Erfaringer med implementering af en national klinisk sygeplejedatabase

Præsentationer af emnet: "Erfaringer med implementering af en national klinisk sygeplejedatabase"— Præsentationens transcript:

1 Erfaringer med implementering af en national klinisk sygeplejedatabase
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling G Klinisk oversygeplejerske Alice Harrestrup Sygeplejekonference 4. juni 2012

2 Herlev Hospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling G
Gynækologisk Obstetrisk på Herlev Hospital er ét af de 5 centre, der opererer patienter med cancer ovarie. De 4 andre centre er Ålborg, Skejby, Odense og Rigs Hospitalet. Alice Harrestrup

3 Sygeplejedatabase for cancer ovarie Kvalitetssikring - Kvalitetsudvikling
En klinisk database er et redskab til løbende monitorering af klinisk sygeplejekvalitet. Kilde: Dokumentation og kvalitetsudvikling. Kap. 12: Kvalitetsudvikling af Jan Mainz og Yrsa Andersen Hundrup. Det overordnede formål med en klinisk database er at registrere indsats og resultater vedrørende en veldefineret patientgruppe. Kilde: Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet. Sygeplejefaglig klaringsrapport . Dansk Sygeplejeråd 2002. Alice Harrestrup

4 Implementering – spredning og fastholdelse
Implementering betyder at omsætte en plan for det nye tiltag Spredning indeholder 3 faser: Afsendelsesfase: Afgrænsning af målgruppen Modtagefase: Vurdering af det vi gør og det nye Implementeringsfasen: Iværksættelse af planen Fastholdelse: Udfordring, at det nye bliver til ”den måde vi gør det på hos os” Sarah W. Fraser. 2007 Alice Harrestrup

5 Implementeringsstrategi - P-D-S-A cirklen
P-D-S-A cirklen er valgt som den teoretiske referenceramme for implementering af det nye tiltag - cancer ovarie sygeplejedatabasen At arbejde med implementering handler om at skabe en struktur for læring og handling, der kan engagere personalet Kvalitetsudvikling i praksis. Jan Mainz, Poul Bartels, Toke Bek, Kjeld Møller Pedersen, Vibeke Krøll og Peter Rhode. Munksgaard 2011. Alice Harrestrup

6 Plan – Hvilke overvejelser havde vi?
Ledermøde: Hvor mange skal have password og dermed kompetence til at taste informationer i databasen? Er det få af hensyn til datakvalitet? Eller er det alle af hensyn til læring og følelsen af ejerskab? Hvilken undervisning skal vi planlægge forud? Skal vi invitere undervisere udefra – fra Enheden for Perioperativ Sygepleje? Hvordan skal vi oplære den enkelte Hvem skal gøre det? Alice Harrestrup

7 Do – Hvad gjorde vi? Undervisning
Undervisning i selve sygeplejedatabasens formål, indhold og funktion Marie Louise Nielsen, sekretariatsled – DGCD Undervisning og gennemgang af de 7 procedurespecifikke kliniske vejledninger Ernæring – ikke – ekstensiv operation Ernæring – ekstensiv operation Smerter – ikke-ekstensiv operation Smerter – ekstensiv operation Væsketerapi – ikke-ekstensiv operation Væsketerapi – ekstensiv operation Aktivitet og rekonvalescens Dorthe Hjort, klinisk oversygplejerske fra Enheden for Perioperativ Sygepleje (EPS) Alice Harrestrup

8 Do – Hvad gjorde vi? Oplæring
Sidemandsoplæring af ca. 20 sygeplejersker fra onko-team, som vi password Afdelingssygeplejerske Kirsten Homann og klin. oversgpl. Alice Harrestrup Vægten blev lagt på følgende: At introducere til databasens opbygning og indhold At strukturen i skemaet følger patientforløbet At processerne er viden fra de kliniske procedurespecifikke vejledninger At undrende spørgsmål til databasen begrundes At data fra sygeplejejournalen, EPM med mere skulle fremgå eksplicit Alice Harrestrup

9 Do – Tastning i sygeplejedatabasen startede 1. februar 2011
Alle sygeplejersker i det onkologiske team tastede egne patienter i sygeplejedatabasen Sygeplejerskerne vejledte og underviste hinanden Afdelingssygeplejersken tastede Klinisk oversygeplejerske tastede alene og sammen med afdelingssygeplejersken Afd. sgpl. og klin. oversgpl. tastede journaler efter en mangelliste i sommeren 2011 Alice Harrestrup

10 Afdækning – Kvaliteten af sygeplejedokumentationen?
Det kan være svært at genfinde data Er handlinger udført og ikke dokumenteret? Er der forskel på hvad vi siger, at vi gør og hvad vi rent faktisk gør? Implicit viden? Forstår vi det samme ved spørgsmålene? Alice Harrestrup

11 Study – Hvordan har vi brugt rapport og mangellister?
Den første rapport maj 2011 blev studeret med interesse på følgende måder: Ved ledermøde sammen med den ledende oversygeplejerske Mellem afdelingssygeplejerskerne og klin. oversgpl. Ved personalemøde i afdelingen Den første mangelliste medførte tastning efterfølgende af x antal journaler Alice Harrestrup

12 Study Sammenhængsanalyse
Hvordan kan vi forbedre vores kvalitetstal på dokumentation af anbefalingerne? Sygeplejehandlinger – eksempler på spørgsmål: Hvad er årsagen til at meget få patienter bliver mobiliseret efter målet på dag 0? Hvad er årsagen til at patienterne ikke bliver vejet dagligt i den postoperative fase? Hvad er årsagen til at tyggegummi ikke er fuldt implementeret? Alice Harrestrup

13 Act – Handleplan Fagligt Forum
Implementering af tyggegummi Artikellæsning Undersøgelse af andres praksis Implementering af ilt første nat Ny viden Implementering af hurtig mobilisering Præoperativ forberedelse Alice Harrestrup

14 Act - nødvendige tiltag
Målet er at taste dagligt af kontaktsygeplejersken Blå kasse til journaler der mangler at blive tastet Alice Harrestrup

15 Act – Handleplaner Grundlaget
Spørgsmålene i sygeplejedatabasen påvirker sygeplejerskernes kompetencer og de sædvanlige dokumentationsredskaber Sygeplejedokumentationspapirerne må nødvendigvis tilpasses Sygeplejeinstruksen på VIP justeres Skriftlig patientinformation på Hjemmesiden tilpasses De ledende sygeplejerskerne har fokus på optimering af patientforløb Alice Harrestrup

16 Act - Præoperativ forberedelse Mobilisering
Undervise i formål og mål for den postoperative pleje: Operationsdagen: Ude af sengen i mindst 1 time 1. Post. opr. dag: Ude af sengen i 3 timer 2. Post. opr. Dag: Ude af sengen i 5 timer 3. postoperative dag og frem til udskrivelsen: Ude af sengen i 8 timer Undervise og vejlede patienten i at registrere antal timer hun har været ude af sengen Alice Harrestrup

17 Study - implementeringsprocessen Interview - Afdelingssygeplejerskerne
Oplæring: Mere on site Organisering: Godt med Involvering → Læring Data: Naturlig måde at give feedback på Inddragelse af patienterne: Patientens bog Organisatorisk udfordring Implementering af tyggegummi: Undervisning af personalet og vejledning af patienterne Alice Harrestrup

18 Study – implementeringsprocessen Interview – Klinisk specialistsygepl.
Introduktionen: Godt med Marie Louise Organisering: Godt – det fremmer udvikling og øget fokus på dokumentation Kompetencer: Sygeplejedatabasen har øget diskussion og refleksion Tyggegummi: Kun halvt implementeret Mobilisering: Vagtplanlægning Vejning: Flere vægte Alice Harrestrup

19 Study – Implementeringsprocessen Interview - Klinisk praktikvejleder
Oplæring: Mere on-site Organisering: Godt – svært at finde data i starten Databasens betydning for sygeplejen: Påvirket diskussion om traditioner – dokumentationen er mere kvantitativ Sygeplejekompetencer: Øget bevidsthed om væske- skema og VAS Evidensbaseret pleje: Mere artikellæsning Kvalitetsforbedring trods beskæringer Alice Harrestrup

20 Study – implementeringsporocessen Interview - basissygeplejerske
Oplæring: Mere on-site oplæring Tvivl om data i starten – bedre efter tilretning af sygeplejedokumentationspapirerne Organisering: Godt – men det har haltet med daglig indtastning Sygeplejekompetencer: Viden og forståelse er øget – mere præcis observation Evidensbaseret pleje: Flere argumenter og bedre dokumentation Vægt daglig: Vurderes som ikke relevant Alice Harrestrup

21 Ny rapport og mangelliste Maj 2012 Ny P-D-S-A cirkel
Hvad vil vi forbedre? Hvordan vil vi gøre det? Ny handleplan skal implementeres Forslag: Mere fokuseret præoperativ forberedelse Inddrage patienterne i at være aktiv i registrering af vigtige informationer Udvikling af patientens bog Alice Harrestrup

22 Spørgsmål? Eller skriv evt. til os: Alice Harrestrup Kirsten Homann Heidi Brønnum Alice Harrestrup