Peter Nedergaard: Diasshow til undervisningen den 8. december Faget på tværs – 1. time 2.Spørgsmål til faget - 2. time 3.Spørgsmål om petitum/ synopsis m.v. på individuel basis – 2. time PS. Husk evalueringen på Absalon

Teoretiske indfaldsvinkler: ”Politik og erhvervsliv i EU” To/tre paradigmer og en teori Paradigme (fra Kuhn): En slags grundanskuelse, som kan indeholde forskellige teorier. På et højt abstraktionsniveau. Teori: Et indbyrdes logisk sammenhængende sæt af påstande, antagelser og forventninger. På et lavere abstraktionsniveau end et paradigme.

Teoretiske indfaldsvinkler: ”Politik og erhvervsliv i EU” Pluralisme – paradigme Korporatisme – paradigme Etatisme – paradigme Rational choice/ public choice – en teori, som kan kombineres med alle tre paradigmer

Pluralisme Påstand: Interesseorganisationerne kæmper mod hinanden om at få adgang til beslutningstagerne i nationale politiske institutioner og EU-institutionerne. Adgang: Man får adgang, hvis man er succesfuld i konkurrencen med andre interesseorganisationer – fx på grund af betydelige egne ressourcer. Aktørantagelser: Ingen. Systemantagelser: Ingen. Præferenceantagelser: Ingen

Korporatisme Påstand: Bestemte interesseorganisationer er på forhånd i kraft af tradition og status udpeget som særligt repræsentative af beslutningstagere i nationale politiske institutioner og EU-institutionerne. Adgang: Adgang har man, hvis man har en privilegeret position uanset størrelsen af egne ressourcer. Aktørantagelser: Ingen. Systemantagelser: Ingen. Præferenceantagelser: Ingen

Etatisme Påstand: Interessegrupperne er i det store og hele udelukket fra direkte adgang til beslutningstagerne i de politiske institutioner, som mener at sidde inde med den tilstrækkelige viden og autoritet. Adgang: Interesseorganisationer har kun indirekte adgang til de politiske institutioner via strejker, blokader, demonstrationer osv. Aktørantagelser: Ingen. Systemantagelser: Ingen. Præferenceantagelser: Ingen.

Rational choice/ public choice Påstand: Interessepåvirkningen af beslutningstagere i nationale politiske institutioner og EU-institutioner er skævvredet til fordel for dem, der er i stand til at overvinde de kollektive handlingsproblemer. Alle andre interesser har kun ringe påvirkningskraft. Adgang: Adgangen foregår via direkte lobbyisme (er også i centrum for pluralisme, korporatisme og etatisme). Men interessepåvirkningen foregår i ligeså høj grad og lige så virkningsfuldt via valg af stemmemaksimerende politikere, som især tager hensyn til interesser, som er slagkraftige.

Rational choice/ public choice Aktørantagelser: Alle aktører antages at maksimere egne præferencer (indtjening, magt, stemmer osv.). Endvidere en antagelse om metodologisk individualisme, hvor interesseorganisationer betragtes på lige fod med enkeltindivider. Systemantagelser: Det politiske system er strukturelt asymmetrisk, dvs. skævvredet til fordel for de stærkeste og mest koncentrerede interessegrupper. På bekostning af de diffuse interesser i form af skatteborgere og forbrugere. Præferenceantagelser: Præferencerne er eksogene og på forhånd fastlagte.

Erhvervslivets interessepåvirkning Medlemsstatsbaserede interesseorganisationer vs. euroorganisationer Generelle euroorganisationer vs. sektorspecifikke euroorganisationer Enkeltvirksomheder på egen hånd/egne kontorer vs. via public affairs.bureauer

EU-beslutningsprocessen Dagsordenssættende fase: Kommissionen + nationale ministerier Euroorganisationer + store virksomheder Forslagsfase: Kommissionen + nationale ministerier Euroorganisationer + store virksomheder

EU-beslutningsprocessen Diskussionsfase: Ministerrådet + Europa-Parlamentet Nationale interesseorganisationer + euroorganisationer + store enkeltvirksomheder Beslutningsfase: Ministerrådet + Europa-Parlamentet Euroorganisationer Implementeringsfase: Nationale ministerier Nationale interesseorganisationer + store enkeltvirksomheder

Politiske sagsområder: Det indre marked (intern regulering): mange forskellige interesseorganisationer – ændringen med Det indre marked-programmet – Domstolens antiprotektionisme Landbrugspolitikken (interne udgifter): landbrugsorganisationernes dominans Handelspolitikken (ekstern regulering): tendentiel protektionisme, som holdes i ave udadtil (USA, WTO osv.)