Reduceret jordbearbejdning Stubbehandlingsforsøg med pløjefri etablering af hvede (2002 – 2003) Ved maskinkonsulent Carl Høj Laursen
Formål og forudsætninger Hvilke kombination af harve- og såmetode giver bedst resultat? Kan stubharvning fremskynde omsætning-en af halmen? Hvilken harve er bedst? Forudsætninger: én overkørsel stor halmmængde
Stubbehandlinger Faktor 1 (én harvning) Ingen jordbehandling Halmstrigle Traditionel stubharve Lemken Smaragd Horsch Flachgruber Spaderulleharve Tallerkenharve
Såteknikker Faktor 2 Skiveskærssåmaskine Jævnudsåning Tandsåmaskine 4 gentagelser 2 lokaliteter (JB 6)
Hvad gjorde vi? 16 meter 36 meter
Høstudbytte 2003
Hvordan gik det? Var der forskelle mellem harverne? Efter tilsåning Omsætning af halm Fremspiring af spildkorn og ukrudt Efter tilsåning Plantetal? Overvintring? Kapacitet og omkostning?
Infrarød billedanalysen Halmindeksværdi: 0,54 0,97 Infrarøde billeder Halm vises nu som hvid og jord som sort
Halm på jordoverfladen Målt ved infrarøde fotos
Grønt plantemateriale Den 16. september 2002
Plantetælling efterår og forår 21. Maj 2003 21. Maj 2003 Plantetælling efterår og forår
Kapaciteter for stubharverne
Kapaciteter for såmetoderne
Omkostningsniveau ved 600 ha
Brutto indtægt minus stubharvning og tilsåning
Brutto indtægt minus stubharvning og tilsåning
Konklusion Stubbearbejdning giver en øget omsætning af den snittede halm Stubbearbejdningen bør tilpasses såmetoden En god stubharvning er IKKE nødvendigvis en sort jord uden halm på jordoverfladen!
Konklusion Tandsåning gav højt udbytte uanset stubbearbejdningsmetoden (75 – 79 hkg/ha) Den jævne udsåning gav højt udbytte ved stubharvning (71 – 77 hkg/ha) Såning med skiveskær kræver en god stubbearbejdning (68 – 76 hkg/ha)
Perspektiver Nye forsøg er anlagt (2003-2004) Hvor lidt er nok? Flere års udbytter? Er halmstriglen ringe i alle situationer? Hvor lidt er nok? Hvilken harve-/såkombi- nation er sikker hvert år?