Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Alternaria i kartofler Skal Alternaria bekæmpes i Danmark Bent J. Nielsen Forskningscenter Flakkebjerg Seminar om Planteværn 2005

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Mørke, koncentriske pletter Ofte på nedre blade med begyndende visning Angriber svage, aldrende bladvæv (gule områder) Favoriseres af varme (og stress) ofte sidst på sæson Symptomer: Kartoffelbladplet Alternaria solani Alternaria alternata

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Symptomer

KartoffelbladpletKartoffelskimmel

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Optimale forhold Varme CA. solani CA. alternata *) Fugtige blade6-12 timer Tæt kartoffelsædskifte Lavt N niveau * ) Kapsa & Osowski, 2004

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Smitteoverførsel Overvintrer i knoldene eller i planterester i marken Spredning via sporer med vind og regnplask

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Erfaringer fra USA Stigende problemer i NØ USA (fra 1980erne) Områder med vanding og i modtagelige sorter Lav virkning mod kartoffelbladplet af nye midler Bekæmpelse ikke målrettet mod kartoffelbladplet Udbyttetab i gennemsnit ca. 3 % Op til % i særlige tilfælde (Johnson et al., 1986, Harrison & Venette, 1970, James, 1981, Hide & Lapwood, 1992, Pelletier & Fry, 1990)

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Erfaringer fra Polen Stigende problemer med kartoffelbladplet Forekommer dage efter lægning (tidligst 30 dage) Mest angreb i sydlige Polen Angreb på knolde kan forekomme i visse år Udbyttetab på 6-45 % (Kapsa & Osowski, 2004)

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Erfaringer fra Tyskland Kartoffelbladplet forekommer almindeligt Angreb fra begyndelsen af juli med maks. i august Alvorligste angreb i sydlige og østlige Tyskland Udbyttetab på % (Hausladen, Bässler & Asensio, 2004)

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Erfaringer fra Sverige Kartoffelbladplet forekommer hvert år For det meste sidst på sæsonen før afmodning Betragtes normalt som mindre betydende Men forsøg de senere år i varme somre har vist at kartoffelbladplet kan blive et problem under visse forhold Både A. solani og A. alternata Knoldangreb sjældne Udbyttetab på op til 15 % (demoforsøg ) – 10 % (stivelse, 2003) (Wiik, 2004)

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Danske forsøg med bekæmpelse Forsøg ved DJF Mange sprøjtninger for at ramme det rigtige tidspunkt Nødvendigt med særlig skimmelsprøjtning i hele forsøget ( : Shirlan, 2004: Ranman). 7 dages sprøjteinterval Forsøgene er undergødet for at fremme angreb Forsøg anlagt for at se forskel mellem svampemidler Flere af midlerne i planerne skal kun anvendes 1-2 gange mod kartoffelbladplet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Anvendte fungicider i forsøgene…

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Forsøg Jyndevad (Kardal) 3 sprøjtninger mod kartoffelbladplet (30/7, 6/8 og 13/8). LDS(95)=6,1 Et forsøg. Bedømt 5/9

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Forsøg Jyndevad (Kardal) Udbytte ved 3 sprøjtninger mod kartoffelbladplet. LDS(95)=24,7 Et forsøg +27,5 +44,4 +29,3 +44, ,9

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Forsøg Jyndevad og Borris (Kardal) 10 sprøjtninger mod kartoffelbladplet (fra 14/7). 2 forsøg. Gennemsnitlige angreb af kartoffelbladplet i forsøget

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Forsøg Jyndevad og Borris (Kardal) Udbytte efter 10 sprøjtninger mod kartoffelbladplet. 2 forsøg. LDS(95)=15,2 +31,8 +30,7 +19,6 +17,3 +17,2 +13,2 +10,5

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Forsøg Jyndevad (Kardal og Kuras) 7 (4 + 3) sprøjtninger mod kartoffelbladplet (fra 15/7). LDS(95)=4,8 Gennemsnitlige angreb af kartoffelbladplet i forsøget. 2 forsøg

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Forsøg Jyndevad (Kardal og Kuras) Udbytte efter 7 sprøjtninger mod kartoffelbladplet. 2 forsøg. LDS(95)=36,7 +31,8 +30,7 +19,6 +17,3 +17,2 +13,2 +10,5 +50,5 +45,8 +42,8 +41,1 +37,8 +29,0 +13,6 +7,6

Forsøg Sverige (Kardal og Bintje; L. Wiik, 2004) Gennemsnitlige angreb af kartoffelbladplet i forsøget. 3 forsøg. LDS(95)=5,4 Shirlan 0,3-0,4 Amistar + Shirlan 0,5+0,4 Acrobat+Shirlan WG 2,0+0,4 Tanos + Shirlan 0,5+0,25 Electis 1,8 Electis+ Shirlan 1,8+0,4 Signum + Shirlan 0,25 + 0,4

Forsøg Sverige (Kardal og Bintje; L. Wiik, 2004) Tidspunkt for sprøjtning i de svenske forsøg

Forsøg Sverige (Kardal og Bintje; L. Wiik, 2004) Gennemsnitlige angreb af kartoffelbladplet i forsøget. 3 forsøg. LDS(95)=5,4 Shirlan 0,3-0,4 Amistar + Shirlan 0,5+0,4 Acrobat+Shirlan WG 2,0+0,4 Tanos + Shirlan 0,5+0,25 Electis 1,8 Electis+ Shirlan 1,8+0,4 Signum + Shirlan 0,25 + 0,4 Fungicid med strobilulin-lignende effekt

Forsøg Sverige (Kardal og Bintje; L. Wiik, 2004) Udbytte (stivelse) i forsøgene. 3 forsøg. LDS(95) = 7,1 Shirlan 0,3-0,4 Amistar + Shirlan 0,5+0,4 Acrobat+Shirlan WG 2,0+0,4 Tanos + Shirlan 0,5+0,25 Electis 1,8 Electis+ Shirlan 1,8+0,4 Signum + Shirlan 0,25 + 0,4 % Alternaria +6,6 +4,7 +3,7 +8,4 +6,4 +7,6

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vurdering af fungiciders virkning på kartoffelbladplet Amistarazoxystrobin+++ Shirlanfluazinam(+) Dithane NTmancozeb++ Tanosfamoxadon+cymoxanil++ Serenofenamidon+mancozeb++ Electiszoxamid+mancozeb++(+) + = rimelig effekt, ++ = god effekt, +++ = meget god effekt (EU arbejdsgruppe, 2004)

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag… Der skal ikke sprøjtes så mange gange mod kartoffelbladplet, som det er gjort i disse forsøg De mange sprøjtninger er valgt for at få en bedre vurdering af forskellene mellem midlerne. Den vigtige information i forsøget er viden om, hvilke midler der også besidder virkning mod kartoffelbladplet.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag…  Der er kun opnået begrænset merudbytte ved en behandling målrettet specifikt mod kartoffelbladplet 2-12 % Danmark 4-10 % 2003 Sverige (stivelse) op til 15 % Sverige, demoforsøg Ingen angreb af kartoffelbladplet på knoldene

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Anbefalinger…  Bekæmpelse specielt rettet mod kartoffelbladplet vil kun være rentabel i meget særlige tilfælde. Hvis der forekommer tidlige angreb på et område med f.eks. N mangel, og angreb udvikler sig op i afgrøden, kan det blive nødvendigt at sprøjte for at begrænse angrebet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Valg af middel… Mancozeb giver en rimelig bekæmpelse af kartoffelbladplet. Generelt vil midler med indhold af mancozeb også yde en god bekæmpelse af kartoffelbladplet Midler m. mancozeb: Dithane, Acrobat WG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Valg af middel… Amistar har god effekt mod kartoffelbladplet. Anvendes med Shirlan for også at begrænse skimmel (Amistar + Shirlan 0,5 + 0,4 ) Der må maksimalt sprøjtes 2 gange med Amistar i kartofler Shirlan og Ranman alene har kun mindre effekt på kartoffelbladplet