Dagkirurgisk sygepleje

Præsentationer af emnet: "Dagkirurgisk sygepleje"— Præsentationens transcript:

1 Dagkirurgisk sygepleje
Et fagspeciale med mange facetter

2 Dagkirurgi – et fagspeciale og/eller en organisationsform
Dagkirurgisk sygepleje - et fagspeciale med mange facetter, har jeg kaldt mit oplæg. Det, at kalde sygeplejen i dagkirurgien for et fagspeciale rummer noget af essensen af det, jeg tænker omkring sygeplejen i dagkirurgi og dermed også noget i forhold til organiseringen af dagkirurgi. Det vi tænker om tingene afspejler sig bl.a. I den måde hvorpå vi organiserer dem, og det er bl.a. det, som jeg synes kunne være interessant at få en diskussion om. Som oplægget lyder, er fokus her særligt på sygeplejen, uden at det dog skal opfattes som en fagpolitisk diskussion. Mit hovedformål er at diskutere hvordan de dagkirurgiske patientforløb kan opbygges, så det giver bedst mulig mening, med udgangspunkt i patienten, der gerne skal opleve deres forløb som velfungerende og sammenhængende. De dagkirurgiske patientforløb organiseres meget forskelligt - der ligger tilvalg og fravalg, holdninger og meninger i den måde organisationen bygges op på. Som oplæg vil jeg vise hvordan dagkirurgien i Hillerød er organiseret

3 Organiseret under Anæstesiologisk Afdeling
Dagkir. Hillerød Plejepersonale: Sygeplejersker, en op.tekniker Sekretariat: Sekretærer og sygeplejersker Overlæge MSA for dagkirurgi+ Afdelingssygeplejerske, desuden tilknyttet ledende sekretær og anæstesiafdelingssygepl. fra central OP Læger og sygeplejersker fra de skærende specialer med ansvar for dagkirurgi. Koordinationsgruppe mødes hv.3 måned: Dagkirurgien er organiseret under anæstesiologisk afdeling Dagkirurgiens sygeplejersker veksler rundt i alle funktioner – forsamtaler, operation og opvågning. Vi har eget sekretariat, hvor patienterne henvender sig, Den daglige ledelse forestås af overlæge MSA og en afdelingssygeplejerske. Der er et tæt samarbejde med de skærende specialer – både læger, afdelinger sekretariater mm. Vi mødes i en lokal koordinationsgruppe ca. Hver 3. måned Organiseret under anæstesien. Dagkirurgien ligger naturligt her, fordi anæstesiafdelingen er en tværgående afdeling. Det der nogen gange kan være udfordringen kan være at holde visse af de ”set-ups” der er lavet til komplicerede patientforløb fra dørene. At lave et dagkirurgisk set-up, der sikrer patientsikkerhed, men som ikke oversikrer, hvis man kan sige det sådan. Med andre ord at ramme lige Tilpas.

4 En forenklet fremstilling af dagkirurgien i Hillerød.
Forundersøgelse Pt. læge forundersøges i ambulatorium og sendes til dagkir eller Pt. møder til lægeforundersøgelse i dagkir. Anæstesi tilsyn, sygeplejesamtale og booking til operation foregår i dagkir. samme dag Operation Dagkir. Råder over 3-4 operationsstuer (1 stue 3 dage på central op). De dagkirurgiske sygeplejersker assisterer. En mindre gruppe anæstesisygeplejersker fra central OP varetager anæstesi Opvågning De dagkirurgiske sygeplejersker passer pt. i opvågningsforløbet Hjemsendelse i henhold til udskrivningskriterier Mest muligt foregår i dagkir. Det er for at begrænse mindske overgange hvor der er risiko for misforståelser og informationstab. Desuden er det på den måde lettest at få øje på og ændre på eventuelle flaskehalse. Forundersøgelse:patienterne ses i de skærende specialers ambulatorier og sendes samme dag videre til dagkir. med henblik på anæstesi tilsyn og sygeplejesamtale. Her foretages desuden booking til operation Ligesom booking og registrering i diverse systemer. Vi har et hernie ambulatorium, hvor også lægeforundersøgelen foregår, og det er målet, at der flyttes mere forundersøgelses virksomhed til dagkir. Operation: 3 operationsstuer to gange om ugen og 4 tre gange . Dagkirurgiske sygeplejersker eller OP tekniker assisterer, der er en gruppe anæstesisygeplejersker tilknyttet dagkir. Pt. Går til operationsstuen. Sygeplejerskerne forestår selv transport af patient til og fra op.stuerne, tømning af affaldssække, hurtig rengøring mm. Opvågning: De dagkirurgiske sygeplejersker passer og sende patienterne hjem i henhold til udskrivningskriterier. Vi ringer til patienterne dagen efter. En forenklet fremstilling af dagkirurgien i Hillerød. Jeg ved at forundersøgelsen bl.a. Mange steder er adskilt fra resten af patintforløbet – at patienterne ikke ses i dagkir. Inden operationsdagen. Det kan der være gode rationaler i – det må være nemmere at planlægge dagene. Vi modtager patienter til operationsplanlægning fra de skærende specialers ambulatorier. Vi ved ikke hvor mange der bliver visiteret til operation og derfor hænder det, at de kommer i klumper og kommer til at opleve ventetid. Det er selvfølgelig skidt og noget vi arbejder med at udvikle. Det til trods, har vi valgt at være tro mod det, som vi mener giver det bedste patientforløb – så på nær lægeforundersøgelsen, så ligger hele patientforløbet i dagkirurgien. Vi har med succes indført et hernie ambulatorium, så lige den pt. Kategori har det fulde forløb i dagkir. Jeg vil lige vende blikket mod nogle af de tendenser, krav og forventninger, der optræder i det omgivne samfund lige nu. Det er generelle tendenser affødt af kulturændringer, større krav til effektivitet, økonomi og meget andet.

5 Krav og forventninger til hospitalsvæsenet
Tværfagligt samarbejde Få og korte kontakter Tværfagligt samarbejde Først vil jeg lige vende omkring de krav og forventninger, der eksisterer ikke bare til dagkirurgi, men generelle tendenser i samfundet affødt af kulturændringer, økonomi og meget andet. Man vil gerne have at patienten har så få og korte kontakter til hospitalet som muligt. Tidlig3re havde man ikke helt så stort fokus på hvor mange gange patienten mødte personligt ind inden operation – det var vigtigt, at patienten var velforberedt. Omsat til vores dagkirurgi., så mødte patienten typisk en gange mere end de gør i dag. Et andet særligt fokus er det tværfaglige samarbejde –Der tales i disse tider meget om, at vi skal bryde noget af den søjle opdelte tilgang til patienterne og arbejde mere tværfagligt og mindre specialeopdelt. Patienten ”slår-smut” gennem systemet

6 Tværfagligt samarbejde Tværfagligt samarbejde Tværfagligt samarbejde
Man vil tillige gerne have det hele – på en gang, og det kan være en svær manøvre. Men generelt kan man vel sige, at det er den tilgang vi altid har arbejdet med i dagkirurgien. Vi har også nogle vilkår, der understøtter det – de lette patienter bl.a. Nu udvides de kategorier af patienter, der kan varetages i dagkir. I takt med udviklingen af teknologi, medicin mm. Så nu, hvor bøtten vendes og man ind tænker, at alle patienter er egnede til dagkirurgi med mindre andet er bevist, kan vi drage nytte af at vi er trænet i den arbejdsgang, der bl.a beror på tradition for tværfagligt samarbejde. Hurtig, rettidig og sikker indsats, hver gang

7 Multidisciplinære team
Det nye sort ”multidisciplinære team” er et af de hotte begreber indenfor hospitalsvæsenet . Det omtales i bl.a. ”Anbefalinger til fremtidens kliniske grundstruktur 2011” som er udgivet af Region Hovedstaden. Begrebet er vel oprindelig særligt slået igennem i forbindelse med ønsket om at ændre og fremme diagnosticering af patienter mistænkt for cancer. Flere har–som det ofte sker – taget det til sig og formet opfattelsen af ordet efter egen virkelighed. På den måde får begreber ofte ny betydning og anvendes i flæng. Men hvad menes der egentlig – hvad dækker det over? Og er det mon det, vi kan sige, at vi tilstræber som arbejdsform? Og hvad kræver det af os? Er det mon også sådan vi tænker om dagkirurgi? Jeg blev nysgerrig og fandt noget forskellig litteratur om det – og vil lige dele nogle overvejelser her, fordi som tidligere nævnt, så er det, vi tænker om tingene betydende for bl.a. Måden vi organiserer os på. Anbefalinger til fremtidens kliniske grundstruktur 2011/Region Hovedstaden ”Patientforløb med multidisciplinær involvering stiller særlige krav til organiseringen i forhold til den gængse organisering omkring de lægelige specialer”

8 Personale stab i dagkir
Patienten Kirurger Personale stab i dagkir Anæstesi afdelingen Ambu-latorier Det multidisciplinære team er kendetegnet ved samarbejde mellem forskellige faggrupper, hvor hvert teammedlem varetager eget faglige område. Her tænkt ind i dagkirurgi Modellen ser sådan her ud – jeg har sat eksempler ind på teammedlemmer – Her er – som pilene viser – patienten i centrum – men et egentligt samarbejde lægger modellen ikke op til.Bl.a Filadelfia, centeret for neurohabilitering – har beskæftiget sig med forskellige former for teamsamarbejde. De beskriver det multidisciplinære teamsamarbejde som et samarbejde mellem forskellige faggrupper, hvor hvert teammedlem varetager eget faglige område. Samarbejdet omkring de dagkirurgiske patientforløb er langt mere interaktivt end den model lægger op til. Jeg mener, at det vi stræber efter er større patient involvering og et tættere samarbejde. Så derfor dækker denne model efter min mening ikke helt det, vi stræber efter i dagkirurgi. Der er beskrevet flere niveauer omkring tværfagligt samarbejde – næste dias. Multidisciplinært samarbejde – Monofaglighed i samarbejdet

9 Interdisciplinære team:
Patientens mål Interdisciplinære team: Tæt, koordineret samarbejde mellem teamets forskellige fagpersoner. Fælles sprog og fælles forståelse Samarbejde på tværs af afdelinger Patienten Transdisciplinære team: Integreret samarbejde mellem teamets forskellige fagpersoner Teamet mestrer eller understøtter flere faglige tilgange, men er specialister indenfor eget felt Samarbejde på tværs af faglighed Her vist : det er det interdisciplinære samarbejde, der er kendetegnet ved et tæt koordineret samarbejde hen imod patientens mål – kræver fælles forståelse af hvad der er det bedste for patienten. Der tales om samarbejde på tværs af afdelinger. Et endnu mere integreret niveau beskriver det transdisciplinære team, hvor man arbejder så integreret, at man ligefrem varetager nogle af opgaverne indenfor et andet fagspeciale. Man kan sige, at der samarbejdes på tværs af fagligheden. Uanset hvilket niveau der tales om, så kan man sige, at det vi stræber efter er et samarbejde på tværs i langt højere grad, end der historisk har været tradition for – at vi indtænker de ideelle patientforløb i stedet for søjleopdelt i de kirurgiske specialer. Jeg tænker, at det interdisciplinære team er det, der bedst beskriver en model for det gode samarbejde omkring de dagkirurgiske patientforløb For vores dagkirurgi har det betydet, at vi arbejder på at ensrette forløbene i dagkir. i tæt samarbejde med de skærende specialer, der må indføre arbejdsgange, der er anderledes for de dagkirurgiske forløb end for forløb, der kører via stationær afdeling. Bl.a. Er der dagkir. Der booker patienterne til operation. Mål

10 Interdisciplinære team:
Patientens mål Interdisciplinære team: Tæt, koordineret samarbejde mellem teamets forskellige fagpersoner. Fælles sprog og fælles forståelse Samarbejde på tværs af afdelinger Hvis man antager denne model som tankegrundlag for organiseringen af de dagkirurgiske patientforløb, vil der som i et hvert teamsamarbejde være nødvendighed for en koordinering af den samlede indsats. Nogen skal få ”det til at ske” …røde pile køre ind Det er her, jeg tænker, at dagkirurgien har sin særlige metier – herunder særligt sygeplejen. Dette berører det, som jeg kom ind på i overskriften : hvad er egentlig dagkirurgisk sygepleje?

11 Koordinering, fleksibilitet, indsigt standardisering
Operations assistance Opvågnings-sygepleje For-undersøgelser/ information Ingen tvivl om at vi skal udføre al behandling og pleje efter højeste standard, men når det så er sagt, så er det min påstand, at den dagkirurgiske sygeplejerskes spidskompetence IKKE er operationssygepleje, heller ikke opvågningssygepleje eller forundersøgelser, men der i mod det samlende hele – evnen til at koordinere, have indsigt og agere i alle faser af forløbene, at besidde stor fleksibilitet og have blik for tidsrøvere. At kunne standardisere og alligevel give patienterne individuel behandling, så de føler sig som mere end bare et nummer i rækken. Hvis denne indsigt anerkendes har det som konsekvens, at organisationen indrettes efter det. Det vil sige, at den faglighed, der opbygges som dagkirurgisk sygeplejerske ikke bør udvandes ved f.eks. At man i solidaritetens navn forventer, at de dagkirurgiske sygeplejersker deltager ligeligt i vagter på f.eks. Operationsgang og opvågning, hvor det er andre kompetencer, der er de vigtigste. Eller at man – de steder, hvor dagkirurgi varetages opdelt i andre afsnit ændrer strategi og samler forløbene. Hvis muligheden ikke er fuldt ud tilstede i de nuværende rammer – så gør det bedst mulige i situationen, men at det tænkes ind i fremtidig sygehusstruktur ved om – eller nybyggeri.

12 Arbejdsmiljø Patienttilfredshed
Vi ser og oplever ud fra hver vores virkelighed, og det præger de holdninger vi har. Omsat til dette emne, som vedrører organisering af patientforløb, så betyder det noget hvilke ting, vi lægger vægt på - om vi lægger størst vægt på økonomi, på patienttilfredshed, på arbejdsmiljø eller hvad som helst. Jeg vil dele to små hverdagsoplevelser med jer, som har gjort lidt ved min virkelighedsopfattelse: det handler netop op patienttilfredshed og arbejdsmiljø. Jeg fik for nylig foretaget et lille rutine indgreb i et dagkirurgisk forløb. Alle var venlige, og professionelle og det gik godt. Jeg er tilfreds. Men jeg er ikke begejstret – jeg oplevede at blive sendt rundt flere steder, og hver gang mødte jeg – igen venligt og professionelt personale – med det var som om jeg, patienten ikke var til stede som mig selv. Der skete informationstab – jeg fik bl.a. ikke en tid til kontrol. Men som sagt. Jeg fik udført mit indgreb og det blev godt. Den anden episode jeg oplevede forleden : En kirurgisk læge skulle smage sin egen medicin – han skulle opereres for et hernie. Ikke noget særligt – bare et lille rutine indgreb. Han var SÅ nervøs at han havde taget beroligende medicin hjemmefra…det kan der siges meget vittigt om, men det vil jeg undlade…..Det fik mig bare til at standse op og tænke, at uanset hvad vi som personale tænker, når vi befinder os lodret ved operationslejet, så føles det MEGET anderledes at befinde sig dér i vandret position, uanset hvem man er. Det må vi som personale aldrig underkende. Når JEG er patient, så har jeg behov for at det er MIG, det drejer sig om. Jeg forventer at blive set og hørt med de ting, som jeg måtte have med i bagagen – det kan være tidligere oplevelser, fysiske skavanker, behov for inddragelse af pårørende – alt det, som viser sig, når vi vover at spørge til det – jeg siger vover, for det kan være både tidskrævende og besværligt at spørge til det. Så vil nogen måske indvende, at vi ikke har tid og råd til at give mere end lige det nødvendige. Ja, men jeg mener at det er meget nødvendigt, at f.eks. den nervøse patient går fra os med ro og med en god oplevelse, som vedkommende kan sprede til andre. Den anden pointe, som jeg vil pege på er, at der i en ordentlig organisering ligger en sideeffekt gemt, som kan være befordrende for de gode patientforløb – det er arbejdsglæde og stolthed. Det ligger dybt i de fleste mennesker, at belønning fremmer indsatsen. Følelsen af glæde og stolthed over at yde et godt arbejde er en stærk motiverende faktor. Den belønning oplever vi i dagkirurgien næsten dagligt – vi får lov til at følge vores patienter godt gennem hele deres forløb – at opleve deres op og ned ture – at kunne yde dem den hjælp de har brug for og at følge den godt ud af døren. Og er der ting, der ikke går som forventet – og det er der jo nogen gange – så har vi indflydelse og kan ændre på det vi tilbyder. SÅ - Arbejdsmiljø

13 Arbejdsmiljø Den anden pointe, som jeg vil pege på er, at der i en ordentlig organisering ligger en sideeffekt gemt, som kan være befordrende for de gode patientforløb – det er arbejdsglæde og stolthed. Det ligger dybt i de fleste mennesker, at belønning fremmer indsatsen. Følelsen af glæde og stolthed over at yde et godt arbejde er en stærk motiverende faktor. Den belønning oplever vi i dagkirurgien næsten dagligt – vi får lov til at følge vores patienter godt gennem hele deres forløb – at opleve deres op og ned ture – at kunne yde dem den hjælp de har brug for og at følge den godt ud af døren. Og er der ting, der ikke går som forventet – og det er der jo nogen gange – så har vi indflydelse og kan ændre på det vi tilbyder. SÅ -

14 Hvordan opnås det gode dagkirurgiske patientforløb
Patientens samlede forløb foregår på dagkir. Kun et kontaktsted. Forundersøgelse, modtagelse, operation, opvågning og hjemsendelse. Mindst mulig informationstab og misforståelser Færre flaskehalse især pga. Få/ingen overgange. Dagkirurgiske sygeplejersker indgår i alle funktioner. Dermed indgående kendskab til alle funktioner. Er dagkirurgiske specialister. Stor flexibilitet. Godt teamsamarbejde, da alle kender hinanden og alle arbejdsopgaver. Ikke aflysninger pga akutte operationer. Effektiv operationsstueudnyttelse pga. mange ensartede indgreb. Dermed kortere fremstillingstid og udskiftnings tid. Her er et bud på nogle af ingredienserne til det gode dagkirurgiske patientforløb: Patientens samlede forløb forgår på dagkir. Mindst mulig informationstab. Ingen flaskehalse Dagkir. Sygeplejersker i alle funtrioner Godt teamsamarbejde Ingen aflysninger Effektiv operationsstue udnyttelse. Dette er ikke alt – der står bl.a. Ikke noget her om visitering af egnede patienter – men det er jo efterhånden blevet mere flydende afhængig af set-up’et. Rammerne er heller ikke berørt. Snævre rammer er mange steder en stor udfordring – også hos os.

15 Det bedste forløb – for alle parter
Fokus på kerneydelse Fokus på perioperativ tilrettelæggelse Motiverende for alle personalegrupper JA – hvad skal jeg sige – jeg er bare begejstret for dagkirurgi. Og har lyst til at være med til at udvikle konceptet.