Fremme af kommercielt erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark

Præsentationer af emnet: "Fremme af kommercielt erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark"— Præsentationens transcript:

1 Fremme af kommercielt erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel Fremme af kommercielt erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark Departementschef Jørn Skov Nielsen Kontorchef Jes Brogaard Nielsen Direktør Karsten Høy Future Greenland, 7. maj 2015

2 Departementet for Erhverv
Arbejdsmarked og Handel Workshop - tidsplan Kl – Oplæg - Kommercielt samarbejde mellem Grønland og Danmark m særlig fokus på investeringsmuligheder og gennemgang af de nye kreditinstrumenter v. Departementschef Jørn Skov Nielsen, Departement for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel og kontorchef Jes Brogaard Nielsen, Erhvervs- og Vækstministeriet samt adm. direktør for Greenland Business Karsten Høy Kl – Arbejdsgruppedrøftelse Kl – Fremlæggelse af arbejdsgruppe-resultater

3 Kommercielt erhvervssamarbejde
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel har i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet udarbejdet en fællesrapport om kommercielle erhvervsmuligheder i Grønland. Bedre rammevilkår gennem smidigere implementering af ny lovgivning på erhvervs- og selskabsområdet Aktiv anvendelse af dansk eksportkredit-finansiering – og etablering af andre finansieringsordninger Udvidet samarbejde indenfor udvikling af turismen.

4 Rapportens 12 anbefalinger
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel Rapportens 12 anbefalinger En smidig og hurtig proces for opdatering af lovgivning for Grønland på det finansielle område som følge af nye EU-forordninger Samarbejde om virksomhedsregistrering med henblik på at give mulighed for, at grønlandske virksomheder kan indberette digitalt til danske myndigheder Fortsat dialog med investorer om kommercielle investeringer i Grønland Styrke eksisterende dansk-grønlandske erhvervssamarbejder GaraForsøgsmodel nti fra EKF til kreditværdige grønlandske erhvervsprojekter Arktisk låneramme under Den Nordiske Investeringsbank

5 Rapportens 12 anbefalinger
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel Rapportens 12 anbefalinger Den Europæiske Investeringsbank (EIB) skal kunne finansiere erhvervsudvikling i Grønland Afdækning af rammerne for grønlandsk associeringsaftale med Extractive Industries Transparency Initiative (EITI) Etablering af lovgivningsmæssige og administrative rammer for et eksportkontrolsystem i Grønland Øget samarbejde mellem VisitGreenland og VisitDenmark om etablering af dansk-grønlandsk turismenetværk Ny og forbedret statistik inden for turismeområdet i Grønland Fælles markedsføring med fokus på kombinationsoplevelser i Danmark og Grønland overfor særligt det asiatiske marked

6 Ajourføring af erhvervslovgivning
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel Ajourføring af erhvervslovgivning For at skabe de bedste rammer for erhvervslivet har Naalakkersuisut igangsat et samarbejde med den danske regering om modernisering af de grønlandske erhvervsrammer. Planen er at få relevante bestemmelser implementeret i Grønland hurtigst muligt. Aktieselskabsloven Anpartsselskabsloven Bogføringsloven Årsregnskabsloven Lov om statsautoriserede og registrerede revisorer Lov om erhvervsdrivende fonde Lov om finansiel virksomhed Voldgiftsloven

7 Erhvervslovgivning På FM2015 har Naalakkersuisut fremsat
beslutningsforslag om ikrafttræden af lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), lov om kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV) Formålet er at Grønland bliver omfattet af det ensartede, fælleseuropæiske grundlag for udøvelse af virksomhed som kreditinstitut eller investeringsselskab. Dette vil sikre at grønlandske virksomheder kan bevare de samme finansieringsmuligheder som i dag. Hvis reglerne ikke implementeres vil dette kunne indebærer langt højere renteomkostninger for offentligt ejede virksomheder. Danmark træder muligvis ind i det udvidede banksamarbejde i EU. Det vil have konsekvenser for Grønland og Færøernes banksektor – bl.a. i relation til afviklingsmekanismer.

8 Erhvervslovgivning Processen med CRR er inddelt i to tempi for at få behandlet de principielle spørgsmål på FM 2015 og dermed give medlemmerne af Inatsisartut mulighed for at tage stilling til arbejdet med at implementere EU-reglerne i Grønland og derved sikre den finansielle sektor i Grønland. På EM 2015 fremsættes de resterende 15 anordninger af love som er en forudsætning for at lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR) kan træde i kraft. Når alle anordninger er behandlet vil CRR-loven kunne træde i kraft og Grønland vil i løbet af efteråret 2015 kunne blive optaget på listen over godkendte lande.

9 Departementet for Erhverv
Arbejdsmarked og Handel Erhvervslovgivning Arbejdet med ajourføring af de danske love sker for at sikre, at Grønland har de samme finansielle regler som Danmark og EU. Naalakkersuisut lægger stor vægt på arbejdet, da dette vil have stor betydning for at bibeholde omverdenens tillid til den grønlandske finansielle sektor og dermed tilliden til at investere i Grønlands erhvervsliv. Fremadrettet skal der i samarbejde med Erhvervsministeriet udarbejdes en enkel og systematisk fremgangsmåde for gennemførelse af danske regler og EU-regler for finansielle og erhvervsmæssige forhold i Grønland.

10 Departementet for Erhverv
Arbejdsmarked og Handel Eksport Kredit Fonden EKF er ejet og garanteret af den danske stat, men drives som en finansiel virksomhed. En eksportkredit er ”forsikring” mod de risici, der kan opstå, når der handles eller investeres med andre lande. EKF har stillet garantier for 56 mia. kr. EKF’s samarbejder med erfarne, kommercielle banker om garantier og funding. EKF kan anvendes til finansiering af projekter i Grønland, hvori der indgår leverancer fra danske virksomheder. Naalakkersuisut har overfor Erhvervs- og Vækstministeriet udtrykt ønske om, at EKF’s garantier også skal omfatte fiskeriet.

11 Den Nordisk Investeringsbank
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel Den Nordisk Investeringsbank I 2014 udlånte NIB for 2,7 mia. euro. NIB fokuserer på projekter, der fremmer miljøteknologi og bæredygtig energi, men støtter også infrastrukturprojekter. NIB har siden 1985 ydet lån til projekter i Grønland b.la. til fiskeri- og teleindustrien samt vandkraftværker. NIBs nuværende strategi sætter yderligere fokus på projekter i Arktisk.

12 Den Europæiske Investeringsbank
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel Den Europæiske Investeringsbank Bankens strategiske fokus er indenfor innovation, miljø og infrastruktur. Banken har afsat 229 mio. euro i perioden til de såkaldte oversøiske lande og territorier (OCT). EIB har ikke tidligere ydet lån til projekter i Grønland. Vedr. Grønland har banken udtrykt interesse i infrastruktur-projekter o.lign. og i muligheden for at yde teknisk assistance til projekter f.eks. med at udarbejde forretningsmodeller. Erhvervs- og Vækstministeriet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel mødes med den Europæiske Investeringsbank i juni 2015.

13 Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker har præsenteret et udspil til en investeringsplan, der skal fremme væksten i Europa. Som led heri oprettes en ny europæisk fond for strategiske investeringer (EFSI) Fonden har til formål at mobilisere investeringer for mindst 315 mia. EUR over de næste tre år ( ). Fonden vil fokusere på projekter indenfor sektorer såsom energi, innovation, uddannelse, transport og infrastruktur. Den nye fond vil muligvis kunne anvendes til projekter mellem et EU medlemsland og et OLT-land

14 Learnings fra dialogen med institutionelle investorer
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel Learnings fra dialogen med institutionelle investorer Krav om veldokumenteret afkast. Gennemarbejdede business cases / forretningsmodeller. Ikke direkte finansiering til udvinding af råstoffer, men til visse aktiviteter relateret til mineindustrien, fx infrastruktur.

15 Departementet for Erhverv
Arbejdsmarked og Handel Vækstfonden Vækstfonden stiller en garantiramme på 5 mio. kr. til rådighed for vækstkautioner i Grønland. Rammen udmøntes gennem pengeinstitutterne. Vækstkaution formidles gennem godkendt pengeinstitut. Vækstfonden dækker i tilfælde af misligholdelse op til 75 % af det enkelte lån. Vækstkaution dækker kun nettotab – dvs. at Vækstfonden deltager lige i alle sikkerheder, der måtte være stillet for det enkelte lån. Vækstfonden dækker dog kun op til 15 % af det samlede af det enkelte deltagende pengeinstitut givne kautions beløb. Ordningen vil over en årrække kunne stille ca. 35 mio. kr. til rådighed for udlån til små og mellemstore virksomheder i Grønland over en årrække.

16 Støtte og finansieringsmuligheder
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel Greenland Business og Greenland Venture Naalakkersuisuts vækstvirksomheder Støtte og finansieringsmuligheder Muligheder og modernisering

17 …for iværksætteren Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel
Der bliver noget for iværksætteren …for iværksætteren

18 Anvendelsesområder Etablering og udvidelse,
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel Anvendelsesområder Etablering og udvidelse, Produktions- og konceptudvikling, Markedsetablering eller Projektering. Finansiering: klippekort, produktudvikling, sektorspecifik pulje Klippekort, pulje kr Produktudvikling, pulje kr Eksportfremme og grønlandske fødevarer kr

19 …for den vækstorienterede
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel … for den vækstorienterede virksomhed… …for den vækstorienterede

20 Greenland Venture kan yde følgende former for finansiering:
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel Greenland Venture kan yde følgende former for finansiering: Vækstkapital Vækstlån Vækstkaution Vi træder til der hvor andre ikke gøre det

21 Muligheder og modernisering
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel Muligheder og modernisering Market – vækstfremme Gearing af vækstkapital

22 Eksempler på investeringsbehov i Naalakkersuisuts erhvervsstrategi
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel Eksempler på investeringsbehov i Naalakkersuisuts erhvervsstrategi Ny national turismestrategi Ny vækstplan for turismen med fokus på Infrastruktur Afgiftsstruktur Rammebetingelser – turismekoncessioner Vækstpotentialer og samfundsøkonomiske gevinster

23 Nøglebegreber – udvikling af turismen
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel Nøglebegreber – udvikling af turismen Tilgængelighed ‘fornuftige billetpriser’ Direct flights – udvalgte baneforlængelser Satse på udvikling af flere regioner Regional sammenhæng i infrastruktur Man skal kunne komme nemt og ikke for dyrt omkring i regionen Man skal kunne regne med de lokale transportmuligheder – fast sejlplan Tilstrækkelig overnatningskapacitet Privat sektor har hidtil kunnet matche udviklingen – dette forventes fortsat at være tilfældet. Tilstrækkelig oplevelseskapacitet Attraktioner/udflugter God service – oplevet kvalitet.

24 Et betydeligt besparelsespotentiale ved udbygget infrastruktur
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel Et betydeligt besparelsespotentiale ved udbygget infrastruktur CASM index GOH-CPH JAV-CPH UAK-CPH Scenario 0, som i dag 100 Scenario 1, GOH and JAV, 1199 m. 91 92 86 Scenario 2a, KEF hub, GOH og JAV >2200 m. 79 80 62 Scenario 2b, direkte CPH, GOH, JAV >2200m. 72 71 56 Lime green fact box Slide with lime green factbox Kilde: AirInsight baseret på producentdata og Rambøll A/S

25 Vækstpotentiale 1 10 pct. 25.876 Ca. 44.000 2 25 pct. Ca. 61.000
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel Vækstpotentiale Antal ferieturister total Kommentarer Scenarie Prisfald Antal Ferieturister før Antal ferieturister efter (2040) 1 10 pct. 25.876 Ca 2 25 pct. Ca 2 Super vækst - Ca Det total turister er baseret på antal overnattende gæster på hotel i Grønland 2014. Ferieturister antages at udgøre 70 pct. Effekt af prisreduktionen stabiliserer sig efter 5 år i en ny ligevægt. Der er tale om en isoleret fremskrivning af potentialet på baggrund af pris og tilgængelighed uden andre potentielle tiltag. Derudover indgår en generel vækst på 1,5 pct. p.a. Elasticiteten for ferieturister forventes at være -3,2. Scenarie 1: Mindre baneforlængelser i Ilulissat og Nuuk (1199 m). Scenarie 2: Længere baneforlængelser i Ilulissat og Nuuk (2199 m). Kilde: Rambøll A/S

26 Konklusion fra samfundsøkonomisk analyse (1/2)
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel Konklusion fra samfundsøkonomisk analyse (1/2) Nettonutidsværdi (mio. kr.) Med lange baner i GOH og JAV samt nye baner i Sydgrønland og Østgrønland samt muligvis korte baner lokalt, vil investeringsbehovet være +/- 3 mia. kr. (tallet skal yderligere kvalificeres) Med 1199 m. baner i JAV og GOH vil investeringsbehovet være markant lavere. Begge scenarier har en positiv nettonutidsværdi i forhold til 0-scenariet. Scenarie 2 giver den største nettonutidsværdi – men også baseret på den største initiale investering. De positive resultater er især drevet af ruteomlægninger og skaber grundlaget for øget turisme. Højden af de blå kasser illustrerer betydningen af forskellige antagelser for den underliggende vækst i BNP Content slide Scenarie 1 1199 m. i JAV og GOH Scenarie 2 +2199 m. i JAV og GOH Kilde: Rambøll A/S

27 Konklusion fra samfundsøkonomisk analyse (2/2)
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel Konklusion fra samfundsøkonomisk analyse (2/2) Evalueres i stedet på forretningen af investeringen, kommer scenarie 1 bedst ud. Det skyldes, at den initiale investering her er markant mindre end i scenarie 2 Forrentningen af begge scenarier er dog over den officielle diskonteringsrente på 4 pct., som repræsenterer mindstekravet til forrentningen. Forrentning (pct.) Højden af de blå kasser illustrerer betydningen af forskellige antagelser for den underliggende vækst i BNP Content slide Påkrævet forrentning Scenarie 1 1199 m. i JAV og GOH Scenarie 2 +2199 m. i JAV og GOH Kilde: Rambøll A/S

28 Ilulissat Isfjordscenter - pilotprojekt
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel Ilulissat Isfjordscenter - pilotprojekt Centret formidler isfjordens lokale og globale betydning: viden om UNESCOs verdensarv grønlandsk kulturhistorie verdens klimaforandringer Hvordan finansieres det? Samlede anlægsomkostninger: mio. DKK Real Dania 75 mio. DKK Andre fondsmidler 10 mio. DKK Selvstyret mio. DKK Kommunen mio. DKK Årlige initiale nettodriftsudgifter på 2 mio. kr. forudsættes dækket via en servicekontrakt.

29 Regionale Visitorscentre
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel Regionale Visitorscentre Det er vigtigt, at oplevelsespotentialet i regionerne øges i sammenspil med en aktiv udnyttelse af stedets turistpotentiale Vision om regional forankring Diskobugten Midt Sermersooq-Vest Sermersooq-Øst Syd Anlægsfinansiering Hovedsagligt fondsmidler Deltagelse af kommuner og Selvstyret

30 Departementet for Erhverv
Arbejdsmarked og Handel Landgangs- og anløbsfaciliteterne for krydstogtsgæster er ofte utilstrækkelige

31 Forbedringer af anløbsfaciliteter for krydstogtsturismen
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel Forbedringer af anløbsfaciliteter for krydstogtsturismen Forbedring vil sikre mere effektiv landsætning for krydstogtsrederierne og gøre anløb mere attraktive. De samlede anlægsomkostninger er anslået til at udgøre 50.8 mio. kr. for perioden med en samlet indsats i 12 prioriterede havne. Heraf i bygder og yderdistrikter 2,0 mio. kr. Heraf i Ilulissat 5,0 mio. kr. Heraf i Qaqortoq 3,8 mio. kr. Heraf i Kangerlussuaq 40,1 mio. kr. 9 forbedringer i bygder og yderdistrikter koster kun 2,0 mio. kr. De konkrete initiativer vil blive udmøntet i regi af havnesektorplanen

32 Aktuelle råstofprojekter
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel Aktuelle råstofprojekter Der kan blandt andet være tale om: Anorthorsit ved Søndre Strømfjord tæt ved Kangerlussuaq Zink/bly ved Citronen Fjord – Nordgrønland Sjældne jordarter/uran ved Kuannersuit (Kvanefjeldet) – Narsaq Listen er ikke udtømmende.

33 Tak for opmærksomheden
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel Tak for opmærksomheden Billeder fra Visit Greenland – Mads Pihl, Glenn Mattsing, Kunuk Abelsen og Thomas Nørby Mogensen

34 Spørgsmål til arbejdsgrupperne
Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Handel Spørgsmål til arbejdsgrupperne 1) Hvordan vurderer I kapitalmarkedet i Grønland – understøtter og dækker markedet det nødvendige udviklings-/finansieringsbehov? 2) Er de i rapporten nævnte finansieringskilder et tilstrækkeligt/relevant supplement til det nuværende kapitalmarked i Grønland? 3) Prioritér de vigtigste samfundsinvesteringer – i relation til de nye finansieringskilder. Hvad bør vi satse på! 4) Hvilke investeringer er de vigtigste for at understøtte turismeudviklingen?