Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMU-lærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/AMU?

Præsentationer af emnet: "Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMU-lærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/AMU?"— Præsentationens transcript:

1 Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMU-lærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/AMU? 16. september 2018

2 Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMU- lærere?
Der er nye lærere: Der er erfarne lærere 16. september 2018

3 Lærernes kompetence- behov afhænger af:
Arbejdsmarkedets behov ændres Oplærer Ungdomskultur Lærer Arbejdsmarkedets behov: Behov for innovative medarbejdere, der både har dyb teknologisk indsigt – og har en innovativ tilgang – og kan tænke ”ud af boksen” Behov for medarbejdere, der kan tage initiativ, kan samarbejde, er kvalitetsbevidste Samfundets forventning til skolen: At 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse At kunne levere de kompetente medarbejdere, som virksomhederne ønsker Det indebærer: fokus på udvikling af læringsaktiviteter, der dels gør eleverne i stand til at leve op til virksomhedernes kompetencebehov, og dels fokuserer på at kunne differentiere i undervisningen, så alle elever udfordres Eleverne og kursisterne Har forskellige forudsætninger, læringsmæssigt, niveaumæssigt (fra dårlige læsere til studenter) kulturelt, aldersmæssigt Forventninger til uddannelsesforløbet: afprøvning, målrettethed, personlig udvikling Bagved det hele en fælles ønske om større prestige til erhvervsskolerne, så det bliver et tilvalg at gennemføre en erhvervsuddannelse Hvad betyder der for lærerens kompetencebehov? Forventningerne til erhvervsskolen ændres Elevernes forventninger ændres – og de bliver mere og mere forskellige

4 Den gode skole Læringstryk: Fælles normer og værdier
Fælles fokus på elevernes læring Samarbejde Afprivatisering af praksis Reflekteret dialog Amerikansk undersøgelse – Karen Seashore Louise og Sharon Kruse (1995) Forudsætning: kompetente lærere kompetent pædagogisk ledelse strategisk plan for kompetenceudvikling Fælles normer Man har en fælles grundopfattelse af eleverne, læring, undervisning, lærerroller, menneskelige behov, menneskelige relationer og organisationens rolle i samfundet. Fælles fokus Lærerne er fokuseret på, at det de foretager sig, må rette sig at give elverne så gode læringsmuligheder som muligt Afprivatisering af praksis Lærerne udveksler erfaringer og refleksioner om undervisningen og hjælper hinanden med at diskutere problemer og konflikter. Herigennem oplever lærerne at de får god støtte i deres arbejde Lærerne giver hinanden lov til at få indblik i hinandens praksis så de kan diskutere den. Det foregår på mange måder: kollegial vejledning, mentorordninger, klasserumsobservationer etc. Reflekteret dialog Refleksioner er en forudsætning for udvikling af lærerprofessionalisme og den udvikles i dialog med kollegaerne. Her kan fordomme og viden om elever, undervisning, læring etc. Undersøges og anfægtes 16. september 2018

5 Hvad virker i daglige pædagogiske praksis?
Relationer Klasseledelse Erhvervsrettet didaktik Tydeliggøre den pædagogiske udfordring (dermed motivere og aktivere eleverne) skabe gode relationer elev-elev og lærer-elev Fremme elevernes samarbejde om opgaven Udvikle læringsmiljø i klassen/værkstedet Fastsætte strukturer og forventninger Differentiering Udgangspunkt i autentiske problemstillinger Metodemangfoldighed Tværfaglig/flerfaglig undervisningsplan Skole-virksomheds-samspil Innovation i kernefagligheden 16. september 2018

6 Lærerkompetencer – den pædagogiske håndværker
Kompetenceniveau 1: Undervise/ igangsætte læreprocesser (relation lærer – elev/kursist) Kompetenceniveau 2: Udvikle lokale undervisningsplaner i lærerteamet (relation lærer - lærer) Kompetenceniveau 3: Udvikle ny praksisteori (relation lærer – forskning – egne eksperimenter) Erling Lars Dale (Norsk uddannelsesprofessor) Dette indebærer nødvendigheden af en uddannelse på et højt fagprofessionelt og et højt pædagogisk niveau. Det er med andre ord vigtigt, at lærerne både kan agere på nivea 1, 2 og 3 Niveau 1 Give faglig sparring i forhold til opgaven Tydeliggøre den erhvervspædagogiske vinkel Mestre en mangfoldighed af metoder Beherske klasseledelse Kunne motivere og fremme nysgerrighed og lærelyst hos eleverne/kursisterne Niveau 2 Udvikle fag/branchedidaktik i egen afdeling Planlægge tværfaglige, autentiske læringsaktiviteter, der dels lærer eleverne branchens kernefaglighed og dels fremmer innovation i kernefagligheden Planlægge differentierede forløb Niveau 3 Vedvarende reflektere over, hvordan elevernes/kursisternes læring fremmes Eksperimentere med planlægning og gennemførelse af undervisning

7 Målet er at udvikle undervisere, der kan reflektere over egen praksis før, under og efter undervisningen 16. september 2018

8 Forsøgs.- og udviklingsarbejde
Kompetenceplan Grund- uddannelse Efter- og videre- Forsøgs.- og udviklingsarbejde 16. september 2018

9 Indfrier diplomuddannelsen i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu?
16. september 2018

10 Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, maj 2012
NCE/Metropol: 27 moduler af uddannelsen i 2011, og 22 moduler i foråret 2012 (derudover er der gennemført ca. 8 moduler blandt de andre udbydere)  NCE/Metropol: 70 forskellige skoler/institutioner har haft i alt 320 deltagere på et eller flere af modulerne.  Karaktererne har været forholdsvis høje. Således er karaktergennemsnittet 7,8 i 2011. De studerende klarede sig godt ved eksaminerne. Kan det være fordi: De lærer-studerende var i stand til at forbinde teori og praksis? Diplomniveauet tager udgangspunkt i at kunne reflektere over praksis Lærer-undervisere kender systemet godt og ikke blot fokuseret på teori, men har været i stand til gennem konkrete eksempler at klæde de lærerstuderende godt på? Censorerne ønsker at se pædagogisk håndværk, og det har de lærerstuderende kunnet vise? NCE/Metropol er én blandt 3 snart fire udbydere, men NCE har langt den største andel gennemførte moduler og deltagere 16. september 2018

11 Diplom i erhvervspædagogik som generelt kompetenceløft på erhvervsskolen/AMU-centret
Eksempler på, hvordan diplomuddannelsen i erhvervspædagogik kan bidrage til at udvikle skolens samlede erhvervspædagogiske kompetenceniveau? Før Under Efter Pædagogisk praktisk vejledning Supervision Fra individuel kom.udvikl. Til synergiske læringsmiljøer Intromøder og føl-ordninger 5 timers supervision pr. modul Udvælger interessante temaer til udgangspunkt for FoU Læse-skrivekurser it-kurser Møde med ledelse Intern vejledning til studiet Årlig intern konference, hvor de nyuddannede præsenterer , hvad de har arbejdet med 16. september 2018

12 Eksempel på en skoles udviklingsplan
16. september 2018

13 Første tilbagemeldinger fra skoler og AMU-centre
En skoleleder siger: ” Der er helt klart tale om en styrket pædagogisk professionsforståelse. Lærerne har fået et sprog til at tale pædagogik med. Jeg kan høre, når jeg går ud på lærerværelserne, at de taler pædagogik og er optagede af at lave en engageret undervisning. - Og nu præsenterer de sig ikke længere som smede eller tømrere, men som lærere, der underviser i smede- eller tømrerfaget” En amu-center-leder siger: ”Vi har hørt fra store virksomheder, at de hellere vil have deres medarbejdere på kursus hos os end hos de private udbydere, fordi vore lærere er bedre til at lære fra sig” 16. september 2018

14 Indfrier diplomuddannelsen fremtidens lærerkvalifikationer på eud/AMU?
Svaret er ja, hvis….. Diplomuddannelsen løbende udvikles i tæt samarbejde med skoler og centre Diplomuddannelsen sættes ind i en plan for praktik på skolen, - og i en plan for skolens samlede kompetenceløft Diplomuddannelsen ikke står alene, men ses i tæt sammenhæng med efteruddannelse og forsøgs- og udviklingsarbejde Skolen er opmærksom på, at der ikke dannes et A- og et B-hold 16. september 2018

15 Perspektiver for efter- og videreuddannelse
Kompetenceløft af alle lærere med fokus på: At udvikle ”viden der virker” i daglig pædagogisk praksis At kunne omsætte resultater fra forskning til daglig undervisning Mangfoldighed i metoder Differentiering At udvikle lærernes lyst til at eksperimentere med undervisningen i praksis 16. september 2018

16 Brug af nye effektive metoder til lærernes kompetenceløft
Et laboratorium, hvor lærerne kan udvikle praksis gennem eksperimenter/ observation/ analyse/ refleksion Blended learning som kursusmodel Innovation i tæt samspil med erhvervslivet Læring-på-jobbet i bred forstand incl. kollegial supervision, gensidig sparring, observation 16. september 2018

17 Forsøgs.- og udviklingsarbejde
Så ruller det… Grund- uddannelse Efter- og videre- Forsøgs.- og udviklingsarbejde 16. september 2018