Hanne Leth Andersen CBS Learning Lab

Præsentationer af emnet: "Hanne Leth Andersen CBS Learning Lab"— Præsentationens transcript:

1 Hanne Leth Andersen CBS Learning Lab
Akkreditering af uddannelser – og tværfaglighed Aalborg Universitet 12. august 2010 Korpus 2000: Hanne Leth Andersen CBS Learning Lab

2 Akkreditering (fr. accrediter af lat. ad- 'til' og credere 'tro')
Statslig anerkendelse af visse virksomheders kompetence og uvildighed med det formål at fremme tilliden til deres ydelser Fx sikre tilliden til et produkt som afprøves i ét land og derefter eksporteres ved akkreditering af det laboratorium der afprøver produktet

3 Internationale akkrediteringer
Business Schools EQUIS (European Quality Improvement System) - fokus på forskning, internationalisering og partnerskab med erhvervslivet AACSB (The Association to Advance Collegiate School of Business) – fokus på ledelse, medarbejderkvalifikationer, uddannelse og læring Målrettet MBA-uddannelserne EMBA (Executive MBA Council, amr.) AMBA (Association of MBA’s, eng.)

4 Tyskland: Akkreditierungsrat 1998 Formål
Qualität von Lehre und Studium sichern, um zur Fakultätsentwicklung beizutragen Mobilität der Studierenden erhöhen Internationale Vergleichbarkeit von Studienabschlüssen verbessern Transparenz der Studiengänge erhöhen

5 Tyskland: flere agenturer
Agenturen berechtigt, das Qualitätssiegel des deutschen Akkreditierungsrates mit den Abschlüssen Bakkalaureus und Magister zu vergeben Agentur für Qualitätssicherung durch Akkreditierung von Studiengängen - (AQAS) Akkreditierungsagentur für Studiengänge der Ingenieurwissenschaften, der Informatik, der Naturwissenschaften und der Mathematik e.V. (ASIIN) Akkreditierungsagentur für Studiengänge im Bereich Heilpädagogik, Pflege, Gesundheit und Soziale Arbeit e.V. (AHPGS) Akkreditierungs-, Certifizierungs- und Qualitätssicherungs-Institut (ACQUIN) Foundation for International Business Administration Accreditation (FIBAA) Zentrale Evaluations- und Akkreditierungsagentur Hannover (ZEvA)

6 Holland: Mindre kvalitet for flere penge? (jf. Rektorkollegiet 2007)
Sammenligning omkostninger før og efter akkreditering, 1000 euro 2004 Humaniora 430,2 65,4 Teologi 94,4 12,3 Pædagogik 56,5 Antropologi 33,8 13,2 Kommunikation 35,3 Sociologi 37,2 Accreditatie. Minder kwaliteit voor meer geld?, VSNU, Utrecht, 2005 Note: Udgiftsgrupperne vedrører uddannelsesområder af forskellig størrelse og med et forskelligt antal uddannelser.

7 Procedureforslag fra Holland
Mindre omfattende krav til dokumentation Gruppering af uddannelser Nedsat kadence fra 6 til 8 år (Danmark 5 år) Mulig overgang til institutionsakkreditering

8 USA Akkreditering skal adskilles fra autorisation til at uddanne og udstede eksamensbeviser som gives af den enkelte stat Akkreditering sker uafhængigt af ministeriet ved en peer review proces der koordineres af akademiske akkrediteringskommissioner Ministeriet publicerer en liste af nationalt anerkendte akkrediteringsinstitutioner

9 Begrundelser for dansk akkrediteringsarbejde
OECD og UNESCO: tværnationale uddannelser  Kvalitetssikring og akkreditering af egne uddannelser udbudt i udlandet og udenlandsk udbudt uddannelse i eget land Anerkendelse af udenlandsk uddannelse efter transparente kriterier samarbejde nationalt og tværnationalt med alle relevante aktører Bologna: kompetenceprofil, merit, internationalisering Mulighed for sortering blandt udbydere Troværdighed - nationalt og internationalt Styring af kvalitet via kriterier Dokumentation af kvalitetssikringssystem Dokumentation af fagligt niveau Sikring af akademisk bedømmelse via peer review Varedeklaration

10 ENQA standarderne 1. Politikker og procedurer for kvalitetssikring 2. Udarbejdelse af forslag til studieordninger samt kontrol og regelmæssig evaluering af uddannelser og grader 3. Bedømmelse af de studerende 4. Kvalitetssikring af undervisere 5. Læringsressourcer og støtte til de studerende 6. Informationssystemer 7. Offentlig information

11 Udfordringer Lande med uddannelsesakkreditering oplever konflikt mellem akkrediteringen og institutionernes kvalitetsudviklings-strategier Uddannelsesakkreditering gør det vanskeligere at få godkendt tværfaglige og eksperimenterende uddannelser Præakkreditering af nye uddannelser giver flaskehalse Trends V rapporten 2007

12 Akkreditering ifølge dansk bekendtgørelse
Formalisering af krav til universitetsuddannelse i Danmark Tæt på ENQA med vægt på kvalitetssikringsmekanismer Krav til indholdet af uddannelserne Mulighed for at akkreditere danske uddannelser udbudt i udlandet: varedeklaration

13 Tidligere procedure VTU 2003
Legalitetskontrol Samfundets behov ”at sikre, at samfundets behov for uddannelsen er sandsynliggjort” ”at uddannelsen giver den studerende nye kompetencer […], som er efterspurgte på arbejdsmarkedet, og som ikke er fuldt dækket af eksisterende uddannelser” ”at inddrage relevante organisationer” ”koordinering af uddannelser i samme fag eller faglige områder” Taxameterindplacering

14 Lov om Akkrediteringsinstitutionen
”Akkrediteringsinstitutionens formål er at sikre og dokumentere kvalitet og relevans af videregående uddannelser ved at foretage en faglig vurdering (akkreditering) ud fra centralt fastsatte kriterier” (§1, stk. 2) Uddannelser ”skal godkendes af Akkrediteringsrådet med den virkning, at uddannelsen opnår tilskud herefter, jf. dog stk. 3” (ministeren kan træffe afgørelse om, at en uddannelse ikke kan godkendes) §1

15 Udarbejdelse af grundlag for akkreditering
Universiteterne: ACE Denmark Rådet kan beslutte at anvende andre aktører Universiteterne kan søge om tilladelse til at anvende andre aktører Undervisningsministeriets institutioner: EVA Kulturministeriets institutioner?

16 Resultater af akkreditering
Positiv akkreditering Uddannelsen fortsætter som hidtil. Den vil indgå i turnusakkrediteringerne og blive akkrediteret igen efter seks år. Betinget positiv akkreditering Uddannelsen skal rette op på de punkter, akkrediteringsafgørelsen udpeger, for at kunne opnå en positiv akkreditering efter udløbet af den betingede periode. Afslag på akkreditering Uddannelsen kan ikke længere modtage tilskud.

17 Faser frem til rådsbehandling
Universitetet uploader dokumentationen på ACE Denmark sikrer at uddannelsen lever op til bl.a. uddannelsesreglerne Akkrediteringspanelets besøg: vurdering af kvalitet og relevans Foreløbig akkrediteringsrapport i høring Akkrediteringspanelet: faglig vurdering af høringssvaret Endelig akkrediteringsrapport Akkrediteringsrådet: afgørelse om akkreditering af uddannelsen

18 Efter afgørelsen i Rådet
Indstilling af UBST-forhold Titel Takst Normeret studietid Adgangskrav (kun for bacheloruddannelser) Maksimumramme for tilgangen til uddannelsen UBST træffer afgørelse Herefter udarbejdes afgørelsesbrevet og sendes til universiteterne

19 Tidligere søjler – 10 kriterier Behov for sanering
Kriteriesøjle I Relevans Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Dimittendernes situation Kriteriesøjle II Forskningshøjde Forskningsbasering og forskningskvalitet Kriteriesøjle III Uddannelsesdybde Organisering, tilrettelæggelse og infrastruktur Studie- og erhvervsvejledning Kvalitetssikring Kriteriesøjle IV Effekt Læringsudbytte Faglig profil Sammenhæng (Forventet) læringsudbytte

20 5 nye kriterier (ny vejledning pr. 1. marts 2010)
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1. Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2. Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3. Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4. Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5. Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen

21 Centrale begreber Kompetenceprofil
Viden, færdigheder og kompetencer beskrives efter kvalifikationsrammen Kvalifikationsrammen Kvalifikationsrammen indeholder typebeskrivelser, der fastlægger det faglige niveau for de forskellige uddannelsestyper i forhold til viden, færdigheder og kompetencer.

22 Baggrund for kvalifikationsrammen The Berlin communiqué september 2003
Ministers encourage the member States to elaborate a framework of comparable and compatible qualifications for their higher education systems, which should seek to describe qualifications in terms of workload, level, learning outcomes, competences and profile. They also undertake to elaborate an overarching framework of qualifications for the European Higher Education Area.

23 Danske definitioner Viden: Vidensfeltet (metode, teori, praksis) samt forståelses- og refleksionsniveau i forhold til vidensområdets begreber, teorier, metoder, praksis eller videnskabelige problemstillinger. Færdighed: Beherskelse af forskellige typer af færdigheder og karakteren af disse, fx faglige eller videnskabelige metoder. Vurdering og beslutning, udvælgelse af metoder og teorier. Formidling eller diskussion af konkrete problemstillinger og løsninger til forskellige modtagergrupper. Kompetence: Personlig og selvstændig anvendelse af viden og færdigheder. Handlingsrummet, samarbejde, selvstændighed og ansvar, læring.

24 Bachelor-niveau Viden
Viden om teori, metoder og praksis inden for fagområdet Kan forstå og reflektere teori, metoder og praksis inden for fagområdet Færdighed Anvende metoder og redskaber samt generelle færdigheder Vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller Formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister Kompetence Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og erhvervssammenhænge Selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med professionel tilgang Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring

25 Kandidat-niveau Viden
Viden som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning Forstå og forholde sig kritisk til fagområdets viden Færdighed Mestre metoder og redskaber samt generelle færdigheder Vurdere og vælge blandt videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller Kan diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og ikke-specialister Kompetence Styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse Selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling

26 Ph.d.-niveau Viden Omfattende viden på højeste internationale niveau
Ydet væsentligt bidrag til udvikling af ny viden på baggrund af videnskabelige undersøgelser Færdighed Mestrer videnskabelige metoder samt færdigheder der knytter sig til forsknings- og udviklingsopgaver Kan analysere, evaluere og udvikle nye idéer og teknikker Deltage i internationale diskussioner og formidle til et bredt publikum Kompetencer Tilrettelægge og styre forsknings- og udviklingsopgaver Igangsætte nationalt og internationalt samarbejde og forsknings- og udviklingsprojekter og frembringe ny viden

27 Kvalifikationsrammens progressionsbegreber og niveau
Taxonomisk model med tilvækst i viden/færdigheder/kompetencer Baseret på disciplin/fagområde

28 Status for implementering?
Kompetenceredegørelser på uddannelsesniveau og modulniveau Sammenhæng med eksamensformer? Fokus hos underviserne i den daglige undervisning? Kompetencebevidsthed hos de studerende? Anvendelse på arbejdsmarked?

29 Typer af tværfaglighed i uddannelsessystemet
Grundskole (tværfaglige ”fag”: orientering, natur og teknik) Gymnasium (AT, AS, studieretninger, SRP etc.) Professionsuddannelser Diplomuddannelser Bacheloruddannelser Kandidatuddannelser EVU-systemet Tværfaglige forskningsprojekter

30 Hvorfor tværfaglige uddannelser?
Funktionelle professionsorienterede uddannelser Tværgående tænkning, åbenhed og kreativitet: et nyt verdensbillede er nødvendigvis tværvidenskabeligt Ny forskning -> nye uddannelser

31 Transdisciplinaritet i forskning og uddannelse = kompleksitetshåndtering
Within many fields, such as medicine, biosciences, and cognitive science, there is a growing awareness of the need for transdisciplinary approaches Likewise, engineering education and research needs to be supplemented by a fundamentally new way of addressing the multidimensional, complex problems that society faces today The Academy of Transdisciplinary Learning & Advance Studies (TheATLAS) founded 2000

32 Tværfaglige tilgange Multi-disciplinarity Mange-faglighed
Mangfoldighed af simultant udbudte discipliner uden eksplicitte sammenhænge eller koordination Opbygning af dansk folkeskole og gymnasium Pluri-disciplinarity Flerfaglighed Sidestillede discipliner samarbejder uden tilpasning Fink: Venlig vekselvirkning Cross-disciplinarity Støtte-faglighed Tilpasning af fagene den ene vej: støttefagene tilpasser og underordner sig mht. stof, arbejdsform mm Inter-disciplinaritet Mellem-faglighed Fælles ydre princip: en problemstilling eller et spørgsmål uden for fagrækken Grænseområdet mellem to fag, fx molekylærvidenskaben i fysik og biologi Trans-disciplinaritet Over-skridende faglighed Koordinering af discipliner på basis af generaliserede aksiomer introduceret fra det højeste niveau Fuldstændig opløsning af fagene uden faste grænser Findes ikke i særligt omfang i uddannelsessystemet

33 DET HUMANISTISKE FAKULTET
Progression A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

34 DET HUMANISTISKE FAKULTET
Parallelt samspil A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

35 DET HUMANISTISKE FAKULTET
Sammentænkt samspil A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

36 Sammenhænge ml. forskning og uddannelse: Flerfaglighed eller mellemfaglighed?
Dialogforum 2009 Jan Molin, Uddannelsesdekan Forskning: institutter & centre Uddannelse: studier & valgfag CBS’ matrix: ’forhandlingsøkonomi’

37 Kvalitet i tværfaglighed
Forskningsmiljøernes samarbejde Grad af integration i forhold til målet med samarbejdet Anvendelsesperspektiver og employability Relevante arbejdsformer Relevante adgangskrav Indtænkning af reel kollaborativ læring Ansvarsfordeling og gensidig læring

38 Kvalitet i undervisning og uddannelse
Gruppe, team og projektarbejde Ingen tekstbøger: flexibelt curriculum, ny viden, metodevalg og metodebevidsthed Integration af egne erfaringer Entrepreneuriel læring Supervision, vejledning, seminarer, dialog og samarbejde med forskere Anerkendende læring: feedback i steder for rettelse Autentiske cases og internationale relationer og adgang til firmaer, kultur og samfund

39 Diskussionspunkter Kriterier Fokus på kvalitetsudvikling
Kriterier der opfyldes på fakultetsniveau Standarddokumentation Kvalifikationsrammen Aftagerkontakt og behov for uddannelsen Samlet akkreditering af beslægtede uddannelser Involvering af undervisere og studerende Tværfaglighed og niveau Tværfaglighed og anvendelsesorientering

40 Referencer (1) Andersen, H.L & J. Tofteskov Eksamen og eksamensformer: Betydning og bedømmelse, Samfundslitteratur. Andersen, H.L Bevidsthed om læring i uddannelse: progression, portfolio og entrepreneurship, Arbejdspapirer fra CFU, AU. Andersen, H.L. & A. Carlsen Rapport om universiteternes arbejde med kompetence- og kvalifikationsbeskrivelser, VTU Dolin, Jens ”Dannelse, kompetence og faglighed”, Damberg, E. et al. (red.), Gymnasiepædagogik – en grundbog Hans Reitzels forlag. European Association for Quality Assurance in Higher Education ENQA report on Standards and Guidelines for Quality Assurance, Helsinki EVA Akkreditering af universitetsuddannelser – om kriterier og procedurer

41 Referencer (2) Jantsch, E “Inter- and Transdisciplinary University: A System Approach to Education and Innovation”, Policy Sciences, 1:4, Kristensen, J Tværfagligt samarbejde – hvor svært kan det være. MONA – 2. Nicolescu, B “The transdisciplinary evolution of learning” Centre International de Recherches et d’Etudes Transdisciplinaires (CIRET). Piaget, J “The epistemology of Interdisciplinary Relationships”, Interdisciplinarity, OECD. Simon, H. & A. Newell 1971."Human problem solving: the state of the theory in 1970", American Psychologist, Vol. 26, Rektorkollegiet Akkreditering af universitetsuddannelser - om principper og procedurer Trends V, Universities shaping the European Higher Education Area, EUA, Brussels 2007.