Fokus på vækst og udvikling i samspil med hele regionen Fokus på vækst og udvikling i samspil med hele regionen Danske Havne Temamøde 14. marts 2005
Havnen har et samlet landareal på m² heraf udgør: - udlejede arealer m² - byggemodnet arealreserve m² - kaj-, gade-, parkerings- og sporarealer m² - arealer til havnens eget brug m² - ikke byggemodnet arealreserve m² Havnen har et samlet landareal på m² heraf udgør: - udlejede arealer m² - byggemodnet arealreserve m² - kaj-, gade-, parkerings- og sporarealer m² - arealer til havnens eget brug m² - ikke byggemodnet arealreserve m²
Forretningsområder på Esbjerg Havn Transport; herunder RoRo, LoLo, biler og projektgods Passagertransport Fiskeri Offshore Olie og bulk Servicevirksomheder Energi (kraftværker, vindmølleparker)Energi (kraftværker, vindmølleparker) Transport; herunder RoRo, LoLo, biler og projektgods Passagertransport Fiskeri Offshore Olie og bulk Servicevirksomheder Energi (kraftværker, vindmølleparker)Energi (kraftværker, vindmølleparker)
Regnskab - Hovedtal
Fremtidige muligheder: Terminaldrift (intermodal) Slæbebådsvirksomhed Lodstjeneste Stevedorevirksomhed Ophugning af offshore installationer Terminaldrift (intermodal) Slæbebådsvirksomhed Lodstjeneste Stevedorevirksomhed Ophugning af offshore installationer
Intermodal Terminal Esbjerg (Optimal interface imellem bil, bane og skib) Ny godsterminal Motorvejen føres helt ned på havnearealet Ny jernbane-tracé Nye RoRo-kajer Ny godsterminal Motorvejen føres helt ned på havnearealet Ny jernbane-tracé Nye RoRo-kajer
Situationen i det europæiske transportsystem Kø og kaos – ikke mindst omkring de store havne (Hamburg, Rotterdam og Antwerpen) Ingen yderligere kapacitet på vej- eller banenet Omkostningerne ved landtransport stiger (Maut, hviletidsbestemmelser mv.) Jernbanerne prioriterer passagerer frem for gods Dårlige intermodale løsninger Afskiberne (transportkøberne) prioriterer transport med lastbiler for at sikre ”just in time” leveringer Kø og kaos – ikke mindst omkring de store havne (Hamburg, Rotterdam og Antwerpen) Ingen yderligere kapacitet på vej- eller banenet Omkostningerne ved landtransport stiger (Maut, hviletidsbestemmelser mv.) Jernbanerne prioriterer passagerer frem for gods Dårlige intermodale løsninger Afskiberne (transportkøberne) prioriterer transport med lastbiler for at sikre ”just in time” leveringer
Udvikling af trafikhavneaktiviteter sideløbende med fiskerihavneaktiviteter
Havnens geografiske placering i forhold til: Sejlruter Hinterland, herunder infrastrukturen til/fra Havnen Lokale og regionale industriområder Sejlruter Hinterland, herunder infrastrukturen til/fra Havnen Lokale og regionale industriområder
Godsanalyse: Hvilke godstyper forbruges og/eller produceres i en geografisk rimelig afstand fra havnen? Er mængden tilstrækkelig til at sikre rentabilitet for såvel havn som ladningsejer? Hvilke godstyper forbruges og/eller produceres i en geografisk rimelig afstand fra havnen? Er mængden tilstrækkelig til at sikre rentabilitet for såvel havn som ladningsejer?
Hvilke krav medfører godsanalysen med hensyn til: Vanddybder Kajanlæg Kajnært bagland Losse/laste-udstyr., f.eks. kraner Infrastruktur på havnen Vanddybder Kajanlæg Kajnært bagland Losse/laste-udstyr., f.eks. kraner Infrastruktur på havnen
Besejlingsforhold: Uddybning Lodsning Slæbebåd Uddybning Lodsning Slæbebåd
Stor forskel på de krav, som fiskerihavn og trafikhavn stiller til havneanlæg: Medfører typisk endog meget store anlægsomkostninger til omdannelse Finansiering (Interreg, Marco Polo, Motorways of the Sea, etc.) Vurdering af, om man som fiskerihavn skal ”stå af” en sådan omdannelse Medfører typisk endog meget store anlægsomkostninger til omdannelse Finansiering (Interreg, Marco Polo, Motorways of the Sea, etc.) Vurdering af, om man som fiskerihavn skal ”stå af” en sådan omdannelse
Alternative muligheder: Rekreativ udnyttelse i samspil med by/opland Turisme Boliger, herunder husbåde Rekreativ udnyttelse i samspil med by/opland Turisme Boliger, herunder husbåde