Social skævrekruttering til uddannelse Trond Beldo Klausen, lektor, ph.d., Aalborg Universitet
Social skævrekruttering i uddannelsessystemet Teorier om den sociale skævrekruttering Hvilken rolle spiller præstationer og selvtillid?
Social oprindelse og uddannelsesniveau, personer født 1954-1971: (procent) Faders erhverv: Grundskole Erhvervs-praktik KVU MVU LVU Total Leder/ejer 1,6 2,3 3,6 3,7 5,2 2,8 Akademiker 0,9 0,8 2,5 3,9 10,9 2,4 Højere funktionær 1,1 1,9 5,0 6,6 12,6 Ufaglært 40,8 25,9 15,6 13,6 25,0
Udviklingen over tid RESTGRUPPEN: Færre børn af ufaglærte havner i ’restgruppen’: 46% i 1981 vs. 35 % i 2001. Men reduktionen har været endnu større i andre sociale grupper (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2005). VIDEREGÅENDE UDDANNELSER: En positiv udvikling mellem 1900 og 1970. Derefter gik den sociale mobilitet i stå (Benjaminsen 2006). GYMNASIET: En positiv udvikling især blandt piger med ufaglærte forældre: 29% i 1982 vs. 45% i 2002 (McIntosh & Munk 2007).
Forklaringer på social skævrekruttering: Økonomi Værdier Social position Kulturelle forskelle Kulturel deprivation
Social oprindelse, gymnasiekarakterer og andel med opnået LVU:
Selvtillid efter social oprindelse blandt 2007-studenterne:
Andel, der vil læse på universitetet, efter selvtillid og social oprindelse blandt 2007-studenterne:
Andel med høj selvtillid efter social oprindelse på tre uddannelsesniveauer:
Andel med høj selvtillid blandt 3 Andel med høj selvtillid blandt 3.g’ere efter social oprindelse og præstationsniveau: