4 th January 2007 – © Søren Bak Plantebiokemisk laboratorium Naturlig variation og risikovurdering af planter. Søren Bak

4 th January 2007 – © Søren Bak Plantebiokemisk laboratorium Kan vi bruge viden om naturlig resistens mod insekter og om genteknologi til at fremstille planter der er mere resistente overfor insekt angreb og hvordan vil det påvirke planterne? Sampillet mellem Almindelig Vinterkarse og jordlopper Gåsemad der er genetisk modificeret til at producere naturstoffet dhurrin er resistente mod jordlopper. To eksempler:

4 th January 2007 – © Søren Bak Plantebiokemisk laboratorium Forsvarsmekanismer MulighederDyrPlanter Flugt +- Forsvarsbarriere ++ Våben +(+) Kemi - naturstoffer (+)+ Gen-vækst -+

4 th January 2007 – © Søren Bak Plantebiokemisk laboratorium Naturstoffer Planter er naturens bedste kemikere Mere end forskellig naturstoffer er kendt fra planter Naturstoffer sætter planter i stand til at tilpasse sig til og kommunikere med omgivelserne: afskrække planteædere og skadelige mikroorganismer, tiltrække bestøvende insekter, tiltrækker snyltere, tilpasning til klima, ect ect.

4 th January 2007 – © Søren Bak Plantebiokemisk laboratorium

4 th January 2007 – © Søren Bak Plantebiokemisk laboratorium

4 th January 2007 – © Søren Bak Plantebiokemisk laboratorium

4 th January 2007 – © Søren Bak Plantebiokemisk laboratorium

4 th January 2007 – © Søren Bak Plantebiokemisk laboratorium

4 th January 2007 – © Søren Bak Plantebiokemisk laboratorium

4 th January 2007 – © Søren Bak Plantebiokemisk laboratorium

4 th January 2007 – © Søren Bak Plantebiokemisk laboratorium Gåsemad der er genetisk modificeret til at producere naturstoffet dhurrin er resistente mod jordlopper. Eksempel 2: Ved hjælp af genteknologi kan gener fra en organisme indsættes ind i en anden. Derved kan millioner af års evolution ”springes over” og nye egenskaber kan tilføres.

4 th January 2007 – © Søren Bak Plantebiokemisk laboratorium Cyanogene glukosider Meget gammel klasse af naturstoffer, ca 300 millioner år. Findes i mere end 2650 plantearter, fordelt på 300 plantefamilier inden for bregner, nøgenfrøede og dækfrøede planter. Findes feks i mandler, kirsebær, hør, cassava, æblekerne, Dannet ud fra aminosyrer: valin, isoleucin, leucin, tyrosin, fenylalanin. O OH OH OC N CH 3 Lotaustralin HO HO O OH OH OC N Linamarin HO HO O CN HO Glc Dhurrin ValIleTyr

4 th January 2007 – © Søren Bak Plantebiokemisk laboratorium

4 th January 2007 – © Søren Bak Plantebiokemisk laboratorium

4 th January 2007 – © Søren Bak Plantebiokemisk laboratorium Wild type 35S::CYP79A1 + 35S::CYP71E1 + 35S::UGT85B1 4% dhurrin no dhurrin Sorghum Durra dhurrin tyrosine p-hydroxyphenylacetaldoxime p-hydroxymandelonitrile CYP79A1 CYP71E1 UGT85B1 O CN HO Glc

4 th January 2007 – © Søren Bak Plantebiokemisk laboratorium Time [min] x10 Intens. Kontrol Dhurrin producerende Forskelle Dhurrin En grøn fabrik der laver naturstoffet dhurrin!

4 th January 2007 – © Søren Bak Plantebiokemisk laboratorium

4 th January 2007 – © Søren Bak Plantebiokemisk laboratorium

4 th January 2007 – © Søren Bak Plantebiokemisk laboratorium Indsættelsen af de 3 gener fra dhurra planten påvirker ikke reguleringen af andre gener i gåsemad FOCUSEDFOCUSED GLOBALGLOBAL

4 th January 2007 – © Søren Bak Plantebiokemisk laboratorium Tak for jeres opmærksomhed!