Fungicidresistens - status Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning
Hvad skal dette handle om? Situationen med strobiluriner Fokus på de danske tal med resistens Erfaringer fra lande med mere resistens Hvordan påvirker det vores bekæmpelsesstrategier? Situationen med DMI-midler Konklusion og perspektiv
Faktorer der påvirker resistensudvikling ForholdLav risikoMediumHøj risiko Svampen Få livscykler Rust, stinkbrand Flere livscykler Skoldplet, septoria Mange livscykler Kartoffelskimmel, meldug PersistensLavModeratLang Alternative metoder AdskilligeNogleIngen Markedsandel af produkt <25%25-50%>50% Dose (% effekt)< Delvis efter Dow, Glasgow 2003
Inddeling i risikogrupper
Udviklingen af resistens hos septoria Ingen resistens set i 2001 Få steder med enkelte resistente isolater i I Irland en del fund og svigtende effekt. Betydelig forøgelse af resistensen hen over vinteren 2002/2003. Sommer 2003 udbredt resistens i hele Nordeuropa. Ingen ”halvresistente” isolater, det er enten-eller. Doseringen har ingen betydning for udviklingen.
>30 % 10-30% <10% 0% Procent septoria- resistens i sommerprøver 2003
% resistent septoria bestemt før sprøjtning 2003 og efter sprøjtning Kilde: Syngenta
Forskellige sprøjtestrategier i Irland 2003 Udbytte og % septoria
DTR - hvedebladplet
Forsøg Angreb efter 3 behandlinger
% bekæmpelse af DTR i 5 svenske forsøg % bekæmpelse Kilde: Växtskyddscentralen
DMI og resistens Meget udbredt anvendelse i 20 år. Nedsat effekt set på meldug for nogle DMI’er. Nogen reduktion set på skoldplet og bygbladplet for visse DMI’er. Resistensen har stabiliseret sig. Lille skift i følsomheden hos septoria. Stabil mark effekt på septoria og rust. Uenighed om hvorvidt høje eller lave doseringer fremmer resistensen.