Psykoedukation skizofreni Session 8 – Et sundt liv Undervisere:

Livsstil og livskvalitet Psykisk sygdom og livsstil Motivation Dagens program Livsstil og livskvalitet Psykisk sygdom og livsstil Motivation Rådgivning ift.: Kost Motion Rygning Alkohol 2

Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Sund mad og stabilt blodsukker Mindre rastløshed og mere afslappethed Usund mad Træthed og uro i kroppen Rygning Virker både beroligende (på den korte bane) og stressende (på den lange bane: nikotinhunger, planlægning af køb, må jeg ryge her?) Alkohol Virker beroligende (på den korte bane), men giver dårlig søvn, svækker hukommelse og koncentration og negative sociale konsekvenser Fysisk inaktivitet Svækker tænkeevnen, giver fysiske skavanker, øger træthed, vægt, isolation og stress Kilder: Ernæring: Rygning: Behandling af tobaksafhængighed – Anbefalinger til en styrket klinisk praksis 2011 Rygning er påviseligt mere stress-fremmende end stressreducerende: Læs evt. mere her: http://www.planetpsych.com/zPsychology_101/substance/smoking_stress.htm Alkohol: Alkohol og Helbred, SST 2010 Fysisk inaktivitet: Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 2011

Psykisk sygdom kan øge risiko for: Forstadie til diabetes og hjerte-kar sygdomme (metabolisk syndrom) Sukkersyge (diabetes II) Hjertekarsygdom (forhøjet blodtryk, forhøjet fedtkoncentration i blodet, fedme) Kræft Rygerlunger (KOL) MEN sundere spisevaner, rygeophør, nedsat alkoholforbrug og motion kan bidrage til at mindske risikoen for udvikling og forværring af ovennævnte sygdomme Ved depression er risikoen for diabetes øget med 65% Flere internationale studier viser at prævalens for diabetes er 2-3 gange så høj for mennesker med skizofrenilidelse sammenlignet med den øvrige befolkning. Der eksisterer ikke præcis viden om danske forhold.

Kost Frugt og grønt: Frugt og grønt indeholder vitaminer, mineraler og kostfibre og har et lille energiindhold, så man kan spise meget uden at tage på i vægt. Frugt og grønt beskytter mod kræft, hjertesygdomme, sukkersyge og fedme. For at opnå den beskyttende effekt skal man spise mindst 600 gram om dagen (mindst halvdelen skal være grønsager). Avocado, nødder og oliven indeholder en del af det sunde fedt. Det er en god ide at spise både rå og tilberedt frugt og grønt. Varmede grønsager kan man spise flere af og de optages lettere i kroppen, men nogle næringsstoffer går tabt.

Kost Sukker og fedt Sukker indeholder kun kalorier og ingen vitaminer og mineraler. Det kaldes tomme kalorier. Tomme kalorier kan optage pladsen for den sunde mad. Mange produkter er tilsat sukker, f.eks. frugtyoghurt, kiks og boller. Tjek varedeklaration. Står sukker blandt de første på listen, indeholder produktet meget sukker. Sodavand og saft indeholder meget sukker. Drik vand (f.eks. med citronsaft) Organismen har brug for fedt, men ikke for meget. Der er sundt fedt i planteolier og fisk. Smør og margariner indeholder meget usund fedt. Skummet-, mini- og kærnemælk indeholder mindre fedt end let- og sødmælk. Kylling og mørbrad er magert kød, som også indeholder vitaminer og mineraler.

Kost: Gode råd Mange måltider er bedre end få og store måltider Regelmæssige måltider hjælper kroppen til naturlig regulering af mæthed og sult Regelmæssige måltider holder stofskiftet aktivt Hav sunde fødevarer til morgenmad, mellemmåltider, frokost og/eller varm mad Skriv sunde varer på indkøbslisten

Fysisk træning kan forebygge Forhøjet blodtryk Hjerte-kar sygdomme Sukkersyge -Type II diabetes Blodpropper eller blødninger i hjernen Depression Øget fedtkoncentration i blodet Knogleskørhed Visse kræftsygdomme Vedr. cancer: Der er evidens for at fysisk aktiv livsstil beskytter mod udvikling af coloncancer, mammacancer samt prostatacancer. Desuden er der evidens for at fysisk aktivitet efter at diagnosen er stillet forårsager en statistisk forøget chance for overlevelse iforhold til personer der er fysisk inaktive. S. 296 i Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling- Sundhedsstyrelsen 2011

Fysisk aktivitet: Små skridt kan gøre en stor forskel (hvis man bliver ved)* *12 måneder Vanen Det lille skridt – den nye vane Vægttab Sidde og se tv ½ time dagligt Bruge kondicykel hver anden dag Svømme en ½ time to gange om ugen 4,1 kg 3,6 kg Sidde i egne tanker i 20 min. dagligt Gå og tænke 20 min. hver dag 5,2 kg Sidde og snakke i en time to gange om ugen Gå og snakke i en time to gange om ugen 2,2 kg Sidde ved computeren ½ time dagligt Sidde ved computeren i 15.min og rydde op/gøre rent i 15 min. 1,9 kg Supplerende oplysninger om brug af skridttæller: Du forbrænder ved gang og løb: Langsom gang 2 kalorier/min Hurtig gang 3,5 kalorier/min Løb langsomt (8 km/timen) 7 kalorier/min Løb hurtig (12 km/timen) 11,5 kalorier/min Løb op ad trapper 15 kalorier/min

Rygning Vedrører: røgen i omgivelserne de mennesker ,der ryger de mennesker, der ikke ryger Generelt ryger mennesker med psykisk sygdom dobbelt til tre gange så ofte som andre Obs. ved rygestop kan det være nødvendigt med medicinregulering

Er rygning altid afslappende? Ved ryge-afhængighed er hjernen optaget af: hvordan mindsker jeg mit ubehag pga. nikotintrang? (ryge-cyklus) næste cigaret – hvornår kan jeg få den? har jeg cigaretterne med? har jeg penge til den næste pakke? må jeg ryge her? Rygning er påviseligt mere stress-fremmende end stressreducerende: Læs evt. mere her: http://www.planetpsych.com/zPsychology_101/substance/smoking_stress.htm Rygning er koblet til overlevelseshandlinger i hjernen – (ligesom mad og drikke), hvilket kan forklare den store hjernekapacitet det kræver at være aktiv ryger.

Fysiske skader som følge af et stort alkoholforbrug (♂) Vækst af bryster Centralnervesystemet: søvnforstyrrelser,forgiftning, abstinenser, kramper, delirium tremens Kræft i mundhule, svælg og strube Forhøjet blodtryk, forstyrrelse af hjerterytmen, forstørrelse af hjertet og svag hjertemuskel Mavekatar og -blødning Bugspytkirtelbetændelse, sukkersyge og kræft i bugspytkirtlen Diaré Nerveskader Knogleskørhed med brud Svækkelse af muskler Demens, epilepsi og hjerneblødning Katar, blødning, åreknuder og kræft i spiserøret Lungebetændelse og tuberkulose Fedtlever, lever- betændelse, skrumpe- lever og kræft i leveren Pseudocushing Brystkræft (♀) Menstruationsforstyrrelser, nedsat fertilitet og fosterskader Alkoholisk psykose (♂) Nedsat potens, nedsat sædkvalitet Væske i bughulen Fysiske skader som følge af et stort alkoholforbrug Flere ulykker Flere komplikationer ved operation Dårlig sårheling med betændelse og blødning Svækket immunforsvar, øget stressreaktion, vitaminmangel og blodmangel Illustrationen omhandler alkohols fysiske virkning på kroppen. Et stort forbrug af alkohol er forbundet med øget sygelighed og dødelighed. Uafhængigt af hvilken type alkohol det drejer sig om, er stort set alle organsystemer følsomme over for alkohol. Det er individuelt, hvor langvarigt og stort alkoholforbruget skal være, før der opstår skader; ligesom det er individuelt, hvilket organsystem, der først bliver skadet. Generelt opstår skaden ved et lavere forbrug hos kvinder end hos mænd. Tegningen viser fysiske skader, der kan udvikle sig hos kvinder og mænd som følge af et stort alkoholforbrug. Med mindre andet er nævnt, kan de viste skader optræde både hos mænd og kvinder. Alkohol - forebyggelse på sygehus, 2003.

Alkoholisk psykose: delvis bedring (♂) Vækst af bryster: delvis bedring Søvnforstyrrelser: flere måneder Forgiftning: 1-2 dage Abstinenser: ½-2 uger Kramper og delirium tremens: 1 uge Kræft i mundhule, svælg og strube: bedret forløb Forhøjet blodtryk: 1-2 uger Forstyrrelse af hjerterytmen: 4 uger Forstørrelse af hjertet: delvis bedring Svag hjertemuskel: 1-3 måneder Mavekatar og -blødning: 1-2 uger Bugspytkirtelbetændelse og sukkersyge: delvis bedring Diaré: 1-3 dage Nerveskader: mange måneder Knogleskørhed med brud: < 6 måneder Svækkelse af muskler: flere måneder Lungebetændelse og tuberkulose: bedre forløb Fedtlever: ½-3 måneder Leverbetændelse: delvis bedring Skrumpelever: delvis bedring Pseudocushing: dage til uger (♀) Menstruationsforstyrrelser: delvis bedring Nedsat fertilitet: delvis bedring Fosterskader: mindske udvikling af skader og bedre vækst Katar og blødning: 1-2 uger Åreknuder: delvis bedring Demens: delvis bedring efter mange måneder Epilepsi: delvis bedring (♂) Nedsat potens, nedsat sædkvalitet: delvis bedring Væske i bughulen: delvis bedring Fysiske fordele ved at holde op med at drikke - og den tid det tager før tilstandene normaliseres Færre og mindre ulykker Svækket immunforsvar: ½-2 måneder Blodmangel: 1 måned Øget stressreaktion: 1-4 uger Dårlig sårheling med betændelse og blødning: 2 måneder Flere komplikationer ved operation: 1 måned Vitaminmangel og proteinmangel: flere uger afhængig af kost Tegningen viser de fysiske fordele, der kan opnås hos kvinder og mænd, der holder op med at drikke. Hvor det er muligt, er der efter skaden angivet den tid, det tager, før tilstanden normaliseres. Nogle skader vil aldrig normaliseres, men der kan opnås en delvis bedring. Kilde: Alkohol - forebyggelse på sygehus, 2003.

Alkohols fysiske virkning ved psykisk sygdom Alkohol er et rusmiddel der både kan virke opkvikkende og afslappende, men som ved samtidig psykisk sårbarhed kan have negative konsekvenser: dårligere søvn dårligere effekt af medicinsk behandling øget risiko for misbrug af andre rusmidler væsentlig øget risiko for depression Den gode nyhed: Indenfor dage eller uger efter alkoholstop forbedres depressive symptomer markant. Psykiater Christian Frøkjær siger: ”Patienterne henvender sig med symptomer, som ofte kan spores tilbage til konsekvenser af misbrug – relateret til enten helbredet eller psyken eller begge dele”. – hvad mener patienterne om dette udsagn?

Forskellige motivationsstadier i forandringsprocesser OBS Tydeliggør, at det gælder uanset hvilken adfærd hos os selv vi ønsker at forandre (og ikke kun ved rygeophør)!! Pointen med forandringscirklen er, at tale ud fra hvor patienten er! ”samtalen skal gå lige bagved der hvor ptt er” Forandringscirklen – ved en ryger der ønsker rygestop er det normalt at gå igennem forandrings-cirklen 3-8 gange før man bliver endelig røgfri! Før-overvejelse: 3 typer reaktionsmønstre - den ureflekterede, den magtesløse (føler ikke man kan) og den benægtende (min mormor blev 90 år) Overvejelse: ambivalens, kendetegnet ved at vente på den rette dag Beslutning: typisk konkrete planer om rygestop indenfor den kommende måned, laver måske små ændringer – udsætter, færre cigaretter, skifter mærke mv Stop og handling: har brug for opbakning og bekræftelse i at det er en stor præstation Vedligeholdelse: manglende opmærksomhed kan virke demotiverende – mange leger med tanken om at blive festryger, lykkes kun for 1 udaf 10 Tilbagefald: præget af skam og manglende tro på at det kan lykkes – vigtigt at støtte i at få ændret de følelser. gennemsnitlig 4-6 rygestopforsøg inde det lykkes En behandler kan og vil altid hjælpe med livsstilsforandring

Hvilke ”sunde belønnere” kan erstatte usunde vaner og stimulanser? sund mad søvn sex, fysisk berøring penge ros anerkendelse ære prestige TV, film sko, tasker, tøj smykker musik smil socialt samvær ferie, fridage tivoli, zoo motion stimulerende udfordringer osv. ”Det kræver meget mere ”computerkraft” (hjerne-virksomhed) at sige ”nej tak” til noget fristende end at sige ja tak (ja tak er ”krokodille-hjernen der styrer!) – citat fra psykiater Christian Frøkjær. I stedet for f.eks. at have rusmidler herunder alkohol ”som eneste belønnere” (svarer til forstærkere), er det godt at have et så stort repertoire af mere hensigtsmæssige belønnere: mad, søvn, anerkendelse, prestige, motion, smykker, musik, bøger, fællesskaber (foreninger, netværk) ”Delay discounting” – misbrugere vil heller have en forholdsvis lille belønning her og nu fremfor en større belønning om et stykke tid. Jo flere normale belønnere man har – jfr. listen – jo bedre muligheder har man for at erstatte de usunde vaner. kilde. psykiater Christian Frøkjær på Dobbeltdiagnose kursus 2011. 16

Næste gang Tilbagefaldsforebyggelse Tidlige advarselstegn Mestrings- og kriseplan Recovery