Politisk gruppeadfærd – Almen statskundskab uge

Præsentationer af emnet: "Politisk gruppeadfærd – Almen statskundskab uge"— Præsentationens transcript:

1 Politisk gruppeadfærd – Almen statskundskab uge 14 2017
v/ Peter Nedergaard

2 Dagsorden Pluralismen Korporatismen Olson-modellen Det nye ”højre”
Dunleavy-modellen Øvelsesopgaven

3 Pluralismen Antagelser:
Forskellige interessegrupper har forskellige mobiliseringsmønstre. F.eks. faggrupper versus versus hoverorganisationer. Medlemskab er generelt frivilligt. Exit forhindres ikke. Medlemmer er aktive på både udbuds- og efterspørgselssiden (til forskel fra firmaer). Interessegrupper er en del af civic culture. Beror ikke kun på en rationel kalkule.

4 Pluralismen Indre organisering:
Græsrødder kontrollerer ledelsen pga. stærk motivation. Ledelsen er afhængig af aktive græsrødder. Utilfredse kan bruge "exit"-muligheden, anvende "voice" eller bedrive "tavs loyalitet". Internt demokrati er en hovedregel i alle interessegruppe (u: f.eks. Greenpeace). Ofte er kun få med. Men ledelsen anticiperer reaktioner.

5 Pluralismen Interessegruppestrategier:
Midler skifter fra høringssvar til strejke. Man rutiniserer påvirkningen tidligt i processen med insider-position på skiftende områder. Især ved særinteresser. Trepartsforhandlinger er notorisk ustabile. Forsøg på at influere opinionen afhænger af emnet: økonomiske interesser versus sproglige/etniske forskelle.

6 Pluralismen Gruppeuniverset:
Interessegruppernes størrelse afhænger af absolut størrelse (LO versus Ornitologisk Forening). Af mobilisering: faktisk antal medlemmer/potentielle medlemmer = organisationsprocent. Af hvor intensive præferencerne er. Af hvor centrale grupperne er – dvs., om den kan flyttes eller er låst politisk.

7 Korporatismen Antagelser:
Økonomiske interesseorganisationer spiller overproportional rolle som repræsentanter for økonomiske interesser. Pga. kontrol med samfundsressourcerne. Pga. ideologisk retning, især fagbevægelsens tilknytning til socialismen. Pga. solidarisk gruppeloyalitet. Identiteter knyttet til medlemskab af faglige grupper.

8 Indre organisering: Korporatismen
Ledelsens magt begrænses af, at man er bundet sammen med græsrødder i magt-afhængighedsrelationer. Ledelsen styrer organisationer mhp. at sikre deres autonomi. Ledere begrænser exit-muligheder – gerne via tvangsmedlemsskab.

9 Korporatismen Interessegruppestrategier:
Der er en tovejspåvirkning mellem interessegrupper og regeringer (modsat pluralisterne). Et eksempel: indkomstpolitik. Influeres af et apparatchicks-lag med selvstændige interesser.

10 DI

11 Korporatismen Gruppeuniverset: Korporatismen findes især i toppen.
Men spredes ofte herfra til andre områder. Mest udbredt i Østrig, Skandinavien.

12 Olson-modellen Antagelser:
Interessegrupper opstår, når man søger at opnå kollektive fordele/goder, som alle nyder godt af. Dermed opstår et permanent free-rider problem. Kan sikres via privilegerede grupper eller selektive incitamenter. Men de fleste interessegrupper er undermobiliserede eller latente.

13 Olson-modellen Interessegruppestrategier:
Gruppelederne skal udvikle medlemsfordele = selektive incitamenter. Positive selektive incitamenter = tilhørsforhold, rådgivning, forsikringer, rabatklubber osv. Negative selektive incitamenter = stigmatisering, lovgivning om medlemskab, især problemer med lavindkomstgrupper.

14 Miljøinteresse som businessorganisation

15 Olson-modellen Indre organisering:
Interessegruppen kan ikke være internt demokratisk pga. nødvendigheden af selektive incitamenter. Centralisme. Hierarki. Positive incitamenter forudsætter særlige kvalifikationer. Negative incitamenter forudsætter høj gruppedisciplin. Modellen har svært ved at forklare græsrodsadfærden. Er det et selektivt incitament i sig selv? Er det ren ideologi.

16 Olson-modellen Gruppeuniverset:
Olson-modellen modsiger den pluralistiske optimisme ang. interessegrupper. Pga. at eksisterende interessegrupper IKKE reflekterer samfundets præferencer. Pga. at interessegrupper IKKE er flydende pluralistiske grupper reflekterende skiftende strømninger. Pga. at politikere holder sig til ressourcestærke interessegrupper, som kan hjælpe dem ved valg.

17 Nye ”højre”-modellen Antagelser:
Rationel aktør-model som hos Olson. Men de centrale mål for interessegrupper er delelige og ikke-offentlige goder. Kun meget få rent kollektive goder a la forsvar og fyrtårne. Interessegruppelederne ”koloniserer” ministerierne for at få fordele. Giver legitimitet og støtte tilbage. Jerntrekanter. Rent-seeking. Stabile interessegruppestrukturer hindrer free-riding i stort omfang.

18 Nye ”højre”-modellen Indre organisering:
Interessegruppelederne styrkes af relationen til de politiske beslutningstarere. Kan dermed isolere sig fra medlemmerne. Bliver nogen gange til ledere uden bagland. F.eks. ”fattigdomsprofessionelle”.

19 Nye ”højre”-modellen Interessegruppestrategier:
Logrolling = sammenkædning af interesser, som er objektivt forskellige. ”Koalition af minoriteter”. = Handel med gensidig støtte mellem interessegrupper.

20 Nye ”højre”-modellen Gruppeuniverset:
Skabe ”minimum winnng coalitions” = fordele på restens bekostning. Sikre sig opbakningen fra medianinteressegruppen = 51 pct. Fast, ”koloniserede” interessegruppestrukturer indenfor hvert enkelt policyområde. Svært at forandre. Vetospillerne træder til.

21 Dunleavys teori om politisk gruppeadfærd
Begreber: To idealtyper: Eksogene grupper: ”Identiteten” er bestemt af eksterne faktorer. F.eks. en faglig organisation. Endogene grupper: ”Identiteten” er bestemt af en fælles holdning. F.eks. miljøorganisation. Gruppeidentiteten = Det, som er "mere" i forhold til cost-benefit analysen. Pga. holdning, egen identitet, den sociale situation, værdier osv. Cost-benefit analysen er altid indlejret heri.

22 Dunleavys teori om politisk gruppeadfærd
Størrelse og effektivitet (modsat Olson): I: mange medlemmer i interessegruppe = den enkeltes bidrag drukner = tendens til at køre frihjul. II: mange medlemmer i interessegruppe = mere professionel og effektiv organisation = tendens til deltagelse. Balancen mellem I og II kan ikke afgøres teoretisk!!

23 Første maj er også sammenkomst

24 Dunleavys teori om politisk gruppeadfærd
Forklaringer på organisationers effektivitet: Eksogene gruppers organisationshindringer kan i højere grad overvindes hvis: Identitetssættet er kompakt (sker i særlige sociale situationer). Ofte monopol. Når identiteten er knyttet til en given rolle (f.eks. race, sprog, alder). Når identiteten er associeret med gensidige sociale stigmatiseringer (f.eks. katolikker versus protestanter). Exit svært.

25 Dunleavys teori om politisk gruppeadfærd
Endogene organisationers karakteristika og effektivitet: Identitetssættet er som regel diffust (f.eks. kan alle gå med i Danmarks Naturfredningsforening). Spredt. Potentielle medlemmer er ofte socialt usynlige (beror på indre overbevisning). Ikke tvingende nødvendigt. Identitetssættet er ustabilt. Exitomkostninger lave.

26 Dunleavys teori om politisk gruppeadfærd
Hvorfor er demokrati i interessegrupper rationelt: Hermed aktiveres flere personer i flere lag. Flere kan hermed opnå identitet lig med organisationen. Tillidsmænd, lokalbestyrelser osv. Det kan derfor også være rationelt at iværksætte lokalt aktivitet, selv om det ikke direkte har en funktion. Internt demokrati øger en organisations eksterne legitimitet.

27 Øvelsesopgaven Øvelsesopgaven har tre dele:
En redegørelse: med egne ord placere en tekst (bilag) i en faglig kontekst. En analyse: antagelser/ forventninger, variable, forskningsdesign, abstraktionsniveau m.v. med hensyn til tilgang og konklusioner i en tekst (bilag). En diskussion: behandle et spørgsmål, som er relateret til bilaget, men som breder sig ud herfra og inddrager større dele af pensum: finde enighed/ uenighed og årsager hertil. Diskussionen skal være båret af de faglige positioner.