Ledelse med fokus på kerneydelsen Perioperativ enhed 8. november 2010

Præsentationer af emnet: "Ledelse med fokus på kerneydelsen Perioperativ enhed 8. november 2010"— Præsentationens transcript:

1 Ledelse med fokus på kerneydelsen Perioperativ enhed 8. november 2010
Margit Roed Klinikchefsygeplejerske, MPA Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet og Gentofte Hospital

2 Hvad er kerneydelsen? - og ydes den af specialist eller generalist
Centralisering - specialisering Aktuel diskussion i DK Patienter med samme lægelige diagnose samles i større enheder Ny generation af patienter Meget velorienterede – men måske ikke alle? Bevidste om rettigheder Forventer bedste kvalitet Uændrede menneskelige behov! Ny generation af sygeplejersker Uddannet på et højere teoretisk niveau – Bachelor Ønske om videreuddannelse i eget fag Efterspørger forskning og udvikling af omsorg og sygepleje Humanistisk tilgang Vil ses og høres som individuelle personer – være noget særligt More training in their own interest than to be a good assistant or substitute for the doctor

3 Specialister eller generalister?
Centralisering giver mulighed for Specialisering Sammenhængende patientforløb Ansvar for hele patientforløbet Samarbejde med tilknyttede områder Kompetenceudvikling Udfordringen ved centralisering Store enheder – øget akutbelastning Generalisten i baggrunden Begrænset fleksibilitet Fokus på omsorg

4 Specialisering og sygepleje
Kvalitet i patientforløbet Kompetence ↑ Kvalitet ↑ Undersøgelsesresultater ”Magnethospitaler” Fagidentitet og fagsyn Dokumentation Forskning og udvikling Offentliggørelse af resultater Tværfaglighed Høj monofaglig kompetence → meget at byde ind med i det tværfaglige samarbejde

5 Specialisering og omsorg
Traditionel specialisering Karkirurgi Kardiologi …. Eller Ældre der skal opereres Patienter med behov for særlig ernæring Patienter med behov for fokus på sociale årsager til sygdom Dagpatienter Forebyggende indsats Genoptræning/aflastning Palliation

6 Hvad er et patientforløb i fremtiden?
Specialister tilgængelig gennem hele forløbet Indlæggelse Beh. og omsorg Praktiserende læge Hjemmesygepl. Praktiserende læge Hjemmesygepl. Ambulatorium udskrivelse Kontaktpersoner - læge og sygeplejerske

7 Specialisering - hvordan
Læger Grå-zone Sygeplejersker Sygeplejespecialist Analysere Forskning og udvikling Evidens Naturvidenskabelig og humanistisk tilgang Sygeplejersker med særligt ansvar Ultralyd Sårbehandling Forebyggelse Ernæring Diabetes

8 Patientforløb Afdelingsledelse/ Oversygeplejerske Team-ledelse/
Speciallæge/ Sygeplejespecialist Team-ledelse/ Afdelingssygeplejerske Sammenhængende Patientforløb bedst mulig kvalitet og sikkerhed Forsker/ Phd stud./ Kliniske Undervisere og vejledere

9 Vision – mål og Strategi Ledelse Tværfaglig Ressourcer Politikker
Afdelingsledelse/ Oversygeplejerske Vision – mål og Strategi Ledelse Tværfaglig Ressourcer Politikker Arbejdsmiljø Fagligt ansvar Ledelse Organisering Kompetencer Planlægning Sikkerhed Arbejdsmiljø Forskning Udvikling Evidens Analyse Kvalitet Implementering Speciallæge/ Sygeplejespecialist Team-ledelse/ Afdelingssygeplejerske Sammenhængende Patientforløb bedst mulig kvalitet og sikkerhed Forsker/ Phd stud./ Kliniske Undervisere og vejledere Forskning Uddannelse Refleksion Læringsmiljø Teorivalg

10 Evidensbaseret praksis
Høj monofaglig kompetence - mere at byde ind med i det tværfaglige samarbejde Forskning Erfaring Patientcentreret evidens-baseret behandling Patientens præferencer Kontekst Practitioner – patient interaction and relationship – knowing the patient, empathy and trust Context of care/practice 200 4 Blackwell Publishing Ltd, Journal of advanced Nursing, 47(1), 81-90

11 Enhed for I Perioperativ Sygepleje
SPEAK-Projektet Standardiseret Patientforløb efter Elektiv Aorta aneurisme Kirurgi I samarbejde med Enhed for I Perioperativ Sygepleje & Henrik Kehlet

12 Abdominale Aortaaneurismer
Ofte komplicerede patientforløb elektivt Større komplikationer hos ca. 1/3 Stor tung operation med høj dødelighed – ca. 5% indenfor 30 dage Meget få dør under selve operationen, flertallet først i ugerne efter pga. tilstødte komplikationer Resultatet (overlevelse, undgå komplikationer) er derfor afhængig af en tværgående behandlings- og plejeindsats, i en specialiseret team-funktion

13 FØR: Opstart af SPEAK Patienterne var ofte præget af: Smerter
Kvalme/obstipation Træthed Vægttab Nervøsitet 10-14 dages indlæggelse

14 Fokusområder i SPPEAK

15 Elementer i SPEAK forløbene
Evidensbaserede fokusområder: God information Informationsmøde ugen før, telefonisk opfølgning efter udskrivelsen Optimal smertebehandling Korrekt epi-kateter, i 3 døgn ingen morfin, Gabapentin istedet Tidlig ernæring Peroralt fra dag 0, fuldkost fra dag 1, Zofran ved kvalme, Laxoberaldråber fast Optimal væskebehandling Undgå overhydrering postoperativt, daglig vejning, mål max 2,5 kg overvægt Tidlig mobilisering/Veldefinerede daglige mål Sengekant dag 0, oppe at gå fra dag 1, hvilestol i stedet for seng Veldefinerede udskrivningskriterier Udskrivningskriterier samme som tidligere, opnås bare tidligere Standardplejeplan Tilstrækkelig sygeplejedokumentation

16 3. Postoperative dag før og efter SPEAK
Før: intravenøst drop, ilt, urinkateter, der mangler bare en brækpose.

17 Optimerede patientforløb – hvad kræver det?
Patientforløb – planlægning Aftaler om faste operations- intensiv og informationsdage Fastholdelse ved implementering af nye/andre projekter Tværfagligt samarbejde Fortsat respekt – fra projekt til rutine Aftaler mellem de forskellige specialer Koordinerede kliniske vejledninger og standardplejeplaner Ledelsesfokus Fastholdelse ved ændret organisering og organisation Diskussion af kliniske retningslinier i rette forum Efterspørge resultater Arbejdstidstilrettelæggelse Tilstedeværelse af teamets sygeplejersker – kontaktpersoner Kompetence Undervisning, introduktion og udviklingsmuligheder Dokumentation Artikler – audits og offentliggørelse.

18 Ressourceforbrug og nye organisatoriske initiativer
Ressourcer Projektstart Projektslut Blå: forventet gevinst ved ny organisation i det offentlige – den kan høstes ved projektstart Rød: Hvad der sker, når man forventer blåt forløb, modstand, manglende implementering Sort: Det gode forløb: Man anerkender ressourcebehov til start af projekt (fx projektsygeplejerkse), der sikrer at projektet implementeres fuldt ud og ender med en rationaliseringsgevinst Tid 18

19 Roller og ansvar Et fælles projekt
Hvem tager initiativet? Tværfagligt samarbejde – hvem ”ejer” projektet? Enighed om kliniske retningslinier blandt afdelingens speciallæger Et afklaret grundlag og overordnet formål Hvorfor gør vi det? Skæres der i normeringen når indlæggelsesdagene falder? Synlige og opnåelige mål For patienten: Standardplanen kendt og forventninger afstemt For sygeplejersker og læger: Ansvarsområder og ”gevinst” For lederen: Høj kvalitet og effektiv udnyttelse/udvikling af ressourcer Fagligt udfordrende for den enkelte Ny viden og indsigt: Hvilken muligheder giver det mig? Succes: Hvem får æren? Hvem ”publicerer” Respekt for godkendte kliniske retningslinier og fælles indsats

20 Lederen Som ledere skal vi tage ansvaret på os
Definere ressourcer og ramme Argumenter for ressourcer i form af f.eks. ”nedgang i produktion” ved projektstart, puljebeløb til f.eks. projektsygeplejerske, frikøb af implementeringsagent, prioritering i forhold til andet osv. Bane vejen for planlægning Vagtplanlægning, fysiske rammer, samarbejdspartnere Bakke op om implementering af ny viden – og fastholde den Observationer, refleksion og dokumentation Lytte til fagpersoners erfaringer og medvirke til ændringer Anerkende den enkeltes indsats – og ikke tage (hele) æren Efterspørge resultater I det daglige og til intern og ekstern offentliggørelse Motivere til udbredelse af resultater Bruge succes til inddragelse af nye områder Balancere opmærksomheden med øvrige indsats

21 Læger og sygeplejersker
Ansvar og muligheder Opdateret faglig viden Faglige argumenter i det daglige og ved ændringer Forslag til ændringer efterspørges Undersøge ”uformelt” – diskutere undren Byde ind med interesser og ressourcer Have en efterspurgt og respekteret viden Fortælle uopfordret i dagligdagen om resultater Inddrage kolleger og lær nye op Gøre opmærksom på svage punkter

22 Gevinsten – udtrykt ved interview
Personligt krævende i starten ”vi var meget opsatte på det skulle lykkes” Dejligt at se resultatet af eget arbejde ”føler at jeg er noget særligt og har en særlig viden” Tilfredsstillende at være ressourceperson ”dejligt at blive spurgt til råds af lægerne når man er helt ny.” ”SPEAK sygeplejerskerne har høj status” Givende at se patienterne så velforberedte/velinformeret ved indlæggelsen ”Patienterne er mindre nervøse end tidligere”

23 Udfordringen – ting ta’r tid!
Svært når kliniske retningslinier ikke overholdes ”Svært når udskrivningskriterier er i orden og overlægen vil beholde patienten til næste dag” ”Hvorfor skal jeg komme på stuegang dagen efter og opdage at kateteret stadig ikke er fjernet" Frustrerende at implementering af ny viden/ændrede retningslinier tager tid på samarbejdende afdelinger ”..og så er det lige at intensivsygeplejersken i bedste mening giver et skud morfin inden overflytningen….”

24 og ledelse der efterspørger og bruger resultater
Hvad kræver det? Specialisering mono- og tværfagligt, fælles mål, planlægning, dokumentation og ledelse der efterspørger og bruger resultater