1 MATU – et pædagogisk psykologisk perspektiv på social transformation Køn, Vold og social retfærdighed Københavns Universitet September, 2005 Peter Berliner Københavns Universitets center for international traumatisk stress forskning og praksis

2 Effekten af Vold Begrænser andres ytringsfrihed Søger at fratage andre værdi – - som menneske (selvværd) - som medmenneske (social kapital - handlefrihed) - materielt (kontrol over ting, penge, ressourcer) Opløser den sociale sammenhængskraft i communiet (angst, mistillid, hævn…) Er en del af undertrykkelse og social uretfærdighed

3 Køn og Vold – Globalt set (1) Mænd og ulykker: Risk-taking (dobbelt så mange dødsfald blandt drenge pga. leg, i sport, etc ) Kommer til skade tre gange så ofte som kvinder Beskadiger rygsøjlen tre/fire gange så ofte Dobbelt så ofte arbejds-ulykker Ofte relateret til maskulinitets-ideologier!

4 Køn og Vold – Globalt Set (2) Kriminalitets udøvelse: Mænd overgår kvinder i alle former for kriminalitet, især vold Ex. Australien I 1995: Mænd = 95% af fængslede Veldokumenteret sammenhæng mellem kriminalitet, arbejdsløshed, fattigdom og social marginalisering.

5 Drabsdømte i Grønland (til 1998) Drabsforsøg: 250 pers. Drab: 188 pers. Heraf 20 kvinder og 168 mænd

6 Vold og børn i politiets Døgnrapporter, Nuuk Udøvere – 2003: antal registreringer drenge piger Butikstyveri Brugstyveri85 2 Indbrud 77 5 Hærværk36 3 Tyveri30 6 Vold22 3 Antal børn, der begik kriminalitet:

7 Børn i Politiets Døgnrapporter - Nuuk, :drengepiger gerningsmænd ofre involverede ialt : gerningsmænd ofre Involverede ialt

8 Køn og Vold – Globalt set (3) Mænd som ofre Mænd har større sandsynlighed for at blive skadet ved vold – udenfor hjemmet (Ex. Sverige: 3 gange så mange henvendelser til hospital). Større risiko for at blive myrdet af en fremmed Større risiko for gentagelse af overfald – især arbejdsløse, minoriteter, og involverede i narko/anden kriminalitet Drenge udsatte – ex. USA: dobbelt så stor risiko for en dreng under 5 år for at blive myrdet.

9 Vold og børn i politiets Døgnrapporter, Nuuk Ofre – 2003: antal registreringer drenge piger Afleveret til politiet56 31 Seksuelt misbrug 7 40 Social sag Vold18 13 Fundet på gaden 2 11 Antal børn i kategorien offer:

10 Køn og Vold – Globalt set (4) Selvmord: I Vesten: 4 gange højere end for kvinder Højest blandt marginaliserede – migranter, oprindelige folk, homoseksuelle og minoriteter. Sammenhæng med eksklusion, relativ fattigdom, social isolation, tab af partner, alkohol påvirkning Sammenhæng med anden sundhedsfarlig adfærd – alkohol, stoffer, rygning og vold I Grønland : mænd 432; kvinder 95 28% havde ikke betroet sig til andre før selvmordet.

11 Forslag til National Strategi for Selvmordsforebyggelse I Grønland: Anbefalinger: 1. Nedbringelse af den sociale ulighed på samfundsniveau anses som nævnt tidligere som en grundlæggende forudsætning for en generel højnelse af menneskers trivsel og dermed også nedbringelse af antallet af selvmord. (side 20) Sigter på en social fordeling af mulighederne for - levevilkår - familieliv - uddannelse - erhverv

12 Køn og Vold – Globalt set (5) Opsummerende: Sammenhæng mellem vold (udøvelse, offer og selvmord) og Arbejdsløshed Relativ fattigdom Social marginalisering Få andre alternativer for at opnå - anerkendelse (som mand) - muligheder for social deltagelse - materielle goder

13 Flergangs-kriminelle her Mænd Kortere uddannelse (ufaglærte/arbejdsløse) Offentlig økonomisk støtte Uden egen bolig Ugift og uden børn Har hyppigere psykiske lidelser Er vokset op i hjem med misbrugsproblemer Drikker alkohol og ryger hash mere end gennemsnittet (Helene Brochmann, 1998)

14 Køn og Vold – Globalt set (6) Forklaringer: Individualiserende Biologiserende Skylds-fokuserede Årsags-fokuserede Beskrivende - har sjældent ført til løsninger!

15 ”Der er en sammenhæng mellem alvorligheden af den begåede kriminalitet og forekomsten af sociale problemer” (Helene Brochmann, side 36).

16 “Undersøgelserne tyder på, at unge mænd nu udgør en særlig udsat gruppe, både hvad angår risiko for at få en indlæggelseskrævende psykisk lidelse og for at dø ved selvmord” (Inge Lynge, side 119). Forebyggelse må for begge fænomener sætte fokus på socialiseringsprocesser, på opbygning af social og kulturel kompetence, så de pågældende føler sig som en del af samfundet, og på handlingskompetence til løsning af tilværelsesproblemer, ikke mindst problemer i forhold til andre mennesker” (side 102).

17 MATU – drengenes beretning Ikke at have nogle at snakke med (om problemer, glæder, etc..) At være udsat for vold (blive frataget indflydelse, muligheden for dialog…) Alkoholmisbrug (i communitiet) At være omgivet af vold – og at udøve vold selv Konflikter i skolen Tidligt ansvar for andre Manglende forbilleder / manglende værdier Voldsomme straffe – men uden virkning Manglende meningsfuld beskæftigelse Negativ selv-beskrivelse

18 Social eksklusion Diskursivt – beskrivelsen Socialt – interaktion med andre Materielt – deltagelse i arbejde og fordeling af goder

19 MATU – Værdier og organisering Inviterer til deltagelse i et fællesskab, der - ændrer diskursen (forholder sig aktivt til den) - opbygger social støtte (forholder sig aktivt til kvaliteten af dette) - ændrer fordeling af ressourcer Praktiserer kritisk medborgerskab Praktiserer værdier (menneskerettigheder).

20 MATU – Filosofi i Praksis Spørger hvorledes de unge kan bidrage til fællesskabet – i stedet for om hvordan de kan (lære at) kontrollere sig selv Inviterer med – og bryder med en psykologisk/pædagogisk diskurs om kamp med de unge (hvor man søger det ikke værende – frem for at bygge på de værende ressourcer) Gør det, man ønsker at fremme (være med i) Får samfundet til at se drengenes værdi og handlekraft I fællesskabet. Fremmer værdier: respekt, håb, fællesskab (integration, solidaritet, social støtte), gennemskuelighed, deltagelse i aktiviteter (sport, arbejde, uddannelse), ytringsfrihed, kritisk forholden sig til kvalitet (medborgerskab) – såvel for drengene som i samfundet

21 MATU - impact Skaber udvikling i communitiet – nye betingelser og nye handlemuligheder – omkring gensidig respekt, samarbejde, og ansvarsfølelse og kærlighed til børnene Sænker voldsniveauet Fremmer et ressource-givende og forandrings-skabende sprog i debatten / offentligheden (påvirker opinionen) Fremmer handlemuligheder, der giver social inklusion (fællesskab) – såsom sportsaktiviteter Fremmer aktiv deltagelse i samfundets udvikling (kritisk medborgerskab) – som en form for forbillede / værdisætter

22 MATU - bæredygtighed Bidrage til respekt for værdier om ikke-vold og menneskerettigheder Uddanne aktive eksponenter for dette Blive en sportsforening, åben for alle Blive uddannelsessted for professionelle Derved fortsætte som en åben, social læringsproces – der skaber viden og empowerment i selve processen. MATU kan fortsætte som (praksis)filosofisk projekt – en bestemt måde at forholde sig respektfuldt overfor andre.

23 The End Ø Tak for Jeres opmærksomhed