LANDBRUGSRAADET Plantekongres 2005 Globaliseringen og dansk landbrug v/ Karl Christian Møller Cheføkonom, Landbrugsraadet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
16-64 årige på arbejdsmarkedet
Advertisements

Det danske landdistriktsprogram - udfordringer og indtægter! Projektleder Jan Kjær Madsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Landbrugets økonomi og Grøn Vækst - Muligheder og trusler
HVAD ER FREMTIDEN FOR EUROEN? Mogens Ove Madsen Folkeoplysningens Hus, Aarhus, den 2. juni
Network Marketing En 2 til 5-års Plan Fremtidens Virksomhed
Landbrugets indtjeningsevne sammenlignet med de øvrige EU lande
2 Eksterne forhold Oversigt
5. November 2013, Kulturstaldene, Forsamlingshuset, Halmtorvet
Gennemførelse af EU´s nye landdistriktspolitik i Danmark
Hvorfor? V. direktør Per Grønbæk, Sønderjysk Lndboforening
First Hotel Copenhagen, November 2012 Karl Iver Dahl-Madsen Formand for Dansk Akvakultur Medlem af Primærbestyrelsen i L&F Formand for Instituttet for.
Frihandel eller protektionisme Peter Thagesen 08.dec. 08 Frihandel eller protektionisme - USA’s handelspolitik før, nu og fremover Peter Thagesen Afsætningspolitisk.
mulige reformstrategier
Forventninger til prisudvikling på korn og råvarer iflg. Agromarkets
Europæiske Union, som den så pænt heder nu.
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
Økonomien i et internationalt perspektiv
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Globalisering Rige og fattige lande
Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?
Reformer og retfærdighed Der er en del ulande der udnytter godt af landbrugspolitikken. I Ægypten importeres fødevarer og nyder godt af de lave verdensmarkeds.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
Globalisering ? Hvad fortæller vi vore tillidsrepræsentanter om globaliseringen ? Pil
DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Udvikling, bistand og forretning Lars Engberg-Pedersen 6. november 2009.
Konference om Grøn Transport DI – den 25. november 2009 CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/direktør Henning Christiansen, Færdselsstyrelsen.
H:\OVH-DL\EU\0029sfb.ppt – EU-reform Planteproduktion 2004 Hvad indeholder EU-reformen, og hvilke tiltag må der forventes i forlængelse af reformen.
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Greenkeeper ERFA-gruppe Golfens Grønne Regnskab - Et godt formidlingsredskab!
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
Tværfaglig undervisning
“World Trade Talks” Forhandlinger, resultater og konsekvenser Søren E. Frandsen.
5. Den fattige i verden Britt, Louise, Stella og Michael.
Konkurrenceforvridende? Udkonkurrerer landmænd i andre lande Eksport subsidier Import barrierer Overfører prissvingninger til verdensmarkedet Fratager.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Langtidsprognoser for landbrugsvarer Cheføkonom Torben Wiborg Afdeling for Virksomhedsledelse.
Statskonsulent Søren Skafte Plantekongres januar 2006 i Herning Kongrescenter Dansk landbrugs muligheder i et globaliseret marked.
Økonomiske begreber Samfundsfag.
H:\OVH-DL\EU\0028jha.ppt Planteproduktion 2004 Hvad bliver priserne efter EU-reformen og hvordan orienterer man sig på verdensmarkedet? v/ statistik-
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.

EU’s frihandelsaftaler Rasmus Nørlem Sørensen Torsdag den 13. november 2014 Aarhus Universitet.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Gdr. cand oecon agro. Simon Simonsen
Økonomisk globalisering
Velkommen til åbning af Planteproduktion 2004 Aktuelle udfordringer for dansk planteproduktion. Er der plads til den i det åbne land? v/ fødevareminister.
Frøsektion Dansk Landbrug Bestyrelsens Beretning for 2007
Repetitionssvar til lektion 23 1.Hvorfor er vækst per kapita et bedre mål for velstandsudviklingen end vækst i BNP? Når væksten skal fordeles, er det vigtigt,
Miljøplanlægning og forvaltning Miljøplanlægning 1. Kursusgang Mandag den 12/
Landskonsulent Christian Haldrup
Krystalkuglen Plantekongres 2008
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Derfor tegner vi kontrakter Direktør Mogens Frederiksen Dansk Landbrugs Grovvareselskab a.m.b.a.
”Tilpas markplanen” (efter EU-reformen) v/ Ole Schou Planteavlskonsulent LandboCentrum.
Danish Agricultural Council - Brussel WTO - Harbinsons forslag (1) Importadgang Told reduceres over 5 år med følgende gns./min.: Toldsatser over 90%, reduktion.
Perspektiver for husdyrproduktion i Danmark
Gennemgang af makro-prøve, II
Uretfærdig middag Begreber til introduktion. Lande i Nord og Syd Kaldes også industrilandene og udviklingslandene Eller I-lande og U-lande Den 3. verden.
Erhvervsgeografi og Globalisering Om arbejdsdeling mellem hovederhvervene og international arbejdsdeling Af Otto Erhvervsfordeling i alle lande Erhvervsfordeling.
Danmark i en global verden Dansk Industri 28.okt. 15 Danmark i en global verden Seniorchefkonsulent Allan Sørensen.
Jeopardy Del 1: Mikroøkonomi. ØkonomiMarkedetElasticitetMarkedsfejlStat og marked
Jeopardy Del 3: International økonomi. FrihandelProtektionismeØkonomisk integration Globaliseringens vindere Globaliseringens tabere
Den nye verden Hver dag bringer en ny global nyhed Vores liv påvirkes direkte af globaliseringen Tidligere var nationalstaten rammen om politiske beslutninger,
Erhvervsgeografi og Globalisering
Fra Muld til Mund.
Energierhvervsanalyse
Strategisk udvikling af landbrugsbedriften Torben Ulf Larsen
Erhvervsgeografi og Globalisering
Erhvervsgeografi og Globalisering
Præsentationens transcript:

LANDBRUGSRAADET Plantekongres 2005 Globaliseringen og dansk landbrug v/ Karl Christian Møller Cheføkonom, Landbrugsraadet

LANDBRUGSRAADET Strategisk-ledelse Strategisk analyse Fra strategi til handling Strategisk valg Omverden Forventninger fra samfund og forbruger Ressourcer Identificere strategiske muligheder Vælge strategi Ændrings- ledelse Valg af nye produkter, markeder mm.

LANDBRUGSRAADET Den strategiske virksomhed Bedriften uden strategisk fokus

LANDBRUGSRAADET Program 1. Globalisering 2. Politiske strømninger 3. Markedet 4. Omstillingsprocessen i dansk landbrug

LANDBRUGSRAADET WTO- forhandlingerne Markedet EU’s Landbrugspolitik

LANDBRUGSRAADET Landbrugseksportens fordeling

LANDBRUGSRAADET Internationalisering: handel stiger mere end produktion

LANDBRUGSRAADET Globaliseringens tre bølger

LANDBRUGSRAADET Putin og Bush skulder ved skulder

LANDBRUGSRAADET Program 1. Globalisering 2. Politiske strømninger 3. Markedet 4. Omstillingsprocessen i dansk landbrug

LANDBRUGSRAADET De nye målsætninger for CAP’en Øget konkurrenceevne Mindre afhængighed af prisstøtten (bl.a. mælk) Øget markedsorientering Øget frihed til at producere, hvad markedet efterspørger Stabile indkomster Afkoblet støtte som økonomisk sikkerhedsnet Multifunktionalitet Cross-compliance ”Noget for noget” Landdistriktspolitik

LANDBRUGSRAADET Principskitse for udviklingen i EU’s landbrugspolitik Verdens- markedet VerdensmarkedetEU-markedet Før 1993 Før 2000 Før 2004 Importtold Eksportre stitutioner

LANDBRUGSRAADET Eksportudbetalinger, mia. kr.

LANDBRUGSRAADET WTOs formål, oprindelse og historie Oprettet som GATT i 1948 Omskabt til WTO i forbindelse med Uruguay- runden i 1994 Oprindeligt 23 medlemmer, i dag 147 ”Member-driven” Handelsregler skal være ikke-diskriminerende, gennemsigtige og forudsigelige Vækst via udnyttelse af ”komparative fordele”

LANDBRUGSRAADET Hvad forhandler man om ? Eksportkonkurrence alle typer eksportstøtte skal omfattes Intern støtte ”progressiv” reduktion og anerkendelse af afkobling Markedsadgang ”progressiv” forøgelse og anerkendelse af ”følsomme produkter” Andre forhold lempelig behandling og differentiering af ulande non-trade concerns

LANDBRUGSRAADET Lande-grupper Japan EUUSA Cairns ProtektionismeFrihandel Ulandene

LANDBRUGSRAADET Doha-rammeaftale på landbrug Det positive At der kom en aftale! At alle typer eksportstøtte er omfattet At Midtvejsreformen anerkendes Det betænkelige At markedsadgang risikerer at undergrave EUs netop vedtagne reform af landbrugspolitikken At non-trade concerns reelt er udeladt At der ikke differentieres mellem ulande

LANDBRUGSRAADET Mulig betydning for de enkelte driftsgrene Svin Øget markedsadgang Mælk Øget markedsadgang, udfasning af eksportrestitutioner Behov for endnu en reform Planteavl Afkobling accepteret

LANDBRUGSRAADET Tidsplan og muligt udfald Aftale per 1. januar 2007 Udfasning af eksportstøtte for planteprodukter og kornvarer (svinekød og fjerkræ) Reduktion af blå boks Yderligere reduktion i importbeskyttelse Særlige aftaler for de fattigste ulande

LANDBRUGSRAADET Program 1. Globalisering 2. Politiske strømninger 3. Markedet 4. Omstillingsprocessen i dansk landbrug

LANDBRUGSRAADET Befolkningsudviklingen i verden

LANDBRUGSRAADET Befolkningsvækst

LANDBRUGSRAADET Den samlede økonomiske vækst

LANDBRUGSRAADET Vækst i kalorieforbruget pr. indbygger fra 1970 til 2002

LANDBRUGSRAADET Udviklingen i svinekødproduktionen,

LANDBRUGSRAADET Udvikling i eksport af svinekød 1990 – 2004, tons

LANDBRUGSRAADET Kinas forbrug og produktion af korn

LANDBRUGSRAADET Kinas lagre med korn

LANDBRUGSRAADET Brasiliens eksport til EU

LANDBRUGSRAADET Program 1. Globalisering 2. Politiske strømninger 3. Markedet 4. Omstillingsprocessen i dansk landbrug

LANDBRUGSRAADET Danmarks eksport af svinekød til EU, Japan og USA

LANDBRUGSRAADET Svineproduktion i EU (1997=100)

LANDBRUGSRAADET Fjerkræproduktion i EU (1997=100)

LANDBRUGSRAADET Bytteforhold

LANDBRUGSRAADET Produktivitetsudviklingen

LANDBRUGSRAADET Driftsresultat før renter

LANDBRUGSRAADET Udvikling i jordpriserne

LANDBRUGSRAADET Privatforbrug

LANDBRUGSRAADET Egenkapital, ultimo

LANDBRUGSRAADET Konklusion 15 år med globalisering og reformer Stigende produktion Lav indtjening Pænt privatforbrug Store konjunkturgevinster