Universel tilgængelighed John Paulin Hansen ITU 2008

Usability og tilgængelighed Usability-problemer rammer alle lige Tilgængelighedsproblemer rammer brugere med handicaps: –syn –motorik –kognition –hørelse

Typiske problemer (1) Manglende beskrivelser af billeder: –”Et problem jeg ofte støder på er at grafik, der fungerer som et link, ikke har nogen alternativ tekst. Så får jeg i stedet læst et filnavn op, som i bedste fald er meget forvirrende og i værste fald er helt ubrugeligt. Andre gange er der ingen alternativ tekst på de billeder, der er på siden, mens man får at vide, hvor der er en prik eller et tomt rum, og det har jeg jo ingen gavn af.” Bue, IT konsulent, blind

Typiske problemer (2) Ikke-skalerbar tekst: –”Jeg bruger nettet i mit arbejde og også til at læse alt fra busplaner til nyheder og vejrudsigter. Jeg indstiller min browser til at vise teksten så stort som muligt, med det virker ikke på alle sider, og så er jeg nødt til at kopiere teksten over i et Word-dokument. Det er jeg også nød til, hivs der ikke er god nok kontrast mellem tekst og baggrund, og det tager selvfølgelig ekstra tid. Der største problem er, når teksten er grafik, for så kan jeg hverken forstørre eller kopiere den.” Connie, projektleder, svagsynet

Typiske problemer (3) Små klikbare områder –”Jeg bruger nettet til stort set alt, og vil helst bruge musen, fordi det er det hurtigste. Men jeg har svært ved at ramme små områder. Dropdown-menuer er noget af det sværeste, for der skal man holde musen stille, før menuen folder sig ud. Andre steder skal man klikke på et lille plustegn i en menu eller et link, der kun består af ordene ”læs mere”. Ting som er lavet for at det skal se smart ud, men som er meget svære at bruge i praksis.” Lene, studerende, spastiker

Typiske problemer (4) Manglende tastaturbetjening: –”Jeg bruger nettet til blandt andet at læse nyheder, til at arbejde og til underholdning og internettet giver mig mulighed for at kommunikere uden at have hjælpere ved min side. Jeg bruger en pandepind og tabulator-tasten til at styre. På mange måder er man begrænset, fordi man ikke bruger en almindelig mus. Det gælder for eksempel, hvis siden er plastret til med ”smarte” funktioner, hvor kun musen kan bruges. Så bruger jeg piletasterne som mus. Det tager en krig og jeg får ondt i nakken af at sidde og strække mig efter tasterne.” Steffen, tetraplegiker, lam fra halsen og nedefter

Typiske problemer (5) Manglende alternativer til multimedia –”Jeg bruger ingen særlige værktøjer, når jeg bruger internettet, men på nogle sider, for eksempel tv- stationernes hjemmesider, hvor der er tv-nyheder på nettet og nyheder på speak, oplever jeg, at der ikke er alternativer til for eksempel lyd og video” Mette, studerende, døv

Typiske problemer (6) Svære tekster: –”Folk har ofte store ambitioner med deres websites og vil have så meget som muligt med. Det betyder tit, at det ender med en masse tekst på samme side, som jeg ikke kan overskue at skulle læse, og hvor jeg ville foretrække links til andre sider. Man har heller ikke altid forståelse for, at de besøgende på en side kan have forskellige forudsætninger og metoder til at søge informationer. Selv om jeg går på universitetet, søger jeg ikke informationer som de fleste andre akademikere.” Christian, studerende, ordblind

Typiske problemer (7) Kompliceret sideopbygning: –”Lige efter min skade kunne jeg kun læse to linjer ad gangen og også i dag skal teksten være kortfattet, hvis jeg skal samle mig om at læse den. Det er irriterende for mig, hvis siderne ikke er bygget ens op, så skal jeg lede efter links og andre funktioner, og det giver især problemer,hvis der er ting, der bevæger sig eller blinker. Jeg har også problemer med navigationen, hvis der ikke er en tydelig markering, når jeg fører musen over et link, når jeg klikker. Hvis der bare kommer nye links op i samme størrelse nedenfor, har jeg svært ved at finde ud af, hvor på sitet jeg er.” René, webdesigner,hjerneskadet

Typiske problemer- for hvor mange? manglende beskrivelser af billeder ikke-skalerbar tekst små klikbare områder manglende tastaturbetjening manglende alternativer til multimedia svære tekster kompliceret sideopbygning

Funktionelle og situationelle problemer Funktionelle: stammer fra funktionsnedsættelser Situationelle: omstændigheder i kombinationen mellem redskab og omgivelser

Situationelt handicappet ”Brugergrænsefladen... er uoverskuelig og svær at betjene med et rystende pegeredskab. Bilruter bør stadig ses i en gammeldags kortbog. Det er en luksuspræget oplevelse i forhold til det anmeldte elektroniske misfoster.” (Anmeldelse af GPS-Navigator, Ingeniøren, 6/9 2002, Kurt Westh Nielsen)

Situationer FlyBusMetroGaden

Grunde til at tilbyde tilgængelige websites Overholder offentlige krav (e.g. US section 508 af Rehabilitation Act, ”Bedst på Net”) Når frem til flere (ældre og handicappede) Kan bruges i flere situationer Bedre design Besparelser Branding

Den bedste begrundelse Google (og andre søgemaskiner) er blinde og kan eksempelvis ikke håndtere: –sites med Flash og andet ikke-tekstligt indhold –tekst som vises som grafik –tekst skabt af Java/Javasripts Rigtig mange brugere ankommer til sitet fra en søgemaskine...

Hjælpemidler og genveje Generelle indstillinger på PC-en Handicap tilpasning Indstilling i browseren, e.g. af tekststørrelser Trackball, joystick, pust-og-sug, knapmus, øjen- eller hoved-styring Specialtastatur, pandepind, on-screen tastatur, talegenkendelse Forstørrelsesprogrammer Staveprogrammer

Skærmlæsere og syntetiske stemmer Skærmlæsere, e.g. JAWS, omsætter 2- dimensional tekst/grafikflade til en-strenget tekst Har diverse short-cuts til at springe på siderne men afhængige af en ordentlig struktur på siderne JAWS og Windows er totalt dominerende platforme Syntetiske stemmer bliver meget mere udtryksfulde

Innovationsmuligheder ALS- Patient: –Ingen stemme –Kun hoved- eller øjenbevægelser –Upræcis udpegning –Acceleration af tekst- input Generelle brugerbehov: –Støj eller privat kommunikation –Hands-free interaktion –Rystelser eller små displays –Ord prædiktion på mobile enheder med begrænsede tastaturer

Kommunikationshastighed Speech150–250 wpm (Foulds, 1980) Traditional typewriting65 wpm (Matias, MacKenzie& Buxton, 1993) Stylus tapping on screen keyboard9–30 wpm (MacKenzie & Soukoreff 2002) Cursive handwriting30 wpm (Wiklund et al., 1987) Morse code25–30 wpm (Pierpont, 1997) Reading wpm (various) Multi Tap on 12-key phone pads8 wpm (James & Reischel 2001) 12-key phone pads with T920 wpm (James & Reischel 2001) Various combinations of AAC systems2–8 wpm (Beukelman and Mirenda, 1992) Gaze typing with full on-screen keyboard7 wpm (Saepen et. al. 1996; Majaranta and Räihä, 2002) Gaze typing with restricted keyboard6 wpm (Hansen et. al., 2004) Gaze writing with Dasher25 wpm (Ward and MacKay, 2002)

COTS eye tracking (< kr)

DASHER David Mackays group at Cambridge University 25 ord i minuttet ”Fast hands-free writing by gaze direction” Nature 418:838 (August 2002)

Hjælpemiddel markedet lille spredt ekstremt supportbehov familie-firmaer MAINSTREAMING

Øvelse skriv en sms på et minut med knoerne Ordlyd enten: –ja jeg bruger en ordbog til at skrive sms –nej jeg bruger ikke en ordbog til at skrive en sms

De grå sølv-surfere Foretrækker nyheder, rejser, vejrudsigter og helsestof Stærkt voksende brugergruppe - er den gruppe som er længst tid logget på i USA Handel og praktiske ærinder over internettet er særlig attraktiv for gangbesværede Flere forbliver erhvervsaktive i længere tid

Ældres behov (1) Syn: brug af briller hjælper ikke på kontrastproblemer og forringet evne til at se i mørke omgivelser; brug derfor: –12-punkt sans serif fonte –klare farver –kontrast –øget opløsning

Ældres behov (2) Kognitive ændringer nedsætter hastigheden på handlinger - ”langsommere i opfattelsen” –konventioner støtter mental model –genkendelse frem for genkaldelse –brug visuelle hints –gruppering af informationer –visuel prioritering –tekst-labels til at støtte

Ældres behov (3) motoriske ændringer giver forstyrrelser i bevægelseskontrol, ustabilitet og øget forekomst af stivhed og rystelser. –undgå små interaktionspunkter –undgå sammensatte motoriske operationer (pull- down i flere lag, point-drag and drop m.m.) –undgå dobbeltklik

Pervasive healthcare

Fra big brother til big mother I 2040 vil være beskæftiget med pasning og pleje hvis 2004-niveauet skal holdes (og færre på arbejdsmarkedet) Ældre har pensionsformuer + Ældre har haft et liv med IT = Enormt internationalt marked for ”Assistive Technologies”

Udfordringer Mange flere gamle ældre med funktionsnedsættelser Flere med kognitive begrænsninger (Alzheimers, sprogproblemer, m.fl.) Flere kroniske patienter med folkesygdomme (70 % af sygehussenge) - behandles i eget hjem Forebyggelse og genoptræning er politisk og økonomisk højt prioriteret Psykiske problemer et kostbart, stigende problem som ikke har (it-) støtte i dag Fedme epidemi stiller nye krav til transport, motions- motivering, kostplanlægning m.m.

Teknologier mobilitetPDA 3G telefoni GPS bredbånd videokonferencer "teleslynger-hotspots" Set-tops med intelligens positioneringRFID bluetooth video pervasive "Indlejret hjælp" sensorervideo bio-sensorer

Koncepter dispensere "Victoria"set-tops GPS/LommyElektroniske lænker Motiverende motionsapparater mobile låsesystemer videoovervågning i hjemmet intelligente badeværelse ting-finderen Butlerfunktion