Mængder: Begreber og notation

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
VEKTORER AM 2006.
Advertisements

Relationer En relation mellem to mængder er en generaliseret funktion
Historien om Jørgen Finke
Vektorer i planen Regneregler Definition Begreber Definition af:
FOKUS! På vores udvikling.
Dels blær´, dels præcisering af opgaven
Tangent og differentialkvotient
”At finde og dyrke talenter - et opgør med Tordenskjolds soldater og opfattelsen af den erfarne, som den mest kompetente”. Talentudvikling 8.oktober 2013.
Udsagn (propositioner)
Peter Nedergaard: Hypotesetest
– Om formidlingen af afgørelser i offentlige breve
Matematikseminar foråret 2009
Königs uendelighedslemma
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Teori, begreber, faglige metoder og undersøgelsesmetode
Talmængder Reelle tal R Irrationale tal Q Rationale tal Z Hele tal N
Etiske problemer i klinisk kontrollerede forsøg
Negative tal Sisse Bülow Brandt LH
Hubbles lov. To linier fra Calcium II følges Fig p599.
Areal og Integral AM/2011.
Hvad er forandring?.
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi 2 Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser vores.
Parringer (matchings)
Hubbles lov. To linier fra Calcium II følges Fig p599.
FEN Diskret matematik/Seminar 3 - proofs 1 Beviser Et bevis er en argumentation, som overbeviser om, at en påstand er sand, påstanden kaldes.
Koncern HR, Organisation og Ledelse At lede og facilitere møder med mere effekt Workshop 8 Ledelseskonferencen 9. juni 2010.
1 Bevisteknikker. 2 Bevisteknikker (relevant både ved design og verifikation) Teorem: Der findes uendeligt mange primtal Bevis: Antag at der findes et.
FEN Diskret matematik/Seminar 11 Diplomuddannelsen i Softwarekonstruktion (Master-brobygning) Fagpakke: Formelle modeller for programmering Diskret.
Karl Tomms Spørgsmålstyper Coaching øvelse Frokost
LINEÆR FUNKTIONER MATEMATIK A.
Induktion og rekursion
FEN Rekursion og induktion1 Induktion og (især) rekursion Mange begreber defineres ud fra en basis og så en gentagen anvendelse af et antal regler.
Talmængder Reelle tal R Irrationale tal Q Rationale tal Z Hele tal N
Operationer på relationer
Matematik har bevæget sig
Opgave 2 24 Opgave 23 Opgave 22 Opgave 21 Opgave 20 Opgave 19 Opgave 18 Opgave 17 Opgave 16 Opgave 15 Opgave 14 Opgave 13 Opgave 12 Opgave Opgave.
FEN KbP/seminar2: LoopsReview1 Kontraktbaseret programmering Seminar 2 Udvikling af løkker: Checklisten for løkker “Hånd-i-hånd” udvikling.
Endelige Automater Simple sprog (regulære sprog) kan beskrives vha. Regulære udtryk. Regulære sprog kan altid parses vha endelige automater. Nondeterministik.
FEN Prædikater/Seminar 11 Prædikatslogik eller Kvantificerede udtryk Prædikater udvider propositionslogikken på to måder: –Vi tillader variable.
Hvad vil DU gøre for, at der kommer
Sandsynligheder Udfald og hændelser Sandsynligheder Additionsreglen
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
1 Sortering I elementære metoder. 2 Plan Terminologi Elementære metoder til sortering -sortering ved udvælgelse -sortering ved indsættelse -Shellsort.
Rapporter (Access, del 5). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi har oprettet en database Vi har defineret en eller flere tabeller, og.
FEN Sprog1 Lidt om sprog Definition: Et sprog over et endeligt alfabet  (sigma) er en mængde af strenge dannet af tegn fra . Eksempel: Lad.
Delprøve i kurset ”Calculus og indledende lineær algebra” 29. oktober 2014 Delprøve i M2CAL2 29. oktober A. B. A. 1x1 + 1x4 + 1x(-1) = 4 B. 1x4 =
Fundamentale datastrukturer
FEN KbP/seminar 1: Specifikationer/Notationen Q 1 Kontraktbaseret programmering: Seminar 1 Om specifikationer Algoritmenotationen Q.
1 Design, analyse og verifikation. 2 Design Bevisteknikker Design ved hjælp at matematisk induktion Analyse O-notation Logaritmer Binær søgning Verifikation.
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser.
1 Fundamentale datastrukturer. 2 Definitioner: abstrakt datatype, datastruktur Elementære datastrukturer og abstrakte datatyper : arrays, stakke, køer,
DIEB4.1 Kursusgang 4 Oversigt: Sidste kursusgang Opgaver Aktivitet 2: Generer design (fortsat) Design af interaktionselementer.
FEN KbP/seminar2: design21 Kontraktbaseret programmering Seminar 2 Klassedesign: Immutable lister Queue Shallowcopy og alkvantoren.
Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber
Statistik Lektion 2 Betinget sandsynlighed Bayes’ regel
Usability ITU, efterår Informations arkitektur ITU Efterår 2007.
Et eller andet datalogi… Gerth Stølting Brodal Institut for Datalogi Aarhus Universitet Voronoi Diagrammer Datalogi, Studiestart 2013.
Talforståelse og regneregler
Semantik, model teori Et (formalt) sprog har ingen mening indtil man interpreterer dets forskellige (korrekte) udtryksformer (vff’s) mhp. en bestemt situation.
Lektion 2. Definitioner En stikprøve (sample) Vi ønsker at generalisere ud fra en stikprøve Stikprøvefejls (samplings-error) Tilfældige fejl Systematikse.
Lektion 3. Noget teori og nogle begreber En stikprøve eller et observationssæt betegnes x 1,x 2,…………x n En a- fraktil er det mindste tal x, hvor den kumuleret.
DAIMIIntroducerende objektorienteret programmering3B.1 Definition af klasser Klasseskelet, metoder, et eksempel: dato.
Kapitel 6: Teorier om social ulighed – fokus på funktionalismen og Bourdieus teori om social ulighed Ulighedens mange ansigter – perspektiver på social.
DAIMIIntroducerende objektorienteret programmering2C.1 Algebraiske begreber Tal, sandhedsværdier og figurer.
Kvalitetsudviklingsprojektet ”Faglig Sammenhæng” Camilla Rump Om undersøgelse af studerendes forståelse.
Henfaldslov, aktivitet mm.
VEKTORER AM 2006.
Areal og Integral AM/2004.
Præsentationens transcript:

Mængder: Begreber og notation Definition En mængde er en afgrænset samling af elementer. Eksempel A = {1,2,3,4,5,6,7,8,9} 3  A (“3 er et element i A” – “3 tilhører A”) 0  A (“0 er ikke et element i A” – “0 tilhører ikke A”) Ø er den tomme mængde: Ø = { } FEN 2013-01-23 Mængder og multimængder

Mængder: Begreber og notation Eksempel A = { 1,2,3,4,5,6,7,8,9 } Eller A = { x | x er et heltal mellem 1 og 9 } A = { x | x er et heltal og 1  x  9 } “Mængden af x hvorom det gælder” FEN 2013-01-23 Mængder og multimængder

Mængder: Begreber og notation “Mængden af ulige tal?” Eksempel B = { 3, 5, 7,… } Eller B = { x | x er et ulige tal større end 1 } B = { x | x er et ulige tal og x > 1 } “eller mængden af primtal?” FEN 2013-01-23 Mængder og multimængder

Mængder og multimængder Delmængder A = B hvis x  A  x  B A  B hvis x  A  x  B (A er en delmængde af B) A  B hvis A  B og A  B (A er en ægte delmængde af B) FEN 2013-01-23 Mængder og multimængder

Mængder og multimængder Talmængder N = de naturlige tal = {1,2,3,4,5,...} N0 = {0,1,2,3,4,....} Z = de hele tal = { ...-3,-2,-1,0,1,2,3,... } Q = de rationale tal = { q | q = n/m og n og m er heltal } (“brøker”) R = de reelle tal [ 3..8 ] = { 3,4,5,6,7,8 } Der gælder : [ 3..8 ]  N  N0  Z  Q  R FEN 2013-01-23 Mængder og multimængder

Mængder og multimængder Grundmænge (univers) U er en grundmængde (Univers), som indeholder alle relevante elementer. U fremgår ofte af sammenhængen, ellers må den anføres: A = { 1,2,3,4,5,6,7,8,9 } = {x  N | x < 10 } C = {x  B | x  11 } (hvor B = { 3, 5, 7,… }) FEN 2013-01-23 Mængder og multimængder

Mængder og multimængder Mængdeoperationer I Lad U være en eller anden grundmængde: Fællesmængde: A  B = { x  U | x  A  x  B } (hvis A  B = Ø, så siges A og B at være disjunkte) Foreningsmængde: A  B = { x  U | x  A  x  B } FEN 2013-01-23 Mængder og multimængder

Mængder og multimængder Mængdeoperationer II Differensmængde: A - B = { x  U | x  A  x  B } (Skrives også som A \ B ) Komplementærmængde: A = { x  U | x  A } = U - A (Der findes andre skrivemåder: Fx: A, eller hos Martin: A’ ) FEN 2013-01-23 Mængder og multimængder

Mængdeoperationer – Venn-diagrammer Find fejlen! FEN 2013-01-23 Mængder og multimængder

Mængder og multimængder Mængdeoperationer IV U = {0,1,2,3,4,5,6,7,8,9} = [0..9] A = {2,4,6,7,8} B = {1,2,3,4,9} A  B = { 2,4 } A  B = { 1,2,3,4,6,7,8,9 } A - B = { 6,7,8 } B - A = { 1,3,9 } A = A’ = { 0,1,3,5,9 } B = B’ = { 0,5,6,7,8 } FEN 2013-01-23 Mængder og multimængder

Regneregler for mængdeoperationer Kommutative love: A  B = B  A A  B = B  A Associative love: A  (B  C) = (A  B)  C A  (B  C) = (A  B)  C Distributive love: A  (B  C) = (A  B)  (A  C) A  (B  C) = (A  B)  (A  C) FEN 2013-01-23 Mængder og multimængder

Regneregler for mængdeoperationer Idempotente love: A  A = A A  A = A Absorbative love: A  (A  B) = A A  (A  B) = A De Morgan’s love: (A  B)’ = A’  B’ (A  B)’ = A’  B’ (kendes muligvis fra Boolsk algebra) FEN 2013-01-23 Mængder og multimængder

Regneregler for mængdeoperationer Andre formler vedr. komplementærmængde: (A’)’ = A A  A’ = Ø A  A’ = U Andre formler vedr. den tomme mængde: A  Ø = Ø A  Ø = A Andre formler vedr. grundmængden (universet): A  U = A A  U = U FEN 2013-01-23 Mængder og multimængder

Symmetrisk mængdedifferens Den symmetriske mængdedifferens (AB) defineres ved: A  B = (A – B)  (B – A) A B A-B B-A FEN 2013-01-23 Mængder og multimængder

Mængder og multimængder Mængdeoperationer VI Formlerne kan generaliseres Fællesmængde: A  B  C = { x  U | x  A  x  B  x  C } Foreningsmængde: A  B  C = { x  U | x  A  x  B  x  C } FEN 2013-01-23 Mængder og multimængder

Mængder og multimængder Mængdeoperationer VI Formlerne kan generaliseres endnu mere Fællesmængde: n ∩ Ai = { x  U | x  Ai for alle i mellem 1 og n} i=1 Foreningsmængde:  Ai = { x  U | x  Ai for mindst eet i mellem 1 og n} Tænk for-loop FEN 2013-01-23 Mængder og multimængder

Mængder og multimængder Mængdeproduktet A  B = {(a, b) | a  A  b  B } R  R kan opfattes som planen. R  R  R kan opfattes som rummet. Anvendes f.eks. indenfor teorien for relationsdatabaser. FEN 2013-01-23 Mængder og multimængder

Mængder og multimængder Potensmængder P(A) er mængden af alle delmængder af A. Martin’s notation: 2A, fordi antal elementer i 2A = 2n, hvis A har n elementer. Et eksempel: P({1,2,3}) ={Ø, {1}, {2}, {3}, {1,2}, {1,3}, {2,3}, {1,2,3}} Hvorfor? FEN 2013-01-23 Mængder og multimængder

Multimængder eller Bags En multimængde er en mængde, som kan indeholde det samme element flere gange. Det, som interesserer os, er hvor mange gange et element findes i multimængden. Der findes forskellige præcise definitioner af multimængder, fx: FEN 2013-01-23 Mængder og multimængder

Mængder og multimængder ”Sække” Definition: En sæk S over A er en afbildning fra A til N. Lad S, S1, S2 være sække over A. For a  A skriver vi a  S såfremt S(a) > 0. Vi skriver S1  S2 hvis S1(a) ≤ S2(a) for alle a  A . Vi definerer S1  S2 ved (S1  S2 )(a) = S1(a) + S2(a) for alle a  A. Vi definerer S1 ∩ S2 ved (S1 ∩ S2 )(a) = min{S1(a); S2(a)} for alle a  A . Vi definerer Ø, den tomme multimængde over A, ved Ø(a) = 0 for alle a  A. FEN 2013-01-23 Mængder og multimængder

Mængder og multimængder Øvelser Navngiv 8 forskellige regioner vha. mængdeoperationerne. A B C FEN 2013-01-23 Mængder og multimængder

Mængder og multimængder Øvelser - fortsat Vis nogle af regnereglerne for mængdeoperationer på slide 11- 13 vha. Venn-diagrammer. Brug Venn-diagrammer eller regneregler til at forsimple følgende udtryk (A og B er mængder): A - (A - B) A - (A  B) (A  B) – A (A’  B’)’ (A’  B’)’ MNR 1.1 FEN 2013-01-23 Mængder og multimængder