Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??

Bibring kontinuerlig viden om AD/HD Find bøger eller film om emnet Brug nettet – der kan også være søskende-hjemmesider Hvis det er vanskeligt selv at skulle forklare, kan man evt. hente hjælp fra en konsulent udefra – eks en lærer fra skolen, rådgiver mm

Ofte stillede spørgsmål… Hvordan forklarer vi vores søskendebarn om hans/hendes brors/søsters vanskeligheder? Har barnets alder en betydning? Hvad gør vi, når vi ikke engang har fortalt barnet med AD/HD om hans/hendes vanskeligheder endnu?

Hvad er jeg god til…

Ting som jeg har svært ved – og gerne vil have hjælp til…

For større børn og unge… Hvad er jeg god til? Hvad kan jeg blive bedre til?

Hvordan ser …s AD/HD ud? Eksternalisering er en teknik, hvor man adskiller problemet fra barnet. På den måde synliggør man problemet, og hvad det gør ved én, samtidig med at barnet ikke bliver identificeret som selve problemet.

Eksempler på spørgsmål Hvordan ser …s AD/HD ud? Hvad farve har den? Har den en navn? Hvad gør den? Ved dig? Ved mor og far Ved bror/søster Hvornår fylder den?

Anbefalet litteratur Rene Toft Simonsen, 2007: ”Wilbur, en møgunge” Kriestien Dieltiens, 2006 : ”Der er en løve inde i mig” Anne Merete Hallas-Møller, 2006: ”Styr dig lige” Andre?

Skab gode rammer for legesituationer og socialt samvær. Opstil regler for legene inden søskende går i gang med at lege Find et brætspil/computerspil, hvor man kan være to spillere (husk: det er altid bedre at finde et spil, hvor man skal samarbejde frem for at spille mod hinanden) Vær evt. til stede, når søskende leger sammen Husk: 10 minutters god leg opvejer mange timers dårlig leg Hjælp barnet med AD/HD til et godt alternativ, når søskendebarnet har venner på besøg

Overvej søskendes hjælp og pligter og hjælp dem til at sige fra. Aftal pligter med søskendebarnet fra starten Husk også at sige fra overfor søskendebarnet – specielt hvis de påtager sig opgaver, der kan involverer potentielle konflikter med deres bror eller søster Før evt. regnskab med pligterne og giv en ”belønning” i ny og næ ligesom deres bror eller søster kan få ”belønninger”

Overvej alenetid med søskendebarnet Prøv at finde tidspunkter, hvor I kan tilbringe tid alene med barnet Overvej aflastning Hvis aflastning ikke er en mulighed overvej da ”aflastning” for søskendebarnet Husk: Søskendebørn er ofte meget lidt kræsne, når det gælder alenetid med deres forældre!!

Skab muligheder for at bringe søskende sammen Søskendegrupper Kontakter gennem div. foreninger Husk: Søskende fortæller ofte hinanden mere end de fortæller deres forældre

Hjælp søskende med at fortælle andre om deres bror eller søsters vanskeligheder Hjælp dem med at holde oplæg i skolen Få evt. hjælp fra en konsulent/andre, der kender til området Respekter, hvis barnet ikke ønsker at fortælle andre om det

Åbenhed… At vise, at det er ok, at tale om svære oplevelser. At vise, at man som mor og far også kan blive vred og ked af det. At informere søskendebarnet om svære situationer der vedrører barnet med AD/HD. At vise, at det er ok at tale med andre om det, der er svært hjemme.

“Den dag Tina flyttede hjemmefra, lå jeg på sofaen med ondt i maven, mens min mor tog sig en lang ”middagslur”. Jeg kunne sagtens høre at hun lå og græd oppe i soveværelset, men turde ikke gå derop. Min mor græd mange tårer den efterfølgende tid, det samme gjorde jeg, og ligeså gjorde sikkert min søster og far. Desværre har vi aldrig været den type familie, der kunne bruge hinanden, til at tale om tingene, så vi kom igennem hver for sig. Et af mine bedste råd til forældre i samme situation er hele tiden at inddrage de øvrige børn, når der skal tages vigtige beslutninger eller der sker andre ting, store som små, vedrørende den handicappede bror/søster. Man skal naturligvis finde en balance, men generelt tror jeg ikke, at man skal være bange for at man giver det ”normale” barn for meget viden eller ansvar ved at fortælle dem ting. Barnet bruger i forvejen meget tid på at tænke på forholdene omkring deres bror/søster, og har brug for at tale med deres forældre omkring disse ting.” (Carina, voksen søskende)