Hvad har forædlingen bidraget til af udbyttestigninger i korn Lars Eriksen Sejet Planteforædling

Udbyttestigninger i hvede Historisk udbyttefremgang i bl.a. Danmark Forædlings betinget udbyttefremgang i forskellige regioner af verden Vurdering af forædlings betinget udbyttefremgang for vinterhvede i Danmark fra 1980-2006, vha. resultater fra Landsforsøgene Dyrkningsbetingelsernes indflydelse: Svampesygdomme Kvælstof

Historisk udbyttefremgang Frankrig 1956 -1999 Udbyttestigning 126 kg/ha/år Brancourt-Hulmel et al., 2003. Crop Sci. 43, 37-45 England 1948 -1998 Udbyttestigning 110 kg/ha/år Austin, 1999. Crop Sci. 39, 1604-1610

Udbyttefremgang i vinterhvede i Danmark Danmarks statistik

Forædlings betinget udbyttefremgang Ofte henføres omkring halvdelen af de totale udbyttestigninger til sorternes forbedrede genetik og resten til forbedret kulturteknik (gødskning, sprøjtning etc.) Udbyttefremgang som følge af forædling kan f.eks. måles ved: Dyrkning af gamle og nye sorter i samtidige forsøg Sammenligning af sortsforsøg over år vha. en fast målesort

Forædlings betinget udbyttefremgang i hvede Estimeret ved sammenligning af sorter i samtidige forsøg Land Periode Udbyttefremgang Reference hkg/ha kg/ha/år %/år England 1972-1995 87 – 114 119 1,4 Shearman et al., 2005 1908-1986 62 – 94 38 0,6 Austin et al., 1989 Frankrig 1946-1992 63 – 82 65 – 93 42 (lav N) 63 (høj N) 0,7 1,0 Brancourt-Hulmel et al., 2003 Italien 1900-1983 29 (lav N) 56 (høj N) Canevara et al., 1994 Australien 1884-1982 10 – 16 6 0,57 Perry et al., 1989 USA 1919-1987 15 – 26 16 1,1 Cox et al., 1988

Ændringer i sorternes morfologi og sammensætning sorter fra tre perioder blev sammenlignet i forsøg i 1997-99 (Shearman et al., 2005) Høstindeks = Kerneudbytte / total udbytte Gennem hele forrige århundrede er plantehøjden gradvist reduceret og høstindekset øget til nær det maksimalt mulige Fra 1900 op til begyndelsen af 80-erne var den totale biomasseproduktion (strå + kerne) ca. konstant, herefter sker en stigning

Sortsfordeling i vinterhvede i Danmark Kilde: Oversigten over Landsforsøgene 1980-2005 og Sortinfo

Sorter i landsforsøg og arealet med vinterhvede Kilde: Oversigten over Landsforsøgene 1980-2005 og Sortinfo

Udbytte af de højest ydende sorter i Landsforsøgene Som mål for det genetiske potentiale, beregnes det gennemsnitlige udbytte over de højest ydende sorter i Landsforsøgene For at opnå at en nogenlunde ensartet andel af sorterne i Lands-forsøgene indgår hvert år, er der valgt de 4 – 10 højest ydende sorter Kilde: Oversigten over Landsforsøgene 1980-2005 og Sortinfo

Forædlings betinget udbyttefremgang i Danmark 1980-2006 Estimeret vha Forædlings betinget udbyttefremgang i Danmark 1980-2006 Estimeret vha. udbytte af højest ydende sorter i Landsforsøg målt mod målesorter

Forædlings betinget udbyttefremgang i Danmark 1980-2006 Estimeret vha Forædlings betinget udbyttefremgang i Danmark 1980-2006 Estimeret vha. udbytte af højest ydende sorter i Landsforsøg målt mod målesorter Målesort Periode Udbytteændring %/år Udbytteændringa kg/ha/år Kraka 1980-1994 0,98** 82 Kosack 1984-1993/ 1999-2002 1,12** 84 Sleipner 1986-1996 1,70*** 89 Pepital 1990-1997 1,83** 91 Ritmo 1992-2006 0,85*** 97 Hattrick 2000-2006 0,97** 101 Fælles 1980-2006 1,10*** aSvarende til en fælles udbytteændring på 1,1 %/år Signifikansniveau: *** = P ≤ 0,1%, ** = P ≤ 1%.

Septoria angreb og udbytter af højest ydende sorter i Landsforsøgene 1992-2006 Kilde: Tabelbilag til Oversigten over Landsforsøgene 1992-2006 og Sortinfo

Septoria i Observationsparcellerne for de højest ydende sorter i Landsforsøgene Kilde: Sortinfo

Kvælstof Reducerede N normer medfører et pres på udbytter og proteinindhold Vigtigt at fremtidige sorter er i stand til at samle meget N Forædling for tidlig kraftig vækst af blade og rødder Forædling for evne til at optage N efter blomstring Identificering af sorter som er i stand opretholde et højt proteinindhold i forhold til udbytte

Strålængde af højest ydende sorter i Landsforsøgene/ observationsparcellerne 1980-2006 målt mod målesorter Målesort Periode Strålængde 1993 cm Ændring i strålængde i fht målesort cm/år Kraka 1980-1994 86 -1,54*** Kosack 1984-1993 90 -1,16ns Sleipner 1986-1996 60 -0,27ns Pepital 1990-1997 67 0,01ns Ritmo 1992-2006 74 0,26ns Hattrick 2000-2006 73* 0,52ns *Justeret i forhold til Ritmo

Protein og udbytte Landsforsøgene 2006 Kilde: Sortinfo

Protein og udbytte Landsforsøgene 2006 Proteinindhold beregnet som afvigelse fra lineær regression af proteinindhold mod udbytte Sorterne er sorteret efter stigende udbytte fra venstre mod højre Værdier indenfor det grå område er ikke signifikant forskellige fra 0

Højt ydende sorters oprindelse Kilde: Oversigten over Landsforsøgene 1980-2005 og Sortinfo

Konklusioner Den totale udbyttefremgang i hvede i Nordeuropa fra omkring 1950 andrager ca. 100 kg/ha/år Omkring halvdelen af denne fremgang kan henføres til forbedringer i sorternes genetik De danske Landsforsøg viser i perioden 1980 – 2006 en forædlings betinget udbyttefremgang på ca. 1,1 %/ha/år svarende til 80 – 100 kg/ha/år I slutningen af perioden aftog fremgangen i de absolutte udbytter, formentlig pga. restriktioner i N tilførsel og nedsat fungicidforbrug kombineret med en betydelig forekomst af septoria Restriktioner i tildelingen af N medfører at evnen til at optage og udnytte N er/bliver et vigtigt forædlingsmål i fremtiden Fortsat udbyttestigning kræver øget biomasseproduktion, kombineret med en bedre N forsyning, vha. en mere effektiv N optagelse og udnyttelse i planten I fremtiden forventes nye sorter at indhente ændringerne i dyrknings-betingelserne (både de politiske og de biologiske) og man vil igen se en fremgang i de absolutte udbytter