Hvordan tackler vi havrerødsot i fremtiden

Slides:

Advertisements

Lignende præsentationer

Ingen rigtig ”nye” svampemidler til korn i 2008

Advertisements

Grasp 40SC – nyt græsmiddel mod bl.a. flyvehavre og rajgræs i korn

Afgrøde og sortsvalg under hensyn til foderværdi

Planteværn Online -uovertruffent værktøj •Nyeste viden indenfor planteværn •15+ års validering • markforsøg •Anvendes af alle konsulenter •Ca

Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion

Resultater af forsøg med stigende mængder kvælstof

Bælgsæd som en økonomisk attraktiv afgrøde

Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby

Hvilke ukrudtsarter vil trives i det “nye klima” og hvor store problemer får vi med sygdomme og skadedyr? Lise Nistrup Jørgensen Århus Universitet, Det.

Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion

Sådan får du maksimal effekt af handelsgødning

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Plantekongres 2008 Velkommen!. Formiddagens program.

Har hvedegalmyg betydning i Danmark ?

Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.

Insektbekæmpelse i kartofler

Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen

Chefkonsulent Leif Knudsen, DLBR, Landscentret, Planteproduktion

Nye skadegørere Klimaforhold, sædskifte og dyrkningsteknik påvirker i høj grad, hvilke skadevoldere der bliver til et problem i afgrøderne. I dette afsnit.

Strategi mod bladsvampe og majshalvmøl i majs

Etablering af raps og valg af sort

Ghita Cordsen Nielsen Sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Optimer dyrkningen af hybridrug

Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion

Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.

Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg

Er fusariumtoksiner i korn og majsensilage et problem? Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.

Landskonsulent Jon Birger Pedersen

Resultater fra flere års forsøg med reduceret jordbearbejdning

Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning

Hvordan praktiseres optimal svampebekæmpelse i korn? Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.

Behov og muligheder for bekæmpelse af sygdomme i rajgræs og strandsvingel Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.

Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Konsulent Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.

Kvalitet, variation mellem sorter, marker og i marker Landskonsulent Jon Birger Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 2004.

Behov og muligheder for bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i vinterraps Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.

Integreret plantebeskyttelse og beslutningsstøtte

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.

Svampebekæmpelse – sidste nyt fra landsforsøgene Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Udsædsbårne sygdomme hyppige i visse år Manglende viden om regulering og forebyggelse.

Nyeste erfaringer med sneglebekæmpelse – er varsling en mulighed ?

Svampe og skadedyr – strategier i 2002 ved Ghita Cordsen Nielsen.

Roddybde af efterafgrøder

Svampestrategier ved forskellige prisniveauer Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion.

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Rapsdag 2007 – bekæmpelse af sygdomme og skadedyr Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning,

DJF, Afdeling for Plantebeskyttelse Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer Per Rydahl og Leif Hagelskjær Danmarks Jordbrugsforskning Afd. for.

Forsøg med svampe- og skadedyrs- bekæmpelse i 2007 Ghita Cordsen Nielsen Landscentret Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.

Nyt fra fungicidafprøvning på Flakkebjerg

Oversigten side 272 Kvalitetsparametre Vinterspelt forfrugt kløvergræs Lejesæd Ugødet1 39 kg NH 4 + /ha2 78 kg NH 4 + /ha4 117 kg NH 4 + /ha6 Pct.

Skal vi sprøjte lige så meget mod svampe, som de gør i Tyskland? Ghita Cordsen Nielsen Landscentret Planteproduktion.

Hvad bestemmer afgrøders roddybde, - og hvordan kan vi bruge det til at opnå bedre udnyttelse af kvælstof? Arter vækstperiode Rodfordeling N behov Kristian.

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Nye skadedyr? Under nye klimaforhold Lars Monrad Hansen.

Aktuelt om sygdomme i korn

Forsøg med kornarterne 2009

Bekæmpelse af svampe og skadedyr i korn – resultater fra landsforsøgene Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.

Aktuelt om sygdomme og skadedyr Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby.

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS ? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 GHITA CORDSEN NIELSEN, Webinar – 10. december kl Der er musik.

STRATEGIER TIL AT FÅ STYR PÅ GRÆSUKRUDT Poul Henning Petersen, Planter & Miljø Plantekongressen 2016.

HAVRERØDSOT I VINTERSÆD GHITA CORDSEN NIELSEN,

BAGGRUNDEN FOR ANVENDELSE AF BEKÆMPELSESTÆRSKLER FOR SKADEDYR Specialkonsulent Marian D. Thorsted, SEGES Webinar – 26. maj kl Følg et 20 minutters.

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED Webinar 5. november kl Der er musik før.

Svampestrategier ved forskellige prisniveauer

Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion

Etablering af raps og valg af sort

Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg

Seneste resultater fra Landsforsøgene

HÅNDTERING AF SYGDOMME OG SKADEDYR I RAPS I 2017

Resistens mod kålbrok i Danmark og i udlandet

Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse

DE NYESTE ERFARINGER MED VÆKSTREGULERING

Præsentationens transcript:

Hvordan tackler vi havrerødsot i fremtiden Hvordan tackler vi havrerødsot i fremtiden ? Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion

Udbyttetab ved angreb Følsomhed i prioriteret rækkefølge: Vinterbyg (”barley yellow dwarf virus”, BYDV) > vinterhvede > triticale > rug. Havre (”havrerødsot”) > vårbyg > vårhvede.

Havrerødsot vinterbyg

Angreb af havrerødsot medfører: Kortere strå Mindre rodudvikling Færre aks Kortere aks Lavere TKV Sorte aks

Udbyttetab i 1 hvedemark 2007 ÷ Havrerødsot + Havrerødsot Udbyttetab i angrebne pletter: 45 procent

Forskellige typer af havrerødsot Overføres af PAV Havre- og kornbladlus MAV Kornbladlus RPV Havrebladlus

Havrebladlusens livscyklus Ægstadium Vintervært hæg Stammoder, uvinget Uvingede befrugtnings-krævende æglæggende hunner 1-3 genera-tioner, uvinget Vingede hunlige bladlus Vingede hanlige bladlus Vingede bladlus I mildt vejr overvintring uden værtskifte Flyvning efterår Sommerværter korn, majs, græsser Flyvning forår Uvinget afkom Uvinget afkom, flere generationer Sommerflyvning til andre værter Vingede bladlus

Bekæmpelse af bladlus i hvede Sprøjte-tidspunkt TKV Udbytte, hkg/ha Ubehandlet 34,9 74,4 a Efterår 38,0 80,3 b Forår 40,2 85,5 bc Efterår + forår 41,5 91,7 bc 1 hvedeforsøg Nordtyskland 1989-90, Sumi-alpha anvendt

Forekomst af bladlus, efterår 2007

Vigtigste faktorer for angreb Vejrforhold Sådato Omfang af bladlus med virussmitte

Engelsk temperaturmodel Ved en temperatursum over 170 graddage (basis 3 grader) beregnet fra fremspiring anbefales sprøjtning. Ved en temperatursum over 340 graddage anbefales endnu en sprøjtning.

Antal havrebladlus efterår Rothamsted og nedbør sommer 1968-2006 Havrebladlus, sept. – dec. 10 100 1.000 10.000 P < 0.001

Havrerødsot og sådato i vinterbyg Oxfordshire 1990-92

Havrerødsot

Bladlus med smitte, tyske data Oftest under 3-5 pct. og i sjældne tilfælde op til 10 pct. af bladlusene. I efteråret 2007 over 50 pct. smittede bladlus i nogle marker.

Hvor kommer virus fra ? Vært Symptomer 150 græsarter Ingen Spildkornsplanter Sjældent efterår Majs Røde bladspidser

Betydning af forfrugt Forfrugt græs øger risikoen for angreb. Stubbearbejdning garderer ikke mod angreb.

Bejdsemidler i Tyskland Smaragd Forte Pack: clothianidin + beta-cyfluthrin (ingen midler i DK) + svampemiddel. Manta Plus: imidacloprid (Gaucho)+ svampemiddel. Merpris: 150 kr./hkg. Bejdsemidler forventes ikke i DK.

Resistente sorter? Ingen resistente sorter i Europa. I hvede ingen resistente sorter foreløbig. I vinterbyg mindre modtagelige sorter indenfor få år. Der kan være toleranceforskelle.

Angreb af havrerødsot i 2 sortsforsøg 2007 Pct. angrebne planter Udbytte, hkg/ha Forsøg 1 Forsøg 2 Frument 23 76,3 11 73,0 Smuggler 8 75,2 3 79,5 Ambition 58 59,7 13 70,0 Samyl 53 60,0 12 63,7 Skalmeje 73,6 4 67,3

Hvordan tackler vi havrerødsot ? Behov for mere viden: klimasammenhænge registreringsnet omfang af smittede bladlus betydning af nabomarker (græs og majs)