Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE Globale klimaændringer Hvordan kan de modvirkes Kirsten Halsnæs.

Slides:

Advertisements

Lignende præsentationer

Hvordan hænger det egentlig sammen?

Advertisements

Ekstremt vejr Extreme weather.

Centre of Energy, Environment and Health Eigil Kaas, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet.

Landbrugets økonomi og Grøn Vækst - Muligheder og trusler

Klodens tilstand og klimaforandringernes konsekvenser for verdens fattigste Kirsten Auken.

Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien.

Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ressourcestrategi Rethink.

20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.

Mere forskning i fjernvarme Hvordan motiverer man forskere? Af forsker Marie Münster Kolding 20/

Kilde: nwf Dette power point kan fint supplere læsningen af side i elevbogens kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Undervejs.

Jørgen Birk Mortensen Samfundsøkonomiske perspektiver på energiinvesteringer i byggeri og renoveringer. Oplæg ved Gate21 konference den 31. august 2010.

Budgetgrundlag i planteavlen

Ændringer i vejr og klima

Byens Netværk lige nu Tema 2008 Bæredygtighed hvad er det?

Hvilken form for aftale vil der blive indgået til klimatopmødet i København?

Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?

Hører byplanlægning og eksport sammen?

Tørke og sult på Afrikas Horn

Forskning og uddannelse uden grænser – to globale initiativer Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen, Aarhus Universitet Næstformand for Rektorkollegiet Medlem.

1 Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet Otte udfordringer for verdens klimapolitik – og EU og.

ENSO – El Niño-Southern Oscillation

Infrastruktur som en vækstdriver for Danmark Københavns Lufthavne 9. marts 2011 Kan transportinfrastruktur skabe vækst? Niels Buus Kristensen 1.

1 Drivhuseffekten Lys kan opfattes som bølger

Introduktion til Klima-, Energi- og Befolkningsudvikling © Flemming Sigh, Odense Katedralskole 2010.

Klimaændringer – kort version

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?

Potentialevurdering.

Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.

Klimaændringer og udledning af drivhusgasser

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.

Velkommen til Roskilde Universitet.

Risikovurdering på klimaområdet

Konference om Grøn Transport DI – den 25. november 2009 CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/direktør Henning Christiansen, Færdselsstyrelsen.

Omkostningseffektiv klimapolitik - nogle hovedprincipper Jørgen Elmeskov OECD.

DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS.

COP 15 – Klimatopmødets perspektiver for dansk erhvervsliv Finn Mortensen - Direktør Klimakonsortiet.

Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.

Baggrunden for en ny international aftale EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.

EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.

3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark

EU’s mål På vej mod en fremtid med større forsyningssikkerhed.

Tværfaglig undervisning

Technical University of Denmark Department of Mechanical Engineering Section of Engineering Design and Product Development Partnerskab i innovation.

Hvad gør EU for klimaet? Jeppe Gents Europa-Kommissionen,

1 CSR er mere end virksomhedernes sociale engagement - CSR i Danmark / Steen Vallentin Inst. f. Ledelse, Politik og Filosofi CBS Center for Corporate Social.

Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)

Region Midtjylland i Shanghai.

Peter Lynggaard Investering og Finansiering Kapitel 5 - 7

Regeringens politik med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren Den 11. januar 2006 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen.

Overblik Hvorfor er vi nu sikre på at –Klimaforandringerne er menneskeskabte –Klimaforandringerne fortsætter –Forskellige detaljer om fremtidens klima.

Klimaforandringer.

Globale temperaturændringer

Globalt Perspektiv Per Pinstrup-Andersen ATV – temamøde København den 10. december, 2012.

Vinge Bæredygtig jordhåndtering juni Bæredygtig jordhåndtering.

Danmark i en global verden Dansk Industri 28.okt. 15 Danmark i en global verden Seniorchefkonsulent Allan Sørensen.

Bioøkonomi - dansk styrkeområde -lokal jobskaber -global mulighed Lene Lange Professor, PhD et Dr.scient BioEngineering Center.

Technical University of Denmark FN's Klimapanel IPCC Kirsten Halsnæs.

En skabelon for byplanlæggere (du kan bruge denne PPT og tilpasse den efter dine egne behov) Dato, forfatter, emne/tema mv. "Østersøregionens udfordringer.

En skabelon for beslutningstagere (du kan bruge denne PPT og tilpasse den efter dine egne behov) Dato, forfatter, emne/tema mv. "Østersøregionens udfordringer.

Bæredygtige forbrugs- og produktionsformer

Frankrigs Europapolitik under Hollande – holder den fransk-tyske akse?

Den digitale dansker – digitalisering af hverdagen

Global opvarmning Noter.

Præsentation af forretningsplan

Jenny Braat, adm. direktør for Danske Maritime

Fokuseret Værdikædesamarbejde – design for optimal ressourceanvendelse

Præsentation af forretningsplan

Firmanavn Forretningsplan.

Præsentation af forretningsplan

Grøntråd 13. maj 2019 Måling: Klimaskift rangerer som klodens største trussel Når temperaturerne stiger cirka en grad, vil dyrelivet bevæge sig 100 kilometer.

Præsentationens transcript:

Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE Globale klimaændringer Hvordan kan de modvirkes Kirsten Halsnæs

Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE Klimapolitik et globalt økonomisk problem Langsigtet problem knyttet til atmosfæriske drivhusgaskoncentrationer med mere end 100 års tidshorisont Usikkerheder Offentligt gode – vi deler alle jordens klima Assymetri mellem udslipskilder og skader Reduktions omkostninger har kort tidshorisont, men undgående klimaændringer ses kun på langt sigt Der findes ingen global beslutningstager Klima er tæt sammenhængende med økonomiske problemer

Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE Klimafremskrivninger strækker sig over århundreder

Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE

Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE Udviklingslandenes vækst

Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE

Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE

Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE Klimaændringer er allerede i dag en udfordring EU: –Store regionale forskelle mellem Nord-, Central- og Sydeuropa. –Flere ekstreme vejrsituationer. Udviklingslandene: –Større ændringer. –Økonomier og livsbetingelser mere sårbare. –Udviklingsprogrammer, fattigdomsbekæmpelse og klima nært sammenknyttet: Vietnam: Cykloner, oversvømmelser, kysteerosion. Uganda: Oversvømmelser, tørke, malaria, forurenet vand. Bangladesh: Forøget nedbørsintensitet, oversvømmelser, sygdomme.

Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE

Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE

Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE

Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE

Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE Stabiliseringsscenarie for Indien

Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE Omkostningerne ved alternative stabiliserings scenarier i 2050

Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE

Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE

Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE

Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE Kan teknologierne løfte klimaopgaven På kort sigt -udslips markeder På langt sigt - teknologiudvikling

Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE

Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE Hvad sker der nu Bali og Københavns møde Mange måder at lave klimamål på: Per capita, BNP, frivillige aftaler Initiativ knyttet til 20 største udslipslande knyttet til G8 proces Klima flytter fra miljøministerier til finansministeriet, udenrigsministerier og erhvervsorganisationer Virker EU’s strategi?