6. April 2016 v. Chefpsykolog Marianne Schøler Socialpædagogerne Østjylland Familieplejearrangement: Sårbare børn og unges adfærd, kommunikation og følelsesliv.

Præsentationer af emnet: "6. April 2016 v. Chefpsykolog Marianne Schøler Socialpædagogerne Østjylland Familieplejearrangement: Sårbare børn og unges adfærd, kommunikation og følelsesliv."— Præsentationens transcript:

1 6. April 2016 v. Chefpsykolog Marianne Schøler Socialpædagogerne Østjylland Familieplejearrangement: Sårbare børn og unges adfærd, kommunikation og følelsesliv – Hvordan håndteres det som plejefamilie?

2 Tak ! Tak ! Den nye undersøgelse af anbragte børns trivsel er lavet af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Her er 1.400 børn i alderen 11 til 17 år blevet spurgt, hvordan de har det. Samlet set har 80 procent af børnene det godt. Og det bemærkes at trivslen er særlig god hos børnene i plejefamilier…

3 SFI rapport 2014 Børn og unge, der lever i plejefamilier, er hyppigere mere glade for deres anbringelse end børn på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. En af årsagerne er, at de familieplejeanbragte børn i højere grad føler sig støttet og holdt af og at anbringelsesstedet er trygt, harmonisk og hjemligt.

4 ”Er plejebarnet et job eller et familiemedlem” ? ”Jeg har været utrolig heldig at komme ind i en familie, som gav mig kærlighed. Men min lillebror kom også i familiepleje, hvor plejeforældrene pludselig ikke gad mere og sagde ham op. For ham ville det nok have været bedre at komme på institution. Og selvom jeg har haft det rigtig godt, så har det også været hårdt at bo hos en familie, som jeg vidste aldrig helt blev min.” Nina Pedersen – Uddrag fra SFI rapport 2014

5 Allerede fra fødslen indgår et barn i et tæt samspil med signifikante voksne, herigennem begynder barnet at udvikle nervesystemet og danne mønstre og strategier, som det senere vil bruge i forhold livets udfordringer – men især danner mønstrene basis for relationen til andre mennesker. Når et barn mangler støtte fra stabile voksne udsættes denne udvikling til fordel for ”ren” overlevelse.

6 Plejefamiliens særlige force: Forudsætningen for en sund udvikling af de områder og centre i hjernen, som former nervesystemet og personligheden er: At barnet har haft omsorgspersoner, som har kunnet skabe den tætte samhørighed og derigennem styrke barnets evne til det menneskelige samspil.

7 ”Man kan ikke give noget, som man ikke selv har fået, og mange af forældrene har selv været omsorgssvigtede som børn. Forældre, hvis børn bliver anbragt, er sjældent i stand til at være det følelsesmæssige spejl og den stabile mur, som børnene kan læne sig op af. De mangler ”mentaliseringsevne”. Det er evnen til at kigge ind i sig selv og forstå, hvorfor man selv og barnet reagerer som det gør. Dette er oftest en af plejefamiliens fornemste, men også sværeste, opgaver.

8 Børn og unge har brug for tryghed og forudsigelighed En tydelig, klar struktur og en daglig rammesætning, fordi barnets/den unges verden tit er utryg og uforudsigelig. Barnet/den unge har brug for voksne, der kan rumme dets følelser uden selv at gå i affekt. Dvs. ikke for meget af hverken det ene (afvisning) eller det andet (kærlighed). ”Følelsesmæssig neutralitet” er ikke følelseskulde/ligegyldighed. Derimod forudsigelige reaktioner uanset barnets indre tilstande..

9 Udviklingspsykologi Basale barndomsbehov: Sikkerhed & Tryg base med forudsigelighed Kærlighed – Næring – Opmærksomhed Accept, Anerkendelse og Ros Empati Vejledning og Guidning (…også kaldet ”Opdragelse”) Validering af følelser og behov

10 Psykologisk grundmodel: Situation i omgivelserne Tanker Fysiologi, krop Følelser Fysiologi, krop FølelserAdfærd

11 Cecilie på 10 skal afsted i skole. Hun har i en periode ikke villet afsted, og reagerer med gråd og brok. Tanker Fysiologi Følelser: Angst Fysiologi Følelser: AngstAdfærd Gråd, appellerende, panisk, bliver syg… ”Hvad nu hvis...” … der sker noget med ”dem” mens jeg er i skole…” jeg er i skole…” Flugt mekanismer: Ondt i maven, rysten, tics, sveden, hjertebanken, fysisk ubehag m.m.

12 Casper på 16 skal lave en aflevering. Plejemor presser ham lidt, og han bliver rasende. Tanker Fysiologi Følelser: Vrede Fysiologi Følelser: VredeAdfærd Smider med tingene, bliver arrig, råbende, konfliktsøgende… ”De fatter fandme ikke en skid...” … Jeg kan ikke finde ud af det…” ud af det…” Kamp mekanismer: Spænding i hele kroppen. Hjertebanken og forhøjet blodtryk. Uro.

13 Spørg jeres plejebarn… Undersøg hvad der er på spil… Vær Nysgerrige… Vær Værdifri… Vær Vejledende…

14 Spørgsmål der giver ro og anledning til refleksion: ”rigtigt” Sørg for der ikke ligger et ”rigtigt” svar skjult. (Hér skal man også huske kropssproget og hmm´erne) konkrete og præcise. Sørg for at være konkrete og præcise. Jo svagere og yngre unge – jo mere konkret bør du være. bevare nysgerrigheden Sørg for at bevare nysgerrigheden – ikke prøve at presse barnet/ den unge i en bestemt retning. lytte Sørg for, at lytte til de svar der kommer – ikke have travlt med det du selv vil sige.

15 Det svære i samtalen!  Bevare nysgerrigheden og det at være undersøgende. Det er måske et emne du kender alt for godt – og måske har hørt mange gange før.  Måske har du selv meninger om emnet der presser sig på. ”Du skal ikke vide – men få at vide….” ”Du skal ikke vide – men få at vide….”

16 Det Rigtig svære i samtalen!  Undgå at problemløse, være bedrevidende og og komme med gode råd! Farvel Mr. Og Ms. ”Fix-It”…

17 Parvis. En lille lytte-øvelse - 15 min: Den ene fortæller om et konkret problem – gerne i relation til opgaven som plejeforældre. Den anden lytter, stiller undersøgende, nysgerrige, værdifri, og vejledende spørgsmål. Diamanten kan bruges som inspiration,,,,, Husk Husk: Ikke at forsøge at løse problemet, komme med gode råd eller ”overtage” problemet.

18 Senfølger som anbragte børn og unge ofte kæmper med: Traumer Personlighedsforstyrrelser Depressioner og Angst Selvdestruktivitet/Selvskade Selvmordstanker Selvmordsforsøg Forstyrret seksualitet Udadreagerende adfærd Krænkende adfærd Misbrug Gentagelsessyndrom

19 Selvværd og Selvtillid....skabes i samspil med andre – og lige fra fødslen er vi ”kodet” til at aflæse andres reaktioner på vores tilstedeværelse. Selvtillid opbygges når vi oplever vores præstationer lykkes og vi kan mestre livets udfordringer, og selvværdet aflæses primært i andres reaktioner på os.

20

21

22

23 Hvorfor har så mange unge i dag lavt selvværd og dårlig selvtillid ? Børn ”måles og vejes” meget tidligt, og alting handler om at præstere (perfekt)Børn ”måles og vejes” meget tidligt, og alting handler om at præstere (perfekt) De unge har tidligt adgang til fora, hvor målingen mellem hinanden er ekstrem høj (FB, Twitter, SnapChat, Instagram etc)De unge har tidligt adgang til fora, hvor målingen mellem hinanden er ekstrem høj (FB, Twitter, SnapChat, Instagram etc) Det er rigtig svært at finde ud af hvornår det er godt nok…Det er rigtig svært at finde ud af hvornår det er godt nok…

24 Alle unge vil strække sig meget langt i bestræbelserne på at blive populære, accepterede, få succes og blive anerkendte af de andre unge…. Disse bestræbelser kan komme til udtryk på utallige måder – fælles for de unge er, at undgå risikoen for at blive vurderet som: Ikke god nok !

25 ”Jeg er for lækker” Konstant selviscenesættelse på sociale medier: Billeder af træningslokalet – håret – makeuppen – den vilde bytur – nyt tøj – ny mobil – bedste veninden – samvær med (alle) vennerne – håret (igen) – idolet – hvor sjovt man har det – gaven fra kæresten – håret! – hvor højt man elsker kæresten – badetøjet – det nye hår – svedig krop efter træning – håret… o.s.v.

26 ”Jeg er (unik) sårbar” Konstant selviscenesættelse på sociale medier: Lange blogs og opslag om svigt – ulykke – selvskade – veninder der bagtaler – overgreb – rædselsfulde livsvilkår – mere selvskade – mere svigt – selvmordstanker – selvhad – selvkritik – beskrivelser af (næsten) selvmordsforsøg… o.s.v.

27 Vi overdriver, lyver, gør os bedre eller mere specielle for at føle os værdifulde – og risiko for at overdrivelser og løgne er værst, er i den periode hvor identiteten skal dannes.Vi overdriver, lyver, gør os bedre eller mere specielle for at føle os værdifulde – og risiko for at overdrivelser og løgne er værst, er i den periode hvor identiteten skal dannes. Et lavt selvværd og usikker selvtillid er helt normal i ungdomsårene, og den unge forsøger at ”fixe” det ved at overdrive egne kvaliteter eller oplevelser.Et lavt selvværd og usikker selvtillid er helt normal i ungdomsårene, og den unge forsøger at ”fixe” det ved at overdrive egne kvaliteter eller oplevelser.

28 Professionel Omsorg: Støtten til sårbare børn og unge er en omfattende og langvarig proces – der løbende kræver en sikring af, at møde barnet på netop det niveau der er kapacitet til. Alt for ofte går man fejlagtigt i byen hvis man tror et sårbart og krænket barn kan hjælpes og reguleres ved hjælp af sproget…

29 Husk: Kræv ikke mere end barnet/den unge kan honorere. Lad omsorgen være ensartet over tid så barnet beroliges og den unge oplever konsistens over tid. Vær naturlig i fysisk kontakt. Respekter barnets og den unges forsøg på at sætte grænser. Italesæt, og anerkend, ønsket adfærd frem for reaktion på uønsket. Vær opmærksom på mere handling (Vejvisning) frem for lange taler! Husk: Det koster tid, tålmodighed og mere tid…

30 Spørgsmål og kommentarer Evaluering af aftenens oplæg

31 Alle undersøgelser og forskningsresultater indenfor det socialpædagogiske og det psykologiske område viser gang på gang –...At de eneste målbare resultater peger på, at en tillidsvækkende og positiv relation mellem barnet/den tillidsvækkende og positiv relation mellem barnet/den unge og den voksne unge og den voksne er direkte årsag til positive forandringer i vanskelige børne- og ungdomsliv… Tak for i aften