Sagprosa En introduktion…….

ALT fra den virkelige verden. Findes i både tekst, lyd og billeder Sagprosa er: ALT fra den virkelige verden. Det er ikke opdigtet. Findes i både tekst, lyd og billeder

Forskellige avistyper

Omnibusavis Omnibus betyder ”for alle” En fed avis Har flere sektioner Artiklerne er skrevet af avisens egne journalister Udkommer dagligt Ved abonnement uddeles den tidligt om morgenen Kan købes de fleste steder

Trafikavisen Udkommer ugens fem hverdage Avisen er gratis Udgifter dækkes af annonceindtægter Artiklerne er ofte korte og købt af nyhedsbureauer Nogle trafikaviser dækker kun lokale nyheder, mens andre dækker begivenheder fra hele verden

Husstandsomdelt gratisavis Omdeles gratis til hver enkelt husstand En slags reklametrygsag med nyheder En mellemting mellem omnibus avisen og trafikavisen Artiklerne er korte og oftest købt af nyhedsbureauer

Tabloidavisen / Formiddagsavisen Udkommer hver dag Købes i løssalg Dækker især begivenheder i Danmark Foretrukne emner er sport, kriminalsager og kendte menneskers liv – gerne med udgangspunkt i afsløring og skandale

Regionalavisen Udkommer for det meste fra mandag til lørdag (enkelte også søndag) Nyhederne dækker hovedsagelig én region (en landsdel) Købes i abonnement, men kan også købes i løssalg i regionen. Artiklerne skrives af avisens egne journalister

Lokalavisen Gratis Udkommer en gang om ugen Handler om helt lokale begivenheder / forhold Annoncørerne er lokale forretningsdrivende

Netavisen Alle aviser har også en net- udgave. De er dog meget forskelligt udformet. Nogle er blot papirudgaven, mens andre har langt flere tilbud. F.eks.: Opdateringer af nyheder døgnet rundt Mere debat og flere debatfora Mere servicestof Portal til andre elektroniske tjenester Konkurrencer Salg af produkter

Avis-sidens opbygning / Lay-out

Blikfang og typografi Man læser en avisside diagonalt med start i øverste venstre hjørne. Man bruger ofte et billede eller en spændende tekst til at fange læserens opmærksomhed (blikfang). Teksten er ofte placeret omkring billedet på en af følgende måder: U-form L-form C-form

Blikfang og typografi Man anvender ofte store tykke og læsevenlige bogstaver i rubrikker (overskrifter). Rubrikker kan ligeledes være farvet. I brødteksten er ofte anvendt en typografi med fødder. f.eks. Cambria som er meget læsevenlig. Arial er et eks. på tekst uden fødder. Denne type kan anvendes til rubrikker. Billedtekst, by-line og fotooplysninger kan skrives i kursiv. Det kan man også vælge ved ”direkte tale”

Siden kan også indeholde: Sektion/redaktion Citatboks Rubrik Underrubrik Brødtekst Brødtekst Siden kan også indeholde: Faktabox og Grafiske fremstillinger Mellemrubrik By-line Billedtekst

Opgave: Vælg tre artikler fra forskellige aviser. Påfør betegnelserne for de forskellige elementer på artiklerne. Brug en farvet tusch. Hæng dem op på opslagstavlen.

Avisens indhold Kan opdeles i fire områder: - Oplysning (herunder nyheder) - Debat - Underholdning - annoncer og servicestof

Nyhedsartiklen Skal oplyse læseren om, hvad der er sket, hvad der sker, hvad der vil ske i verden. Skrevet af uddannede journalister, som har lært at indsamle stof og lave interviews med almindelige mennesker, eksperter og politikere.

Nyhedsartiklen Kilder Erfaringskilde Partskilde Ekspertkilde Fortæller en personlig historie om emnet Partskilde En person der har interesse i emnet (økonomisk eller politisk). Giver sine synspunkter til udtryk Ekspertkilde En person der har viden om emnet. Forholder sig neutralt og giver ikke sin mening – kun viden - til kende

Artikeltyper En note er en ultrakort nyhedsartikel. Giver kun svar på hvem, hvad, hvor og hvornår. En reportage er en nyhedsartikel med gengivelse af journalistens oplevelser i form af hvad hun ser og tænker, samt citater fra øjenvidner. En case er en delhistorie, som fortæller en af de implicerede personers historie. Hvem, hvorfor og hvad nu?

Artikeltyper I en baggrundsartikel benytter journalisten parts- og ekspertkilder, og den går bag om forhistorien til nyheden. Den giver svar på hvorfor og hvad så. I faktaboxe kan journalisten samle de vigtigste data, så læseren hurtigt kan danne sig et overblik.

Vinkling og rubrik Efter interview med de forskellige typer kilder skal journalisten beslutte, hvordan nyheden skal ”sælges” til læseren. Hvad skal der fremhæves / lægges vægt på? Rubrikken er med til at understrege vinklingen og sælge nyheden.

Vinkling og rubrik Eksempler: Curling-børnene vil have det hele ”Vi træder vel nærmest ind i ungdommen” Drømme: De unge regner ikke længere konfirmationen som en adgangsbillet til den voksne verden - tværtimod Vinkling fra erfaringskilden Curling-børnene vil have det hele FREMTID: Verden ligger åben for konfirmanderne, men de unge skal selv træde drømmenes stier Vinkling fra ekspertkilden Thulesen skoser Thorning for dobbeltliv Den virkelige person, Helle Thorning-Schmidt, og så den person, hun forsøger at tegne i medierne er to forskellige. Det mener DF's Kristian Thulesen Dahl. Vinkling fra parts-kilden

Nyhedsartiklens opbygning Det vigtigste / konklusionen – budskabet Hvem, hvad, hvor og hvornår? Spids Rubrik Sammenfatning Underrubrik Delkonklusion Forudsætningerne Brødtekst Baggrundsorienteringen Resumeet af tidligere omtale Perspektivet: Hvad betyder det Kilder og faktabokse. Er der tidligere sket noget? Konsekvenser i fremtiden. Hvorfor, hvordan, hvad så?

Debat-artikler * Skrives af: - avisens egne redaktører og journalister - avisens læsere

Debat-artikler * Indeholder påstande og et eller flere argumenter Påstand: Jeg mener, at elever skal have flere timer i skolen Argument: Fordi de skal lære noget mere

Debat-artikler Argumenter kan / bør underbygges af eksempler, statistikker og bereg-ninger. Eksempel: Eleverne på By-skolen har flere timer og viser bedre resultater. Statistik: Viser at elever med flere timer i skolen klarer sig bedre i ungdomsuddannel-serne.

Typer af debat-artikler Skrives af redaktøren Udspring i aktuel sag (forsiden) og tilkendegiver avisens holdning og synspunkt til denne sag. Leder Skrives af en journalist eller gæsteskribent Behandler en sag som er oppe i tiden og bruger et lidt mere humoristisk sprog end lederen. Klumme Skrives af avisens læsere – oftest af én med speciel viden om emnet Kommenterer et debatindlæg og argumenterer grundigt for eller imod holdningen i debatindlægget. Kommentar Skrives af avisens læsere Er ofte provokerende og lidt overdrevne. Sætter tingene lidt på spidsen og mangler ofte argumenter. Læserbrev

Underholdning og servicestof Reportager, foromtaler, resultater og stillinger Viderebringer en oplevelse af en sports-begivenhed og kan anvende kilder. Sporten Foromtale af bestemt begivenhed Portræt af en kendt person Anmeldelse af bog, film, teater mm. Kulturstof Bolig, mode, mad, have, biler osv. Tv-programmer, vejrudsigt, børskurser, dødsannoncer osv. Livsstil og servicestof

Opgave: Find så mange forskellige aviser som muligt. Medbring dem og hæng forsiden på opslagstavlen. Netavisers forside printes ud. Sæt et stykke karton på forsiden med angivelse af avis-type

Blikfang og typografi Se på en avisforside. Hvordan er siden opbygget? Hvilke elementer indeholder den? Hvad ser man først (blikfang) – billede eller tekst? Hvilke skrifttyper, størrelser og farver er anvendt til teksten? Hvordan er teksten placeret omkring billedet?