Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
FORÆLDREGRUPPE - som en del af behandlingen
Advertisements

KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
At forholde sig professionelt Anne Skov
At bruge disse to ord rigtigt
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
GRAFISK FORTÆLLING 1.
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Verber/Sagnir Hvordan bøjes de?.
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Kære Venner Dette er mit sidste show. Jeg har truffet en meget vigtig beslutning. Jeg har været igennem mange prøvelser og trængsler, men sagen er, at.
Uskrevne Regler Modul november 2011.
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Undervisningsmiljø undersøgelse fase 2
Det svære liv i en sportstaske
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Dialogisk læsning Hvorfor og hvordan.
Læringsstile og lektier
Afrejsebriefing 2013 Mødet med det fremmede
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Lærings- og praksisfortællinger:
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
BØRN GØR DET RIGTIGE HVIS DE KAN
Bokstav børn.
Børns udvikling Af Sasja og Caroline.
Sofies dejlige dag.
Børn og sorg - og sprældøde døde
Måske er I bedste venner i et år,
Min hobby Fornuftig og relevant tekst af emnet:
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
Darum skole 4. november 2013.
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Hjælp mig med at finde den !!! En stor belønning til dem, der SER bedst! Præsenterer Klik her for at starte JEG HARMISTET MIN MIS !! Red Bulls.
mine observationer Filmanalyse af OK Gloser til filmen
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Amy følte sig ikke rask, da hun gik i skole
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Hvordan passer jeg på mig selv ?
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Relationer – børn og voksne
Relationer – Omgangstone
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Mestring af symptomer Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Børns omsorgssituation og trivsel
Vejlederens kommunikation
HUSK BILLEDE Foredragsaftnens tema
Din Økonomi Dit Valg Dit Mål.
Børn og unge med handicap siger deres mening
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
At tale om sexualitet.
Forældreinddragelse Støt dit barn til et liv uden tobak.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Det Inddragende Netværksmøde
Ungdomsudveksling Værtsfamilieaften i distrikt 1470 Onsdag den 18. juni 2014.
Anne Mette Rosendahl Rasmussen
Børns udvikling Indholdsfortegnelse Finmotorik & grov motorik Vækst
Enhed. Klynge/ Netværk Vidnefortælling (anvendes på Område- og BUF-niveau) En fortælling om de ledelsesmæssige faglige overvejelser og nye handlingsperspektiver.
HJÆLP TIL FAMILIER Lavet af: Sofie, Daniel G, Amr, Sophia.
Søskende til børn med AD/HD
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far
Normalt Brundt hår men er farvet rødt Tøjstil er normalt det samme, men det går an på om det er i skolen eller efter skole. Går altid med smykker af en.
SCA-øvelse: IND Instruktion: Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset).
Hvordan vi beskytter vores børn. ADHD – Ukoncentreret – Impulsiv – Hyperaktiv  ADD – Ukoncentreret – Distræt – Inaktiv.
Unge og mobning Sarah Amann Mortensen 1.
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Præsentationens transcript:

Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??

Bibring kontinuerlig viden om AD/HD Find bøger eller film om emnet Brug nettet – der kan også være søskende-hjemmesider Hvis det er vanskeligt selv at skulle forklare, kan man evt. hente hjælp fra en konsulent udefra – eks en lærer fra skolen, rådgiver mm

Ofte stillede spørgsmål… Hvordan forklarer vi vores søskendebarn om hans/hendes brors/søsters vanskeligheder? Har barnets alder en betydning? Hvad gør vi, når vi ikke engang har fortalt barnet med AD/HD om hans/hendes vanskeligheder endnu?

Hvad er jeg god til…

Ting som jeg har svært ved – og gerne vil have hjælp til…

For større børn og unge… Hvad er jeg god til? Hvad kan jeg blive bedre til?

Hvordan ser …s AD/HD ud? Eksternalisering er en teknik, hvor man adskiller problemet fra barnet. På den måde synliggør man problemet, og hvad det gør ved én, samtidig med at barnet ikke bliver identificeret som selve problemet.

Eksempler på spørgsmål Hvordan ser …s AD/HD ud? Hvad farve har den? Har den en navn? Hvad gør den? Ved dig? Ved mor og far Ved bror/søster Hvornår fylder den?

Anbefalet litteratur Rene Toft Simonsen, 2007: ”Wilbur, en møgunge” Kriestien Dieltiens, 2006 : ”Der er en løve inde i mig” Anne Merete Hallas-Møller, 2006: ”Styr dig lige” Andre?

Skab gode rammer for legesituationer og socialt samvær. Opstil regler for legene inden søskende går i gang med at lege Find et brætspil/computerspil, hvor man kan være to spillere (husk: det er altid bedre at finde et spil, hvor man skal samarbejde frem for at spille mod hinanden) Vær evt. til stede, når søskende leger sammen Husk: 10 minutters god leg opvejer mange timers dårlig leg Hjælp barnet med AD/HD til et godt alternativ, når søskendebarnet har venner på besøg

Overvej søskendes hjælp og pligter og hjælp dem til at sige fra. Aftal pligter med søskendebarnet fra starten Husk også at sige fra overfor søskendebarnet – specielt hvis de påtager sig opgaver, der kan involverer potentielle konflikter med deres bror eller søster Før evt. regnskab med pligterne og giv en ”belønning” i ny og næ ligesom deres bror eller søster kan få ”belønninger”

Overvej alenetid med søskendebarnet Prøv at finde tidspunkter, hvor I kan tilbringe tid alene med barnet Overvej aflastning Hvis aflastning ikke er en mulighed overvej da ”aflastning” for søskendebarnet Husk: Søskendebørn er ofte meget lidt kræsne, når det gælder alenetid med deres forældre!!

Skab muligheder for at bringe søskende sammen Søskendegrupper Kontakter gennem div. foreninger Husk: Søskende fortæller ofte hinanden mere end de fortæller deres forældre

Hjælp søskende med at fortælle andre om deres bror eller søsters vanskeligheder Hjælp dem med at holde oplæg i skolen Få evt. hjælp fra en konsulent/andre, der kender til området Respekter, hvis barnet ikke ønsker at fortælle andre om det

Åbenhed… At vise, at det er ok, at tale om svære oplevelser. At vise, at man som mor og far også kan blive vred og ked af det. At informere søskendebarnet om svære situationer der vedrører barnet med AD/HD. At vise, at det er ok at tale med andre om det, der er svært hjemme.

“Den dag Tina flyttede hjemmefra, lå jeg på sofaen med ondt i maven, mens min mor tog sig en lang ”middagslur”. Jeg kunne sagtens høre at hun lå og græd oppe i soveværelset, men turde ikke gå derop. Min mor græd mange tårer den efterfølgende tid, det samme gjorde jeg, og ligeså gjorde sikkert min søster og far. Desværre har vi aldrig været den type familie, der kunne bruge hinanden, til at tale om tingene, så vi kom igennem hver for sig. Et af mine bedste råd til forældre i samme situation er hele tiden at inddrage de øvrige børn, når der skal tages vigtige beslutninger eller der sker andre ting, store som små, vedrørende den handicappede bror/søster. Man skal naturligvis finde en balance, men generelt tror jeg ikke, at man skal være bange for at man giver det ”normale” barn for meget viden eller ansvar ved at fortælle dem ting. Barnet bruger i forvejen meget tid på at tænke på forholdene omkring deres bror/søster, og har brug for at tale med deres forældre omkring disse ting.” (Carina, voksen søskende)