Spiseforstyrrelse og krop Psykoedukation

Erfaring har lært os, at der er en vis sammenhæng mellem følelser og kropslige udtryk Hoppe og danse af sorg? Synke sammen i glæde? Kommunikationen forstyrres, når afstanden mellem følelser og kropslige udtryk bliver for stor, f.eks. et påtaget smil ”Berøre” og ”bevæge” – kropsligt og emotionelt

Mange lægger først mærke til kroppen, når den volder kvaler Gener og smerter opstår ikke uden videre En udfordring at se symptomer i sammenhæng med vaner og kropslige væremåder, som den enkelte sjældent er bevidst om Det samme symptom kan forstås i mange sammenhænge ud fra et individuelt perspektiv

Vaner Vaner kan forstås som kropslig kundskab Situationer, som stiller uvante krav til mestring, vil kræve ny læring og modificering af gamle vaner (Anne Gretland)

Kropslige vaner og væremåder har altid et formål og de er altid hensigtsmæssige ud fra personens opfattelse af situationen Kroppen er meningsbærende Kroppen er udtryksfelt for det levede liv

Vaner er viden og hukommelse sidder ”i hænderne” og ”i kroppen”. Det er kroppen, der ”forstår”. Vaner har magt over os, for de er en del af os selv Vaner er vores tidligere erfaringer, der er indvævet i vores praksis, og på den måde former vores nutidige virkelighedsforståelse.

Følelser kan udtrykkes kropsligt Følelser kan reguleres gennem kroppen Gensidighed mellem kropslige væremåder og følelser – både i nuet og over tid Almen menneskelig beskyttelses mekanisme at hæmme følelser og følelsesudtryk gennem hæmning af vejrtrækning og bevægelse. Fordele og omkostninger: mærker ikke så meget …!

Kontrol og spontanitet Patienter med en spiseforstyrrelse er ofte i høj grad præget af kontrol. Kontrol muliggør spiseforstyrrelsen. Spontanitet har sammenhæng med at kunne og turde mærke behov Øget kropskontakt bedrer muligheden for at mærke sine behov

Med en spiseforstyrrelse følger ofte et forvrænget kropsbillede Patienter med en spiseforstyrrelse er ofte utilfredse med sin krop Utilfredshed med kroppen har sammenhæng med lavt selvværd En anerkendende kropslig tilgang kan bidrage til udvikling af selvet og øget selvværd.

Aktuelle kropslige temaer At tage plads eller krympe sig At hævde sig eller undvige At vise sig eller skjule sig At være pågående eller tilbageholdende At være åben eller lukket At være tiltrukket eller frastødt At være stærk eller svag At være stor eller lille At være tung eller let At være oppe eller nede At være inde eller ude At være foran eller bagefter At være vedholdende eller eftergivende At holde sig oppe eller falde sammen At være langsom eller hurtig At være stiv eller fleksibel (Anne Gretland 2007)

Berøring kan være en hjælp til at opleve sig selv Berøring kan være en måde at komme i kontakt med egne følelser og krop på Berøring er altid en tilnærmelse til den andens livshistorie – et møde med den andens gode eller ubehagelige minder Derfor kan berøring virke både rar og beroligende og smertefuld og utryg

Spørgsmål?