståelser af sig selv i relation til omgivelserne. Overskridende læring er psykisk krævende processer

34 4.9 Eksemplarisk organisering af læreprocessen
At læreprocessen organiseres eksemplarisk Det vil sige den beskæftiger sig med eksempler og forhold, der er repræsentative for et udsnit af samfundets virkelighed og forstås og forklares i sammenhæng hermed

35 5. Hvad kan man lære af problemorienteret projektarbejde?
Samarbejdskvalifikationer (forhandlingsevne, lydhørhed, tværfaglighed, etc.) Projektarbejdskvalifikationer (problemidentifikation, problemløsning, projektstyring, dokumentation, etc.) Faglige kvalifikationer (afhængige af det fag man studerer)

36 6. Og hvordan gør man? Faseinddeling som illustration
Princip vs. Praksis Fiskemodel, tragtmodel, og andre…

37 6.1 Projektarbejdets faser
1. Igangsættende eller initierende problem/problemstilling 2. Problemanalyse og problemafgrænsning 3. Problemformulering 4. Løsningsfase 5. Løsning eller konklusion samt perspektivering

38 6.2 Igangsættende eller initierende problem/problemstilling
En undren eller en interesse  hvad vil vi gerne arbejde med Hvad vil vi gerne lære Hvad er de formelle rammer

39 6.3 Problemanalyse og problemafgrænsning
Hvad består problemstillingen af I hvilken sammenhæng optræder problemet Hvordan kan man undersøge det Hvad vil/skal vi arbejde med og hvad vil vi undlade at komme nærmere ind på

40 6.4 Problemformulering Hvad er det vi vil og i hvilke rammer
Udarbejdes på grundlag af problemanalyse og afgrænsning Hvad skal projektet belyse/give svar på  hvad vil vi gerne vide noget om, når vi er færdige?

41 6.5 Løsningsfase/forskningsfase
Hvad skal vi vide/lære for at kunne svare på vores problemformulering Yderligere afgrænsning af problemet/projektet Udarbejdelse af analyser, design, løsningsforslag Valg blandt løsningsforslag

42 6.6 Løsning/konklusion og perspektivering
Konklusion = svar på problemformulering Hvad fandt vi ud af Hvilke nye problemstillinger rejser det Hvad lærte vi i forhold til: Problemstillingen? De valgte teorier? De valgte undersøgelsesmetoder? Det anvendte datamateriale?

43 HUSK til næste gang Problemformuleringsworkshop m. Claudine
1. Medbring 'farver' til workshoppen – tuscher eller hvad I har 2. Tænk over hvad du/I kunne lave projekt om på 1. semester Temaramme, engelsk og tysk: Moderne verden - kulturelle og sociale strømninger Musik og dansk: Ingen fastlagt temaramme – vælg et emne ud fra studieindhold og interesse